Skip to content
Artwork for Ledelse med Louise Orbesen

Ledelse med Louise Orbesen

FINANS

I Ledelse med Louise Orbesen møder du ledere, eksperter og erhvervsprofiler, der deler erfaringer fra toppen af dansk erhvervsliv. Samtalerne kredser om ledelsesstil, strategi og de svære beslutninger, der følger med ansvar. Podcasten giver inspiration og konkrete perspektiver på moderne ledelse. 

Play
  • 22 episodes
  • fortnightly
  • Avg 50 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • September 1 · 46 min

    Ledelse med Louise Orbesen: AI-løftet som ikke bliver indfriet?

    Giver AI et løfte, som teknologien ikke kan leve op til? En maskine, der er designet til at få mennesker til at tro, at den kan noget, som den slet ikke er i stand til? Det er omdrejningspunktet i dagens samtale med filosof Pia Lauritzen, der anbefaler en mere kritisk stillingtagen til teknologien. Gæst: Pia Lauritzen, filosof og forfatter Vært: Louise Orbensen Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 18 · 53 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Den svære feedback bliver sjældent lettere af at vente

    Den feedback, vi ikke får givet, forsvinder ikke. Den vokser ofte til irritation, mistillid og afstand – og kan ende med at belaste relationen langt mere end den samtale, vi forsøgte at undgå. I denne episode af Ledelse med Louise Orbesen undersøger Louise Orbesen sammen med Morten Westerbjerg Andersen, chef for arbejdsmiljø og ledelse på Rigshospitalet og medforfatter til den nye bog Feedback uden drama, hvorfor relationel feedback er så vanskelig – og hvordan den kan gives uden at gøre ondt værre. Gæst: Morten Westerbjerg Andersen, chef for arbejdsmiljø og ledelse på Rigshospitalet Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 23 · 47 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Tempo og tilpasning er nøgleordene i en omskiftelig verden

    Tidens ledere skal balancere virksomheder, medarbejdere og kunder gennem en virkelighed præget af voldsom omskiftelighed. Mød Anne Marie Jess Hansen, topchef i CBS Executive Fonden, der aldrig har set sig tilbage efter mødet med den agile vej. Podcasten er optaget på dette års folkemøde på Bornholm. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 26 · 40 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Når magten flytter vores moralske grænser

    Magt er aldrig neutral. Den former relationer, beslutninger og menneskers selvforståelse – ofte mere, end vi selv opdager. I denne uges episode af Ledelse med Louise Orbesen undersøger Louise Orbesen sammen med erhvervspsykolog og kommerciel direktør i AS3, Thomas Lange, hvad magt egentlig gør ved mennesker. Hvornår begynder forskydningen fra sund dømmekraft til selvretfærdighed? Og hvorfor kan selv mennesker med stærke værdier ende med at overbevise sig selv om, at reglerne gælder for alle andre? Gæst: Thomas Lange, erhvervspsykolog og kommerciel direktør i AS3 Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 12 · 43 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Ejerlederen er fanget i et dilemma – hvornår bliver det farligt at stå alene?

    Mange danske ejerledere står alene med de vigtigste beslutninger. Faktisk har hele 86 pct. ingen bestyrelse. Men hvornår er det en styrke, og hvornår bliver det en risiko? I denne episode taler vært Louise Orbesen med Kasper Meisner Nielsen fra CBS om blinde vinkler, svære beslutninger og behovet for modspil i ejerledede virksomheder. Samtalen undersøger, hvornår en bestyrelse skaber reel værdi, og hvorfor mange ejerledere tøver med at invitere andre ind. Det handler om identitet, kontrol og frygten for at miste autonomi. Gæst i denne uge: Kasper Meisner Nielsen, professor og leder af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • April 28 · 53 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Fyret som leder? Lav en 90 dages exitplan

