Skip to content
Artwork for Længere ind

Længere ind

Molly Mørch og Rikke Oberlin Flarup

Længere ind er en brevkassepodcast for dig, der interesserer dig for spiritualitet og personlig udvikling og alt det mellem himmel og jord, som vi endnu ikke kan forklare. I hvert afsnit svarer vi – psykoterapeut og forfatter Molly Mørch & clairvoyant drømmetyder og forfatter Rikke Oberlin Flarup – på spørgsmål fra lytterne og lader samtalen flyde derfra. I hvert afsnit svarer vi på ét spørgsmål.
Tak fordi du lytter med.

Play
  • 20 episodes
  • fortnightly
  • Avg 45 min
  • Danish
  • S4 · E30
    August 18 · 45 min

    Hvordan genvinder jeg min kreative styrke efter en livskrise, stress, sygdom eller lignende? Episode 30

    Vi er tilbage efter en lang sommerpause og klar til at sætte gang i sæson 4, der kommer til at stå i kærlighedsenergiens tegn. Rikke har været til “kursus i Nivå” som hun kalder det, hvor hun mærkede kærlighed som noget åbnende og rart. Molly mærkede stor taknemmelighed og kærlighed ved at være alene i sommerhus. I sommerhuset flyttede hun et bord, og det skabte plads til kreativ energi. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål: Hvordan genvinder jeg min kreative styrke efter en livskrise, stress, sygdom eller lignende? Molly kan spejle sig i dagens spørgsmål, fordi hun selv netop har oplevet en kreativ blokade. Rikke kender det også og kan føle, at hun går i stå som menneske, hvis hun ikke skriver. Vi taler om, hvad kreativ styrke er, hvad der kan slukke den, og hvad der kan tænde den igen. Og så taler vi om vigtigheden af at lægge sig ned og tillade sig at være i krisen, før man rejser sig igen og forsøger at handle sig tilbage. Til slut kommer vi med nogle tips til, hvordan man finder skaberglæden igen. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Musiker & forfatter: Signe Wille Jørgensen (Jomi Massage) Bog: Kreativitet af Julia Cameron Substack: https://rikkeoberlinflarup.substack.com/ Mailforløb af Rikke: Bliv bedre til at huske dine drømme Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

  • June 30 · 49 min

    Hvordan bliver jeg bedre til at sige nej? Sæsonafslutning! Episode 29

    Sæsonafslutningen byder på et meget populært spørgsmål. Før vi kaster os over det, tjekker vi ind. Molly ønskede sig oplevelser i fødselsdagsgave og er blevet inviteret ud at spise kage af flere personer, heriblandt Rikke. Og engang var hun lige ved at komme med i Den store bagedyst. Rikke drømmer om at flytte på landet og har fået en håndfuld invitationer fra folk, der allerede bor på landet. Så i løbet af sommeren skal hun på “tour de landhus” og muligvis komme et skridt nærmere drømmen. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål: Hvordan bliver jeg bedre til at sige nej? Nogle mennesker har nemmere ved at sige nej end andre, og nogle nej’er kan være nemmere at sige end andre nej’er. Nej tak til kage er måske nemmere end nej tak til en lønnet opgave. Vi taler om, hvorfor man nogle gange kommer til at sige ja, selvom man mener nej. For Rikke handler det fx ofte om, at hun føler, at hun ikke må være her, medmindre hun tager ja-hatten på. Molly føler til gengæld, at et nej kan være en tillidserklæring, fordi det betyder, at relationen er tryg. Måske er et nej i virkeligheden en gave? Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Traumer – Kroppen husker det, sindet har glemt af Evaloa Schou Tarotkort: The Wild Tarot af Kim Krans Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

  • June 16 · 47 min

    Hvad gør jeg, hvis jeg har mere lyst til sex end min kæreste? Episode 28

    Molly er netop blevet færdig med endnu en uddannelse. Denne gang inden for det system, der hedder IFS, og hun havde egentlig lovet sig selv, at hun ikke skulle tage flere uddannelser lige nu, men så kom der en spændende mulighed. Rikke har været meget optaget af en debat om kunstnerløn og har meldt sig ind i en gruppe, der vil forsøge at skabe bedre vilkår for kunstnere og kulturarbejdere. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis jeg har mere lyst til sex end min kæreste? Det er helt almindeligt, at den ene part i et parforhold har mere lyst til sex end den anden, og det er ikke altid, at kroppens reaktioner afspejler lyst (eller ikke-lyst). Et vigtigt pejlemærke er, om man har lyst i tankerne. Der findes også forskellige former for lyst, fx spontan lyst og responsiv lyst. Men hvad sker der, hvis man i sit parforhold ikke har den samme grad af lyst? Hvordan undgår man at forkertgøre hinanden? Hvordan kan man tale om det på en god måde? Det taler vi mere om i det her afsnit. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: "Come as you are" af Emily Nagoski Butik: Peech Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

