ScienceLife SciencesSocial Sciences

Brainstorm

Videnskab.dk

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner.

Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.

I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet.

Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt.

Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab.

Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk

Venlig hilsen
Nana og Anne Sophie
949394

Play

Open in

31 episodes
weekly
Avg 28 min
Danish

Episodes 31

Newest Oldest Longest

All20 Unplayed20 In progress0 Played0

Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.

Thursday · 31 min
DMT: Forstå ‘åndemolekylet’, der får dig til at se aliens og lindrer depression
Møder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne. Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet DMT. DMT er et af de mest potente psykedeliske stoffer, vi kender. På få minutter kan det sende hjernen ind i en virkelighed, der føles lige så virkelig som vores egen - dog fyldt med mærkelige væsner, andre dimensioner og oplevelser, der kan være næsten umulige at forklare bagefter. Men det mærkelige stopper ikke dér. For ny forskning peger på, at DMT også kan have en helt anden effekt: Det kan måske løsne grebet om depression. I denne episode går vi på opdagelse i DMT’s bizarre univers samtidig med at vi undersøger stoffets terapeutiske potentiale. Hvad er DMT? Hvor kommer det fra? Hvad sker der i hjernen, når din virkelighed pludselig bliver opløst og erstattet af en helt anden? Og vigtigst af alt: Hvordan kan et stof, der kan sende dig på det vildeste trip, potentielt samtidig måske hjælpe mennesker ud af depression? Denne episode er en versionering af Videnskab.dk-artiklerne ‘Et 20 minutters ‘trip’ kan lindre svær depression, antyder nyt studie’, og ‘DMT: Forstå det mærkelige stof bag møder med 'aliens' og lindring af depression’ skrevet af Anders Haubart Madsen. _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Studie, hvor forskere interviewer folk efter DMT-trip Studie om DMT og tegn på psykose Britisk studie, der tester 20-minutters DMT-trip mod depression Studie om effekterne af antidepressiv medicin Britisk studie om at hjernens netværk flyder sammen på DMT Andet Se figuren, der viser kommunikationen mellem hjernens netværk under et psilocybin-trip i denne Videnskab.dk-artikel. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
October 15 · 35 min
Når en hjernesygdom sætter duftspor: Kvinde kunne lugte Parkinsons flere år før lægerne
Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons? Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons. Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter? I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang. Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. _ Medvirkende Therese Ovesen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Gødstrup på Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Det kinesiske studie om lugte-gener og evnen til at lugte våd jord Studie, der peger på, at vores lugtesans lader til at blive dårligere Forsøget fra USA, hvor studerende blev sat til at snuse sig frem til chokolade Studier om Joy Milne og hendes evne til at lugte Parkinsons: Dét, hvor de isolerer de stoffer, Joy kan lugte Studie om Parkinsons-testen, som er udviklet på baggrund af Joys lugtesans Fortællingen om Joy Milne er baseret på denne TED Talk med hende fra 2023, denne BBC-dokumentar samt diverse artikler, bl.a. denne. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
October 8 · 28 min
Når du er i sorg, er din hjerne som en overophedet computer
Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige. Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg? I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af. Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen. Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed. Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse, og hvorfor nogle mennesker oplever, at sorgen sætter sig fast. _ Medvirkende Mary-Frances O’Connor Professor i psykologi på University of Arizona Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Studie om at sorg aktiverer hjernens smertenetværk Mary-Frances O’connors studie fra 2003 Mary-Frances O’Connors studie fra 2008 Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
October 1 · 25 min
Mød vagusnerven: Some-stjerne - men også en real life star?
Har du hørt om vagusnerven? Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier. Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype? I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling. Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende Christina Brock, professor i det autonome nervesystem på Aalborg Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Meta-analyse om effekten af vagusnervestimulation hos migrænepatienter Systematisk gennemgang af studier om brugen af vagusnervestimulation hos mennesker med behandlingsresistent depression Studie om potentiel behandling af stroke-patienter Overbliksstudie om vagusnervens rolle i forhold til reumatoid artritis (leddegigt) Christina Brocks forskning: Pilotforsøg om den anti-inflammatoriske effekt af vagusnervestimulation hos patienter med leddegigt Studie om effekten af vagusnervestimulation hos patienter med muskelgigt Klinisk forsøg, som bakker op om en anti-inflammatorisk effekt Studie om vagusnervestimulation og kroniske smerter Studiet, der ikke viste en anti-inflammatorisk effekt hos patienter med diabetes Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