    Der er stor opmærksomhed på topchefers første 90 dage i et nyt job, men langt mindre på de første 90 dage efter en fyring. Netop denne periode er ofte afgørende og sårbar for mange ledere. I denne episode taler Louise Orbesen med Jens Lunn om livet efter en fyring. Han lever af at rådgive chefer på allerøverste ledelsesniveau, når de har mistet jobbet. De sætter fokus på, hvad der sker mentalt og professionelt i denne fase. De første 90 dage bliver afgørende – ikke for at handle hurtigt, men for at handle rigtigt. Gæst i denne uge: Jens Lunn, adm. direktør i AS3 Executive Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • April 14 · 1 hr

    Ledelse med Louise Orbesen: Her er et pragmatisk bud på fremtidens lederskab

    Hvad kræver det at lykkes som leder i dag? I denne episode taler Louise Orbesen med Robbert Stecher, der er stifter af virksomheden Indre Lederskab og tidligere leder i blandt andet Norlys, Lego og McKinsey. Sammen undersøger Louise Orbesen og Robbert Stecher, hvad god ledelse kræver – ikke bare i de organisationer, der allerede er langt fremme, men i bredden af dansk erhvervsliv. De tager afsæt i Robbert Stechers nye bog og hans centrale spørgsmål: Hvad kendetegner de øjeblikke, hvor noget virkelig lykkes? Gæst i denne uge: Robbert Stecher, forfatter og stifter af virksomheden Indre Lederskab Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • March 31 · 57 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Forandring er nødvendig, men stabilitet er afgørende

    I denne uges episode dykker Louise Orbesen ned i et centralt paradoks i moderne ledelse. Sammen med James Høppner, der er efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og forfatter til en lang række ledelsesbøger, sætter Louise Orbesen fokus på, hvorfor stabilitet er afgørende for, at forandringer faktisk skaber resultater. Vi taler nemlig ofte om at lede forandring, men glemmer, at uden stabilitet mister vi retning og forankring. Med erfaringer fra både stillestående og konstant forandringsprægede organisationer udforsker vi balancen mellem de to. Gæst i denne uge: James Høppner, efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og forfatter Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • March 17 · 1 hr 1 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Bliv set og hørt, når du kommunikerer

    Nærvær er den røde tråd i al kommunikation. Uden nærværet forsvinder selv de mest veltilrettelagte budskaber i støjen. Sådan lyder budskabet fra kommunikationsrådgiver Jesper Klit, der også er forfatter til bogen "Kunsten at kommunikere", når han gæster denne episode af Ledelse med Louise Orbesen. Gæst: Jesper Klit, kommunikationsrådgiver og forfatter Vært: Louise Orbesen Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • March 3 · 56 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Hvordan kommer ledelse til at se ud i de næste 25 år?

    Hvordan har ledelse udviklet sig siden årtusindeskiftet – og hvor er vi på vej hen? Det taler Louise Orbesen med Thomas Faurholt Jønsson om. Han er ekspert i arbejds- og organisationspsykologi ved Aarhus Universitet og har i mange år forsket i organisationsliv. Senest har han udgivet en omfattende bog om ledelse i det 21. århundrede. Ved indgangen til 00’erne var mange organisationer stadig præget af klassiske hierarkier. Siden har nye idealer som psykologisk tryghed og mening i arbejdet vundet frem. Men hvis vi er gået fra hierarki til psykologisk tryghed, hvordan ser ledelse så ud om 25 år? Gæst: Thomas Faurholt Jønsson, psykolog, ph.d. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aarhus Universitet Vært: Louise Orbesen Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • February 3 · 48 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Har moderne ledelse dæmoniseret de maskuline dyder?

    I denne episode tager Louise Orbesen sammen med psykolog og ledelsesekspert Thomas Markersen fat i et ømt punkt i tiden: Har vi skabt en farlig ubalance mellem det feminine og det maskuline i vores forståelse af god ledelse? Thomas Markersen mener, at dyder som omsorg, psykologisk tryghed og hensyntagen er blevet accelereret, mens klarhed, grænsesætning og konfrontation i stigende grad mistænkeliggøres. En udvikling, der ofte hyldes som fremskridt, men som ifølge Thomas Markersen kan have en høj pris, hvis balancen forsvinder. Hvad sker der, når ledere bliver så optagede af at være empatiske, at de undgår at træffe svære beslutninger? Og hvilke modreaktioner opstår, når tydelighed og autoritet opleves som noget illegitimt? Gæst: Thomas Markersen, psykolog og ledelsesekspert Vært: Louise Orbesen Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • January 20 · 46 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Hvordan finder du den gode løsning på hjemmearbejde?