  • S3 · E27
    June 2 · 46 min

    Hvad betyder det, når man taler om det feminine og det maskuline? Episode 27

    Vi er tilbage efter en ikke-planlagt pause og i mellemtiden har Rikke været nede i forfatteregoets mørke kælder, men er kommet op igen. På vej hen for at optage dagens afsnit, tabte Molly sutten, som hun kalder det, over for et familiemedlem. Begge kender til at have et nogle gange iltert temperament, og begge har også haft en vis modstand over for dagens spørgsmål: Hvad betyder det egentlig, når man taler om det feminine og det maskuline? Ofte tales der om det såkaldt feminine og maskuline i både spirituelle og terapeutiske miljøer, men ofte er der ikke nogen tydelig definition af, hvad det er. Handler det om køn? Er det maskuline handlende og det feminine modtagende? Handler det om energi? Måske er der nogle andre udtryk, der giver bedre mening at bruge. Det kommer vi ind på i det her afsnit og fortæller også om, hvordan vi begge har oplevet ikke at kunne leve op til de udgaver af femininitet, vi er blevet præsenteret for. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Rikkes substack: https://substack.com/@rikkeoberlinflarup Evan Meyer Haka-video: https://www.instagram.com/reels/DYy5txeKav2/ Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

  • S3 · E26
    May 5 · 45 min

    Hvordan bliver man bedre til ikke at eskalere konflikter i sit parforhold?

    I forbindelse med dagens spørgsmål kom Molly i tanke om, at hun og Rikke faktisk har haft deres første konflikt, som var meget hurtigt glemt igen. Rikke tænker på skønhed og på, at hun indtil for nylig har været flov over sit behov for æstetisk nydelse. Men måske har skønheden en funktion, ligesom konflikter også har det. Og dem taler vi om, når vi svarer på dagens spørgsmål: Hvordan bliver man bedre til ikke at eskalere konflikter i sit parforhold? Konfliktløse relationer findes ikke, der kan dog være stor forskel på, hvordan konflikter ser ud, og hvordan vi hver især oplever dem. Nogle har højlydte skænderier i deres relationer, andre diskuterer og andre igen forsøger helt at undgå ubehagelige situationer. At skændes i et parforhold behøver ikke at være noget dårligt, og der findes forskellige typer af parforholdsdynamikker som Molly går i dybden med i det her afsnit. Og så taler vi også lidt om, hvordan vi selv oplever konflikter. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Podcast: On Being With Krista Tippett: John O’Donohue – The Inner Landscape of Beauty Julie & John Schwartz Gottman: Fight Right Musikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

  • S3 · E25
    April 21 · 43 min

    Hvordan kan man sige til nogen, at deres terapi begynder at lyde som en undskyldning? Episode 25

    I dag sidder vi i Mollys drivhus og optager, og det i sig selv er skønt. Molly er et havemenneske og har sået tomater, og så har hun købt indigofrø, så hun kan begynde at farve med planter. Rikke har tænkt meget på psykologisprog og på hvordan det er blevet almindeligt at bruge i hverdagssamtaler. Hun oplever, at det ikke altid er hjælpsomt, men derimod kan have modsat effekt. En observation, der passer godt til dagens spørgsmål: Hvordan kan man sige til nogen, at deres terapi begynder at lyde som en undskyldning? Dagens spørger stiller et langt og vigtigt spørgsmål, om hvordan terapi kan påvirke relationer, og om hvordan man tager de svære samtaler. Det kan i den forbindelse være en god idé at finde ud af, hvilken grundfølelse man oplever i forhold til den anden og italesætte den. Det er også en god idé at blive på egen banehalvdel og invitere til de svære samtaler, så man ikke kommer til at overfuse eller overraske den anden. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Samtalen med psykisk sårbare af Birgitte Wärn Bog: The Dance of Anger af Harriet Lerner Musikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

