Skip to content
Artwork for Nyt, sundt - og sandt?

Nyt, sundt - og sandt?

Jyllands-Posten

I podcasten "Nyt, sundt - og sandt?" kigger Karen Lyager og Jerk W. Langer sundhedsmyterne i sømmene og finder med udgangspunkt i videnskaben ud af, hvordan mad og drikke påvirker vores sundhed. Hvis du har spørgsmål om sundhed eller idéer til myter, som værterne bør tage op, så skriv til podcast@jp.dk
Play
  • 13 episodes
  • Avg 40 min
  • Danish
  • August 21 · 2 min

    Teaser: En ven af familien – premiere d. 23. august 2026

    Ny true crime-dokumentar om grooming i syv afsnit – find serien her fra 23. august 2026: En vintermorgen i 2021 sætter “Frank” ild til sin bil foran hospitalet i Horsens. Da politiet kommer frem, finder de ham døende på jorden. I dagene forinden har han tømt sit hus og brændt breve, fotos og bøger på et bål i baghaven. Sagen bliver hurtigt lukket som en ulykkelig hændelse. Men da journalisten Jamilla Sophie Alvi får kontakt til Klavs, en person fra hans fortid, får hun adgang til mere end 300 skjulte lydoptagelser af “Frank”. Optagelserne afslører en mørk familiehistorie og et mønster af manipulation, som har været skjult i årevis. Samtidig giver de et sjældent indblik i, hvordan en krænker manipulerer sine nærmeste – mens det sker. I En ven af familien opsøger Jamilla sammen med Klavs de familier, der har haft “Frank” tæt inde på livet, for at forstå, hvordan han kunne fastholde mennesker omkring sig, og hvorfor ingen stoppede ham. Frank er ikke “Franks” rigtige navn. Han døde kort før retssagen mod ham. Ifølge sin forsvarer nægtede han sig skyldig i alle anklager, herunder voldtægt af mindreårige. Serien omtaler overgreb og selvmord. Er du i krise eller har tanker om selvmord eller selvskade, kan du anonymt kontakte Livslinien på 70 201 201. Bryd Cirklen (65 90 90 90) tilbyder anonym rådgivning til personer med seksuelle tanker om mindreårige. Hos Center for Seksuelt Misbrugte kan du få hjælp, hvis du har været udsat for overgreb som barn eller ung. En ven af familien er produceret af Jyllands-Posten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Jan 24, 2025 · 25 min

    Læge i ny erkendelse: Sådan faster du med succes 

    Den omdiskuterede fastetrend har de seneste år gået sin sejrsgang i Danmark. Læge Jerk W. Langer har været én af fastens helt store fortalere. Det er han stadig, men det seneste år har han gjort sig nogle nye erkendelser om fasten. Det er blandt andet gået op for ham, at faste kan være godt for mennesker, som han tidligere ikke ville have anbefalet at faste, og at fasten ikke er det eneste, der afgør, om man er sund eller ej. Derfor har han skrevet en ny bog om at faste med succes. I dag giver han sit bud på, hvordan man kan faste, så det lykkes. Gæst: Jerk W. Langer, læge og forfatter Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Tine Toft Produktion: Pernille Skytte Foto: Joachim Ladefoged See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Jan 15, 2025 · 25 min

    Sådan aktiverer du ”kroppens egen Wegovy”

    Wegovy er på rekordtid blevet kendt som vidundermidlet til vægttab. Men hvis du vil tabe dig, kan du let efterligne effekten af slankemedicinen derhjemme – helt uden recept. Anette Sams, arbejdede i 15 år som lægemiddelforsker i Novo Nordisk, inden hun sagde sit job op for at udrydde misforståelser om vægttab. I dag giver hun sine fire bedste råd til, hvordan du helt naturligt kan skabe effekten fra Wegovy ved at aktivere din krops naturlige vægttabshormon, GLP-1, uden brug af dyr slankemedicin – og hun lover store positive effekter, hvis du følger dem slavisk. Gæst: Anette Sams, lægemiddelforsker og forfatter til bogen “Kroppen kan selv – aktiver dine naturlige vægttabshormoner" Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Tine Toft Klip og produktion: Mathias Bonde Læs mere om Anette Sams fire råd her og om hendes mission om at punktere misforståelser om sundhed her See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Aug 23, 2024 · 22 min

