Skip to content
Artwork for Sharia Manifestet
Religion & SpiritualityIslamSociety & CulturePhilosophySpirituality

Sharia Manifestet

Sharia Manifestet

Podcast om muslimer i Danmark, med 40 manifestpunkter.Værter; Naveed Baig, Kasper MathiesenNovelle oplæser; Isam BachiriRedaktør; Sofie Clausager Dar

Play
  • 20 episodes
  • Avg 1 hr 6 min
  • Danish
  • S3 · E7
    July 19 · 1 hr 10 min

    Bare et stykke stof (muslimsk beklædning -manifestpunkt #39)

    Send us Fan Mail I dette afsnit kigger vi nærmere på islam og beklædning, som er en af de mest omdiskuterede og kontroversielle emner, ikke mindst i en dansk kontekst, hvor det muslimske tørklæde er ekstremt politiseret og dagligt kritiseres og mobiliseres i det politiske og kulturelle magtspil. Vi snakker med den dansk-marokkanske mode-influencer Samia Benchaou, som har mere end 700.000 følgere på Instagram og er anerkendt over hele verden og hele vejen til People Magazine, men som samtidig ignoreres fuldstændig af det officielle danske mode-segment herhjemme. Vi snakker med Samia om modest fashion, om tørklæder, æstetik og muslimsk beklædning, og om at blive stor på stil og mode, kendt i udlandet på kort tid, og om de politiske årsager til at man herhjemme har berøringsangst med muslimsk mode og halal-beklædning. Isam B læser afsnittets novelle om Alia, der vakler og vælger tørklædet til og fra, og som kommer i tvivl på grund af samfundets hetz og arbejdsmarkedets implicitte krav og diskrimination af muslimske kvinder.For hvem bestemmer egentlig, hvad man skal have på og har vi frihed til selv at vælge? Hvilken beklædning er der baraka i og hvorfor klæder vi os overhovedet, som vi gør? Hvad er muslimsk beklædning og tøj-æstetik, hvad er principperne og rammerne og de forskellige kulturelle manifestationer? Kan “gudfrygtighedens klædning” også handle om at gøre op med kapitalismens massive overforbrug og grådighed, der medvirker til det globale øko-sammenbrud? Hvordan ville Profeten forholde sig til tøjindustri og mode i nutiden? samiabenchaou_

  • S3 · E6
    March 18 · 1 hr 13 min

    Malcolm X: Islam er den ultimative frigørelses-teologi

    Send us Fan Mail I dette afsnit af Sharia Manifestet dykker vi ned i en af det 20. århundredes mest markante og komplekse figurer: Malcolm X. Som en direkte forlængelse af vores samtale om racisme og islam, undersøger vi her, hvordan Malcolm Xs rejse gennem tro og aktivisme har formet forståelsen af sort identitet og muslimsk modstand. Sofie Clausager og Kasper Mathiesen mødes i Lindevangsparken til en samtale om Malcolm Xs liv – fra hans tidlige år og radikalisering i fængslet til det skelsættende brud med Nation of Islam og hans efterfølgende pilgrimsrejse til Mekka. For at sætte hans personlige historie ind i en større ramme har vi talt med Sylvia Chan-Malik, professor i amerikansk islam. Hun hjælper os med at forstå Malcolm Xs betydning i en bredere kontekst og forklarer, hvordan hans arv stadig præger islams historie og de sociale bevægelser i USA i dag.

  • S3 · E5
    March 9 · 1 hr 8 min

    Den mest forhadte ting (Islam og skilsmisse- manifestpunkt #17 Dansk Muslimsk Manifest)

    Send us Fan Mail I dette afsnit af Sharia Manifestet dykker vi ned i emnet skilsmisse i islam. Islamolog Kasper Mathiesen, imam Naveed Baig og Sofie Clausager tager en samtale om de teologiske rammer og den levede virkelighed for muslimer i Danmark. Naveed har besøgt forskeren Bushra Hanif, der har udført et opsigtsvækkende feltarbejde på et krisecenter. Her har hun fulgt kvinder, hvis ægteskaber er i opløsning som følge af vold og psykisk terror. Hendes forskning udfordrer den gængse opfattelse af kvindernes situation, for Bushra er kritisk over for begrebet "social kontrol", som hun mener kan skygge for kvindernes egne nuancerede oplevelser. Hendes fund peger på en overset virkelighed: For mange af disse kvinder er religionen ikke undertrykkende, men derimod det sted, hvor de finder trøst og styrke. Spørgsmålet er, hvorfor det etablerede system har så svært ved at rumme og forstå det religiøse behov?

