Skip to content
Artwork for Supertanker

Supertanker

DR

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann. Hør alle afsnit i DR Lyd.
Play
  • 20 episodes
  • weekly
  • Avg 53 min
  • Danish
  • Monday · 56 min

    Kan man øve sig i at tale sammen?

    Samtalen er basis for enhver relation mellem mennesker - og for demokratiet, som vi gerne vil værne om og styrke. Hvornår og hvordan opnår vi den gode samtale, som parterne går berigede fra? Kan vi øve os på samtale, eller skal den helst opstå spontant? Medvirkende: Pernille Bandholm Jakobsen, konsulent, facilitator og forfatter. Søren Peter Hansen, direktør og programleder for etik og værdibaseret udvikling i Tænketanken Prospekt. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

  • August 10 · 56 min

    Hvad er danskhed?

    Er det sproget? Det rødbedefarvede pas? At være født i Danmark? At stå i kø på en særlig måde? Eller ligger det i generne? Vi taler ofte, længe og ophedet om, hvad der er dansk, og hvem der må kalde sig dansk. Men er der overhovedet nogen der ved, hvad danskhed er? Medvirkende: Kristoffer Bayer; ph.d.-stipendiat i idéhistorie, Aarhus Universitet. Alberte Bové Rud; post.doc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Carsten Ortmann; tilrettelægger og vært.

  • August 3 · 56 min

    Hvad er Mor?

    Livmoder, mælk, vasketøj, skrabeknæ og omsorg. Moderskab er en af de mest almindelige erfaringer i verden, men samtidig en af de sværeste at finde sprog for. Mor er krop, stemme, arbejde og myte. Og et fænomen som litteraturen har forsøgt at skrive sig ind i. To kvinder med hvert deres "mor-kontor" men med en universel erfaring, giver deres bud på år de fødte og opfostrede børn. Medvirkende: Marianne Verge,; forfatter og mor. Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og mor. Natalie Mealand, førstegangsmor. Carsten Ortmann ; tilrettelægger, vært og far.

  • June 22 · 56 min

    Hvad kunstnere kan lære af sportsstjerner

    Elitesporten har i årtier udviklet sprog, træningsmetoder og miljøer, så stjernerne præsterer bedst muligt under pres. Kunsten har omvendt romantiseret den ensomme og lidende udøver, som nærmest ud af det blå laver sine unikke værker - og somme tider bukker under for presset. Men kan kunstens stjerner tage ved lære af elitesportens helte, selv om det erklærede mål ikke er at blive bedst og vinde medaljer? Det mener en musikentreprenør, som taler for et Team Danmark for musik. Medvirkende: Jakob Sørensen musikentreprenør, forperson i Danske Uafhængige Pladeselskaber, medstifter af Copenhagen Records og The Bank og Kristoffer Henriksen professor i sportspsykologi ved Syddansk Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • June 15 · 56 min

    Verden ifølge Hartmut Rosa

    Den tyske sociolog Hartmut Rosa er det tætteste, vi kommer på en nulevende rockstjerne inden for filosofien. Hans tanker om de menneskelige omkostninger ved det moderne livs høje tempo har vundet verdensomspændende udbredelse. Men hvad stiller vi op med afmagten, når vi pisker afsted i hamsterhjulet? Det giver Rosa et bud på i en ny samfundskritisk bog. Medvirkende: Hartmut Rosa sociolog, politolog, Universiteterne i Jena og Erfurt. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Carsten Ortmann.

  • June 8 · 56 min

    Hvad har vi at skulle have sagt?

    Er demokratiet truet? Bestemmer snedige og stærke tyranner over os? Påvirker techverdenens SoMe-algoritmer og AI vores holdninger? Forskere er i fuld gang med den store Magtudredning 2.0, som kortlægger hvem der egentlig bestemmer hvad i Danmark. De er blevet mere bekymrede, siden den første magtudredning kom i 2003... Medvirkende: Michael Bang Petersen professor i Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • June 1 · 56 min

    Kan højskolen lære os at leve det gode liv?

    Hvad skal man kunne for at leve et godt liv og være til gavn for samfundet? Antikkens filosofiske skoler fokuserede på karakterdannelse og dyder. Et par tusinde år senere grundlagde Grundtvig højskolen og kaldte den "Skolen for livet". Har danske højskoler græske filosofiske aner? Og kan man blive en bedre samfundsborger ved at hoppe ind i en skoleboble fri for eksamener og uden fastlagt pensum? Medvirkende: Ingrid Ank teolog og leder af Grundtvig-Akademiet, Grundtvigsk Forum. og Simon Axø idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Mikkel Poulsen.

  • May 25 · 56 min

    Hvorfor har vi ikke lært noget af historien?

    Når vi oplever, at verden begår de samme fejl om og om igen, siger vi ofte: "Vi må da have lært noget af historien." Men kan vi i det 21. århundrede fx lære noget af Romerriget og dets fald? Der er måske paralleller, men vil omstændighederne ikke altid være nogle helt andre? Medvirkende: Mary Beard, professor emerita i historie, Cambridge University og Marianne Pade, professor i klassisk filologi, Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann,

  • May 18 · 56 min

    Kan du mærke en ny verden?

    Vi lever i en klimakriseramt verden, der kalder på, at vi forestiller os noget andet. Noget vi endnu ikke har set. Men hvad hvis problemet ikke er mangel på viden men mangel på evnen til at sanse og føle det, vi allerede ved? En sensibilitetskrise, kalder en sociolog det, og en filosof minder os om, at vi er jordboere. På ARoS, Aarhus Kunstmuseum kan man se udstillingen Step Inside, hvor man træder ind i værker, der omslutter kroppen og sanserne og måske hjælper forestillingsevnen. Medvirkende: Victoria Christiansen kurator, ARoS, Jacob Wamberg kunsthistoriker, dr.phil. og Jonas Holst filosof og forfatter. Carsten Ortmann. Tilrettelæger og vært: Carsten Ortmann.

