Skip to content
Artwork for Vistis vinyler

Vistis vinyler

DR

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra. Hør flere afsnit i DR Lyd
Play
  • 19 episodes
  • Avg 1 hr 48 min
  • Danish
  • June 27 · 1 hr 54 min

    Den store sommerferieafslutning 2026

    Vi skal slutte sæsonen af med et brag. Og det kommer vanen tro til at ske med en ordentlig bunke hits, hits, hits, hits ... Og når vi siger hits i Vistis Vinyler, så mener vi navne som Marcos Valle, Claudya, Gilberto Gil og Erick Cosaque. Du skal fyldes op med alle de velkendte klassikere, som programmets musikalske DNA er fyldt med. Programmet er nemlig først tilbage med en nyproduceret udsendelse den 5. september (!) Ja, det er lang tid, men i mellemtiden kan du måske gå på opdagelse i tidligere udsendelser. Møs fra hele den kæmpestore redaktion bag VV - og hav en dejlig sommerferie!

  • June 20 · 1 hr 54 min

    Masser af lummer 80's Brazil

    Du læste rigtigt. Det bliver sgu ret lummert, men også sygt corny, i denne uges udsendelse, når vi skal dykke ned i en god håndfuld brasilianske 80'er-tracks med hang til brass og boogie. Og det har vi jo alle hang til, så det er heldigt. Ud over det skal vi endnu en gang have samarbejdet mellem Bosq og Kaleta på banen med nogle af deres helt vidunderligt fede, yoruba-inspirerede, organiske klub-bangers, som rammer dig både på energien og spiritualiteten. Og så får du altså også en stribe ret seje edits fra Chicago-DJ'en Rahaan.

  • June 13 · 1 hr 54 min

    Auch for en dansabel omgang!!

    Okay okay, og hold da magle, hvor skal vi rundt i mange fede genrer, udtryksformer, tempi, farver, lande og nationaliteter i denne uges Vistis Vinyler. Vi skal høre et genialt samarbejde, som vi også hyldede i sidste uges udsendelse, nemlig mellem Bosq og Kaleta. Du får også noget velspillet og relativt poleret afrobeat fra det San Francisco-baserede label Ubiquity Records, for slet ikke at nævne noget rendyrket chicha fra Peru, som du ikke vidste, du ville elske. Udover det får du også nogle ret skarptskårne disco-, funk- og boogie-skæringer fra Guds eget land, USA. Og selvom det lyder underligt, får du kun ét enkelt brasiliansk track i denne uges udsendelse - men hvilket brasiliansk track!!

  • June 6 · 1 hr 54 min

    808, moderne afrobeat og meget andet læksss

    Vi skal have et par tracks med Rolands legendariske trommemaskine 808, som har utrolig mange fede tracks på samvittigheden. En trommemaskine, man faktisk ville kunne udfylde en hel udsendelse med, fordi så mange af dine yndlingsnumre er lavet med den. Udover det skal vi dykke ned i et sejt samarbejde mellem Kaleta og DJ/producer Bosq, som bare er ren ildebrand. Musik, der fungerer på klubben, men også på sofaen i hovedtelefoner, hvilket jo er en helt genial kombination. Udover det får du også en smule brazil og en ret stor bunke nyproducerede afrobeat-tracks. Ja, det eneste rigtig store spørgsmål, man sidder tilbage med, er jo: What's not to like?

  • May 30 · 1 hr 54 min

    Disk, dask, disco derudaf!

    Hold da magle, hvor skal du bare udsættes for ekstremt meget amerikansk funk, soul og disco - primært fra USA's sluthalvfjerdsere og op igennem 80'erne. Meeen, igen: Vistis Vinyler er ikke uden nogle fede musikalske afstikkere. Vi skal nemlig både til Nigeria, Brasilien og Japan, hvor du bliver smurt ind - på ryggen og måske også resten af kroppen - i musikalske rytmer og udtryk, som du ikke vidste, du ville elske. Udover det får den gode Prince sgu også debut i VV. Det måtte ske før eller siden, da Jonas Visti lige syntes, at et af hans allerstørste hits passede som fod i hose ind i dagens udsendelse.

  • May 23 · 1 hr 54 min

    Fra tung house til følsomme sjælere

    Der er stadig lidt klubbede efterladenskaber fra sidste udsendelses kæmpestore tema, som vi lægger ud med i begyndelsen af programmet. Du får både nogle afrikanske edits og remixes, men også mere straight og relativt "plain" housemusik fra blandt andre Peven Everett. Og så sker der noget, som ingen troede kunne ske i Vistis Vinyler: Det går nemlig ikke fra 0 til 100 i energi, men derimod fra 100 til 47, når vi giver plads til en række sjælere, som man kan blive lidt følsom over. Blandt andet et af de allerstørste hits fra Tim Maia, "Azul da Cor do Mar". Det bliver med andre ord tonserfedt!