  • S3 · E7
    Dec 6, 2025 · 23 min

    Hjertestarter #103 - yaqins stadier: tre veje til den rene overbevisning

    Send us Fan Mail #sufisme "#islam #yaqin #kashf #iman #imam al-haddad Hjertestarter #103 tager udgangspunkt i begrebet koranens begreb "yaqin" - den rene overbevisning - som det forstås i den klassiske spirituelle tradition. Vi kommer ind på de tre hovedveje til at gøre troen mere rodfæstet i hjertet og de tre niveauer af overbevisning herunder "kashf", hvor Allah fjernet sløret til det usete. Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed. Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det. Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion. husk os i dine bønner og dua

  • Oct 26, 2025 · 15 min

    hjertestarter #102 - Om tillid til Allah når livet går i hårknude: selvets renselse gennem eksistentielle prøvelser og modgang

    Send us Fan Mail Islam - spiritualitet - Allah - qadr - tillid til Allah - tawakkul - selverkendelse - tazkiyya al-nafs - selvets renselse Denne hjerte-starter handler om tillid til Allah og bevidstheden om Allahs visdom i alle stadier og tilstande i livet. Prøvelser og modgang er ofte kilde til selvets renselse og udvikling. Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed. Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det. Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion. husk os i dine bønner og dua

    • Transcript
  • S3 · E4
    Oct 11, 2025 · 1 hr 13 min

    Racisme har ingen plads i Islam (Islam og racisme - manifestpunkt #25 dansk muslimsk manifest)

    Send us Fan Mail Sharia-manifestet (islam og racisme - #25) begynder med Profetens afskedsprædiken ved Arafa-bjerget lidt udenfor Mekka kort før hans død - for mere end 1400 år siden. Profetens ord til den nye muslimske menighed er en verdenshistorisk begivenhed, et helt nyt paradigme for menneskeheden, folkeslagene og eftertiden: alle forestillinger om etnisk og racemæssig overlegenhed afvises entydigt - islam er uforeneligt med racisme, ingen folkeslag, hudfarve eller menneskeracer er de andre overlegne. Koranens og islams vision for menneskeheden og folkeslagene er revolutionerende: Allah har skabt forskelle i sprog, kultur, etnicitet, hudfarve, normer og religion for at vi skal lære af hinanden og kende hinanden - i gensidig respekt og anerkendelse. Samtidig er europæisk idehistorie - fra oplysningstid, koloniperioden og op til den moderne periode - mere end 1000 år senere - stadig gennemsyret af ideer om race-hierarkier, den hvide races overlegenhed og guds-udvalgte folkeslag. Disse kulturelle koder bruges flittigt til retfærdiggørelse af undertrykkelse af andre folkeslag, slaveri, holocaust, race-renheds-politik, dominans - endda ofte på bibelsk grundlag. Racismens kultur- og idehistorie præger stadig vestlige politikeres promovering af anti-muslimsk had, og er ligeledes kernen i zionismens tankegods og folkemorderiske praksis: ét folk - blod og etnicitet - er udvalgt af Gud over alle andre på jorden, og har derfor har særlige rettigheder til at dræbe og fordrive andre fra deres jord og land. Vi kaster lys over Banu Israels udvalgthed, som den forekommer i koranen, og jødernes særlige relation til Palæstina. Ligeledes taler vi om Palæstina og Jerusalem, som helligt land for muslimer: Profetens himmelrejse og de muslimske profeters fællesskab har sin rod i Palæstina. Isam B læser op af afsnittets novelle om anti-jødisk hate crime: Jødiske Rebekkas to sønner bliver overfaldet af skolekammerater med muslimsk baggrund. Kritik af og modstand mod Israel må aldrig forveksles med jødehad, og muslimer må ikke vige og tie i kritikken af folkemordet. Samtidig er det vigtigt, at beskytte og slå ring om vores jødiske medborgere og aldrig forfalde til vold Som muslimer skal vi altid tale uretfærdigheden og racismen i mod. Det kræver klarsyn og styrke og mod. Også, og måske især, når det gælder opgøret med racisme og diskrimination i muslimske rækker, som desværre er udbredt - ikke mindst når det gælder ægteskab, hvor unge muslimer holdes fast af forældre i frastødende og racistiske opfattelser af klan, nationalitet og etnicitet.

