Skip to content
Artwork for Sund Sofasnak

Sund Sofasnak

Tanja Dorthea og Sebastian Behnke

Sund Sofasnak

Play
  • 22 episodes
  • weekly
  • Avg 53 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Today · 1 hr 13 min

    Sund Sofasnak #29 - 4 konkrete steps til en mindre talje og en stærkere krop

    I dagens afsnit starter vi med 4 konkrete steps, du kan bruge, hvis du gerne vil have en mindre talje og en stærkere krop. Vi snakker om, hvorfor du ikke behøver ændre alt på én gang, men i stedet kan tage det stille og roligt og bygge gode vaner op over tid. Vi kommer også omkring Emil Thorups PDF i forbindelse med deres nye lille baby og hvorfor vi efterhånden er blevet lidt forundrede over, hvor dumt politik kan være. Sebastian fortæller om at være blevet kaldt "rigtig mad-fanatiker" online, og hvorfor vi egentlig spiser så meget rigtig mad og hele råvarer. Vi har det simpelthen godt med at spise på den måde. Derudover snakker vi om Sebastians langsomme proces med at få fjernet en tatovering, og hvorfor den minder om rejsen med kost og træning. Resultater tager tid, og nogle gange handler det bare om at blive ved. Vi vender også Bjørnø, hvor vi skal besøge nogle venner, livet på en lille ø og fællesskabet. Tanja skal opereres i næste uge, og hver vores gruppeforløb starter mandag d. 31. august. Har du et spørgsmål til os? Så send det endelig - måske tager vi det med i et kommende afsnit. 💪 Sebastians gruppeforløb for mænd - https://www.sebastianb.dk/staerke-maend Tanjas gruppeforløb for kvinder - https://tanja-dorthea.cocoach.site/kvinder-i-balance

  • August 20 · 1 hr 2 min

    Sund Sofasnak #28 - 5 ting du mærker, før du ser resultaterne

    I dagens afsnit starter vi med at snakke om 5 ting, du mærker, men ikke nødvendigvis kan se, når du starter på din sundhedsrejse. Resultater handler om meget mere end tallet på vægten eller det, du kan se i spejlet. Derefter snakker vi om, hvad der egentlig gør styrketræning til styrketræning, og hvordan gentagelser, sæt og modstand spiller sammen, hvis du gerne vil blive stærkere og bygge en stærkere krop. Vi kommer også ind på Fødevarestyrelsens nye kampagne, hvor de advarer mod at spise æg fra egne høns i haven, og hvorfor vi mener, at der kan være god grund til at stille spørgsmål, når sundhedsråd bliver meget specifikke. Sebastian fortæller også om en kommentar, han fik på sine ugentlige indkøbsture, fordi indkøbene stort set er identiske hver mandag. Men måske er der faktisk en mening med det. Vi snakker om, hvorfor mad ikke behøver at underholde dig hele tiden, men først og fremmest skal give dig den næring, kroppen har brug for. Tanja fortæller om sit første foredrag i Sønderborg, som hun afholdt i weekenden, og hvordan det gik. Har du et spørgsmål til os? Så send det endelig - måske tager vi det med i et kommende afsnit. 💪

  • August 9 · 1 hr 6 min

    Sund Sofasnak #27 - Begår du stadig de her 3 fejl under dit fedttab?

    I dagens afsnit starter vi med at snakke om 3 fejl, som vi ofte ser gøre et fedttab unødigt svært. Vi deler både vores egne erfaringer og erfaringer fra klientforløb. Tanja fortæller om en klient, hun har arbejdet med de seneste fire måneder, som oplevede en markant forandring efter først at være blevet fejldiagnosticeret. Ved stille og roligt at få mere rigtig mad, mere næring og bedre vaner ind i hverdagen, begyndte resultaterne for alvor at vise sig. Vi snakker også om, hvorfor det ofte bliver lettere at holde fast i de gode vaner, når man først mærker effekten på energi, mæthed og overskud, og hvad vi selv kigger efter, når vi gennemgår en kropsscanning. Derudover læser Sebastian et opslag fra Kristin Evensen om børn, slik og søde sager, og vi snakker om, hvorfor diskussionen ofte bliver for sort-hvid. Det handler sjældent om den ene is - men om de vaner og rutiner, der gentager sig uge efter uge og år efter år. Vi vender også vores besøg i nogle store økologiske supermarkeder i Amsterdam, hvorfor lav motivation ikke bør være en grund til at stoppe, men derimod en anledning til at justere, og så fortæller Tanja om sit første foredrag i Sønderborg senere på måneden. Værtsspørgsmål: Hvad har overrasket jer mest ved hinanden, siden I gik selvstændige? Har du et spørgsmål til os? Så send det endelig -måske tager vi det med i et kommende afsnit. 💪

