Skip to content
Artwork for Lyn-analyse

Lyn-analyse

FINANS

Lyn-analyse er en kort og skarp nyhedspodcast, hvor Finans’ egne journalister og kommentatorer hurtigt går i dybden med dagens vigtigste erhvervshistorier. På få minutter får du den skarpe analyse af, hvad der er sket, hvorfor det sker, og hvad det kan få af konsekvenser. 

 

Play
  • 26 episodes
  • daily
  • Avg 8 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Yesterday · 10 min

    Lyn-analyse: Techgigant skovler milliarder ind, men er det en begyndende boble?

    Tech-giganten Nvidia kom med regnskab i denne uge og resultatet er så ekstraordinært at det er svært at forstå. Milliarderne vælter ind, og det er slet ikke slut endnu. Tech-selskaberne i USA har nu så svimlende værdier, at de udgør næsten halvdelen af værdien i det ledende amerikanske aktieindeks. Det får skeptiske investorer til at spørge, om vi begynder at nærme os en AI-boble? Få svarene i den Finans Lyn-analyse, der i dagens anledninger lidt længere end normalt. Gæst: Daniel Skinbjerg, investorjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto/illustration: Dado Ruvic. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Thursday · 6 min

    Lyn-analyse: Næsten ingen virksomheder ved noget om kæmpe lovændring

    Om få måneder træder en ny omfattende lov om lønåbenhed i kraft. Det er EU, der står bag initiativet og det kommer til at berøre alle virksomheder med mere end 50 medarbejdere. Men nu viser en helt ny undersøgelse, at langt de fleste danske virksomheder ved meget lidt eller ingenting om det nye løndirektiv. Problemet er at loven endnu ikke er endeligt vedtaget, og derfor får de fleste virksomheder ekstremt travlt med at få loven implementeret - ellers vanker der bøder. Hør mere og få overblikket på få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Anna Sofie Laue, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv/genre. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Thursday · 8 min

    Lyn-analyse: Jackson Hole samler hele finanseliten - det mindste signal kan få enorm betydning

    Det årlige Jackson Hole-møde i en lille flække i USA har enorm bevågenhed fra hele verden. Her mødes store dele af verdens finansielle elite og centralbankchefer. Ikke for at tage vigtige beslutninger, men for at snakke og diskutere fremtidens udfordringer. Alligevel holder alle investorer og medier tæt øje med mødet, for bare det mindste signal fra mødet kan få enorm betydning fremadrettet – og i år er Jackson Hole særligt imødeset. Hør hvorfor, når Finans-journalist Daniel Skinbjerg giver sin analyse af mødets store betydning. Gæst: Daniel Skinbjerg, investorjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Jim Urquhart/Reuters. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Wednesday · 10 min

    Lyn-analyse: Trods skovbrande og hedebølger - EU vil slække på vigtige klimamål

    Kæmpe skovbrande med dødsfald til følge og alvorlig tørke. Det er konsekvenserne af de voldsomme hedebølger, der år efter år hærger store dele af Europa. Og selvom forskerne er enige om, at heden skyldes klimaforandringer, har EU lige nu en anden dagsorden end klimaet. Unionens lande sakker nemlig bagud i konkurrencen mod Kina og USA og mange industrier er i decideret krise.Derfor vil EU nu lempe på de såkaldte CO2 kvoter, hvor virksomhederne betaler for at få lov at lede ekstra CO2 ud gennem et kvotesystem. Hør hvad konsekvenserne bliver og hvad industrien og eksperterne siger til forslaget i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Martin Lehmann. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tuesday · 6 min

    Lyn-analyse: Lego-salg går amok - nærmer sig nu bemærkelsesværdig milepæl

    Legos evne til at forny sig - med det samme grundmateriale, små klodser - er intet mindre end imponerende. Det blev nok engang klart, da selskabet fremlagde halvårsregnskab for 2026. Voldsomme vækstrater og skyhøje overskud er nærmest blevet new normal, og intet tyder på at tendensen stopper. Få forklaringen på Legos evne til igen og igen at præstere højere vækst og større overskud end konkurrenterne, når Finans´ erhvervskommentator Niels Lunde udlægger teksten i denne Lyn-analyse. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Janis Laizans. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Monday · 6 min