    Hjemmearbejde splitter dansk ledelse som få andre emner. For medarbejderne handler det om frihed, fleksibilitet og et moderne arbejdsliv, mens mange ledere frygter tab af kontrol, fællesskab og produktivitet. I denne episode af Ledelse med Louise Orbesen undersøger vært Louise Orbesen hjemmearbejdets ledelsesmæssige konsekvenser sammen med ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Tune Hein. Samtalen tager udgangspunkt i et markant paradoks: Omkring halvdelen af danske medarbejdere ser hjemmearbejde som afgørende for deres jobvalg, og næsten 90 procent oplever ingen negativ effekt på produktiviteten. Samtidig svarer 85 procent af lederne, at hjemmearbejde gør det sværere at have tillid til, at arbejdet bliver udført. Tune Hein har netop udgivet en bog om hjemmearbejde og præsenterer i episoden en model, der kan hjælpe ledere med at finde en løsning, der passer til deres organisation. Gæst: Tune Hein, ledelsesrådgiver Vært: Louise Orbesen Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • January 6 · 58 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Topledere må til fronten

    Er den moderne topchef nødt til at se verden med egne øjne, besøge brændpunkter og lade sanserne suge den nye geopolitiske virkelighed til sig fremfor at nøjes med nyhedernes fortolkende afstand? Det er omdrejningspunktet i denne udgave af Ledelse med Louise Orbesen, der er optaget kort før jul med gløgg og knas i studiet. Gæst i denne uge: Jakob Stengel, adm. direktør i Case Rose. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #27
    Dec 9, 2025 · 40 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Myten om generationsledelse er direkte skadelig

    I ti år har vi talt om generationsledelse – altså boomere, X’ere, millennials og Z’ere – men det er pseudovidenskab og direkte skadeligt. Det mener ledelsesrådgiver Christian Qvick, der netop har udgivet en ny bog, som tager et opgør med generationsteorien. For ham nærmer generationslitteraturen sig pseudovidenskab. Ikke alene mangler teorierne solid evidens; de risikerer også at skabe diskrimination, fastlåse mennesker i stereotype kasser og fjerne blikket fra det, der faktisk betyder noget i moderne ledelse. Det fortæller Christian Qvick mere om i denne episode af Ledelse med Louise Orbesen. Gæst i denne uge: Christian Qvick, ledelsesrådgiver og stifter af Profundia. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #26
    Nov 25, 2025 · 39 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Fyret som topchef

    Hvad sker der egentlig, når en topchef bliver fyret? Og hvorfor er netop denne type afskedigelser fortsat omgærdet af tabu, røgslør og strategisk formulerede pressemeddelelser? Louise Orbesen har inviteret Jesper Magnusson, adm. direktør i Makio, i studiet. Han har gennem mere end to årtier arbejdet med outplacementforløb for både topledere og medarbejdere – og han møder ofte direktører i deres mest sårbare øjeblikke. I samtalen giver han et sjældent indblik i de første dage efter en fyring, i identitetstabet, i familiesituationen og i den lange vej tilbage til et nyt job. Gæst i denne uge: Jesper Magnusson, adm. direktør i Makio. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #25
    Nov 11, 2025 · 54 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Danmarks eneste kvindelige bankdirektør insisterer på diversitet

    I en tid, hvor diversitet i ledelse ofte reduceres til politik, måltal og powerpoints, sidder der ét sted i dansk banksektor en direktør, der allerede har gjort det til praksis. I denne episode af Ledelse med Louise Orbesen møder Louise Orbesen nemlig Charlotte Skovgaard, bankdirektør i Merkur Andelskasse – den eneste kvindelige topchef i en dansk bank i dag – som bevidst har skabt en øverste ledergruppe, hvor flertallet er kvinder. Ikke som signal, men som strategi. Gæst: Charlotte Skovgaard, bankdirektør i Mercur Andelskasse Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #24
    Oct 28, 2025 · 50 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Headhunteren åbner døren til en hemmelig verden