  • Oct 6, 2025 · 19 min

    hjertestarter #101 - selvkritisk årvågenhed: om at være sammen med Allah i alle tilstande og øjeblikke

    Send us Fan Mail Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed. Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det. Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion. Dagens hjertestarter handler om "muraqaba" - hjertets selvkritiske årvågenhed. Afsnittet er bygget på Imam al-Haddads (d. 1720) klassiske brev om hvordan hjertets selvbevidsthed og samvær med Allah opdyrkes og udvikles. God fornøjelse og husk os I dine dua og bønner.

  • S3 · E3
    Jun 27, 2025 · 58 min

    Psykisk vold i muslimske hjem: som fagperson kan jeg ikke længere tie

    Send us Fan Mail Vi snakker med muslimsk psykolog og autoriseret psykoterapeut Taj Adeel. Taj Adeel har skabt overskrifter efter sin kronik i Berlingske Tidende, der gør op med tavshed og en strime tabuer omkring psykisk sygdom, vold og psykisk, samt destruktive opdragelses-mønstre. Taj Adeel er desuden aktuel med bogen "Opdragelsens Arv - Mønstre, brud og fremtidens udfordringer" som handler om at bryde barndommens mønstre og komme videre fra traumer, misbrug, psykisk og fysisk vold, etc. Vi går i dybden med artiklen og de pointer og emner dem tager op, men også de misforståelser den har affødt. Desuden går vi ind hvad psykoterapien og Adeels praksis og mangeårige erfaring med psykoterapi.

  • S3 · E2
    Apr 8, 2025 · 1 hr 18 min

    Partiet "Fælles Fremtid" - interview med grundlægger Khalid Amin

    Send us Fan Mail Fælles Fremtid er et helt nyt politisk parti i det danske politiske landskab. Partiet vil gøre op med islam-hadet og den splittelse, det har været skabt i samfundet siden 11 September, 2001. Partiet appelerer bredt til alle danskere. Særligt Palæstina står højt på dagsordenen, ligesom viljen til at genskabe tolerance, frihed og tillid mellem samfundets parter og borgere. Samtidig er partiet bygget på et løfte om at værne om muslimer og islam i Danmark - i alle dets etniske, politiske og religiøse retninger - og muligheden for at leve frit og med integritet som muslim. Lyt med når vi går i dybden med ideerne og visionerne bag partiet, og snakker med grundlægger Khalid Amin, som har en fortid i Hizb ut Tahrir, men har brudt med sin politiske fortid.

  • S3 · E1
    Mar 28, 2025 · 1 hr 2 min

    Allahs tegn i naturens og den fysiske verden: liv, bevidsthed og skønhed i dyre- og planterigerne (islam og miljøet - manifestpunkt #22 dansk muslimsk manifest)

    Send us Fan Mail Naveed og Kasper drøfter dagens emne om islams opfattelse af natur og liv. Islam ser den fysiske og biologiske verden som en udfoldelse af Allahs vilje og magt. Dyr og planter har bevidsthed, følelser og et indre liv, og lever sammen i samfund med kommunikation, normer og endda tilbedelse af Allah. Islams verdensopfattelse er holistisk og radikalt anderledes end den dominerende sekulære naturopfattelse, der reducerer naturen og ofte endda liv, til et instrument og et produkt. Dyk med os ned i en helt anden opfattelse af liv, verden og natur. Isam Bachiri læser novellen "En helt ny verden". Vi har besøg af Lutfi Radwan, der driver en økologisk halalgård i England. Manifestpunkt 22 Klodens økosystemer og dyre- og planterigernes mangfoldighed er blandt tegnene på Allahs magt og nåde. Dyr og planter har deres egne samfund og deres egen form for bevidsthed og tilbedelse. Mennesket har et enormt ansvar for opretholdelsen af klodens liv og miljø, som muslimer i langt højere grad skal involvere sig i sammen med mennesker med andre livsopfattelser. Al musik i episoden er fra Artlist.io. Medvirkende: Lutfi Radwan, Naveed Baig, Kasper Mathiesen, Sofie Clausager Dar ​

