

Astrologik
Emilie Rose Milling & Manookah Soffiah
Vi, Emilie & Manookah, stiller os hermed til rådighed og deler vores astrologiske viden, egne erfaringer og indsigter fra mange års vandring i det indre landskab.
Måske føler du dig alene med dine oplevelser og har brug for et større perspektiv på, hvad det er du går igennem? Måske mangler du de magiske ord, der kan få de indre, intuitive brikker til at falde på plads? Hvad end, der drager dig, er du velkommen og ikke alene!
Må denne podcast bringe lys i mørket og klarhed i kaos og aller vigtigst være en hjælp til, at også du finder hjem.
I kærlighed, E & M
Bag ideen og mikrofonerne:
Esoteriske Astrologer Manookah Soffiah og Emilie Rose
- 21 episodes
- fortnightly
- Avg 1 hr 7 min
- Danish
S1 · E39Friday · 56 min- A
S1 · E38August 12 · 1 hr 31 minAfsnit 37 - Sol & Jupiter i Løven - modet til at være helt sig selv.
ASTROLOGIK er tilbage efter sommerferien og i dette afsnit taler Emilie og Manookah om Løve sæsonen og modet til at være os selv kompromisløst. Med flere af de personlige planeter og Jupiter i samme tegn, er der i dén grad skruet op for temaet omkring selvkærlighed og autencitet. Så hvad gør vi når vores autentiske udtryk afviger fra dem, vi normalt identificerer os med? Når fællesskabets usagte konsensus strider imod det, der er levende i os? Når den fine sopran stemme og festlige, cool attitude ikke passer til den stærke, alvorlige identitet, vi så nøje har bygget op omkring os? At være os selv er faktisk det enkleste i verden, dog er det selvsagt ikke let, at være enkel. For som det siges i dette afsnit: “Du er DIG og det, der strømmer ud af DIG, hvis du bare lader være, at forstyrre DIG, dét er DIG”.
- A
S1 · E37July 24 · 53 minAfsnit 36 - Merkur & Sindets Sensitiviteter.
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om hvordan Merkur i aspekt til de kollektive planeter: Uranus, Neptun & Pluto sætter sit præg på vores sind - vores måde at tænke, tale, indhente og lagre information på. Med udgangspunkt i egne erfaringer taler de b.la. om hvordan Merkur-Uranus sindet har lettere ved at koble sig til det levende felt end at læse de tunge fagbøger, hvorfor det sensitive Merkur-Neptun sind har så meget brug for at udtrykke sig igennem kunst og musik og om vigtigheden af igen og igen at give slip på viljen til at tænke i bestemte baner med det tvangsprægede Merkur-Pluto sind. Pointen er, at vi alle er forskellige og dealer med forskellige mentale udfordringer, der dog på et dybere plan kan forstås via. de astrologiske arketyper. Bevidstheden om de særlige kræfter, der strømmer igennem vores intellekt, giver os således ikke bare nøglen til at skabe harmoni, men hjælper os samtidig med at forløse det unikke potentiale, der bor i vores sind. Tak fordi du lytter med! I kærlighed, Emilie Rose & Manookah Soffiah @astrologikpodcast
- A
S1 · E36July 10 · 39 minAfsnit 35 - Jupiter i Løven!
Dette afsnit af ASTROLOGIK falder på dagen for Jupiters indtræden i Løvens tegn, hvilket sætter gang i en samtale. Om det at turde elske sig selv nok til at tillade ens unikke lys at blive delt med og set af verden. Når den største planet i vores Solsystem træder ind i arketypen for det indre legebarn, er det nemlig tid til at være gavmild og storsindet, ikke mindst med os selv, da vi jo udgør intet mindre end selve udgangspunktet for alle andre relationer. Det næste års tid inviterer universet os dermed til at huske på, hvor vigtige vi og vores relation til os selv i virkeligheden er. Så hvordan kan vi lære at skelne imellem den egoisme, der eksisterer på bekostning af andre i modsætning til den selvglæde, der er fuldkommen nødvendig for at kunne udtrykke os i verden? Hvor mangler vi stadig at tilgive os selv og hvor holder gamle rester af Jantelovens tankeform os tilbage fra at turde stråle frit og ubetinget? Husk, Kærlighed er og bliver svaret, til gengæld kan vi aldrig få for meget af den … Tak fordi du lytter med! I kærlighed - Emilie Rose & Manookah Soffiah
- A
S1 · E35June 28 · 1 hr 7 minAfsnit 34 - en levende samtale om døden.
