

Evangeliet ifølge David – del 3 af 4 – "... dybt at falde!"
Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 6. september 2026 Prædikant: Peter Jerup-Thise Tekster: 1. Samuelsbog kap. 17,32-50 + Sl. 51,3-6 ––––––––Studiemateriale til prædikenen –––––––– Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN) Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen. CHECK-IN (15 - 20 MIN) Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv? Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN 1) Læs teksten til prædikenen sammen: 2. Samuelsbog kap. 11,32-50 2) Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til? 3) Hvor er jeg lige nu blevet blind for Gud, fordi noget andet fylder mere? —> Er der noget, jeg ser på, begærer eller stræber efter, som langsomt er kommet til at fylde mere i mit synsfelt end Gud? 4) Hvor oplever jeg “berettigelsesblindhed” i mit eget liv? —> Er der noget, jeg tænker: “Det her har jeg ret til” – hvad enten det handler om penge, anerkendelse, magt, hævn, fritid, opmærksomhed eller noget helt andet? Hvad sker der, hvis jeg tør spørge Gud, om jeg faktisk har ret til det? 5) Hvor har jeg brug for at lade Gud sige: “Det er dig”? —> Er der noget, jeg er hurtig til at fordømme hos andre, men langsommere til at genkende i mig selv? Hvilke undskyldninger eller forklaringer bruger jeg, når nogen konfronterer mig? 6) Hvad ville det konkret betyde for mig at omvende mig? —> Hvis omvendelse handler om at få sit sind vendt, se på Gud og derudfra se mit liv anderledes, hvad er så det, jeg har brug for at tænke anderledes om? Hvilke konkrete skridt kan jeg tage i at vende mig mod Gud i stedet for væk fra ham? 7) Er der noget i mit liv, jeg har brug for at lade hyrden finde, afsløre, tilgive eller genoprette? —> Måske noget, jeg selv har gjort mod andre. Måske noget, andre har gjort mod mig. Måske et mønster, en synd eller en smerte, som har fulgt mig længe. Hvordan ville det være at lægge det i Guds hænder og tro på, at hans kærlighed både kan afsløre det og bære mig igennem det? 8) Hvad tager du med dig ud i dagene, der kommer? BØN (10 MIN) Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNING Oplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

















