Skip to content
Artwork for Verdens bedste film

Verdens bedste film

DR

Programmet hvor Nicolaj Kopernikus og gæster fra filmbranchen ser verdens bedste film. Og hvor mikrofonerne bliver tændt i det øjeblik rulleteksterne forlader det hvide lærred. Produceret for DR af Munck Studios København. Hør flere afsnit i DR Lyd
Play
  • 24 episodes
  • weekly
  • Avg 57 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Friday · 57 min

    Before sunset med Clint Ruben

    "Den bedste film handler om den bedste timing," siger skuespiller Clint Ruben om Richard Linklaters Before Sunset fra 2004, som han selv opdagede i gymnasiet. Filmen er den anden i Linklaters trilogi om Jesse og Céline og følger deres gensyn i Paris ni år efter deres første møde. I løbet af filmens 80 minutter følger vi de to i realtid, mens de går gennem Paris og vender de ni år der gået. Sammen med Nicolaj Kopernikus dykker Clint ned i skuespillet, lommefilosofien og filmens syn på romantik. For tror man på, at Jesse og Céline ender sammen, og siger svaret mon noget om, hvor romantisk man selv er? Produceret for DR af Munck Studios København.

  • August 28 · 57 min

    The Departed med Sofie Marie Kristensen

    "Hvis man ikke kan tåle at have en puls på 110 i to timer, så skal man ikke se den her film," siger Nicolaj Kopernikus til filmklipper Sofie Marie Kristensen, efter de sammen har set Martin Scorseses The Departed fra 2006. Særligt filmens intense klipning og de første 20 minutter har inspireret Sofie i hendes eget arbejde. Sammen dykker de ned i historien om to mænd, der kommer fra den samme verden, men ender på hver sin side af loven. For hvad afgør egentlig, hvilken vej vi tager i livet - og hvordan ender den ene som den gode og den anden som den onde? Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Sofie Marie Kristensen. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • August 21 · 57 min

    Flamberede Hjerter med Frederik Sølberg

    "Det er jo det vildeste trip down memory lane," siger Nicolaj Kopernikus, efter han sammen med filminstruktør Frederik Sølberg har genset Helle Ryslinges Flamberede hjerter fra 1986. Sammen vender de tilbage til 1980'ernes København og historien om den søgende sygeplejerske Henry, spillet af Kirsten Lehfeldt. Gensynet åbner for en samtale om de forskellige måder, vi mennesker er i verden på, og undervejs bliver de overraskede over, hvor mange lag der gemmer sig i en film, de begge husker med stor nostalgi. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Frederik Sølberg. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • August 14 · 57 min

    Barry Lyndon med Rasmus Heisterberg

    "Den er så konsekvent i sin skildring af den her menneskelige stræben efter status," siger manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg om Stanley Kubricks Barry Lyndon fra 1975. Filmen følger Redmond Barry, der forsøger at arbejde sig op gennem 1700-tallets europæiske aristokrati, men hvis jagt på status langsomt udvikler sig til en tragedie. Sammen med vært Nicolaj Kopernikus taler Rasmus om Barrys vej mod toppen, og hvordan han undervejs langsomt mister sin sjæl - men også om Stanley Kubricks kompromisløse filmsprog, de berømte scener optaget i skæret fra levende lys og filmens nærmest maleriske billeder. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Rasmus Heisterberg. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • August 7 · 57 min

    Brødrene Løvehjerte med Mads Langer

    "Jeg synes, det er en af verdens vigtigste fortællinger," siger musiker Mads Langer om Ole Hellboms filmatisering af Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte fra 1977. Historien om Jonathan og Tvebak, der efter døden genforenes i eventyrlandet Nangijala, sender Mads og vært Nicolaj Kopernikus ind i en samtale om rejsen fra dreng til mand, om forskellen på at møde verden fra et frygtsomt eller et kærligt sted, om livet efter døden og om, hvorfor Astrid Lindgrens fortælling stadig taler direkte ind i vores tid. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Mads Langer. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • June 26 · 57 min

    A Separation med Babak Vakili

    "Hvis jeg selv skulle skrive en film, så gad jeg godt, det var den her," siger manuskriptforfatter Babak Vakili til Nicolaj Kopernikus, efter de sammen har set den iranske film A Separation fra 2011. I filmen står et ægtepar midt i en skilsmisse, men da en række tilsyneladende små beslutninger udvikler sig til en voldsom konflikt, bliver spørgsmål om sandhed, skyld og moral vendt på hovedet. Babak hylder filmen for at være både ekstremt plotdrevet og dybt socialrealistisk, en kombination, som gør A Separation til hans bud på verdens bedste film. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Babak Vakili. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • June 19 · 57 min

    Russian Ark med Selma Sunniva

    "Efter slutningen er det, som om man forstår filmen baglæns. Jeg tror, det er derfor, den rammer så hårdt," siger en forbløffet Nicolaj Kopernikus til dagens gæst, filminstruktør Selma Sunniva. Alexandr Sokurovs Russian Ark fra 2002 gjorde et uudsletteligt indtryk på Selma, da hun første gang dykkede ned i filmens forunderlige univers af russisk historie, kunst og kultur. Filmen er berømt for at være optaget i én eneste ubrudt indstilling og tager seeren med på en drømmeagtig rejse gennem Vinterpaladset i Sankt Petersborg, hvor flere hundrede års russisk historie vækkes til live foran øjnene af seeren. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Selma Sunniva. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • June 12 · 57 min