  • S3 · E24
    April 7 · 51 min

    Hvad betyder det at drømme om babyer? Episode 24

    Rikke er cranky og træt i dag pga. af en nat med menstruationssmerter og føler sig lidt gemt bag et slør af smertestillende piller. Hun overvejer igen, om hun har endometriose. Molly har været til frisør for første gang i lang tid og har nydt at få lidt luksus. Engang overvejede hun selv, om hun skulle være frisør. Efter dagens tjek-ind skal vi svare på spørgsmålet: Hvad betyder det at drømme om babyer? Det er meget almindeligt at drømme om babyer og at være gravid uanset, hvilket køn man har. I denne episode taler vi om de mange forskellige ting, babyer kan repræsentere. En baby er fx noget, der har brug for omsorg, beskyttelse og næring for at vokse sig stor og stærk. En baby kan være et projekt, der skal “fødes”, og det kan være drømmerens indre barn. Vi dykker grundigt ned i én af Mollys drømme om babyer som et konkret eksempel på de mange lag, en babydrøm kan indeholde. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Wild Card – Let the tarot tell your story af Fiona Lensvelt Bog: Dream Dictionary af Theresa Cheung Intromusikken til Længere ind er skabt af Paul Wilkinson & Molly Mørch

  • S3 · E23
    March 24 · 46 min

    Hvordan finder man sin vej efter at have samlet sig selv op uden, at det er ego, der får styringen? Episode 23

    Molly er en frustreret over, at det værker hist og her i kroppen og føler sig lidt gammel, selvom 45 er ingen alder. Rikke kender det og har det også haft nogle af de samme frustrationer, men har i højere grad kæmpet med en kreativ blokade. Begge glæder sig til det energiskifte som foråret fører med sig, og så er det tid til dagens rasende spændende spørgsmål: Hvordan finder man sin vej efter at have samlet sig selv op uden, at det er ego, der får styringen? De fleste vil i løbet af livet opleve både op- og nedture, og nogle gange er de nedture så store, at det er nødvendigt, nærmest at skrabe sig selv op fra jorden. I det her afsnit vender vi, hvad egoet egentlig er for noget, hvad egostyret betyder og hvordan det kan komme til udtryk. Og så taler vi om, hvordan veje i livet ser ud, kan der være flere veje, der er rigtige på forskellige tidspunkter og hvordan mærker man, hvad sjælen vil? Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Orakelkort: Dream ritual oracle cards af Theresa Cheung

  • S3 · E22
    March 10 · 48 min

    Hvornår er det rigtige tidspunkt at få børn? Episode 22

    I dag har Molly det lidt blandet, men hun har gang i en spændende overbygning til sit terapeutiske virke som hun er meget begejstret for og elsker i det hele taget at uddanne sig. Rikke er for tiden meget påvirket af alt, der handler om Epstein-filerne. Det vækker bl.a. sorg og ensomhed og et savn om samarbejde mellem kønnene. Efter dette tjek-ind er det tid til dagens store og meget spændende spørgsmål: Hvornår er det rigtige tidspunkt at få børn? Det her er nok et spørgsmål rigtig mange voksne mennesker stiller sig selv – i hvert fald hvis de gerne vil have børn, eller overvejer at få det. Der findes selvfølgelig ikke ét klart svar på det spørgsmål, så i denne episode dykker vi ned i nogle af alle de refleksioner spørgsmålet om børn fører med sig. Vi taler bl.a. om nogle af de overvejelser vi selv har gjort os og om hvordan det er for Molly at have to børn og for Rikke at have valgt et barnfrit liv. Afsnittet slutter med et ritual som Molly godt kan lide at bruge, når noget føles uklart. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Undskyld jeg kommer for sent af Rikke Oberlin Flarup Musikalbum: Everybody Scream af Florence and the Machine Arrangement: Båldating

