Skip to content
Artwork for Lyn-analyse

Lyn-analyse

FINANS

Lyn-analyse er en kort og skarp nyhedspodcast, hvor Finans’ egne journalister og kommentatorer hurtigt går i dybden med dagens vigtigste erhvervshistorier. På få minutter får du den skarpe analyse af, hvad der er sket, hvorfor det sker, og hvad det kan få af konsekvenser. 

 

Play
  • 85 episodes
  • Avg 8 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Sunday · 6 min

    Lyn-analyse: Børnenes mistrivsel får også topchefer til at droppe jobbet

    Mange eksperter er enige om, at vi befinder os i noget, der kan kaldes en trivselskrise, og det gælder også børnene. Et stort antal unge har det så svært, at de ikke kan gå i skole og når det rammer, så rammer det også forældrene. Faktisk så hårdt, at et stort antal enten dropper at arbejde, går på deltid eller sygemelder sig. Hvor alvorligt det er og hvilke overvejelser man gør sig, hvis man vælger at kvitte jobbet som topchef, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Anna Sofie Laue, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Mikkel Berg Pedersen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Friday · 6 min

    Lyn-analyse: Tidligere tog alle til klimatopmøde - nu er der ingen der dukker op

    Det årlige klimatopmøde er på tærsklen til at gå i gang, men alt er ikke som det var tidligere. Årets COP31 holdes i Tyrkiet, men snarere at fortælle hvem der deltager, er det interessant at se på, hvem der ikke deltager. For hvor det tidligere var hele erhvervseliten, der drog afsted, så er der i år ikke eneste dansk topchef med. Hvorfor de ikke kommer, og hvad det er udtryk for, kan du høre meget mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Per Rasmussen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • November 4 · 8 min

    Lyn-analyse: Novo overrasker med nye stærke tal, men der er store huller i osten

    Novo Nordisk kom onsdag med regnskab, og efter mange dystre meldinger de sidste par år, så var der masser af optur at spore - umiddelbart. Tallene viste fornyet styrke og comeback for et af kerneprodukterne. Men omvendt var regnskabet også milevidt fra det, ærkerivalen præsterer, og det er der flere grunde til. Hør, hvad de er, i denne Lyn-analyse fra Finans og få brugbar viden på få minutter. Gæst: Nick Sturm, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Novo. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • November 3 · 8 min

    Lyn-analyse: Kasi-Jesper barberer milliarder af sit krav mod Pandora

    Den tidligere smykkerigmand Jesper "Kasi" Nielsen har tabt og tabt, men nægtet at give op. Nu har "Kasi" Nielsen valgt at barberer langt størstedelen af sit søgsmål mod smykkegiganten Pandora. Fra 8,4 mia. kr. til 824 mio. kr. Spørgsmålet er om mere end 10 års kamp er ved at dræne kassen eller om det i virkeligheden bare er strategi. Bliv klogere på endnu et opsigtsvækkende kapitel i sagen mellem Kasi og Pandora. Det er Finans Lyn-analyse. Gæst: Jesper Høberg, graverchef, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • November 2 · 8 min

    Lyn-analyse: Ørsteds havvindpark har kontroversiel fond i investor-kredsen

    Vindgiganten Ørsted har massive udgifter bundet op i sin havvindparker. Det koster nemlig mange milliarder at bygge og sætte de store havvindmøller op langt fra land. Derfor benytter selskabet sig i stor stil af investorer, der er med til at lægge ud for de massive opstartsudgifter. Nu viser det sig imidlertid, at en investorerne er medejer af et sanktioneret russisk olieselskab. Hvorfor det er et problem, og hvad Ørsted siger til det, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: William Springer, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: Ørsted. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 30 · 7 min

    Lyn-analyse: Centralbankerne holder renten i ro - det kan være stilhed før storm

    Både den amerikanske og europæiske centralbank valgte i denne uge at holde renten i ro. Det til trods for, at inflationen i både USA og Europa er næsten dobbelt så høj som idealet. Spørgsmålet er, om rentestigninger er fortid, eller om det reelt er stilhed før storm, for intet tyder på, at inflationen løjer af lige med det samme. Bliv klogere på centralbankernes tøven, og hvad konsekvensen kan være i denne lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør på Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Heiko Becker. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 29 · 9 min

    Lyn-analyse: Carlsberg taber på ølsalget - men hvorfor gør Heineken så ikke?

