

#13 - Det Guddommelige Mørke - Moden Spiritualitet - Simone Weil, James Hollis, Evelyn Underhill
Ih, hvor godt du har fundet vej. Vi lægger ud med nogle citater for at spore os ind, så går vi i kast med mystiker Simone Weil, dog ikke så længe, før jeg i stedet tyr jeg til nyere litteratur, jeg lettere kan begribe, nemlig James Hollis' "Living Between Worlds: Finding Personal Resilience in Changing Times" (2020). Og til sidst en revideret, forkortet gengivelse af det, vi manglede fra Evelyn Underhills Mysticism, som var i fokus i forrige afsnit. Forskellige forfattere, yep, men noget går igen, synes jeg. Tomheden, og de forskellige måder at nærme sig det guddommelige på, den ventende, ikke-gribende opmærksomhed (Weil), det indre lysende mørke (Underhill) - og hos Hollis det mere moderne ved at generobre sin personlige autoritet, fordi de kollektive svar, som religionen tidligere gav, nu skal findes et andet sted. Her i "Mystiker" taler vi fortrinsvis om den indre guddom, en symbolsk bevidsthed, den intuitive vej til en oversanselig verden, og jeg synes der er noget fælles i den her omkring det mørke/fravær/usikkerhed der på en måde er en vej til det indre, eller som vi må lade os guide igennem af det indre, hvor Weil taler om at holde tomheden åben i stedet for at fylde den ud - noget lign siger Hollis, frem for at gribe til afhængigheder, hvilket vi kollektivt gør - og Underhill taler (med sine mange referencer) om den mørke nat, hvor selvet renses. Jeg kan også godt lide Hollis begreb "moden spiritualitet" hvor man vedkender sig sin egen uvidenhed, og kun derfor har man en chance for at vokse. Ja nu har jeg givet afsnittet denne titel, men der kunne sikkert være andre og det var også lidt en spontan ting at trække Hollis ind. Jeg prøver at være mere planlagt næste gang. Den pokkers inspiration er ikke til at kontrollere... (?) Lyt med, chill og tak for at hænge ud med mig et par timer. -Mannah https://www.facebook.com/groups/okkultestudier Ps der sniger sig altid nogle fejl ind, fx siger jeg moderne spiritualitet hvor jeg mener MODEN spiritualitet, sorry, der er også et par andre ting og efter Weils opfordring må jeg hellere sætte mig og fokusere på alle de fejl. (men jeg håber du overhører dem)