    • Transcript
  • S2 · E4
    Jan 2, 2024 · 1 hr 48 min

    Fuld samtale med islamkritiker Christian Marcussen

    Send us Fan Mail I denne dybdegående samtale og diskussion mellem imam Naveed Baig, debattør og islamkritiker Christian Marcussen og islamolog Kasper Mathiesen, optaget i Dansk Islamisk Center, kommer vi vidt omkring og godt i dybden mere flere emner: Censur og ytringsfrihed, islam og muslimer i Danmark, Rasmus Paludan, den nye blasfemi-lov, truslen mod frihedsrettighederne. Bør det være lovpligtet at undervise i den såkaldte karikaturkrise, og i så fald på hvilket ideologisk fundament? Skal staten opdrage muslimske børn og unge via det offentlige uddannelsessystem til at stå imod og acceptere hån, spot og latterliggørelse af deres religion? Bliver muslimer diskrimineret i Danmark? Har islamkritikerne sovet i timen, nu hvor blasfemiloven genindføres i nye klæder? Hvilke konsekvenser kommer til det til at have for ytringsfrihed og borgerrettigheder generelt, også på andre områder? Er dette begyndelsen på enden for det frie, liberale samfund? Hvor kommer truslen mod ytringsfrihed fra idag? Kina, USA, den muslimske verden - eller er det techgiganterne og den globale presse, der blokerer verdens befolkninger fra at kende sandheden om hvad der foregår? Og hvad med Palæstina? Vi takker Christian Marcussen for at medvirke venligt og åbent og lyttende i podcasten.

  • S2 · E4
    Nov 29, 2023 · 1 hr 27 min

    “Islam og ytringsfrihed: Fra tungens brug i islam til koranafbrændinger, Christian Marcussen og Palæstina-aktivisme.” (Islam og ytringsfrihed - manifestpunkt #7 dansk muslimsk manifest)

    Send us Fan Mail “Islam og ytringsfrihed: Fra tungens brug i islam til koranafbrændinger, Christian Marcussen og Palæstina-aktivisme.” Dette afsnit af sharia-manifestet kunne næppe have været mere aktuelt: Afsnittets novelle, “Screenshot”, som oplæses af Isam B., handler om 19-årige Nabil, der er palæstinensisk aktivist, og som taler højt om uretfærdigheden mod det palæstinensiske folk. Nabils brug af ytringsfriheden falder en etableret folketingspolitiker for brystet, og Nabil bliver offentligt hængt ud som nazist og terrorist, hvilket har store konsekvenser for Nabils liv og omdømme. Er der plads til at sige sandheden om Palæstina og Israel i det danske samfund, og hvilke konsekvenser kan det have, når man ytrer sig? Netop medier, organisationer og politikeres indsats for at kontrollere ytringer og holdninger relateret til Palæstina og Israel, også i Danmark og også rettet mod helt almindelige borgere, afsløres i afsnittet. Vi hører blandt andet om en kvinde, der har oplevet en underretning til myndighederne på sine børn pga palæstinensisk aktivisme, og en stor, dansk supermarkedskæde, der forbyder en ungarbejder at bære palæstinensiske symboler, som halskæder. Er vi på vej ind i en periode med samfundmæssig og måske endda juridisk indskrænkning af ytringsfriheden i forhold til Palæstina og religionskritik? Islamkritiker og debattør Christian Marcussen byder ind i en tre-parts samtale under et besøg i Dansk Islamisk Center, og vi går i dybden med konsekvenserne af og årsagerne til Paludan og koran-afbrændingerne, samt det kommende forbud mod netop det. Bør muslimer støtte et forbud eller skal vi værne om ytringsfriheden, selv når det gør ondt på os selv og rammer det allerhelligste? Vi snakker JPs kontroversielle tegninger, argumenter for og imod undervisning i den såkaldte Muhammed krise i vores institutioner, og ytringsfrihed og andre frihedsrettigheders hastige erodering i nutiden i kampen om sandheden og storpolitisk pres fra techgiganter, USA, OIC, Erdogan, Israel, Iran, EU, Rusland, NATO… Afsnittets kerne er en undersøgelse af Islams lære vedrørende selve vores menneskelige ytringsevne, og hvad det betyder, at vi er skabninger, der tænker og føler og udtrykker os, men også som sårer, bagtaler, lyver, bedrager, undertrykker og snyder ved hjælp tungen. Hvad siger islam om ytringsfrihed, og hvad indebærer vores ytringsfrihed i forhold til Allah, til andre mennesker og til at opdage sandheden om Allah, livet og én selv? Hvad vil det egentlig sige at ytre sig, og hvad sker der, når man som menneske ikke længere kan tale og tænke frit? Værter: Naveed Baig og Kasper Mathiesen Oplæser: Isam Bachiri Gæst: Christian Marcussen Redaktør: Kasper Mathiesen

  • S2 · E4
    Aug 5, 2023 · 35 min

    “Hendes personlighed, hendes styrke, hendes karisma… og så den måde hun talte til Taleban på.”