  • May 16 · 1 hr 54 min

    På varm natklub med Visti

    Døjsh, hvor skal vi høre meget superdansabel musik i denne uges Vistis Vinyler. Dam Swindle, Bosq, Pat Kalla, Voilaaa, Peven Everett, Awaaz og jeg skal komme efter dig. Hvis ikke de førnævnte navne siger dig noget, så er det altså brandvarm og solbeskinnet house, disco, afrobeat, salsa og pop, som er skåret op, kvantiseret og moderniseret i en uhyre lækker og smagfuld grad, der giver dig lyst til at danse. Hvis du er bange for monotonien i den beskrivelse, så prøv lige at give det en chance, før du løber skrigende væk. 2 timers (stort set) ren beatmix med 4 i gulvet og 2 hænder over hovedet.

  • May 9 · 1 hr 54 min

    Brasiliansk psykedelisk funk-forkælelse

    Okay, kammerat. Vi skal høre mere fra det her hypede afroamerikanske jazzlabel Black Jazz Records, som faktisk ikke er 100 % en fornøjelse for Jonas Visti at spille - han er nemlig kommet til at sælge flere af sine Black Jazz-vinyler gennem tiden, hvilket han nu inderligt fortryder. Derudover skal vi have en brasiliansk, psykedelisk holy funk-grail på banen fra Free-Son, som du simpelthen bare MÅ kende! Så er der også lidt corny brasiliansk 70'er-folk, lidt spirituelle toner i form af Canto de Ossanha og et par kæmpe hits fra Tim Maia. Med andre ord: Du bliver satme forkælet i denne uges VV <3

  • May 2 · 1 hr 54 min

    Bare såen sygt mange fede tracks!

    Der er ikke så mange dikkedarer i denne uges Vistis Vinyler, hvor du skal have dine ugentlige brasilianske boogie-tabletter for at stabilisere både blodtryk og humør. Det virker vist også på fertiliteten, men det er kun dokumenteret gennem faste lytteres feltarbejde, som du måske selv kan høste frugterne af i løbet af denne uges to timer lange program, hvor du også får et kæmpe nummer fra den sydafrikanske Letta Mbulu samt en masse fede, klassiske US funk- og discotracks!

  • April 25 · 1 hr 54 min

    Disco og blind kalimba-house fra Sierra Leone

    Den står på amerikaniseret disco den første halve times tid, hvor vi vender nogle helt afsindigt skarptskårne, dansable plader fra primært 80'erne. Men ingen VV uden, at det også bliver lidt anderledes, så derfor: Sierra Leone, hvor du skal høre noget overdrevet fed 90'er-inspireret kalimba house, fremført af den blinde musiker og sanger Sorie Kondi, som burde blive inviteret til at spille til alle Danmarks byfester i 2026. Udover det får du også de obligatoriske Jorge Ben Jor-tracks - for slet ikke at nævne noget helt og aldeles beskidt US funk og soul, som man ikke kan lave længere.

  • April 18 · 1 hr 54 min

    Dæmonisk funk og fuzz

    I denne uges VV får du endnu et indblik i Demon Fuzz-pladen Afreaka, som jo er en af de hypede plader, der i den grad lever op til sin status som ægte kult. Udover det har vi flere brasilianske tracks i støbeskeen, som vi aldrig har lyttet til før - både helt funket, helt disco, helt samba, bossa og jazz. Du får også et nummer fra den dyreste Tim Maia-plade overhovedet - den, der slår både Racional Vol. 1 & 2. Det bliver med andre ord sygt lækss!!

  • April 11 · 1 hr 54 min

    Helt gakkelak-fede tracks til mavsen

    I denne uges udsendelse dykker vi ned i den tyskfødte, men Portugal-baserede gruppe Bahama Soul Club - et featuring-projekt med alle mulige seje elementer fra både Cuba, USA og Tyskland. Udover det skal vi også have lidt lækkerier fra Marcel Vogel, som leverer noget rimelig clean og chill housemusik med lidt Rhodes-fiksfakserier, der ligger og farver og varmer det hele op. Du får også den velbevarede franske slutfirser-gruppe fra Nar'Chiveol, som kommer til at spice your life op - som de gæve damer fra Spice Girls engang sang. Derudover en undervurderet, men virkelig fed udgivelse fra Jorge Ben, der nok står en anelse i skyggen af hans populære debut fra 1963. Udover det - meeeeget mere!