September 24 · 32 min
Skader det hjernen, at vi hele tiden lytter til podcast og musik?
Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen? I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum. Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme? Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde. _ Medvirkende Signe Allerup Vangkilde Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier og rapporter, afsnittet bygger på DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark, 2025 Studie om hjernens hvilenetværk (DMN) Studie om lydes påvirkning af vores søvn Studie om dagdrømmeris rolle i problemløsning og kreativitet Studie om lyds påvirkning af vores sundhed Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
September 17 · 23 min
Kan et par streger på en sten afsløre, hvad et menneske tænkte for 100.000 år siden?
I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. Men hvorfor? Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget? I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger. Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne. Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium? Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
September 10 · 30 min
Hjernen betaler ‘en ekstremt høj pris’, når du tager kokain
Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før. I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof. I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug. Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på. Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker. Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig. _ Medvirkende Claus Juul Løland Professor, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Afsnittet bygger på disse kilder Spildevandsrapport fra Sundhedsstyrelsen, 2026 Undersøgelse af stofbrugen på Roskildefestivalen, 2024 Studie om kokains langtidseffekter på hjernens belønningssystem Studie om udbredelsen af psykoser hos kokainbrugere Studie om kokainbrug og hjertekarsygdomme Anne Sophies Videnskab.dk-artikler om kokain: ‘Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor’ ‘5 skræmmende grunde til at holde sig langt væk fra kokain’ Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
September 3 · 20 min
Hash sniger sig ind i hjernen: Fra rus til afhængighed og afvænning
Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle? I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe. Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed. Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash. __ Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling. __ Medvirkende Kristine Rømer Thomsen Professor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Denne episode er tilrettelagt af Eva Berg Søndergaard og Mathilde Kondrup Rasmussen Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
August 27 · 30 min
Hvordan påvirker arkitektur og design din hjerne?
Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode. De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af. Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af? I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel. Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader. Vi besøger også et neuroarkitektonisk projekt i Stockholm, hvor forskere forsøger at gøre en af byens mest kaotiske pladser mere hjernevenlig ved hjælp af ny viden fra neurovidenskaben. Til sidst spørger vi: Kan fremtidens byer, skoler, hospitaler og arbejdspladser ligefrem designes ud fra, hvordan hjernen fungerer? Lyt med og blive klogere. _ Medvirkende Isabelle Sjövall, leder af NeuroArchitecture og NeuroDesign ved RISE - Research Institute of Sweden og hjerneforsker ved University College London Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Studie om at trange rum og lave lofter kan øge din kortisol-niveauer Hjerneskanningsforsøg om små, lukkede rum og øget amygdala-aktivitet Studie om, hvordan forvirrende steder påvirker kognitionen Studie om unaturlige mønstre og visuel stress Studier om grønne miljøer og mental og fysisk trivsel (her og her) Systematisk gennemgang af neuroarkitektonisk forskning fra 2026 Andre henvisninger Beskrivelse af projektet på Fridhemsplan Preprint-studie, der beskriver udviklingen af NDIX Sammenfattende studie om arkitekturs effekt på hjernen Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
August 20 · 28 min
Pædofili - kan vi forebygge overgreb på børn?
Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb. Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker? I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen? Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed. Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb mod børn. Hvis du har problemer med seksuelle tanker og fantasier om børn så kontakt Bryd Cirklen på tlf. 65 909 909 eller kontakt Red Barnets hotline henvendt til unge TalMedOs på tlf. 38 600 600 Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Redaktion Mathilde Kondrup Rasmussen, Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet The Neurobiology and Psychology of Pedophilia: Recent Advances and Challenges Contact sexual offending by men with online sexual offenses Diagnostik og behandling af pædofili The stigma of pedophilia: clinical and forensic implications Independent Component Analysis of Resting-State Functional Magnetic Resonance Imaging in Pedophiles Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
August 13 · 25 min
Mind blanking: Når søvnen invaderer din vågne hjerne
Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik. Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'. En af teorierne er, at det sker, fordi søvnen kortvarigt sniger sig ind i den vågne hjerne. Altså at små dele af hjernen tager en slags mikrolur, selv om resten af kroppen er helt vågen. I denne episode af Brainstorm dykker vi sammen med en søvnforsker ned i fænomenerne mind blanking og mikrosøvn. Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når tankerne pludselig forsvinder, hvorfor det ser ud til, at søvnlignende aktivitet kan opstå midt på dagen, og om de blanke øjeblikke er et tegn på søvnmangel, stress – eller måske bare en helt normal del af at være menneske. For måske er de små øjeblikke, hvor hjernen går i stå, slet ikke en fejl, men tværtimod hjernens egen måde at passe på sig selv? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker, ph.d. og professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Thomas Andrillons studie om søvnen, der invaderer den vågne hjerne Studie, der peger på, at hjerneaktiviteten ser ud på en helt bestemt måde under mind blanking Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
August 6 · 31 min
Pip pip piiiip: Er fuglesang godt for psyken?
Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds. Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle. Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne Sophie i denne uge rykket podcaststudiet ud i det nærmeste stykke natur, og herfra undersøger de, hvad forskningen egentligt siger om, hvad fuglesang gør ved psyken. Og om de mon kan finde Danmarks næstmest almindelige fugl undervejs. I episoden kan du blandt andet høre om et nyt tysk studie, der giver et særligt pip om, hvorfor det ser ud til at have en positiv effekt på vores mentale velvære at lytte til fuglekvidder. Og om to forskellige teorier, der måske kan lede os på sporet af, hvorfor det vores hjerne reagerer som den gør, når vi har fuglesang i øregangene. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. Medvirkende Dorthe Varning Poulsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier mv., vi nævner i afsnittet Det tyske studie om fuglesang, der finder en større positiv natureffekt ved aktivt at lytte til fuglesang Nature-studie fra 2022, der peger på, at fuglesang hænger sammen med mindre angst og paranoia Studie, hvor forskerne finder mindre aktivitet i amygdala efter en time i naturen Videnskab.dk-artikel om lille, nyt studie, hvor fuglekiggeri forbindes med en styrket hjerne og bedre hukommelse Du kan læse mere om Dorthe Varning Poulsens forskning i, hvordan man kan bruge naturmiljøer som et led i behandlingen af stress, depression og angst her og her: Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
April 9 · 32 min
Fra psykopati til miljøskade: Da Danmark begyndte at forstå det syge børnesind
I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat. I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud. I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom. Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser. Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag. _ Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. _ Medvirkende Jennie Sejr Junghans, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Sundhedsstyrelsens tal på psykiatrisk behandling blandt børn og unge SDU’s opgørelse over psykofarmaka-brug blandt børn og unge Jennie Junghans’ undersøgelse af Rigshospitalets børnepsykiatriske klinik Andre ting Jennies bog ‘Da børnesindet blev sygt’ om tiden fra den første børnepsykiatriske klinik til i dag Psykiatrifondens overblik over mental mistrivsel blandt børn og unge Du kan læse hele August Wimmers bog om degeneration her Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
April 2 · 29 min
Anna bruger lys som 'fjernbetjening' til at styre hjernens humør-termostat
Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger. Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør. Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten. Du kan også høre om: Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog. Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste. Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker. Medvirkende: Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet. Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante artikler og studier: Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression Studie om optogenetik og epilepsi Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem’ til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her, her og her. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
March 26 · 33 min
Hvad er sorg?
Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet. I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg. Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg. Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor. Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. Medvirkende: Allan Køster, seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier: Her kan du læse om Allan Køsters teori om sorgens fire akser … og her om eksistentiel sorg Studiet fra 2023 om ufrivillig barnløshed og identitet finder du her Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
March 19 · 26 min
Syg af sorg: Hvornår bliver tabet en sygdom?