    Løgn og kollagen

    Kollagen kan gøre din hud strammere og pænere, og det kan mindske dine rynker. Sådan lyder i hvert fald salgstalen fra en lang række virksomheder, som sælger kollagen-produkter, og fra kendte danskere, som reklamerer for dem. Men sandheden er bare, at det ikke virker. Jyllands-Posten har gennemført et stort kollagen-eksperiment, og dommen fra to af landets førende hudeksperter er klar. Gæst: Thomas Vibjerg, journalist for Jyllands-Posten, og Kirsten Elley, testperson Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte Klip og produktion: Mikkel Brygger Mortensen Der er lånt lyd fra Line Baun Danielsens Instagramprofil See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Aug 26, 2021 · 54 min

    9: Bliver tarmbakterier fremtidens slankemiddel?

    Kan fermenteret te hjælpe vores tarmbakterier med at holde os sunde? I et nyt afsnit af ”Nyt, sundt - og sandt?” stiller værterne, Karen Lyager og Jerk W. Langer, skarpt på probiotiske bakterier. Sammen med deres gæst Tine Rask Licht, der er professor og forskningsleder for Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed på DTU, forsøger de at finde svar på disse tre myter om probiotiske bakterier: Kosttilskud med probiotika er spild af penge for raske mennesker Bakterietilskud kan blive fremtidens slankemiddel Du bliver hvad du spiser See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Jul 14, 2021 · 53 min

    8: Kan grønkål beskytte dig mod blindhed?

    Kan vi spise os til et godt syn? Der er fokus på øjnene i et nyt afsnit af ”Nyt, sundt - og sandt?”. Værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer gennemgår sammen med Michael Larsen, overlæge og professor ved Rigshospitalets Øjenklinik, disse tre myter om øjnene: Gulerødder hjælper dig til at se bedre i mørke Æg og spinat er godt mod ”computerøjne” Grønkål kan beskytte dig mod at blive blind See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 18, 2021 · 59 min

    7: Er tarmen vores anden hjerne? Førende dansk forsker giver svaret

    Er det tarmbakteriernes skyld, når vi ikke kan holde os fra slikskålen? Det og meget mere kan du få svar på i en ny udgave af ”Nyt, sundt - og sandt?”. Værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer snakker med en af verdens førerende forskere indenfor området, professor Oluf Borbye Pedersen. Sammen gennemgår de tre myter om tarmen: Man kan spise hjernen glad Tarmen er vores anden hjerne Hvidløg kan redde hjernen fra det røde køds skadevirkning See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Apr 25, 2021 · 57 min

    6: Hvorfor er der så meget hype om collagen - og er der noget om det?

    Er det bare smart markedsføring eller kan collagen virkelig gøre underværker for din sundhed? Det og meget mere kan du få svar på i en ny udgave af ”Nyt, sundt - og sandt?”. Værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer snakker med Hanne Christine Bertram, professor i fødevarevidenskab, og Søren Drud-Herdary, postdoc i molekylær ernæring og fødevareteknologi, om det populære protein. Sammen gennemgår de disse tre myter om collagen: - Hønsekødssuppe sænker blodtrykket - Collagen-mad gør kroppen mere robust overfor skader - Collagen fjerner rynker See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Feb 1, 2021 · 39 min

    5: Kan det hjælpe på træningen, hvis du springer et måltid over?