    Send us Fan Mail Naveed Baig er taget til Afghanistan for at snakke om kvinder, om uddannelse, om kønsnormer, om islam og ligestilling, om nepotisme, stammer, magt og et land i periferien af verden. Tilbagevendt til Danmark hører vi om Taleban-ledere, hvis døtre og koner bliver uddannet i udlandet, mens afghanske kvinder er forment adgang til uddannelse i hjemlandet; om afghanske kvinder, der driver store forretninger i Kabul, om en kvinderetsforkæmper, der sætter Taleban på plads, så hele huset runger.

  • S2 · E4
    Jul 23, 2023 · 1 hr 28 min

    "Der er i høj grad stadig behov for en kvindemoske i Danmark" - om muslimske kvindefællesskaber, islams stolte historie med kvindelige lærde og spirituelle ledere - og hvordan det hele har forandret sig i den moderne periode. (kvinder i moskeerne - #40)

    Send us Fan Mail Hvordan står det til med kvinderne i de danske moskeer? Er moskeerne gode nok til at skabe rum for kvinder og tænke kvinder ind i arkitekturen? I dette afsnit har vi besøg af altid åbenmundede og kritiske Saliha Marie Fetteh, der var var med til at stifte Mariam moskeen, Danmarks første og eneste kvindemoske, og som ledte stedets første fredagsbøn. Vi tager hul på en åbenhjertig snak om positive og negative erfaringer med at drive kvindemoske, om at føle sig hjemløs i moskeen og savne et fællesskab. Vi snakker også om behovet for at gøre op med mandevældet i de danske moskeer, og helt nye måder at tænke og være muslimsk kvinde i nutiden. Islams fem daglige bønner i moskeen danner givetvis rammen for verdens største dagligt tilbagevendende sociale fællesskab. Fællesskaber omkring bønnen er dog stort set kun for mænd og drenge. Hvordan står det til med muslimske piger og kvinders fællesskaber, og er der lige mulighed for adgang til moskeerne i Danmark? Og hvor går man hen, hvis man som kvinde ikke lige passer ind i de religiøse fællesskaber, men gerne vil have muslimsk viden og samværd? I dette afsnit af shariamanifestet snakker vi om kvinder som religiøse autoriteter i islam - historisk og i nutiden - og stiller skarpt på den stolte, islamiske tradition for kvindelige lærde. Vi åbner også op for den svære samtale om kønsdiskrimination og forskelsbehandling i muslimske miljøer i Danmark, og diskuterer veje fremad og muligheder for at rette op på ubalancen. For hvor bliver de kvindelige muftier egentlig af, og hvorfor tænker vi oftest på en mand, når vi snakker om en religiøs lærd? Vores æres-nekrolog over en af nyere tids mest indflydelsesrige kvindelige, muslimske lærde - Shaykha Munira al-Qubaysi (d. 2022) - bringer os til Syrien og en helt enestående vidensarv, som overgår alle lærde i nyere tid, og som har ændret fundamentalt på kvinder og pigers adgang til viden i den arabiske verden. Endelig skal vi i afsnittets novelle, Unavngivne Folk, skal vi høre om Fatima, som er kvindelig lærd og som møder alvorlige udfordringer på grund af sit køn i sin moske. Novellen læses op af Isam B. Afsnittet tager udgangspunkt i manifestpunkt 40 i Dansk Muslimsk Manifest, som lyder: Både profetens tid og islams historie er fuld af kvinder som undervisere, ledere og moralske og spirituelle autoriteter. Muslimske kvinder og piger spiller allerede en stor rolle i moskeernes sociale liv, men skal i langt højere grad også integreres og involvere sig i moskeernes ledelse, bestyrelser, undervisning og formidling.