I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet. Det udløste en heftig debat. For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer. Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv. Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling? Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen. Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess. For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får du derfor også et indblik i sorgens natur: hvorfor den kan føles så fysisk, så altopslugende - og er så svær at forstå. Vi ser også nærmere på, hvem der statistisk set er i øget risiko for at udvikle forlænget sorglidelse, og hvor diskussionen om diagnosen egentlig stammer fra. — Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor. Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. — Denne episode indeholder omtale af selvmord. Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge inden for lægens åbningstid eller ring til lægevagten: Region Hovedstaden: 1813 Region Sjælland: 1818 Region Midtjylland: 7011 3131 Region Nordjylland: 7015 0300 Region Syddanmark: 7011 0707 Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise, og har brug for hurtig hjælp. Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd. Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende. _ Medvirkende Maja O’Connor, professor i klinisk psykologi, leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Deltidsansat forsker, Videnscenteret, Det Nationale Sorgcenter Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Studie, der peger på, at cirka 3-5 procent får forlænget sorglidelse Studie, der finder 12 risikofaktorer for forlænget sorglidelse Det her kan du også tjekke ud Studie om forlænget sorglidelse hos forældre og børn Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
March 12 · 25 min
Sorgbotterne kommer: Kan kunstig intelligens lindre eller forværre din sorg?
Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende. I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere. Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner? Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg. Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip? – Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor. Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. _ Medvirkende Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Lille studie, der undersøger effekten af sorgbotter Andre kilder Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her) Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature OpenAI’s nyhed om reklamer i ChatGPT Det her kan du også tjekke ud Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013 Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. ___ Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: lauill@psy.au.dk
March 6 · 35 min
Borderline: Hvad vil det sige at have en forstyrret personlighed?
Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser. I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline. Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og samtidig forsøge at holde en facade udadtil. Sammen med klinisk professor i psykologi Bo Bach dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at have borderline, hvorfor diagnosen i dag bliver kritiseret af forskere - og hvordan man i stigende grad ser på personlighedsforstyrrelser som et spektrum, hvor det handler mere om sværhedsgrad end om bestemte labels. — Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer episoden over. Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Du skal altid ringe 1-1-2, hvis situationen er livstruende. Medvirkende Bo Bach, klinisk professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og i psykiatrien i Region Sjælland Sarah, diagnosticeret med borderline i 2017. Sarah er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier og undersøgelser Norsk studie om antallet af mænd og kvinder med borderline Review om køn og borderline Svensk studie af mænd i fængsel Marsha M. Linehans biosociale teori EN AF OS Befolkningsundersøgelse 2017 Undersøgelse fra Psykiatrifonden fra 2025 om diskrimination Vive-undersøgelse fra 2010 om stigma og psykiske lidelser Studie om borderline og stigma fra 2024 Studie, der kritiserer borderline-diagnosen Artikel om borderline og ICD-11 Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
February 26 · 12 min
3 nyheder fra neurofronten forskerne slet ikke kan vente på
Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet? I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? Lyt med og hør forskernes bud. _ Medvirkende Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
February 19 · 20 min
Øhh, hvad var det nu, jeg skulle her? Derfor glemmer du, hvad du gik ud i køkkenet efter
Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for? Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting. Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet? Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb. Medvirkende Søren Kyllingsbæk, professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet og en af lederne i forskningscentret Cognition, Intention and Action (CoInAct), hvor de blandt andet undersøger de psykologiske mekanismer bag vores handlinger Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Eksperimentet med de studerende, der skulle huske at lave en opgave henover juleferien Studie, der peger på, at døråbningseffekten ofte sker, når vores hjerner er travlt beskæftigede Peter Gollwitzers artikel om implementation intentions Studie om implementation intentions og vælgeradfærd at følge en sund diæt at styre sin frygt for edderkopper Søren Kyllingbæks studier af hestevæddeløbet mellem vores intentioner kan du læse her og her. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Showing 1–20 of 31 episodes