I dette afsnit af ASTROLOGIK reflekterer Emilie & Manookah over selve dødens væsen, om evnen til at rumme smertefulde overgange og tomrum og om forbindelsen til den sjælelige dimension, som en nøgle til at lære døden at kende i livet. Det bliver til en levende, filosofisk og undersøgende samtale hvor astrologi, personlige oplevelser og indsigter væves sammen til et mangefacetteret perspektiv på det måske største og mest angstprovokerende tabu i vores moderne kultur. Her midt i overgangen til den nye tidsalder, er det ikke desto mindre tid til, at vi åbner samtalen om det eneste, vi i virkeligheden kan være helt sikre på ~ at også vi en dag skal dø. Så hvad vil det egentlig sige? Hvordan kan vi forberede os på denne uundgåelige overgang? Og måske vigtigst af alt, hvilke gaver, ligger lige dér, hvor vi mindst venter det? TAK fordi du lytter med.
- A
S1 · E34June 1 · 1 hr 8 minAfsnit 33 - At tvivle på sin sandhed · 2 års Jubilæums afsnit
I dette afsnit af ASTROLOGIK fejrer Emilie og Manookah 2 års fødselsdag for podcasten med et online event, hvor lytterne kommenterer og stiller spørgsmål undervejs. Dagens emne er den velkendte udfordring og det “mindfuck,” der opstår, når vi begynder at tvivle på vores egen indre sandhed. For vi kender det allesammen, en idé, en ny retning, et indre svar er netop landet i vores system og alt føles sandt, enkelt og fredfyldt … lige indtil hovedet tager over. Den gamle tankeform, der består af en dybt rodfæstet idé om, at det jo ikke kan være så enkelt, er blevet aktiveret og pludselig er vores sind splittet i alle retninger i et desperat forsøg på at regne ud, om det nu også kan være sandt. Så hvad kan vi gøre, når vi gang på gang forvilder os væk fra hjertets enkle vished? Hvordan kan vi blive nærværende nok til at genkende Egoets snedige forklædninger og hvem har egentlig bestemt, at tvivlen nødvendigvis har ret og skal tages alvorligt? Kunne det endda være, at det forholdt sig helt modsat?
- A
S1 · E33May 17 · 1 hr 11 minAfsnit 32 - Haumea, er det levende?
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om dværgplaneten Haumea og om den på én og samme tid så fine og kraftfulde, levende strøm, som hun repræsenterer. Det bliver til spændende samtale om tærsklerne og den indre vej - set fra et cyklisk perspektiv, om overgivelsen til den foranderlighed, der er et eksistentielt grundvilkår og om hvordan vi gang på gang misser selve livet, når vi forsøger at kontrollere det. At forbinde os til Haumea kræver ikke bare en høj grad af bevidst nærvær, men derudover også evnen til igen og igen at give slip. At slippe den så menneskelige og dybt integrerede tendens til at gribe fat om det, der kun tilnærmelsesvis kan begribes gennem et åbent og blidt nærvær. Men hvordan kan vi overhovedet mærke, hvad der er levende i et givent øjeblik og er vi bevidste om, at det vi giver liv vokser? Hvad sker der, når vi tillader os selv, at cykle i medvind og kan det mon være rigtigt, det vi gør, når livet pludselig føles let og ubesværet? Det store spørgsmål er ikke, hvad DU vil med livet, men hvad LIVET vil med dig?…
- A
S1 · E32May 1 · 1 hr 21 minAfsnit 31 - Saturn, sensitivitet & grænser
I dette afsnit af ASTROLOGIK har Emilie & Manookah deres første gæst, healer, astrolog og rapper Sissel Fladeland i studiet. Sissels historie er et levende eksempel på hvad der kan ske, når vi som sensitive, lader viljestyrken tage over og fuldstændig overhører vores krops signaler. Det bliver til en spændende snak om svagheden ved vs. gaven i det sansestærke system, om Saturns vigtige rolle som den konsekvente og meget konkrete kraft, der hele tiden sørger for at vi kommer tilbage på sporet og om udfordringen ved den voldsomme og til en start destruktive viljekraft, der ligger i forbindelsen mellem “den lille vilje” Mars & “ den store Vilje” Pluto. For hvad gør man, når man som Sissel, er født med Månen i Vandbæreren og aldrig har lært at mærke og rumme sine egne følelser - men derimod at “bypasse” dem? Når sensitiviteten fylder så meget, at man kan mærke alle andres følelser og har svært ved at skelne hvad der er ens eget og og hvad der er andres? Når tendensen til at tage overansvar gør det svært, at sætte grænser? Sidst men ikke mindst, hvordan kan vi vende vores sensitivitet til en styrke?