  • July 26 · 51 min

    Sund Sofasnak #26 – Sådan holder du ferie uden dårlig samvittighed

    Optaget i en park i Amsterdam. I dagens afsnit starter vi med at snakke om dårlig samvittighed på ferien. Vi deler både vores egne erfaringer og oplevelser fra klienter. Vi kommer også ind på, hvorfor lidt næsten altid er bedre end ingenting, hvilke strategier vi selv bruger, når motivationen ikke er i top, og hvorfor afvigelser sagtens kan være en del af fremgangen, hvis du lærer noget af dem. Til sidst i afsnittet tager Tanja dig igennem en simpel fullbody-træning med kropsvægt, som kan laves på ferien, i en park eller derhjemme - helt uden udstyr. Derudover snakker Sebastian om den omdiskuterede chatkontrol i EU, og hvordan det kan betyde, at politikere får mulighed for at læse privat kommunikation online selvom det nok burde være os der kunne læse deres beskeder. Vi vender også Amsterdams beslutning om at forbyde markedsføring af blandt andet kød og fossile brændstoffer i bybilledet, og en simpel sammenligning mellem CO₂-udledningen fra oksekød og en flyrejse til Thailand. Vi kommer også ind på, hvorfor kost og træning handler om langt mere end udseende. Det handler om at have energi, passe på kroppen og være den bedste udgave af sig selv - både for sin egen og familiens skyld. Samtidig snakker vi om, hvor stor betydning den måde, vi taler til os selv på, faktisk har, når vi gerne vil skabe vaner, der holder resten af livet og som skal gøre vores børn godt. Har du et spørgsmål til os? Så send det endelig - måske tager vi det med i et kommende afsnit. 💪

  • July 12 · 51 min

    Sund Sofasnak #25 - 3 ting der gør det nemmere at spise rigtig mad

    I dagens afsnit starter vi med 3 ting, der gør det nemmere at rigtig mad som en travl familie. Vi deler de tiltag, vi selv bruger, og som vi også ser gøre en stor forskel hos vores klienter. Små ændringer, der kan gøre hverdagen mere overskuelig, uden at det kræver perfekte kostplaner eller en masse ekstra tid. Derudover snakker vi om en oplevelse, hvor vi hjalp en ældre mand hjem efter et fald fordi han ikke kunne komme op. Det bliver starten på en snak om, hvor vigtigt det er at passe på kroppen, så vi kan bevare vores styrke, funktion og selvstændighed længst muligt. Vi kommer også ind på, hvorfor vi bevidst har valgt ikke at bruge før- og efterbilleder i vores markedføring. Energi, styrke, overskud og en krop, der fungerer i hverdagen, er det, vi ønsker at hjælpe mennesker med at opnå. Udseendet må gerne følge med, men det skal ikke være det, der sælger et forløb. Til sidst snakker vi lidt om ringridning i Sønderborg og vores kommende tur til Amsterdam. Dagens lytterspørgsmål: Hvad er jeres tanker om en mand, der får statiner og samtidig får at vide, at han skal spise fedtfattigt? (Personlige tanker til hvis det var os der havde fået det at vide. Vi er ikke læger. Vi er ikke uddannede indenfor medicin.) Har du et spørgsmål til os? Så send det endelig - måske tager vi det med i et kommende afsnit.