  • S3 · E1
    February 24 · 43 min

    Hvorfor skammer jeg mig over at være fleksjobber? Episode 21

    Rikke har haft et par måneder med fokus på grænsesætning, særligt i forhold til arbejde og økonomi og ønsker sig at folk betaler ordentligt løn til kunstnere. Molly har en følelse af at have slæbt sig gennem januar og er en lille smule omsorgstræt. Og så er det blevet tid til dagens spørgsmål: Hvorfor skammer jeg mig over at være fleksjobber? En lytter har fået tilkendt fleksjob efter i mange år at have kæmpet for det. Det er en lettelse, men det har også vakt en skam og nervøsitet for at blive stillet spørgsmålet: Hvad laver du så til daglig? Vi taler om, hvad det kapitalistiske samfund gør ved os, hvilke forventninger det har til os i forhold til arbejde og hvad andre egentlig har fortjent at få at vide om os. Vi taler om, hvordan man kan dreje samtalen hen på noget, man har mere lyst til at tale om. Som noget nyt i sæson 3 runder vi afsnittet af med et lille ritual. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Fødselsforberedende mellemkødsmassage af Molly Mørch Insta: @mollymoerch Insta: @readings_by_rikkeArrangement: Båldating

  • S2 · E20
    Dec 30, 2025 · 46 min

    NYTÅRSSPECIAL. Episode 20

    I dag har vi ikke noget spørgsmål, i stedet for taler vi lidt om året der er gået og hvad vi håber på at tiltrække i 2026. Vi lægger ud med at tale om, hvordan vi hver især har det med nytår. Rikke har fundet en tryg og rar måde at fejre nytår på, der er det perfekte modstykke til den usikkerhed hun føler omkring julen. Molly har det lidt sværere med nytårsfesten, fordi det trækker tråde til noget teenage-angst omkring festinvitationer. Bagefter kaster vi os over en snak, der involverer spørgsmålene: Hvad vil vi gerne have mere af, og hvad vil vi gerne give slip på? Uanset om man er til nytårsforsætter eller ej, så inviterer årsskiftet til refleksion og overvejelser omkring, hvad man ønsker sig mere af og hvordan man kan hjælpe det på vej. Rikke og Molly er bl.a. enige om, at de gerne vil have flere dansefester i 2026. Så taler de om, hvad de gerne vil slippe og hvordan de hver især tager afsked med ét år og byder velkommen til et nyt. Hvilke ritualer og traditioner er gode? Som afslutning på dette afsnit trækker de tarotkort for det nye år. OBS: Rikke nævner en ansøgningsfrist hos Statens Kunstfond. Den er siden blevet opdateret, så den nu ligger d. 4. februar i stedet. Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Legat: Statens Kunstfond Bog: Arvæv af Molly Mørch

  • S2 · E19
    Dec 16, 2025 · 57 min

    Er ægteskabet forældet i sin nuværende tilstand? Episode 19

    Molly nåede lige at få en lille solstråle med i vintermørket og sætter stor pris på det lille løft, det giver. Rikke nyder, at mørket giver en slags ekstra tilladelse til at sidde med en bog og til at sætte tempoet ned. Og så er det blevet tid til et meget interessant spørgsmål: Er ægteskabet forældet i sin nuværende tilstand, og vil det snart forandre og udvikle sig? At gifte sig er en efterhånden gammel tradition, og for nogle er det vigtigt at gøre det “sådan som det skal gøres”, for andre er det vigtigt, at det bliver lige præcis sådan som de gerne vil have det. Molly har været gift to gange, og synes allerede, at brylluppet og ægteskabet har gennemgået nogle forandringer og står overfor flere af slagsen. Rikke har aldrig rigtigt mærket resonans med brylluppet og ægteskabet i de former, hun har set omkring sig og håber på, at det kan udvide sig. Hvordan kunne sådan en udvidelse og udvikling se ud? Husk, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget.

  • S2 · E18
    Dec 2, 2025 · 39 min

    Hvad betyder toge og andre transportmidler i drømme? Episode 18

    Rikke er meget taknemmelig for et arbejdslegat, hun har fået. Den form for anerkendelse motiverer hende og får hende til at føle sig set som forfatter. Molly har set sin bog Arvæv på hylden i en boghandel lige ved siden af Ursula K. Le Guins bog Rumhejren, og det har lidt den samme effekt. Efter denne opløftende indledning kaster vi os over dagens spørgsmål: Hvad betyder toge og andre transportmidler i drømme? At drømme om transportmidler er mere almindeligt end man måske skulle tro. Især toge har det med at spille store roller i mange menneskers drømme, men hvorfor? Og er der forskel på, om man drømmer om at være i et tog, et fly eller en bus? Måske har du glemt din bagage på rejsen, måske er du ved at komme for sent eller måske styrter dit fly ned. Lyt med og find ud af, hvad de forskellige transportmidler kan betyde og hvad det har med drømmerens livsrejse at gøre? Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Legat: Autorkontoen Bog: Arvæv af Molly Mørch Bog: Rumhejren af Ursula K. Le Guin