- A
S1 · E31April 17 · 1 hr 16 minAfsnit 30 - Ceres & Uranus - at skabe en ny kultur
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om den 7. stråle og om forbindelsen imellem Ceres og Uranus, der i et velfungerende samspil, hjælper os med at skabe en ny kultur. Det centrale spørgsmål er, hvordan vi kan bringe det spirituelle aka. den inspiration, de indsigter og idéer, vi modtager på et andet plan, helt ind i vores daglige handlinger og konkrete livsstil? For lige såvel som det er dybt frustrerende at sidde fast i en masse kedelige og u-inspirerede rutiner, så er det mindst lige så meningsløst, at være fyldt af idéer og inspiration uden at kunne omsætte dem til konkret virkelighed. Så hvad kan vi gøre for at skabe den rette balance imellem de to arketypiske energier, der på hver deres måde, er uundværlige for vores trivsel og udvikling som menneskehed? Hvordan kan vi bedst tage os af vores nervesystem, når Uranus’ højspændte frekvenser strømmer igennem? Og hvordan kan vi hver især, igennem vores daglige handlinger og ritualer, være med til at skabe en ny og bæredygtig kultur? ASTROLOGIK fejre 2 års jubilæum den 31. maj kl. 13 - 15.30 og DU, vores kære lytter, er inviteret. Vi fejre vores fødselsdag med en ONLINE LIVE optagelse , TALK og Q&A. Det vil foregår på Zoom, og det er gratis. Vi glæder os meget til at dele denne dag med dig. Sæt X i din kalender.
- A
S1 · E30April 5 · 1 hr 1 minAfsnit 29 - Viljen til at skabe balance I Vædder/Vægt-aksen
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om hvordan vi, på bedste, kærligste og mest hensigtsmæssige vis, kan forholde os, når der lige om lidt bliver skruet max op for det kollektive felt med hele 8 planeter i Vædderens tegn. For der er ingen tvivl om at det bliver intenst og at Vædderens krigslystne skygge vil være til at få øje på i det indre såvel som i det ydre. Så hvad kan vi gøre, når rastløsheden, impulsiviteten og trangen til at handle blot for handlingens skyld, melder sig? Hvordan kan vi sikre os, at Mars’ eksplosive kraft ikke ender ud som endnu en gnist på det i forvejen kraftigt optændte, kollektive bål? Og hvilke nøgler, kan vi ty til for at undgå at blive totalt overtaget af den banale, men nok så kraftfulde rus ved fremdrift? Når “Just do it” står skrevet på himlen med neonfarver og i fed, bliver det bevidste nærvær tvingende nødvendigt og vi må kontinuerligt tjekke ind med os selv. For det essentielle spørgsmål bag enhver handling er: Er det K-ærligt for helheden eller ej? 🤍4 søndage med Astrologisk Masterclass. Første modul den 26. april. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.irisintuitiv.dk/astrologiskmasterclass
- A
S1 · E29March 23 · 45 minAfsnit 28 - At leve bevidst med pluto