  • July 5 · 54 min

    Sund Sofasnak #24 - 5 vaner der gør dig træt og svag

    I dagens afsnit starter vi med at snakke om 5 vaner, som er blevet helt normale i den moderne verden, men som langsomt gør os trætte og svage. Vi kommer med vores egne tanker og erfaringer, og hvorfor vi tror, at nogle helt simple ændringer kan gøre en stor forskel. Sebastian deler sin rejse fra at opdage korruption i aktiemarkedet, videre til fødevareindustrien, og hvordan regler og systemer ikke altid er ens for alle - og hvad det gør ved vores måde at se verden på. Vi kommer også omkring de anatomiske planer, og hvorfor vi begge er begyndt at træne lidt mere ud fra dem efter mange år med bodybuilding og CrossFit. Til sidst snakker vi lidt om weekenden på Kløften Festival, hvor vi både mødte gamle bekendte. Dagens lytterspørgsmål: Tænker I selv nogensinde over kalorier, selv når I primært spiser hele råvarer, hvis målet er fedttab? Har du et spørgsmål til os? Så send det endelig - måske tager vi det med i et kommende afsnit. 💪

  • June 28 · 56 min

    Sund Sofasnak #23 - Sådan holder du formen i ferien

    I dagens afsnit starter vi med at snakke om 3 ting, vi selv fokuserer på, når vi er på ferie: maden, træningen og hyggen. Vi snakker om, hvordan du kan vedligeholde dine resultater uden at gøre ferien til et sundhedsprojekt, og hvor lidt træning der faktisk skal til for at holde formen ved lige. Derudover snakker vi om et spændende studie om sukker i de første 1.000 levedage, og hvordan det muligvis kan påvirke sundheden senere i livet. Vi vender også nogle af Region Hovedstadens råd til sommervarmen, som har skabt debat og som vores ven, Dr. Omel skrev lidt om på sin story. Til sidst svarer vi på to lytterspørgsmål: Spørgsmål 1: Hvad er jeres bedste råd, hvis et måltid ryger off, og man har en alt-eller-intet-mentalitet? Spørgsmål 2: Kan man opleve energidyk, når man begynder at spise rigtig mad? Har du et spørgsmål til os? Så send det endelig - måske tager vi det med i et kommende afsnit. 💪

  • June 20 · 1 hr 3 min

    Sund Sofasnak #22 - Hvorfor kvinder skal spise mere

    I dagens afsnit snakker vi om, hvorfor særligt kvinder bør spise mere end de ofte gør og hvilke fordele det har, frem for konstant at leve i et kalorieunderskud og være i mangel på næring. Vi kommer ind på, hvordan det påvirker både muskler, knogler, hormoner og selvtillid. Og særligt kommer vi ind på, hvordan det gør livet mere fleksibelt uden at svinge som den klassiske yoyo-vægt, når kroppen får lov til at tilpasse sig et højere energiindtag over længere tid. Vi kommer også ind på, hvordan vi selv afviger fra rutinen og tillader både alkohol og junkfood til fx festival, som står for døren næste weekend for vores vedkommende. Og vi ved med sikkerhed, at dette ikke kommer til at påvirke hverken vores vægt eller vores adfærd efterfølgende. Ingen restriktioner eller kompensationer - bare tilbage til rutinen med god næring igen. Sebastian fortæller om sit opslag fra forleden, hvor han deler vores personlige historie om, hvordan vi er endt, hvor vi er i dag. Formålet med både opslaget og snakken er: Hvis du kan drømme det, kan du leve det. Uanset hvor sort det ser ud. Vi kommer omkring at styrketræning SKAL indeholde pauser, hvis dit mål er muskelopbygning og fedttab. Drop at klemme en masse øvelser ind i forlængelse af hinanden for at “nå mest muligt” og accepter at en styrketræning indeholder mere pausetid end reel træningstid. Dagens lytterspørgsmål: Spørgsmål 1: Skal man leve 100% rent? Spørgsmål 2: Spiser i ægte aldrig marabou, slik og koldskål med kammerjunkere?