    Kan det hjælpe på træningen, hvis du springer et måltid over? Det og meget mere kan du få svar på i en ny udgave af ”Nyt, sundt - og sandt?”. Værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer har fanget overlæge, dr. med. og professor ved Aarhus Universitet Niels Møller på en Skype-linje, og sammen gennemgår de tre myter om at faste: 1. Morgenmad er dagens vigtigste måltid. 2. Faste gør din krop yngre. 3. Du får meget mere ud af din træning på fastende hjerte. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Dec 29, 2020 · 59 min

    4: Tre myter om alkohol: Hvornår bliver alkohol farligt?

    e muligheder for at få sig en kold øl eller et godt glas vin, men bør vi egentligt lade være at drikke alkohol? Det og meget mere ser vi nærmere på i et nyt afsnit af ”Nyt, sundt - og sandt?”. Værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer har fanget læge og vin-entusiast Erik Skovenborg på en Skype-linje, og sammen gennemgår de tre myter om alkohol: 1. Vi mennesker ville havde det bedre og være skarpere i hovedet, hvis vi havde en konstant promille på 0,5 2. Hvert glas vin koster 1000 hjerneceller 3. Det er aller sundest slet ikke at drikke alkohol See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Dec 1, 2020 · 36 min

    3: Er mættet fedt den direkte vej til blodpropper?

    Om det er fiskefrikadeller stegt i svinefedt eller flødeskum i kaffen, så kan det mættede fedt være svært at sige nej til. Men hvor slemt er det egentligt? Det ser vi nærmere på i et nyt afsnit af ”Nyt, sundt - og sandt?” Værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer får besøg af Lotte Juul Madsen, der er diætist i Hjerteforeningen, og sammen går de i kødet på disse tre myter: 1) Mættet fedt er den direkte vej til blodpropper. 2) Fed ost og mælk er ikke farligt for hjertet. 3) Kokosfedt er lige så sundt som olivenolie. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Dec 1, 2020 · 45 min

    2: Hvor meget beskytter D-vitamin mod sygdom og smitte?

    Har du bedre chancer for ikke at blive smittet med coronavirus, hvis dit immunforsvar er i topform? Og hvordan er det lige, man får styrket det der immunforsvar? Det og meget mere giver vi svar på i et nyt afsnit af Jyllands-Postens podcast ”Nyt, sundt - og sandt?”. Værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer får besøg af læge og forfatter Pia Norup. Sammen forsøger de at finde svar på disse tre myter om mad og immunforsvar: 1. Der findes ingen mirakelmidler, og derfor er det helt lige meget for dit immunforsvar, hvad du spiser. 2. D-vitamin beskytter os mod coronavirus. Vi bliver ikke så let smittet og bliver mindre syge. 3. Immunforsvaret får alt, hvad det har brug for, hvis bare du følger de officielle kostråd. Har du en idé til et emne, som redaktionen skal tage op? Skriv til podcast@jp.dk See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nov 27, 2020 · 44 min

    1: Får kaffe blodtryk og kolesteroltal til at stige?

    Mange kan ikke komme igennem dagen uden mindst et par kopper kaffe. Men hvordan er det lige, at kaffen påvirker vores helbred? I Jyllands-Postens nye podcast ”Nyt, sundt - og sandt?” går værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer sundhedsmyterne efter i sømmene. I første bliver værtsparret flankeret af Kjeld Hermansen, der er læge og lektor ved institut for Klinisk Medicin - Diabetes og Hormonsygdomme ved Aarhus Universitet. Sammen forsøger de at finde hoved og hale i tre myter om kaffe: 1) Kaffe får blodtryk og kolesteroltal til at stige. 2) Man tænker bedre efter en kop kaffe. 3) Kaffe efter klokken 14:00 ødelægger nattesøvnen. Lyt med og find svar på, om du kan tage en ekstra kop kaffe med ro i sindet. Har du en idé til et emne, som redaktionen skal tage op? Skriv til podcast@jp.dk See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–13 of 13 episodes