    Lyn-analyse: Frygtede toldkrig - nu får danske virksomheder kæmpe beløb tilbage

    Det fyldte alt og skabte frygt, da Donald Trump som noget af det første indførte skyhøje toldsatser til de fleste lande i verden. Siden blev hans nødtold erklæret ugyldig af den amerikanske højesteret, og nu vælter millioner bogstavelig talt ind i en lang række virksomheder, som ikke engang skal kæmpe for at få tolden retur. Hør i denne Lyn-analyse, hvor meget det drejer sig om, og hvorfor nogle selskaber alligevel har droppet at få deres penge. Gæst: Jesper Olesen, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 21 · 10 min

    Lyn-analyse: Danske selskaber har en fest i 2026 - især ét regnskab skiller sig ud

    Det er sjældent, man kan snakke om en fest i dansk erhvervsliv, hvor stort set alle deltager. Men sådan en fest foregår faktisk lige nu. Efter at de seneste halvårsregnskaber er tikket ind i denne uge, tegner der sig et klart og tydeligt billede på tværs af alle brancher. Opjustering på opjustering på opjustering. Og det er ikke kun i Danmark, man mærker opturen. Hør Finans´ erhvervskommentator Søren Linding give sine bud på de største positive og negative overraskelser og baggrunden for den optimistiske stemning hos virksomhederne i denne Lyn-analyse. Gæst: Søren Linding, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 20 · 6 min

    Lyn-analyse: Udskældt og hadet - nyt løndirektiv er måske meget bedre frygtet

    Der har ikke været mange rosende ord eller positive tilkendegivelser for EU's nye løndirektiv. Selvom formålet er at udligne lønforskelle mellem køn og gøre lønnen hos medarbejderne mere gennemsigtig, har kritikken været massiv. Men måske er den for unuanceret og uberettiget. For ifølge både en virksomhedsejer og en ekspert er der store fordele ved det nye direktiv, men begge sår tvivl om, hvor dyrt det bliver at gennemføre. Hør hvorfor i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Anna Sofie Laue, Journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Genre/arkiv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 19 · 8 min

    Lyn-analyse: Carlsbergs topchef tog et afgørende valg - og der er ingen vej tilbage

    Topchefen i danske Carlsberg, Jacob Aarup-Andersen, tog et helt afgørende valg, da han besluttede at overtage den britiske læskedrikgigant Britvic i 2024. Siden er en kæmpe samarbejdsaftale med amerikanske Pepsi blevet indgået, og nu er der ingen vej tilbage. Carlsberg er ikke længere kun et ølbryggeri, men satser nu på flere heste. Det blev understreget, da bryggeriet kom med halvårsregnskab. Hør hvordan, og hvad perspektiverne er i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Stine Bidstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 19 · 15 min

    Lyn-analyse: En regulær bombe rammer skandaliseret børsvirksomhed

    Skandalerne har stået i kø i det konkursramte selskab Shape Robotics. Og nu er der faldet en regulær bombe i det børsnoterede selskab. En endnu ikke offentliggjort rapport om Shape Robotics' rumænske datterselskab antyder nemlig, at der kan være foregået en lang række opsigtsvækkende og kriminelle handlinger, hvoraf nogle forbindes direkte til den nu afsatte direktør for Shape Robotics, Mark Abraham. Hør alt om de opsigtsvækkende detaljer i denne udvidede Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Høberg, graverchef, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 18 · 4 min

    Lyn-analyse: Blev milliardær på børsnotering - nu fosser pengene ud

    Han blev en kendt investor, der fik jackpot med sin investering i smykkevirksomheden Pandora. René Sindlev kunne kalde sig milliardær, da selskabet blev børsnoteret. Men siden er det gået voldsomt ned ad bakke – ikke mindst det seneste år. Hør i Finans Lyn-analyse, hvor stor en nedtur, der har ramt René Sindlev, og hvorfor hans til tider eksotiske investeringer er slået fejl. Gæst: Peter Thomsen, graverjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto/grafik: RS Group/Anders Thykier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 17 · 8 min

    Lyn-analyse: Storaktionær fyrer bestyrelsesformand - "det er ukønt og elendigt"

    Det 150 år gamle rederi DFDS har været ude i høj bølgegang med en kæmpe aktiederoute til følge. Torsdag i sidste uge fik storaktionæren Lauritzen Fonden nok og fyrede bestyrelsesformanden Claus V. Hemmingsen. Det er indtil videre afslutningen på en fornyelsesproces, men også en afslutning, som Finans´ erhvervskommentator Søren Linding kalder elendig, unødigt dramatisk og meget ukøn. Hør hvorfor i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Søren Linding, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: DFDS/presse. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 13 · 4 min

    Lyn-analyse: Truer stigning i antal af prioritetslån realkreditsystemet?