  • June 11 · 1 hr 2 min

    Sund Sofasnak #21 - Derfor holder dit vægttab ikke

    I dagens afsnit snakker Tanja og Sebastian om de 3 værste strategier for et langvarigt fedttab/vægttab. Strategier som måske kan virke på kort sigt, men som ofte ender med at gøre det sværere at holde på den lange bane. Og det er jo hvad alle ønsker. Vi kommer også ind på, hvad vi mener er en langt bedre tilgang, hvis målet er at skabe et fedttab, der holder, uden at livet skal sættes på pause. Derudover snakker vi om et studie der understreger dette. Tanja fortæller om en klient, som er begyndt at spise mere, end hun gjorde tidligere. Mere mad og mere næring kombineret med styrketræning. Hvad mon der så sker? Derefter læser Sebastian en anmeldelse op fra en klient der gav ham tårer i øjnene. Kostpyramiden er måske ikke er det bedste sted at starte, hvis målet er mere energi, bedre mæthed og et varigt fedttab. Derudover kommer vi ind på regenerativt landbrug og hvorfor koen i nogle tilfælde kan være en del af et større naturligt kredsløb som plejer jorden. Vi snakker også om proteinshakes, hvornår de kan være et rigtig godt værktøj, og hvornår de risikerer at blive en genvej, der gør, at man aldrig rigtig lærer at bygge sin kost op omkring rigtig mad. Dagens lytterspørgsmål: Spørgsmål 1: Tag os med af starten af en uge og fortæl om de måltider, I spiser. Spørgsmål 2: Kan I komme med nogle madplaner, der er SU-venlige? Har du et spørgsmål til os? Så skriv det i kommentarfeltet eller send det til os til et kommende afsnit. 💪🏻

  • May 30 · 35 min

    Sund Sofasnak #20 - De 5 bedste morgenmåltider for energi og mæthed

    I dagens afsnit starter vi med at snakke om vores top 5 morgenmåltider for god næring, mæthed og stabil energi. Vi deler de måltider, vi selv ville vælge, og hvorfor morgenmaden kan være et af de nemmeste steder at starte. Vi snakker også om alt-eller-intet-mentaliteten, hvorfor der sjældent findes et perfekt tidspunkt at starte på, og hvorfor det ofte handler mere om at tage det første skridt end at vente på den perfekte timing. Med mere næring og en simpel plan bliver mange af hverdagens valg og fravalg ofte langt nemmere. Derudover deler Sebastian sine tanker om, hvorfor det er blevet lettere at navigere blandt livets fristelser med god samvittighed, når fundamentet med træning og nærende måltider er på plads. Vi kommer også ind på, hvordan træningen naturligt kan skrues op og ned gennem livet afhængigt af tid, energi og prioriteter. Vi snakker om, hvorfor små ændringer i kosten kan gøre en større forskel, end mange tror, hvorfor fokus på rigtig mad ofte flytter mere end folk forventer, og hvordan gode vaner kan skabe resultater uden at gøre det unødigt kompliceret. Til sidst vender vi blandt andet Sebastians madpakke på vej op til Den Glade Bondemand og en update på vores høns og hønsegård.

  • May 21 · 1 hr 3 min

    Sund Sofasnak #19 - 3 ting der gør styrketræning nemmere som forælder

    I dagens afsnit starter vi ud med at snakke om 3 ting, der gør det nemmere at styrketræne som forælder, når tiden og overskuddet ikke længere er det samme som før. Vi snakker om, hvordan mange stadig tager udgangspunkt i, hvordan de trænede før børn, arbejde og flere forpligtelser, og hvorfor det ofte bliver årsagen til, at de enten føler sig bagud eller helt dropper træningen. Vi snakker også om, hvordan sociale medier kan skabe urealistiske forventninger til både træning og livsstil, og hvorfor det ofte giver mere mening at sammenligne sig med den person, man selv var for 1-2 år siden eller sine jævnaldrende i samme situation, fremfor top 1% på internettet. Vi deler både vores egne erfaringer og erfaringer fra klientforløb med kost, træning og sundhed i en travl hverdag, og hvorfor simple løsninger ofte fungerer langt bedre på den lange bane. Vi kommer blandt andet ind på, hvorfor noget næsten altid er bedre end ingenting og hvordan mange faktisk oplever mere energi, bedre humør og mere overskud ved at fokusere på de simple fundamentale ting først. Derudover snakker vi om Tanjas gruppeforløb som har 1-års jubilæum og hvorfor mange mennesker egentlig ikke nødvendigvis mangler mere information, men ofte bare har brug for en simpel og realistisk tilgang og plan, som passer ind i deres liv. Vi kommer også ind på elektrolytter, salt og kalium, og hvorfor sammenhængen mellem salt og sundhed ofte er mere nuanceret, end mange tror. Dagens lytterspørgsmål: Spørgsmål 1: "Kan i snakke lidt om kost - særligt jeres syn på kulhydrater, hvis man træner meget?" Spørgsmål 2: "Spiser i aldrig slik, chips og chokolade? Hvilke altenativer bytter i ud med?" Spørgsmål 3: "Skal mænd og kvinder spise ens eller bør der være en forskel?" Har du et spørgsmål til os? Så kommentér det herunder.