  • S2 · E3
    Feb 24, 2023 · 1 hr 54 min

    interview med Khalid Amin - "Der er noget, jeg gerne vil sige undskyld for" - en personlig og åbenhjertig fortælling om politisk, muslimsk identitet, om kampen for kalifatet - om at blive medlem af hizb ut tahrir og om at vende partiet ryggen igen

    Send us Fan Mail Fra slutningen af 90erne og mere end 10 år frem spillede Khalid Amin en afgørende rolle for etableringen og udbredelsen af Hizb ut Tahrir i Danmark. Han var med da en helt ny vækkelse og bevidsthed blandt unge muslimer i Danmark spirrede frem og bredte sig midt i krigen mod terror, og Anders Fogh og Dansk Folkepartis kulturkamp for danske værdier op igennem 00erne. Khalid holdt taler ved store anti-demokratiske møder, var med til at forme en helt ny og stærk mod-identitet blandt danske muslimer - og så var han igen og igen i medierne og på forsiden af de store danske aviser, som eksemplet på den muslimske fare og kaldet til det muslimske kalifat. Han trådte bogstaveligt talt på Grundloven. Idag, efter en lang og svær periode med indre konflikter og kampe, er Khalid definitivt ude af Hizb ut Tahrir og forholder sig kritisk til bevægelsen og dens rolle i samfundet. Han fortæller med insider-viden om partiets ideologi og mål, om kritikken af demokratiet og kampen for kalifatet, og samtidig fortæller han historien om Hizb ut Tahrir i Danmark gennem flere årtier. Vi starter i 1997, hvor Khalid var en ung mand, der røg hash og hang ud på Blågårds Plads med sine mere eller mindre kriminelle venner. Men en dag kommer han i kontakt med de tidligste medlemmer af Hizb ut Tahrir og pludselig går det stærkt. Hele hans omgangskreds forandrer sig i en omfattende muslimsk vækkelse, der i den grad sætter sit præg på hans eget og mange andres liv og identitet som muslimer i Danmark - endda på hele det danske samfund, som mere og mere syntes at være i konflikt med den muslimske minoritet. 10 år senere - efter 11. september, krigen i Afghanistan, invasionen af Irak og JPs tegningekrise - bliver Khalid fyret fra sit arbejde som uddannelsesvejleder pga sit tilhørsforhold til Hizb ut Tahrir, og det påbegynder en ny indre og ydre rejse, der ender i et opgør med partiet. Lyt med når Khalid fortæller om sin personlige rejse - fra hjertet og med hjernen - ind i Hizb ut Tahrir, til forsiderne af aviserne, og ud igen på den anden side til en mere nuanceret identitet.

  • S2 · E3
    Jan 1, 2023 · 1 hr 54 min

    islam og demokrati - med Anne Sofie Allarp og besøg i Hizb ut Tahrirs moske (islam og demokrati - manifestpunkt #1 dansk muslimsk manifest))

    Send us Fan Mail Salaam aleykum - velkommen til "shariamanifestet" - podcasten om islam og muslimers levede virkelighed i Danmark og vesten, podcasten, der åbent og ærligt tager favntag med de svære samtaler om udfordringer og tabuer for muslimer i Danmark. I denne forlængede episode tager vi hul på samtalen om et af de mest komplicerede og spændingsfyldte emner relateret til islam i vesten - nemlig islam og demokrati? Netop islam og demokrati er det første punkt i Danskmuslimsk manifest, som er skrevet af Naveed Baig, PhD-studerende og imam, og undertegnede, Kasper Mathiesen, som er islamolog Vi har at gøre med to ret gamle tankesystemer - demokrati eller ideen om folkets styre stammer fra Grækenland mere en 2000 år tilbage - mens Islam tager udgangspunkt i Guds åbenbaring og vejledning til menneskeheden gennem Hans udvalgte profeter. Kan de to forenes eller er de i opposition til hinanden? Er folkets styre i konflikt med Allahs åbenbaring? Vi er taget til samtale ved Nørrebro Lokaludvalg på Den Røde Plads på Nørrebro og til brunch på Alis Bageri på Nørrebro, som ligger i underetagen til Al-Faruq moskeen - Hizb- ut-Tahrirs moske i København. Hizb-ut-Tahrir er kendt som et muslimsk og erklæret anti-demokratisk politisk parti, som er tilstede i mange lande verden over og både berømte og berygtede. Her er vi er til en meget bombastisk og meget samfundskritisk fredagsbøn hos vores brødre i Hizb ut Tahrir, og diskuterer efterfølgende stilen og vores indtryk - og hvordan prædiken adskiller sig fra det vi er vant til fra andre moskeer. I afsnittets muslimske novelle - Fodbold Kaffe og Kalifat - som oplæses på smukkeste vis af Isam B., møder vi Ali som er medlem af Hizh ut Tahrir og fodboldtræner på Vestegnen, og Hassan, som er aktiv i socialdemokratiet og lokalpolitisk engageret. De er begge midt i livet og begge bliver de af hinanden presset til at genoverveje deres politiske ståsted og forhold til det omgivende samfund. Endelig har Naveed fået lov til at interviewe Anne Sofie Allarp, som er flittig demokrati-kritikker, samfunds-revser og skribent i de danske medier - og som er kronik-redaktør på berlingske tidende. De taler åbent og bramfrit om samfundets kriser, demokratiets nedgang, racisme, minoritets-foragt - og Anne Sofie gør os klogere på hendes ide om et moratorium på 10 år for de politiske partier, som hun mener er direkte ødelæggende for demokratiet. afsnittets udgangspunkt er følgende manifest-punkt fra danskmuslimskmanifest som lyder: "Folkestyret udfolder sig på vidt forskellige niveauer af samfundet. Uden borgerens oprigtige engagement falder samfundet fra hinanden. Danske muslimer skal bidrage til folkestyret på alle niveauer og på lige fod med alle andre og bør søge større deltagelse i det partipolitiske system. Dette vil øge sammenhængskraften og tilliden i den bredere danske befolkning og være med til at udvikle samfundet i en endnu mere frugtbar retning." Værter: Naveed Baig og Kasper Mathiesen Oplæser: Isam Bachiri Gæst: Anne Sofie Allarp Redaktør: Kasper Mathiesen