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om alle de besynderlige og til tider absurde udfordringer, der kan dukke frem af dybet, når Pluto rammer særlige punkter og planeter i vores fødselshoroskop. Med Manookahs horoskop og oplevelse af øjeblikkets Pluto transit, til både MC, IC, Månen og Merkur, i fokus, udfoldes et konkret og levende eksempel på de kræfter, der er i spil, når underverdenens hersker gør sin insisterende entré. For hvad gør man, når både Skattevæsenet, Andelsforeningen, den indiske familie og det indiske politi på én og samme tid pludselig har én i søgelyset? Hvordan bevarer man roen, når det Plutonske drama udspiller sig for fulde gardiner? Og hvordan sikrer man sig, at de dybe, instinktive kræfter ikke tager over og gør hele situationen værre? Med Pluto er der kun én vej. Total overgivelse. I ubetinget accept og tillid. Astrologisk Masterclass med Emilie Rose https://www.irisintuitiv.dk/astrologiskmasterclass
- A
S1 · E28March 23 · 55 minAfsnit 27 - Det ubegrænsede sind
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om hvordan alle de historier, vi går og fortæller os selv, skaber et mentalt fængsel, der afholder os fra at opleve sindet og Nu’et i sin reneste essens. Den essens, som i sig rummer ubegrænset potentiale. Hver gang vi konkluderer og sætter et prædikat på noget, på os selv og/eller vores omverden, udelader vi andre muligheder og dele, at komme til syne og måske allervigtigst, vi bevæger os længere væk fra helheden. For hvordan kan vi overhovedet komme rent tilstede i NU’et, hvis vi bliver ved at se ethvert nyt øjeblik igennem fortidens briller? Hvordan kan vi få en ny oplevet erfaring af verden, relationer, specifikke situationer i vores liv, hvis vi ikke er i stand til at stille spørgsmålstegn ved de gamle overbevisninger og dertilknyttede Måne mønstre, der igen og igen får os til at udspille fortidens drama? Vi lever i en tid, hvor alt er oppe og vende og det er mere end nogensinde vigtigt, at regulere os selv, så vi kan være bevidste medskabere af den virkelighed, vi ønsker at manifestere.
- A
S1 · E27March 23 · 1 hr 14 minAfsnit 26 - Saturn i Vædderen - et nyt niveau af nuet.
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om Saturn og Neptun i Vædderen og om hvordan vi kollektivt bliver bedt om at tage ansvar for vores handlinger på et helt nyt niveau. Drømme, længsler og idealer uden ben at gå på, hører for alvor fortiden til og den gamle sætning “actions speake louder than words” står som skrevet med fed på himlen. For hvis vi virkelig ønsker fred og næstekærlighed, som mange af os, siger vi gør, så må det nu afspejles i vores daglige handlinger, konkretiseres og stås på mål for. Vi lever i en kaotisk overgangstid, hvor energierne skifter hurtigt og et nyt energetisk klima er ved at indfinde sig og det kan til tider føles lidt som “tough love”. For det kalder på, at vi tør træde ud af komfortzonen, konfrontere vores barnlige tendenser til at undvige det svære og simpelthen gøre det nødvendige. Altså, det vi godt ved helt inderst inde, er det rigtige, også selvom det i øjeblikket føles ubehageligt. Det er tid til at spænde hjelmen for det næste stykke tid, er der turbulens i æteren. Heldigvis er der også mulighed for at gå helt nye veje med vores erfaring og bevidsthed som GPS.
- A
S1 · E26Dec 29, 2025 · 1 hr 8 minAfsnit 25 - Den indre vej er lang...