    Friske tal Carlsberg viser, at selskabet har stor succes med sælge læskedrikke, som led i selskabets nye strategi. Til gengæld går det sløjere med at sælge øl, og det står i skarp kontrast til konkurrenten Heineken, som vokser med imponerende rater, selv om selskabet kun producerer øl. Har Carlsberg spillet på for mange heste, og hvorfor kan Heineken sælge øl, Når Carlsberg ikke kan? De spørgsmål og mange flere får du svar på i Finans Lyn-analyse. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Stine Bidstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 28 · 11 min

    Lyn-analyse: Anthropic går efter rekord på børsen - men hvad med advarslerne?

    Tech-giganten Anthropic er klar til at gå på børsen og håber på at overgå rumselskabet SpaceX´ børsnotering fra i sommer og ramme astronomiske 13.000 milliarder kroner børsnoteringen. Men hvad frygten for AI og dens ufattelige kræfter, som selv topchefen for Anthropic har været ude og advare imod? Kan man godt være idealistisk og begrænse selve det, man lever af - især når investorerne kræver afkast? Hør, hvordan Anthropic mener at have regnet dilemmaet ud, og hvorfor en børsnotering faktisk synes underlig, når man læser hvor godt selskabet mod alle forventninger klarer sig allerede. Alt sammen i denne lidt forlængede udgave af Finans Lyn-analyse. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært: Mads Ring Arkivfoto: Dado Ruvic. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 27 · 11 min

    Lyn-analyse: Valggyser i USA kan ændre spillereglerne for danske virksomheder

    USA er Danmarks ubetinget største handelspartner og har været det i en årrække nu. Derfor kunne mange måske bekymre sig for, hvad konsekvenserne kan blive, når amerikanerne skal stemme til midtvejsvalget om godt en uge. For selvom Donald Trump og republikanerne står til at kunne tabe begge kamre i Kongressen, så er det faktisk slet ikke det, der er de bedste nyheder. Hør, hvorfor der er så god grund til positivisme omkring vores store eksport til USA og mulighederne fremover i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Kresten Andersen, journalist på Finans Vært: Mads Ring Foto: Stine Bidstrup See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 26 · 5 min

    Lyn-analyse: Danish Crown beskyldes for dobbeltmoral og dyremishandling

    Som om Danish Crown ikke havde det svært nok allerede med kritik af topchef og rekordlave svineafregninger. Nu beskyldes slagterigiganten også for decideret dyremishandling og udpræget dobbeltmoral. Hvad beskyldningerne går ud på, og hvori dobbeltmoralen består, bliver du klogere på de næste minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Peter Thomsen, graverjournalist på Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Mikkel Berg Pedersen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 24 · 5 min

    Lyn-analyse: De fleste holder lønnen hemmelig - men det er faktisk en dårlig idé

    Rigtig mange især i den ældre generation har svært ved at tale med kollegerne om deres løn. Og selvom løn historisk har været noget privat, og indtil for ikke så voldsomt mange år siden var noget arbejdsgiveren kunne forbyde man delte, så er der faktisk mange fordele ved at være åben om sin løn - noget som de yngre generationer har taget til sig og som et nyt løn-direktiv også åbner op for. Hvad fordelene kan være og hvorfor det er så svært for mange af os at bryde boblen kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Anna Sofie Laue, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: Joachim Ladefoged. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 23 · 8 min

    Lyn-analyse: Novos næste regnskab bliver vigtig strømpil - måske er der godt nyt

    Der er knap to uger til Novos næste regnskab bliver lagt frem. Og de fleste analytikere er enige om, at regnskabet er en vigtig strømpil for Novos retning med ny fedmepille og ny strategi. Samtidig er der også en vis optimisme at spore. Hvad den optimisme bunder i, og hvor Novo står lige nu i forhold til ærkerivalen Eli Lilly gør Novo-skribent Nick Sturm dig klogere på i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Nick Sturm, Journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Novo. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 22 · 9 min

    Lyn-analyse: DSV overrasker positivt, men der er stadig masser af udfordringer

    DSV kom onsdag med regnskab for 3. kvartal og overraskede positivt. På forhånd var der stor usikkerhed om resultatet, fordi transportgiganten siden opkøbet af tyske DB Schenker for første gang i årevis har været stærkt udfordret i kerneforretningen. Hør, hvad erhvervskommentator Niels Lunde læser ud af regnskabet, og hvor han stadig ser masser af udfordringer, men også masser af potentiale. Det er Finans Lyn-analyse på få minutter. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: DSV. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 21 · 5 min