  • S2 · E17
    Nov 18, 2025 · 45 min

    Hvordan får jeg retning på mit liv så jeg ikke sumper rundt? Episode 17

    Novembermørket er over os, og det har fået Molly til at bemærke, hvor mange gadelamper, der blinker. Rikke oplever, at mørket tynger humøret, og så kæmper hun med skammen over sit eget begær i forbindelse med et intimt møde. Denne gang har vi et lidt længere check-ind end vi plejer, hvor vi kommer omkring skam, sidste øjebliks aflysninger og det besvær, der er en del af ethvert sundt fællesskab, før vi dykker ned i dagens spørgsmål: Hvordan får jeg retning på mit liv så jeg ikke sumper rundt? Endnu engang har vi fat i et spørgsmål, som vi begge ofte møder i vores forskellige praksisser. Vi har et samfund, der kræver konstant udvikling, fremdrift og livsmål, der skal nås på et bestemt tidspunkt, så det kan være en god idé, at spørge sig selv, om det er reelt, at man sumper rundt, eller om man blot har brug for en pause efter en periode med hårdt arbejde. Derefter kan man undersøge, hvad det er, man egentlig gerne vil, og hvordan man eventuelt kommer til at udskyde det, og hvorfor? Lyt med for at høre, hvad vores bud på et svar er. Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠. Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Æter nr. 10 – Drømmens poetik Soundtracket til Wicked

  • S2 · E16
    Nov 4, 2025 · 44 min

    Hvordan får jeg manden jeg tænker på til enten at ænse mig igen eller hvordan glemmer jeg ham? Episode 16

    Rikke skal på Bogforum og Molly skal ikke. Begge har det ambivalent med landets største bogmesse. Det er en slikbutik – rigtig lækkert i små portioner og meget overvældende i for store portioner. Og så er det tid til dagens spørgsmål: Hvordan får jeg manden jeg tænker på til enten at ænse mig igen eller hvordan glemmer jeg ham? Det her er nok et spørgsmål som rigtig mange mennesker kan genkende. Hvad sker der egentlig, når vi er så fokuseret på et andet menneske, at vi vil slå knuder på os selv, for at få deres opmærksomhed? Hvis vi giver vores energi og kraft væk, kan vi så blive i os selv? Vi taler om, hvad der er godt og skidt at tage med sig fra en relation, og hvordan man kan vende tilbage til sig selv efter et brud, eller en betagelse. Vi taler om at tillade sig selv at nyde det der var og samtidigt slippe det, for at give plads til noget nyt. Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Tilbage til dig selv, Molly Mørch

  • Oct 21, 2025 · 43 min

    Hvordan kan man udforske sin egen spiritualitet? Episode 15

    Stor jubel. Vi har fået vores første støtter på 10’er. Molly og hendes mand har købt et sommerhus, og Rikke skal se en udstilling i London, som hun har glædet sig længe til at se. Yay! Også dagens spørgsmål vækker jubel: Hvordan kan man udforske sin egen spiritualitet? Det er et af den slags spørgsmål, der er virkelig mange svar på, men en sjov tilgang kan fx være at begynde at lægge mærke til, hvordan verden omkring dig taler til dig. Er der mønstre i din hverdag som ikke umiddelbart kan forklares? Hvordan giver det bedst mening for dig at tale om det? Er det universet, der taler til dig? Er det Gud? Er det noget andet? Lyt med og få vores bud på, hvordan man kan udforske sin spiritualitet, og hvad pruttelyde har med det at gøre… Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget.

  • S2 · E4
    Oct 7, 2025 · 44 min

    Hvordan stopper jeg med at holde mig selv tilbage? Episode 14

    Molly har lavet røgelse, som vi tester i studiet, dvs. Mollys stue. Hun har lavet det af salvie og lavendel. Vi taler lidt om hvilke typer røgelse vi hver især godt kan lide og ikke kan lide, og at det er en god idé at være opmærksom på, hvor bæredygtig en røgelse, man vælger, og så dykker vi ned i dagens spørgsmål: Hvordan stopper jeg med at holde mig selv tilbage? Der findes en slags talemåde, der siger, at hvis man ikke får hademails eller lignende, så er man for kedelig eller også stiller man ikke sig selv nok frem. Vi undersøger, om der findes en sandhed i det og hvilke benspænd, man kan opleve i forhold til at stå frem. Handler det om gamle historier, man har med sig hjemmefra? Handler det om frygten for at blive dømt? Og kan man arbejde med problemet ved at mærke, hvad man har på hjerte lige nu og sige det højt? Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Terapeut: Kropsrummet v. Andreas Lassithiotakis

