Hvilken magt giver et bogomslag?
Hvilken bog, der ikke er skrevet af nogen endnu, har forfatter Jens Smærup Sørensen lyst til at anbefale hele Danmark? Skulle Zenia Stampe lytter godt efter, når Atlas-redaktør Alexander Rich Henningsen nu anbefaler en læse-trepart med krav om 30 minutters daglig boglæsningstid på alle arbejdspladser? Og hvad skal der ifølge forlagschef Mette Mayli Albæk til for at blive en af 30-40 bøger, der for alvor bliver læst i et land, der udgiver 17.000 bøger årligt? I dagens Parnasset, hvor samfundsemner dissekeres af landets toneangivende kunstnere og kulturchefer, ser vi på, hvilken autoritet vi i en læsekrisetid stadig tillægger bogen. Er bogen den ultimative adgangsbillet til samfundsdebatten og social anerkendelse? Vært: Karen Secher Gæster: Forfatter og redaktionschef på samfundsmagasinet ATLAS Alexander Rich Henningsen, forfatter Jens Smærup Sørensen og chef for nonfiktion på Politikens Forlag Mette Mayli Albæk Producer: Katrine Hornstrup Yde Redaktør: Lasse Lauridsen Nævnte værker: Romanen 'Orgiet' af Vibeke Grønfeldt, 2026 Bogen/preppermanualen 'Pakkeliste til fremtiden' af Anders Søgaard, 2025 Den journalistiske undercover bog 'FLÆSK' af Klara Trebbien Rasmussen, 2026 Bogen 'Konkurrencestaten' af Ove Kaj Pedersen, 2011 Romanen 'Vredens børn' af Jeppe Aakjær, 1904 Tv-indslaget 'For muslimsk til højskolesangbogen?' i Deadline på DR1, 2. september 2026 Tv-indslaget 'Kaffemødet førte til årelang stalking' i Go' Aften Live på TV2, 18. august, 2026 Send ris, ros og gode emneforslag til: parnasset@dr.dk.