  • May 14 · 1 hr 3 min

    Sund Sofasnak #18 - Spiser du for lidt?

    I dagens afsnit snakker vi om, hvorfor mange tror, de spiser for meget, når problemet ofte er, at de spiser for lidt næring. Vi kommer ind på, hvorfor konstant at spise mindre og bevæge sig mere ofte ender med lav energi, mere sult og tab af muskelmasse, hvilket kan gøre det sværere at holde resultater på den lange bane. Vi deler vores egne erfaringer og erfaringer fra klientforløb, hvor fokus på mere protein, nærende måltider og en simpel tilgang ofte gør, at folk helt automatisk begynder at regulere sig selv bedre - uden konstant at skulle begrænse sig. Vi snakker blandt andet om en klient, der tabte 10 cm om taljen, selvom han stadig spiste slik undervejs. Derudover kommer vi med 3 konkrete ting, du kan begynde på allerede i dag, vi snakker om vigtigheden af at koble af og trække vejret lidt efter en tur i spa, vores nytårsforsæt om at spise mere fisk og støtte lokale butikker efter et besøg hos fiskehandleren i Sønderborg, og hvordan alkohol kan mærkes hårdere end man husker. Dagens lytterspørgsmål: Spørgsmål 1: "Hvis man har misset en uges træning grundet sygdom, hvordan starter med bedst igen?" Spørgsmål 2: "Hvad skal man stege i? Prøver at undgå frøolier." Har du et spørgsmål til os, kommentér herunder.

  • May 7 · 49 min

    Sund Sofasnak #17 - Det bedste valg i centeret: maskiner eller frivægte?

    I dagens afsnit taler vi om, hvad vi mener er det bedste at bruge sin tid på i centeret, hvis du skal vælge mellem maskiner og frivægte. Vi kommer ind på fordele og ulemper ved begge dele, hvornår det giver mening at bruge hvad, og deler både vores egne erfaringer og erfaringer fra klientforløb. Derudover snakker vi om en af Sebastians klienter, som er begyndt at spise markant flere æg og efterfølgende har oplevet en reaktion i sit LDL-kolesteroltal. Vi fortæller også om en tur forbi Emil Thorups sommerhus, hvor vi hjalp med praktisk arbejde i haven og blev mindet om, hvorfor styrke og fysisk kapacitet betyder noget i hverdagen. Hønsene er begyndt at lægge æg, og til sidst snakker vi om, hvorfor udseende ikke er det vigtigste mål med træning - og hvorfor vi ikke selv bruger før/efter-billeder til vores markedsføring.

  • May 2 · 1 hr 3 min

    Sund Sofasnak #16 - Træner du forgæves? De 3 ting du SKAL have styr på

    Vi snakker om de 3 vigtigste faktorer, der skal være på plads, hvis din træning faktisk skal give de resultater, du ønsker. Derudover kommer vi ind på diabetes, og hvorfor så mange kæmper med deres sundhed og helbred. Om hvordan sundhedstyrelsen kan anbefale sådan et dårligt måltid til børn og hvordan små ændringer i familien kan gøre en stor forskel over tid. Hvad god coaching egentlig bør lære dig, og om AI reelt kan overtage coachingbranchen og vores arbejde.

  • April 23 · 49 min

    Sund Sofasnak #15 - Drop det evige kalorieunderskud og byg noget muskel

    I dagens episode snakker vi om hvorfor det at sigte efter et kalorieunderskud ikke er løsningen i langt de fleste tilfælde, hvis du ønsker at det er holdbart i meget lang tid. Et godt fundament består af nok næring og muskelmasse, så bliver resten nemmere. Mikrotræninger fordelt udover hele ugen er utroligt effektivt i en travl hverdag. Vi fortsætter sidste afsnits snak om plastik og hvad det er vi faktisk har udskiftet det med. Vi snakker om hvordan overtræning kan sammenlignes med en kageopskrift og tiden og temperaturen i ovnen. Vi præsenterer en af vores høner, Jane.