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om egne erfaringer med dysfunktionelle parforhold, om udfordringerne ved konfliktfyldte aspekter som eks. Neptun i 7. hus, Pluto på descendenten og Venus - Pluto kvadrat og allervigtigst om udviklingsmulighederne med samme. For hvad gør man, når snedige forsvarsmekanismer, som feks. tendensen til at finde ustabile partnere i virkeligheden dækker over Ego’ets forsøg på at undgå at knytte sig og dermed at kunne miste igen? Når længslen efter en partner tager over og sætter realitetssansen fuldstændig over styr? Eller når angsten for nærhed, gør det umuligt at slippe kontrollen og være sårbar? Når man slet ikke er i stand til at modtage? En ting er sikkert, på et tidspunkt er vi nødt til at tage den svære og ofte angstfyldte beslutning om at slippe overlevelsestrategien og simpelthen gøre noget andet. Og hvordan gør man så det? Her er et par bud …
- A
S1 · E25Nov 14, 2025 · 1 hr 5 minAfsnit 24 - At leve eller ikke at leve et "spirituelt" liv
At leve eller ikke leve et spirituelt liv, er det centrale spørgsmål som Emilie og Manookah udforsker i nærværende afsnit af ASTROLOGIK. For hvad vil det egentlig sige at leve spirituelt og hvad er faldgruberne, når man bevæger sig ud på den indre rejse? Hvorfor er ikke én rejse ens og hvordan kan det overhovedet se ud og opleves i det konkrete liv her på jorden? Igennem masser af fællesnævnere og alligevel helt modsatte udgangspunkter undersøger Emilie & Manookah oplevelsen af at føle sig tryggest i den fysiske vs. den åndelige dimension, ønsket om at VILLE leve et normalt liv vs. at VILLE leve et anderledes liv, at føle sig bundet af sine relationer vs. slet ikke at turde forbinde sig og vigtigst af alt rejsen hjem ved at integrere den del, der mangler. Der findes ikke én vej til enhed, for det kommer an på udgangspunktet og lige meget hvor meget vi prøver, kan vi ikke regne den ud med vores rationelle intellekt. Svaret findes kun indeni. I dig. @astrologikpodcast @emilierosemilling @manookahsoffiah LIVING ASTROLOGY Uddannelse https://www.soffiahakademiet.dk https://www.irisintuitiv.dk
- A
S1 · E24Oct 24, 2025 · 1 hr 13 minAfsnit 23 - Med Jupiter i Hjertet
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie og Manookah om det altafgørende i at forbinde sig til Jupiter - hjertes frekvens og visdom. For den ubetingede kærlighed og tillid, der findes her, er selvsagt nødvendig ikke bare som sjælelig GPS i vores personlige liv, men også som helende kraft i en verden fyldt af frygt og splittelse. Når vi følger vores passion og glæde, giver det masser af overskud og medvind på cykelstien, men også en dyb, indre ro. For så er vi i samklang med vores sande natur og derigennem med selve Universet. Det lyder jo altsammen meget godt, så hvad er problemet? Hvordan kan Saturn og Pluto danse med Jupiters kraft, frem for at undertrykke den? Og hvad kan vi gøre, når den velkendte tvivl melder sig og vi helt automatisk ser os selv, gøre honnør? En ting er sikkert, Kærlighed er svaret - uanset spørgsmålet. I kærlighed Manookah Soffiah & Emilie Rose Følg os på Instagram: @astrologikpodcast @emilierosemilling @manookahsoffiah
- A
S1 · E23Oct 10, 2025 · 1 hr 22 minAfsnit 22 - At være med Venus...
I dette afsnit af ASTROLOGIK taler Emilie & Manookah om vigtigheden af at praktisere Venus i en tid, hvor frygt, kaos og udbrændthed hersker overalt. For Venus er nøglen til forvandling og det, at forholde sig i ro er langt fra den passivitet, som de fleste forbinder det med. Det er ikke bare en aktiv, men også enormt kraftfuld “ikke-handling”. Men hvordan kan vi så få kontakt til Venus, når det nu er så individuelt, hvad vi hver især forbinder med ro? Hvad hvis man aldrig har lært at bruge det modtagende gear, som Venus repræsenterer? Og hvordan lærer man overhovedet et Pluto-Mars menneske - en ægte “Human Doing” at udfolde sin indre livsnyder? En ting er sikkert, Mars & Venus fungerer ikke uden hinanden, ligesom målbarhed og mærkbarhed altid må gå hånd i hånd. For uden ro og væren, ingen livskvalitet og uden livskvalitet, ingen trivsel. Det er ganske enkelt og så alligevel så svært.