    Lyn-analyse: Vismændene spår optur til boligejerne, men løfter en pegefinger

    De økonomiske vismænd kom tirsdag med en god nyhed til landets boligejere. Men samtidig havde de også en advarsel med. Regeringen er nemlig i gavehumør i disse år, og selvom statsfinanserne har det rigtig godt, begynder grænsen for gavmildheden ifølge vismændene at være nået. Hvad det mere præcist er, boligejerne kan se frem til, og hvorfor regeringen ikke må træde hårdere på speederen, redegør økonomiredaktør Heidi Brigitte Nielsen for i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: Finn Frandsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 20 · 5 min

    Lyn-analyse: Vismændene med klar konklusion - stress koster samfundet dyrt

    Det er ikke bare den enkelte, det går ud over. Det er i høj grad samfundet - og landets virksomheder. De økonomiske vismænd har sat luppen på stress-epidemien herhjemme og konklusionen er klar. Stress koster samfundet og arbejdspladserne en formue i form af penge og tabte medarbejdere. Samtidig er rigtig mange aldrig i stand til at genoptage arbejdet efter en langtidssygemelding med stress. Hør hvor stort vismændene mener, problemet er, og få en forklaring på, hvorfor der ikke er gjort mere for at mindske problemet i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto/genre: Oliver Eltinger. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 20 · 8 min

    Lyn-analyse: Nykredit lader særlige kunder omgås blacklistede investeringer

    Det lyder ellers godt og politisk korrekt, når Nykredit på linje med andre af landets største banker blacklister investeringer i selskaber, som enten udvinder olie og gas, producerer tobak eller på anden måde driver virksomhed, der ikke harmonerer med bankens etiske værdier. Problemet er bare, at en række særlige kunder får lov at omgås listerne og investere i de blacklistede selskaber gennem banken. Hvordan det hænger sammen og hvad bankernes forklaring er, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Aksel Heine Mortensen, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Toby Talbot/AP. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 19 · 4 min

    Lyn-analyse: Mange ledere mistrives, og det smitter meget nemt

    Lederen skal gerne være en foregangsperson, igangsætter og den medarbejderen kommer til, hvis der udfordringer. Men en ny undersøgelse viser, at mange ledere faktisk selv oplever udfordringer med deres rolle og arbejde. Op mod en fjedredel af lederne oplever ensomhed og mistrives i rollen. Hvilke konsekvenser det kan have for virksomheden, og hvorfor det er så vigtigt at lederne trives kan du høre i denne Lyn-analyse, hvor du også får konkrete råd til løsningerne, hvad man kan gøre for at sætte lederens trivsel i højsædet, kan du få svar på i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Anna Sofie Laue, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv/genre. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 18 · 9 min

    Lyn-analyse: Ørsted køber billigt ind i Kina og anklages for kæmpe dobbeltmoral

    Det skabte enorm debat, da topchefen i Ørsted, Rasmus Errboe, for nylig udtale, at selskabet køber forskellige komponenter til deres havvindmølleparker hos kinesiske selskaber. Kritikken haglede ned over Errboe og Ørsted blandet andet fordi selskabet selv tidligere har haseleret kraftigt mod statsstøttede kinesiske selskaber, der underbyder europæiske virksomheder i et væld af brancher. Spørgsmålet er så bare, om man helt kan gå uden om kineserne og om europæiske virksomheder overhovedet kan konkurrerer uden at benytte sig at billig statsstøttet kinesisk materiel. Det kan du blive klogere på i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: William Alkærsig Springer, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: CIP. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 16 · 6 min

    Lyn-analyse: Handel for 32 mia. kr. besluttet på 19 timer - nu skal statens lufthavnskøb granskes

    Var forløbet ordentligt gennemtænkt og prisen rimelig, da staten overtog aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne fra ATP. Handlen lød på 32 mia. kr. for 60 pct. af aktierne og blev vedtaget på kun 19 timer. Siden har både eksperter og branchefolk undret sig over den høje pris, og nu to år efter beslutningen er Rigsrevisionen blevet bedt om at undersøge forløbet og prisen nærmere. Samtidig er helt nye oplysninger kommet frem. Hvad de går ud på, og hvad rigsrevisionen rolle bliver kan du høre mere om de næste minutter i denne Lyn-analyse. Gæst: Mathias Blædel, graverjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • October 15 · 8 min

    Lyn-analyse: Hackere ødelægger fødevarer for millioner - de kan angribe alt

    Det vakte i den grad opsigt, da hackere brød ind i franske supermarkeders kølemontre og skruede op for temperaturerne, så franske kæder mistede fødevarer for millioner af euro. Og ingen kan vide sig sikker. For hackerne kan trænge alle steder - lige fra kaffemaskiner over kopimaskener til helt centrale IT-systemer. Hvordan hackerne gjorde, og hvad der skal til for at dæmme op kan du få overblik over i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Eduardo Souares. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 85 episodes