    Nyt regnskab fra Nykredit afslører, at mængden af prioritetslån er steget markant i løbet af blot seks måneder. Siden nytår fra 32 til 36,7 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 14,7 pct. Er det fremtidens boligfinansiering vi ser træde frem? Og er det en direkte trussel mod det solide realkreditsystem? Gæst: Claus Iversen, finansredaktør Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 12 · 7 min

    Lyn-analyse: Fyret Clever-direktør kalder sig co-founder uden at være det

    I årevis har Casper Kirketerp-Møller stået i offentligheden som medstifter af Clever. På sociale medier beskriver den kendte erhvervsmand sig selv som »grundlægger« og »co-founder« af ladeoperatøren, som han forlod i en meget omtalt fyring over sommeren. Også i pressen er han i årevis blevet præsenteret som medstifter af den grønne kometvirksomhed. Men nu kan Finans fortælle, at den udlægning af virkeligheden ikke er korrekt. Gæst: William Springer, journalist på Finans Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 10 · 21 min

    Lyn-analyse: Krise presser Danish Crown-strategi til det yderste

    Ulmer en tillidskrise i slagterikoncernen Danish Crown eller er der, som topchef Niels Duedahl siger, "ro på bagsmækken" i en tid med historisk lave svinenoteringer og risiko for at flere af selskabets leverandørere og ejere trækker sig. Jesper Olesen, journalist på Finans og erhvervskommentator Søren Linding uddyber krisen i Danish Crown i denne særudgave af Finans Lyn-analyse. Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 6 · 13 min

    Lyn-analyse: Hvor svækket er tilliden til DSV's Jens Lund?

    Aktiekursen dykker hos den danske logistikgigant DSV. Analytikerne betragter kursfaldet som en overreaktion, mens investorerne ser stik modsat på udviklingen. Det store spørgsmål er, om tilliden til topchef Jens Lund ved at smuldre i en tid hvor virksomheden står overfor massive udfordringer. Gæst: Søren Linding, debatredaktør og kommentator på Finans Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 5 · 6 min

    Lyn-analyse: Kan købmanden Doustdar trylle successtrategien frem for Novo?

    Novo Nordisks netop offentliggjorte regnskab åbner igen for debatten om, hvor den danske medicinalgigant er og navnlig er på vej hen. Har Novo krudt til at skyde selskabet mod nye højder eller er debatten om virksomheden stadig præget af tvivl om den rette vision for fremtiden - en fremtid der blandt andet betyder farvel til Novos guldægspatent. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentaror på Finans Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 4 · 7 min

    Lyn-analyse: Vattenfall løber med statsstøttet dansk havvind

    Statens udbud af to store havvindparker er afgjort. Svenske Vattenfall løber med milliardkontrakten på begge projekter og slår således Ørsted, som netop bekræfter, at de også bød på en af parkerne. Er vi vidne til en vingeskudt dansk konge på havvind? Og hvorfor lykkes det nu 20 måneder efter udbudskollapset at få en stor spiller til at bide til begge projekter? Gæst: Jakob Martini, klimaredaktør Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 3 · 10 min

    Lyn-analyse: Derfor er Europas bilindustri i knæ

    Krisen kradser hos de europæiske bilproducenter. Men hvad er der gået galt hos de tidligere så driftssikre og pengestærke selskaber, som udgør en meget vigtig del af Europas økonomi? Gæst: Jesper Kildebogaard. techmedarbejder på Finans Vært: Kasper Søegaard, podcastredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 24 · 4 min

    Lyn-analyse: Trump starter ny global toldkrig med bizar begrundelse

    Fredag startede USA med Donald Trump i spidsen en ny toldkrig mod over 60 lande verden over. Den seneste omgang toldsatser var midlertidige efter, at de oprindelige blev erklæret ulovlige af den amerikanske højsteret. Nu har USA så ladet toldhammeren falde over en lang række lande herunder EU med begrundelse i, at de benytter sig at tvangsarbejde. Hør i denne Lyn-analyse, hvad toldsatserne indebærer, og hvordan tvangsarbejde pludselig kan blive et grundlag for amerikansk brandtold. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Kevin Lamarque/Reuters. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 26 episodes