Skip to content
Artwork for Er Det Kun Mig?
EducationSelf-Improvement

Er Det Kun Mig?

Silje ranch

Er Det Kun Mig? er podcasten, hvor de tanker, jeg normalt kun går rundt med inde i hovedet, får lov til at blive sagt højt.
Hver uge tager jeg dig med ind i mit hoved og læser ting op, jeg har skrevet ned undervejs – tanker, følelser, situationer, mennesker og alt det, jeg måske har tænkt lidt for meget over.
Nogle gange prøver vi at forstå, hvorfor vi føler og reagerer, som vi gør. Andre gange snakker vi bare om det, der fylder.
For måske har du også prøvet at ligge i din seng om aftenen og tænke:
“Er Det Kun Mig, der tænker sådan her?”
Måske er du ikke så alene, som du tror.

Play
  • 6 episodes
  • Avg 11 min
  • Danish
  • S1 · E6
    Tuesday · 6 min

    Hvem er hun, når ingen ser?

    I det her afsnit prøver jeg at forstå en pige, som måske ikke er helt så nem at kende, som man skulle tro. Hun går hver aften gennem byen med musik i ørerne, mens mørket falder på, og gaderne langsomt bliver tomme. Hun elsker at blive set og hørt, men der er stadig sider af hende, som hun ikke lukker nogen ind i. Jeg kommer ind på facader, hemmeligheder, ensomhed, overtænkning og den mærkelige følelse af ikke helt at vide, hvem man selv er. For måske er hendes aftenture ikke bare aftenture. Måske går hun, fordi det er nemmere at blive ved med at gå end at stoppe op og mærke efter. Men hvem er hun egentlig?

  • S1 · E5
    September 15 · 37 min

    Det man ikke ser

    Hvordan føles det egentlig at være 17 år og pludselig ikke kunne kende sig selv? I det her afsnit fortæller jeg min egen historie med depression. Om at have det dårligt uden helt at vide, hvordan man skal forklare det. Om at skjule det, om skammen, om de mennesker omkring én – og om den dag, hvor jeg ikke længere kunne lade som om, jeg havde det fint. Det her er nok det mest personlige afsnit, jeg har lavet indtil videre. Og måske er det kun mig, der har haft det sådan… men det tror jeg faktisk ikke, det er.

  • S1 · E4
    September 9 · 10 min

    FOMO

    Er det kun mig, eller kender du også følelsen af FOMO? Hvis du gør, så er det her afsnit måske lige noget for dig. Og hvis du ikke aner, hvad jeg snakker om, så lyt alligevel med – for det kan sagtens være, du kender følelsen uden egentlig at vide, hvad den hedder. Jeg fandt faktisk først selv ud af, hvad FOMO var for nogle år siden, og siden har jeg lagt mærke til, hvor meget det egentlig fylder.

  • S1 · E3
    September 2 · 6 min

    Den Anden Side

    Jeg er okay I det her afsnit snakker jeg om det lidt mærkelige i faktisk at have det godt og være glad, når man er så vant til også at snakke om alt det, der er svært. Om at være stolt af sig selv, turde sige højt at man har det godt og hvorfor vi måske er blevet bedre til at give plads til det dårlige end til at glæde os over det gode. Jeg kommer også ind på den der frygt for, at det gode pludselig forsvinder igen, og hvordan jeg prøver at lære bare at være glad, mens jeg faktisk er det.

  • S1 · E2
    August 31 · 5 min

    Er du egentlig okay?

    Afsnit 1 handler om tiden, hvor man langsomt begynder at få det dårligt, uden nødvendigvis selv at opdage det.Om hvordan man gradvist mister overskud, lyst og glæde, begynder at trække sig fra andre og samtidig prøver at bilde sig selv ind, at det bare er en dårlig periode. Og om at lære at stoppe op og faktisk spørge sig selv: Hvordan har jeg det egentlig?

  • S1 · E1
    August 29 · 2 min

    Intro til mit univers

    Okay, så lad os lige starte her. I første episode fortæller jeg lidt om, hvad den her podcast egentlig er, og hvorfor jeg har lavet den. Det bliver et sted, hvor jeg kan snakke om de ting, der fylder i hovedet. Venskaber, kærlighed, usikkerheder, livet, at blive voksen, relationer og alle de tanker, man måske ikke altid lige får sagt højt. Så hvis du også nogle gange tænker lidt for meget over tingene, er du nok landet det rigtige sted. Måske er det ikke kun mig. 🤍 🎧 Første episode er ude nu.

Showing 1–6 of 6 episodes