    Hvad skal der til for at nå helt til tops i dansk erhvervsliv? I denne episode af Ledelse med Louise Orbesen får du svar fra headhunteren Pernille Dixen fra Heidrick & Struggles, der i over ti år har arbejdet tæt på de mennesker, som tager de største beslutninger i Danmark. De taler blandt andet om, hvorfor danske topledere typisk sidder kortere tid i stolen end deres internationale kolleger, hvorfor vi i Danmark venter længere med at udnævne yngre ledere – og hvorfor finansdirektører i stigende grad bliver udpeget som topchefer. Lyt med, når Pernille Dixen deler sine observationer fra topledelsens maskinrum – og giver sit bud på, hvordan vi i Danmark kan blive endnu bedre til at udvikle, rekruttere og fastholde ledere på allerøverste niveau. Gæst i denne uge: Pernille Dixen, headhunter og principal hos Heidrick & Struggles. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #23
    Oct 14, 2025 · 55 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Sådan tager du den danske ledelsesstil med ud i verden

    Hvordan er man leder i en stor, global virksomhed uden for Danmarks grænser, når man er opvokset med den særlige nordiske ledelsesstil, der bygger på tillid, åbenhed og et fladt hierarki? Det ved Helle Dochedahl noget om. I mere end 30 år har hun været ansat i den tyske it-gigant SAP, hvor hun i dag er nordisk direktør. Undervejs har hun været leder i virksomhedens afdelinger i blandt andet Mellemøsten og Afrika, og her har hun oplevet kultursammenstødet, når hun er mødt op med sin nordiske ledelsesstil på et kontor med strenge hierarkier. For spørgsmålet er, om man skal tilpasse sig kulturen i udlandet – eller holde fast i den skandinaviske ledelsesstil. Gæst i denne uge: Helle Dochedahl, nordisk direktør i SAP. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #22
    Sep 30, 2025 · 55 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Sandheden om topchefer er, at langt de fleste er middelmådige

    Tre ud af fire topchefer vurderer selv, at de hører til blandt de bedste af slagsen. Sandheden er – ifølge en undersøgelse – at 80 pct. faktisk ikke er mere end middelmådige. Hvorfor er afstanden mellem selvbillede og realitet så stor? Og hvad kendetegner den fremragende topleder fra den middelmådige? I denne episode er Waldemar Schmidt – tidligere adm. direktør i ISS og mangeårig bestyrelsesprofil – gæst i studiet. Han deler også sin test, der hjælper dig med at vurdere, om du har det, der skal til for at nå topposten – og hvor du skal udvikle dig. Gæst i denne uge: Waldemar Schmidt, tidl. adm. direktør i ISS, mangeårig bestyrelsesprofil og forfatter til flere bøger om ledelse. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #21
    Sep 16, 2025 · 47 min

    Ledelse med Louise Orbesen: Sådan brød Nordea-direktøren glasloftet og endte i toppen

    Hun satte første gang sine fødder i banken for 20 år siden som ung analytiker og har siden arbejdet sig op gennem systemets mange lag. I dag er Helene Bløcher bankdirektør i Nordea, hvor hun er ansvarlig for bankens erhvervskunder i Danmark. Men hun er en af få. Kun 7,4 pct. af direktionsmedlemmerne i landets pengeinstitutter er kvinder. Nordea skiller sig dog ud, da halvdelen af den øverste ledelse i Danmark er kvinder. I denne episode afslører Helene Bløcher, hvad Nordea kan, som de andre banker ikke kan, og hvilke skridt der skal til for at få flere kvindelige talenter til at nå toppen. Gæst i denne uge: Helene Bløcher, bankdirektør i Nordea. Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. Foto: Stine Bidstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 22 episodes