Skip to content
Artwork for Længere ind

Længere ind

Molly Mørch og Rikke Oberlin Flarup

Længere ind er en brevkassepodcast for dig, der interesserer dig for spiritualitet og personlig udvikling og alt det mellem himmel og jord, som vi endnu ikke kan forklare. I hvert afsnit svarer vi – psykoterapeut og forfatter Molly Mørch & clairvoyant drømmetyder og forfatter Rikke Oberlin Flarup – på spørgsmål fra lytterne og lader samtalen flyde derfra. I hvert afsnit svarer vi på ét spørgsmål.
Tak fordi du lytter med.

Play
  • 22 episodes
  • fortnightly
  • Avg 45 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S2 · E2
    Sep 9, 2025 · 44 min

    Er vrede dårligt?

    Dagens afsnit fortsætter stort set, hvor sidste afsnit slap. I dag skal det nemlig handle om vrede, men først et lille tjek ind. Molly har det varmt i dag – overgangsalderen kan være lidt af et bål med sved og hedeture. Rikke reflekterer over relationer. Og så er det tid til dagens spørgsmål, der også har ild i sig: Er vrede dårligt? Det korte svar er nej, men det kræver lidt uddybning, fordi for mange, især kvinder, er den alligevel svær at være med. Især vores egen. Vreden har en funktion, og i denne sæsonpremiere går vi i dybden med hvilke funktioner den har, hvorfor man ikke behøver at være bange for den og hvad forskellen på vrede og raseri er. Lyt med, når vi undersøger vreden og hylder dens mange gode funktioner. Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Heksenes bog af Andrea Hejlskov Bog: Der findes ingen ærlige digte om døde kvinder af Audre Lorde med efterord af Shadi Angelina Bazeghi Bog: Nejklubben af Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart

  • S2 · E1
    Aug 26, 2025 · 35 min

    Hvordan får jeg mod til at flytte? Min partner vil ikke, men jeg trives ikke her. 

    Velkommen til sæson 2 af Længere ind. I denne sæson har vi erstattet dagens shout out med dagens buh, fordi nogle gange er der noget, der bare er så nederen, at det kræver et højt buuuh! Vi starter dog som vi plejer med et lille tjek ind. Både Molly og Rikke har været på Hald Hovedgaard – et arbejdsrefugium for forfattere – og har haft hver deres udfordring med opholdet på trods af stedets vilde skønhed. Og så er det tid til dagens spørgsmål, der også handler lidt om sted(er): Hvordan får jeg mod til at flytte? Min partner vil ikke, men jeg trives ikke her. I denne sæsonpremiere kaster vi os ud i at besvare lidt af et dilemma. En lytter drømmer om at flytte til byen, men hendes partner vil gerne blive på landet. Rikke tuner clairvoyant ind på vedkommende og får vist en mellemvej. Bagefter går snakken videre om, hvordan både dette par og andre par, mere generelt kan håndtere lignende dilemmaer. Lyt med, når vi taler om kompromiser i parforhold. Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Fight Right af Julie Schwartz Gottman og John Gottman Skriverefugium: https://haldhovedgaard.dk/ Bog: Undskyld jeg kommer for sent af Rikke Oberlin Flarup Skriveforløb: Drømmeskrivning https://www.arkivfordetaljer.dk/products/drommeskrivning?_pos=1&_sid=840794931&_ss=r Mädchenchor Hamburg: Fire https://www.youtube.com/watch?v=yrNTNrgOrAQ

Showing 21–22 of 22 episodes