  • May 11 · 56 min

    Stakkels, dominerende mænd?

    Vi taler om patriarkatet, som noget gammeldags og kvindeundertrykkende, som vi gerne vil gøre op med. For kvindernes skyld - på bekostning af mændene. Men er patriarkatet overhovedet nogens ven, når mænd angiveligt lider lige så meget under kulturen, som kvinder gør? Hvad er overhovedet patriarkatets dynamikker, og hvordan slipper man(d) fri af dem, hvis man ønsker det? Medvirkende: Søren Rosendal filosof, sociolog, oversætter og Elisabeth Friis litteraturforsker og feminismeteoretiker, Lunds Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann

  • May 4 · 56 min

    Hvordan vinder man freden?

    Teorier og tanker om krig er mangfoldige. Men hvad med freden? Hvilke handlinger kan føre til varig fred? Ikke-voldelig modstand virker efter alt at dømme bedre end voldelig modstand. Så måske skal vi bare smide våbnene? Medvirkende: Isabel Bramsen lektor i Freds- og konfliktstudier, Lunds Universitet og Morten Dige lektor i filosofi, Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • April 27 · 56 min

    Er vi invaderet af dumhed?

    Vi oplever at verden er dum. Dumme mennesker - dumme idioter - gør dumme ting, der giver os problemer. Men måske er vi allesammen dumme. På forskellig måde. Hvad er dumhed, hvad er idioti, og hvornår bliver det til dum idioti? Medvirkende: Jacob Bülow, læge og oversætter. Lars Fr. H. Svendsen, professor i filsofi, Universitetet i Bergen. Vært: Carsten Ortmann.

  • April 20 · 56 min

    Kan vi finde ud af krisernes labyrint?

    Verden er i opbrud, og vi kommer aldrig tilbage til udgangspunktet. Ifølge den tyske filosof Wolfram Eilenberger har transformationen fanget os i en labyrint af maskinintelligens, klimakrise og visnende demokratier. Kan vi finde vej ud af labyrinten? Og vil vi overhovedet ud? Medvirkende: Wolfram Eilenberger, filosof og forfatter. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • April 13 · 56 min

    Hvem er jeg, når AI tænker?

    Smartphones opbevarer mine telefonbøger og fødselsdagskalendere, så jeg ikke selv behøver huske dem. Diverse AI'er tænker for mig, når jeg skal finde løsninger på allehånde personlige og professionelle opgaver. Men bliver jeg dummere, når min hukommelse og tankevirksomhed bliver overtaget af maskiner? Og hvordan påvirker det min oplevelse af min plads i verden? Medvirkende: Pia Lauritzen, filosof, forfatter og foredragsholder. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • March 30 · 56 min

    Hvem er du og din stemme?

    Den stemme du taler med; sådan som du lyder, når du taler med andre mennesker, har enorm betydning for, hvordan du bliver opfattet i livet. Dvs. betydning for hvem du er. Medvirkende: Merete Nørgaard, stemmetræner, skuespiller, forfatter og Ole Fogh Kirkeby, professor emeritus i filosofi, CBS. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • March 23 · 56 min

    Supertænkeren Habermas er død - hans demokratiske samtale lever!

    Manden, som er blevet kaldt den vigtigste og mest indflydelsesrige filosof i dag, Jürgen Habermas, døde lørdag den 14/3 2026, 96 år gammel. Den tyske filosof indskærpede relevansen af fornuften, og han lærte os sprogets og kommunikationens betydning for vores samliv, hvor det bedste argument vinder via "tvangfri tvang". Medvirkende: Antje Gimmler, professor i Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet. og Joachim Wiewiura post.doc & viceleder for Centre for AI ethics, Law and Policy, Aalborg Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • March 16 · 55 min

    Er der brev til mig?

    De røde postkasser er pillet ned, for PostDanmark uddeler ikke længere breve i kuverter med frimærker på. Måske fordi folk ikke længere skriver til hinanden på papir. Men går der noget tabt i vores samvær og kommunikation, når det håndskrevne brev uddør? Hvis det altså gør dét. Medvirkende: Mette Telefoni antropolog & forfatter. Pernille Sybrandt cand.mag. i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet, programkoordinater FOF og leder af Post-A-Letter-Aarhus og Jens Blendstrup forfatter. Vært: Carsten Ortmann.

  • February 23 · 56 min

    Bliver det godt ... igen?

    Der er pres på verden, men vi håber, at det hele bliver godt igen. At tingene falder til ro, og at harmonien genindfinder sig. Hvad har håb betydet for menneskeheden - og hvor går grænsen mellem håb og naiv optimisme? Er der håb? Medvirkende: Kresten Lundsgaard-Leth filosof, forfatter, konsulent i Etisk Råd og Bjørg Tulinius journalist ved Kristeligt Dagblad, forfatter. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • February 16 · 56 min

    Kan man være for rig?

    Vi ser en meget synlig og ikke særligt stor gruppe af ultrarige enkeltpersoner, der i dag ejer meget store procentdele af verdens ressourcer. Nogle af dem bruger deres økonomiske formåen til at købe politisk indflydelse. Hvad betyder det for demokratiet? Og for det store flertals oplevelse af retfærdighed i verden. Skal der lægges loft på, hvor rig man må være? Medvirkende: Christian Olaf Christiansen, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet, forfatter. Carsten Ortmann ; tilrettelægger og vært.

  • Jun 1, 2024 · 24 sec

    Hør flere afsnit af denne i DR Lyd

    Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.

Showing 1–20 of 20 episodes