  • S2 · E2
    Jun 16, 2022 · 1 hr 12 min

    Fortællinger om ældreomsorg, pleje-arrangementer og religiøsitet i muslimske familier i Danmark

    Send us Fan Mail I dette sær-afsnit af shariamanifestet har vi fået besøg af antropolog Abir Ismail, som er PhD-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun gennem flere år har undersøgt ældrepleje i muslimske familier i Danmark. Abir tager os med helt ind i ældreomsorgens praktiske arrangementer i muslimske familier i Danmark, herunder paragraf 94 ordningen - konflikter, tabuer, udfordringer og velsignelser - men giver os også indblik i ældreomsorgen som et space for familieopbyggelse, hvor religiøsitet og normer udfolder sig, tillæres og forhandles i praksis; ældre omsorg som emotionelt og spirituelt rum, hvor man udvikler sig som menneske; ældreomsorg i forhold til køn og på tværs af generationer; og endelig religionens rolle i omsorgsarbejdet. Vi kommer på besøg hos Amne, 86, i gennem de sidste 3 år af hendes liv, hvor hendes datter Faten og de øvrige 11 børn, ægtefæller, svigerdøtre, børnebørn tager sig af hende. Familiens konflikter, skam, opfattelser af religion og "det gode liv og den gode død" udfoldes, mens Abir står på sidelinjen af familien og fortæller om Amnes sidste pilgrimsrejse til Mekka og familiens måde at arrangere alt fra Amnes mad, sovested, personlig hygiejne og religiøs praksis. Vi bliver inviteret indenfor hos Umm Rami, der sammen med sin mand og fire børn har valgt at tage sig af sin skizofrene mor i eget hjem. Hvordan håndterer man vold, fysiske og psykiske overgreb fra ens egen mor som voksen - og hvorfor gør man det egentlig? Vi hører mere om religiøsitet, spiritualitet og udvikling af tålmodighed som en del af ældreomsorgen, og hvordan religiøs læring udfolder sig i praksis på tværs af tre generation omkring omsorgsarbejdet. Endelig hører vi om Abed, som har valgt at tage orlov fra sit arbejde for at tage sig af sin aldrende mor, og, mere generelt, mænd som omsorgsgivere, et emne som meget sjældent omtales, fordi kvinderne enten tildeles eller selv sætter sig på omsorgen for de ældre i familien. Men hvad med mændene, og kan der opstå konflikter omkring hvem der har mest adgang til alle de hasanaat og gode gerninger, der forbinder sig med ældreomsorgen i en muslimsk familie?

    • Transcript
  • S2 · E2
    Jun 7, 2022 · 1 hr 3 min

    Asim Latif fuldt interview

    Send us Fan Mail Vi er taget til Fonden for socialt ansvar for at tale med Asim Latif, der er direktør for indsatsen for minoritetsældre. Interviewet kommer i dybden med tilstanden på ældreområdet for minoritetsældre og muslimske ældre i Danmark. Vi får statistikker og tal, samt en detaljeret uddybning af hvilke udfordringer vi står over for som muslimsk minoritet og hvilke visioner og muligheder vi har. Asim Latif vil gerne starte en bevægelse og har brug for alle, der er interesserede i at bidrage - unge, gamle, ældre, børn, voksne, eksperter, professionelle - folk som af den ene eller anden grund gerne vil bidrage med viden eller tid eller ideer kan kontakte ham via Fonden for Socialt Ansvar.