  • S2 · E3
    Sep 23, 2025 · 43 min

    Hjertesorg, what to do? Episode 13

    Molly er på vej ud af et lille hul, det er noget med omvendt PMS og Rikke er lidt træt, det har noget med to glas vin at gøre, og så er det tid til dagens spørgsmål, som vi har fået i flere versioner: Hjertesorg, what to do? Molly har skrevet en bog om hjertesorg, og fortæller at det især handler om processen og om at bemærke, hvor man er henne i den. Et godt råd kan være at skrive ned, hvordan man har det lige nu. Så kan man nemlig se tilbage og opdage, at det går fremad. Lyt med og hør, hvilke råd vi ellers har om hjertesorg. Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Tilbage til dig selv af Molly Mørch

  • S2 · E2
    Sep 9, 2025 · 44 min

    Er vrede dårligt?

    Dagens afsnit fortsætter stort set, hvor sidste afsnit slap. I dag skal det nemlig handle om vrede, men først et lille tjek ind. Molly har det varmt i dag – overgangsalderen kan være lidt af et bål med sved og hedeture. Rikke reflekterer over relationer. Og så er det tid til dagens spørgsmål, der også har ild i sig: Er vrede dårligt? Det korte svar er nej, men det kræver lidt uddybning, fordi for mange, især kvinder, er den alligevel svær at være med. Især vores egen. Vreden har en funktion, og i denne sæsonpremiere går vi i dybden med hvilke funktioner den har, hvorfor man ikke behøver at være bange for den og hvad forskellen på vrede og raseri er. Lyt med, når vi undersøger vreden og hylder dens mange gode funktioner. Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Heksenes bog af Andrea Hejlskov Bog: Der findes ingen ærlige digte om døde kvinder af Audre Lorde med efterord af Shadi Angelina Bazeghi Bog: Nejklubben af Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart

  • S2 · E1
    Aug 26, 2025 · 35 min

    Hvordan får jeg mod til at flytte? Min partner vil ikke, men jeg trives ikke her. 

    Velkommen til sæson 2 af Længere ind. I denne sæson har vi erstattet dagens shout out med dagens buh, fordi nogle gange er der noget, der bare er så nederen, at det kræver et højt buuuh! Vi starter dog som vi plejer med et lille tjek ind. Både Molly og Rikke har været på Hald Hovedgaard – et arbejdsrefugium for forfattere – og har haft hver deres udfordring med opholdet på trods af stedets vilde skønhed. Og så er det tid til dagens spørgsmål, der også handler lidt om sted(er): Hvordan får jeg mod til at flytte? Min partner vil ikke, men jeg trives ikke her. I denne sæsonpremiere kaster vi os ud i at besvare lidt af et dilemma. En lytter drømmer om at flytte til byen, men hendes partner vil gerne blive på landet. Rikke tuner clairvoyant ind på vedkommende og får vist en mellemvej. Bagefter går snakken videre om, hvordan både dette par og andre par, mere generelt kan håndtere lignende dilemmaer. Lyt med, når vi taler om kompromiser i parforhold. Husk også, at du er meget velkommen til at sende os et spørgsmål, du gerne vil have os til at svare på i et fremtidigt afsnit, kan du sende det til os på enten ⁠rikke@readingsbyrikke.dk⁠ eller ⁠molly@mollymorch.dk⁠ Hvis du vil støtte vores arbejde med podcasten, kan du gøre det ⁠via 10'er⁠. Alle beløb er velkomne, og din støtte betyder utroligt meget. Shownotes: Bog: Fight Right af Julie Schwartz Gottman og John Gottman Skriverefugium: https://haldhovedgaard.dk/ Bog: Undskyld jeg kommer for sent af Rikke Oberlin Flarup Skriveforløb: Drømmeskrivning https://www.arkivfordetaljer.dk/products/drommeskrivning?_pos=1&_sid=840794931&_ss=r Mädchenchor Hamburg: Fire https://www.youtube.com/watch?v=yrNTNrgOrAQ

Showing 1–20 of 20 episodes