  • April 16 · 57 min

    Sund Sofasnak #14 - Hvordan får du en stærk krop?

    Når det kommer til at blive stærkere er det nødvendigt at kroppen bliver udsat for noget den ikke er vant til, vi forklarer lidt nærmere om hvordan du kan justere og tilpasse din træning så du kan sikre dig at du ikke træner forgæves, Carla vågnede af en græsslåmaskine og en højlydt høne, vi taler om hvordan vi selv startede med at skifte plastik ud i vores køkken mm., vi afslører vores rustfri stålpande trick, tid brugt på nærende mad er altid en investering, det kan godt være meget simpelt, Sebastian føler at han er blevet slået op med, vi får tit et spørgsmål om hvad man skal kigge efter hos en partner, alle starter et sted og nogle diætister skal bare stoppe.

  • April 9 · 48 min

    Sund Sofasnak #13 - Din morgenmad former dagen

    At starte din dag med god næring gør resten af din dag nemmere hvad angår nærmest alt, af faste er ikke en god start på dagen hvis ikke du har styr på din næring for, det handler ikke om at gøre alt men bare lidt mere end hvad du er vant til, Tanja og Sebastian gennemgår deres morgenmåltider og hvordan de holder sig mætte 5 timer, Tanja kommer med hendes take på en næringsrig havregrød, der er stor forskel på anbefalet og optimalt indtag af næring, DR glemte at skrive "marcipanæg" da de skrev en artikel om at begrænse æg, jo flere æg jo bedre helbred, mange processer er lange om det er at få fjernet en tatovering eller starte sin rejse med rigtig mad og træning, Tanja og Sebastian skal have HØNS.

  • April 2 · 42 min

    Sund Sofasnak #12 - Mere træning er ikke altid bedre

    Mange tror at jo mere man træner jo bedre resultater får man, men det er ikke helt rigtigt, både Tanja og Sebastian har mærket og har erfaring med at mindre træning kan give bedre resultater, cardio er ikke nødvendigt for et fedttab, der er selvfølgelig en specifik årsag til at vi gerne vil begrænse sukker til vores datter, vi træner hendes smagsløg, Sebastian har spist utroligt meget sukker som barn med til gengæld bevægede han sig meget, jeg blev beskyldt for at have en forstyrrelse i mit kommentarfelt, Tanja er begyndt at spirre en masse frø og så har hun kigget på høns.

  • March 26 · 46 min

    Sund Sofasnak #11 - Spis mere og smid fedt

    Hvordan i alverden kan man spise mere og samtidig tabe fedt, hvorfor vi mener at du bør jage muskel før du jager at tabe dig, kroppen er så utrolig klog og tilpasser sig dagligt det du udsætter den for, både Tanja og Sebastian har modtaget nogle vilde beskeder i indbakken, styrketræning kan gøres mens pastaen koger eller kyllingen i ovnen, vægten kan stå stille men du kan faktisk stå sundere og fylde mindre, en klient havde spist slik hver aften i 3 måneder men smidt 10 cm om taljen, Tanja deler et smart trick som Emil Thorup bruger til dessert med god samvittighed, tommelfingerregler er guld værd, Sebastian er begyndt at arbejde med kvinder i hans forløb.

  • March 20 · 47 min

    Sund Sofasnak #10 - De vigtigste kosttilskud

    Hvilke kosttilskud kan man prioritere hvis man vil skære helt ind til benet, og hvordan påvirker det os og vores velvære, hvem vil overleve længst i vildmarken, det er os der bestemmer med vores pengepung og der hvor vi ligger vores penge er dem der trives, hvordan bliver man god til en specifik øvelse, Tanja snakker om hendes pullup mål for 2026, tilbage i 1900-tallet var det "misinformation" at sige at cigaretter var dårligt for helbredet, cocktail-effekten er mere relevant end nogensinde før, start småt og hvor det giver mening.

Showing 1–20 of 22 episodes