- A
S1 · E22Sep 26, 2025 · 1 hr 7 minAfsnit 21 - Kontrol. Overgivelse. Transformation. Healing.
I dette afsnit af ASTROLOGIK fortsætter Emilie & Manookah deres samtale om intuitionens rolle i verden lige nu, denne gang med udgangspunkt i de kollektive måneknuder på aksen mellem Jomfruen og Fisken samt en dybdegående personlig historie om healingen af et smertefuldt underliv. Det bliver til en spændende samtale om virkeligheden bag formernes verden og om vigtigheden af ikke bare den ydre, konkrete hjælp, men også af den indre, energetiske og følelsesmæssige støtte. For hvad skal der til for at ens krop kan åbne sig og samarbejde, når man f.eks. står overfor en ubehagelig, men nødvendig operation? Overgivelse til livet, kræver tillid og tillid kræver en atmosfære af kærlighed og omsorg. Med den nordlige måneknude i Fiskenes tegn må vi som menneskehed lære, at alt i livet ikke kan måles og kontrolleres, noget må mærkes og overgives. Og ikke mindst, at ingen af de to kan stå alene. @astrologikpodcast @emilierosemilling @manookahsoffiah
- A
S1 · E21Sep 13, 2025 · 1 hr 12 minAfsnit 20 - Så simpelt som intuition
I denne episode af ASTROLOGIK stiller Emilie og Manookah skarpt på fænomenet intuition som den tredje og uendeligt vigtige faktor i arbejdet med esoterisk astrologi som udviklingsværktøj. Men hvad er intuition egentlig set med astrologiske øjne og hvordan mærker vi, at det er vores intuition, der er igennem og ikke bare vores Ego, der har forklædt sig som magisk vejleder? Og hvorfor er Saturn så vigtig som nøgle til at kunne arbejde med livets vande - intuitionen, Neptun og inspirationen, Uranus? Selvom det kan være nok så spændende, handler det nemlig ikke om at space ud og opnå alverdens ubegribelige og ikke mindst ubrugelige indsigter om universet og vores eget galaktiske tilhørsforhold. Det handler om at være tilstede lige nu og her i vores hverdag og tjene verden og vores medmennesker ved at gøre det, der er allermest naturligt for os. Uden de store fanfarer og ganske simpelt. Måske endda i stilhed. @astrologikpodcast @emilierosemilling @manookahsoffiah
- A

Aug 22, 2025 · 1 hr 12 minAfsnit 19 - For at komme tættere på hinanden, må vi komme tættere på os selv.
I dette afsnit af ASTROLOGIK har Emilie og Manookah en astrologisk samtale om sommeren 2025, der på mange måder var temmelig anderledes end de forudgående somre. For med den sidste kollektive planets skifte d. 7. juli, er vi alle blevet kastet direkte ind i en intensiv, karmisk udrensningsproces. Midt i en ny virkelighed står vi nøgne og sårbare, men samtidig med en langt større klarhed til at se både os selv, verden og fortiden på ny. Det bliver til en spændende samtale om længslen efter barndommens helle, om dybe og drastiske livsvalg, sejlivede Pluto-Måne forbindelser og om hvor vigtigt det er, at lytte til sin egen indre autoritet og stemme. Ikke mindst lige nu og også når den tilsyneladende bringer os i en anden retning end vores nærmeste. En dybere forbindelse til os selv giver nemlig i virkeligheden en dybere forbindelse til andre. For alt er jo bare energi. I kærlighed Emilie Rose og Manookah Soffiah LINK TIL INFO OM LIVING ASTROLOGY UDVIKLINGSFORLØB: https://www.irisintuitiv.dk/living-astrology-udviklingsforl%C3%B8b https://www.soffiahakademiet.dk/living-astrology-udviklingsforlb Instagram: @astrologikpodcast @emilierosemilling @manookahsoffiah