Skip to content
Artwork for Parnasset

Parnasset

DR

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.

Play
  • 22 episodes
  • weekly
  • Avg 44 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • March 4 · 43 min

    Do's og don'ts hvis du vil lave comeback

    Hvad skal man gøre, hvis man vil kæmpe sig ud af offentlig glemsel eller lægge en skandale bag sig og vende tilbage i det lune rampelys? Med afsæt i Sisse Sejrs fejlslagne tilbagevenden som kriminalitetsdømt podcastvært diskuterer manuskriptforfatter og rapper Babak Vakili, direktør for Frederiksbergmuseerne Christine Buhl Andersen og billedkunstner Ida Kvetny, hvad tid og timing, evnen til at vække følelser og empati, en god analyse of offentlighedens blik på én samt rigeligt med privilegier har af betydning for at vende succesfuldt tilbage. Hvorfor kan Celine Dion få alle til at græde fra toppen af Eiffeltårnet? Og hvordan finder man en ny og relevant plads til moralsk mudrede kunstnere som pædofile Gauguin? Desuden henter de selv en nordjysk menneskemaler, musiker Tracy Chapman og et japansk teknoorkester fra 80'erne tilbage fra glemslen... Vært: Karen Secher Gæster: Manuskriptforfatter og rapper Babak Vakili, direktør for Frederiksbergmuseerne Christine Buhl Andersen og billedkunstner Ida Kvetny Producer: Katrine Hornstrup Yde

  • February 25 · 44 min

    Vores dovne sandheder

    'Wuthering Heights' er til at brække sig over. Kineserne overtager verdensherredømmet. Og vi kan alligevel ikke stille noget op med klimaet... Hvor ofte tager vi selvstændigt stilling til de "sandheder", vi smider om os med, og som vi ender med kollektivt at vedtage? Politolog Mikkel Vedby Rasmussen kalder fænomenet for 'de dovne sandheder'. Og i dag diskuterer teaterinstruktør Niels Erling, kulturkonsulent Jane Mylenberg og forfatter og kulturjournalist Felix Katzenelson deres egne og de fælles "dovne" og automatpessimistiske antagelser om verden og al den kultur, vi ikke længere kan overskue. Og så rådgiver de en lytter, der igen og igen rammer muren, når hun forsøger at få hyggelige kulturfællesskaber med venner og familie op at stå. Skal hun give op? Og skal vi allesammen bare give op i en verden, der alligevel aldrig bliver bedre? Vært: Karen Secher Gæster: Niels Erling, kulturkonsulent Jane Mylenberg og kulturjournalist og forfatter Felix Katzenelson Producer: Katrine Hornstrup Yde Nævnte værker: ¶ Artiklen "Du må gerne hade den nye 'Wuthering Heights'. Når du har set den" af Mathilde Johanne Kristiansen i Soundvenue, 13. september 2025 ¶ Podcasten 'Mysteriet Adam' fra NRK ¶ Spillefilmen 'Le Cri des Gardes' (2025) af Claire Denis ¶ Filmvisningsrækken Tusind Sole, arrangeret af Filmskolen og Cinemateket ¶ Udstillingen 'I'm Sorry, this Space Is Reserved' af kunstneren Joseph Grigely på Nikolaj Kunsthal, 2024 Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet.

Showing 21–22 of 22 episodes