  • April 4 · 1 hr 57 min

    Ild i den amerikanske rumpet

    Disco, soul, funk og alt det der jazz på den amerikanske måde. Med alt fra de billigste disco LP'er til de dyreste og mest sjældne 12"'ere. Meeeeen du får selvfølgelig også afstikkere til Martinique, Ghana og Italien på en sådan måde at du sidder tilbage med en beskidt hagesmæk med umanerligt mæt og glad. Det bliver en klassisk omgang VV med alt hvad det indbærer!

  • March 28 · 1 hr 54 min

    Baaam, mange fede ting! F.eks. sej funk og hurtig house

    Vi skal forbløffende mange ting igennem i denne uges Vistis Vinyler. Du skal blandt andet have nogle nyproducerede brasilianske numre, som er samlet på en compilation begået af den brasilianske DJ Tahira. Derudover skal vi til USA og Ghana, for slet ikke at nævne den nyproducerede hollandske house, der står klar i kulissen til at fjerne dine fordomme over for den ofte meget monotone genre. Du skal også have et af de største numre i verdenshistorien leveret af Claudia - samt brazil boogie fra de to konger Robson & Lincoln. Bon appétit!

  • March 21 · 1 hr 54 min

    På italiensk besøg med både US og Ghana-afstikkere

    Hold da magle hvor bliver det forskelligartet endnu en gang her i Vistis Vinyler. Vi skal nemlig lytte til nogle ret seje, italienske plader, som du med 99 % sikkerhed aldrig har stiftet bekendtskab med før. Og det er en stor skam. Udover det skal vi også have noget sej, elektrificeret musik fra Ghanas 70'ere og 80'ere - for slet ikke at tale om flere af de rimelig straight amerikanske disco- og funknumre, vi har dyrket her i 2026.

  • March 14 · 1 hr 54 min

    Iconic bass-line, ghanesisk stjernestøv og alt det fede!

    Du får leveret en solid omgang disco, funk og soul af den helt klassiske slags i den første del af udsendelsen. Det indbefatter en af funkens mest ikoniske baslinjer, nemlig Cheryl Lynn og nummeret Got To Be Real. Udover det skal vi også hylde den nyligt afdøde ghanesiske highlife-mester Ebo Taylor og i øvrigt andre superfede ghanesiske musikere, der var med til at elektrificere landets musikscene op igennem 60'erne og 70'erne. Vi er med andre ord tilbage i resten af verden med et brag af en udsendelse!

  • March 7 · 1 hr 54 min

    Kap Verde vinyl-special

    I denne udsendelse kan vi høre alle de plader, Jonas Visti har skrabet sammen på sin færd i det lille geniale land. På den første del af turen blev der udelukkende slukket håb om, hvorvidt det overhovedet var muligt at finde nogen vinyler på øerne, men det er jo ofte bare benzin på bålet for programmet, som ofte bare bliver endnu mere ihærdige for at finde frem til noget spændende musik. Det er mere fantastisk, ikke bare at finde en masse plader, men også at det var af så høj kvalitet og værdi, som det er tilfældet i denne udsendelse. Rigtig god fornøjelse med lytningen!

  • February 28 · 1 hr 54 min

    Santo Antão og den 90-årige ko-hvisker

    I denne udgave af Vistis Vinyler (næsten) direkte fra Kap Verde skal vi en tur til Santo Antão. Den største og vestligste ø i Afrika huser under 50.000 indbyggere, men rummer til gengæld nogle af de mest vilde og interessante musiktraditioner, vi længe har hørt. Vi skal blandt andet dykke ned i genren cola son jon, som har dybe rødder på øen - en intens trommebaseret musik- og danseform med et fysisk samspil mellem mand og kvinde i centrum. Musikken her er vokset ud af arbejderliv og natur, med tråde tilbage til både coladeira og mazurka, og er blevet formet af Santo Antãos særlige kreolske dialekt og stærke mundtlige tradition. Og så skal vi møde noget så fascinerende som cola boi - også kendt som aboio - en særlig type arbejdssang fra sukkerplantagerne, hvor man ganske enkelt sang for sine køer for at berolige dem og gøre dem mere produktive. Musik som arbejdsredskab. Musik som dyrevelfærd. Traditionen er i dag tæt på at forsvinde, men Jonas Visti har været så heldige at møde en af de sidste udøvere: den 90-årige Frederico José da Luz, som stadig bærer traditionen videre fra bjergskråningerne her på Santo Antão.

  • Jun 1, 2024 · 24 sec

    Hør flere afsnit af denne i DR Lyd

    Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.

Showing 1–19 of 19 episodes