  • S2 · E2
    Jun 4, 2022 · 53 min

    islam og alderdom - (Islam og de ældre - manifestpunkt #19 dansk muslimsk manifest)

    Send us Fan Mail At blive ældre i islam er omgærdet af respekt og værdighed og generelt opfattes muslimer som værende gode til at passe på deres ældre. Men virkelighedens verden i nutidens Danmark skjuler store udfordinger og tabuer i forholdene for vores ældre. Antallet af muslimske ældre i Danmark er i eksplosiv vækst og ventes at stige med 400% over de næste to årtier. Det samme gælder aldersbetingede sygdomme blandt muslimer - diabetes, gigt, demens, kredsløbssygdomme, mm, udover ensomhed og depression. Islam og muslimske familier lægger en ære i at drage omsorg for deres ældre i hjemmet, og mange har ikke tillid til det offentlige systems plejehjem og ældreomsorg, og opfatter det som uværdigt at sætte deres ældre på plejehjem. Men mange familier har samtidig svært ved selv at bære opgaven, hvilket skader både de ældre og resten af familien. Sommetider falder familier endda fra hinanden under udfordringen med at passe sine ældre. Er vi som minoritet gode nok til at tage os af vores ældre og får de den værdighed og respekt som er deres ret? Kan vi være med til at indrette den offentlige ældrepleje så den tilgodeser muslimer og giver vores ældre en værdig alderdom? Hvordan kunne muslimske plejehjem se ud? Kunne man lave dansk ældrepleje i Islamabad, Bagdad og Casablanca så de ældre kommer i trygge muslimske rammer, hvor de kender sproget, kulturen, maden og duftene? I dette afsnit har vi besøg af Asim Latif som leder indsatsen for minoritetsældre i Fonden for socialt ansvar. Asim Latif har en vision for muslimske ældre og vil gerne have så mange som muligt med til at opbygge området. Vi er også på besøg på mangfoldighedsplejehjemmet på Amager og så tager en tur til Dawa-landsbyen Jenderam i Malaysia, hvor 200 ældre muslimske kvinder lever deres alderdom med ihukommelse af Allah, bøn og islamisk undervisning hver dag. Isam B læser op af afsnittets novellen "Ingen Reaktion" om en familie på Nørrebro, der har bestemt sig for at tage sig af deres senile mor i hjemmet - indtil det går grueligt galt en dag. Lyt med når vi diskuterer manifest-punkt nummer 19 i dansk muslimsk manifest: islam og de ældre. "At blive ældre i islam er omgærdet af værdighed og respekt. Antallet af ældre danske muslimer er stigende. Der er behov for at finde holdbare løsninger for ældrepleje, der tager højde for de ældres kultur og traditioner, så de kan få en værdig alderdom, samtidig med at man undgår at de ældre sygeliggøres og fratages deres integritet. Der skal gøres op med tabuer vedrørende familiernes rolle og det at søge hjælp udenfor familien når det er nødvendigt." Værter: Naveed Baig og Kasper Mathiesen Oplæser: Isam Bachiri Gæst: Asim Latif Redaktør: Kasper Mathiesen

  • S2 · E1
    Feb 2, 2022 · 55 min

    "Jeg har kun frygtet Allah - jeg har aldrig følt at Allah kunne elske mig." Samtaler om kærlighed og frygt som spirituelle kræfter i islam, med besøg af Omid Safi. (Kærlighed og frygt - manifestpunkt #28 dansk muslimsk manifest))

    Send us Fan Mail Vi har virkelig glædet os til at udgive afsnittet om “kærlighed og frygt”. Vi har haft besøg af Omid Safi, spirituel vejleder og en af verdens førende eksperter i Rumis lære og det poetiske mesterværk “Masnavi”, som er et af den islamiske traditions mest pragtfulde og indflydelsesrige værker nogensinde. Kom med på en smuk lydrejse, hvor vi dykker ned i kernen af den islamiske åndelighed, med hudløse samtaler fra hjertet, en tur til Christiania og hippiegenerationens “All You Need is Love”, samt ekstasens lys og fortabelsens mørke. Medvirkende Gæst: Omid Safi Værter: Naveed Baig og Kasper Mathiesen Redaktør: Sofie Clausager Dar Fortæller: Isam Bachiri

Showing 1–20 of 20 episodes