    Romeo + Julie med Katrine Greis-Rosenthal

    "Den er virkelig eviggyldig," siger en tårevædet Katrine Greis-Rosenthal til Nicolaj Kopernikus, efter de sammen har set Baz Luhrmanns moderne fortolkning af Romeo + Julie. Filmen rammer Katrine lige hårdt hver gang, hun ser den, og hun oplever, at den giver plads til alle livets store følelser. Med Leonardo DiCaprio og Claire Danes i hovedrollerne genfortæller Baz Luhrmann Shakespeares klassiske kærlighedstragedie som en farverig, intens og dybt romantisk fortælling om ung kærlighed, familiekonflikter og skæbne. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Katrine Greis-Rosenthal. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • June 5 · 57 min

    Paradisets børn med Jesper Asholt

    "Hvor spiller de fantastisk, altså jeg er rystet," siger skuespiller Jesper Asholt til Nicolaj Kopernikus, efter de sammen har set den franske film Les Enfants du Paradis fra 1945. Jesper så filmen for første gang som 14-årig og beskriver den som sin absolutte yndlingsfilm. Filmen udspiller sig i 1800-tallets teatermiljø i Paris og følger den gådefulde Garance, som flere mænd forelsker sig i. Gennem kærlighed, jalousi og svigt udfolder der sig et storslået drama om mennesker, der længes efter lykken, men sjældent får den. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Jesper Asholt. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Mathias Pedersen, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • May 29 · 56 min

    Dead Man Walking med Pernille Fischer

    "Jeg så den i går, og alligevel rammer den mig igen i dag," siger en meget berørt Pernille Fischer til en ligeså berørt Nicolaj Kopernikus efter at have set filmen Dead Man Walking. Pernille synes, det er verdens bedste film, fordi hun er meget optaget af det godes kompleksitet og af, hvor svært det kan være at være et godt menneske. Filmen handler om en nonne, der besøger en dødsdømt mand i fængslet og langsomt lærer ham bedre at kende. Men jo tættere henrettelsen kommer, desto flere mørke sandheder begynder at komme frem. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Pernille Fischer. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • May 22 · 57 min

    Donnie Darko med Anna Juul

    "Jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg ved præcis, hvad den handler om - og samtidig er jeg så i tvivl," siger Nicolaj Kopernikus til manuskriptforfatter Anna Juul. Reaktionen kommer, efter at de sammen har set Donnie Darko fra 2001. Anna har taget filmen med, fordi hun normalt foragter ungdomsfilm og deres ofte banale problematikker, men Donnie Darko har en helt særlig og relaterbar plads hos hende - en film om en ung dreng, et flystyrt, en kæmpe kanin og en dommedag, der er på vej. Vært: Nicolaj Kopernikus Gæst: Anna Juul Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz Produceret for DR af Munck Studios København

  • May 15 · 56 min

    Drive med Morten Hee Andersen

    "Et filmdigt" kalder skuespiller Morten Hee Andersen filmen Drive af Nicolas Winding Refn, som han har taget med til Nicolaj Kopernikus. Filmen følger en stille stuntkører og flugtbilist i Los Angeles, hvis forsøg på at hjælpe sin nabo trækker ham ind i en brutal verden af kriminalitet. Filmens ikoniske soundtrack, æstetiske univers og Ryan Gosling som den ensomme Driver brændte sig fast i Morten i en helt særlig periode af hans liv. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Morten Hee Andersen. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • May 8 · 57 min

    En verden udenfor med Søren Sveistrup

    "Den her film, det er verdens største bromance film" siger forfatter og manuskriptforfatter Søren Sveistrup til Nicolaj Kopernikus, efter de har set The Shawshank Redemption (En verden udenfor) af Frank Darabont, som også ifølge IMDb er verdens bedste film. Søren har valgt filmen, fordi den har stor følelsesmæssig betydning for ham. Undervejs i samtalen dykker de ned i filmens religiøse spor og ser blandt andet nærmere på Andy Dufresne (Tim Robbins) som symbol på Kristus. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Søren Sveistrup. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • May 1 · 57 min

    Affektionsværdi med Janus Metz

    "Hvad fanden er vi her for, og hvad skal vi med den tid, vi er blevet givet?", siger filminstruktør Janus Metz til Nicolaj Kopernikus, efter de har set den spritnye, biografaktuelle film Sentimental Value (Affektionsværdi) af Joachim Trier. Han har taget filmen med, fordi den blev siddende i ham længe efter, han så den - et rørende generationsdrama om en aldrende instruktør (Stellan Skarsgård), der vil lave sin sidste film med sin datter i hovedrollen. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Janus Metz. Producer: Olivia Keblovszki. Redaktør: Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • April 24 · 56 min

    Bliktrommen med Morten Suurballe

    "En ret vanvittig film, for den er også sådan surrealistisk", er Nicolaj Kopernikus reaktion efter at have set den tyske film Bliktrommen som skuespiller Morten Suurballe har taget med. En film, hvor fortællingen opleves gennem den unge Oskars blik og hans stædige nægtelse af at vokse op i en verden præget af krig, hykleri og moralsk forfald. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Morten Suurballe. Redaktion: Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki, Rune born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • April 17 · 57 min

    The Broken Circle Breakdown med Kenneth Christensen

    "Jeg sidder med tårer i øjnene, og det gør du også", siger Kopernikus til skuespiller Kenneth Christensen, der har taget den belgiske film The Broken Circle Breakdown med. En film, hvor bluegrass-musikken pulserer af livsglæde, selvom den fortæller historien om et umage par, der mister deres datter til kræft. Vært: Nicolaj Kopernikus Gæst: Kenneth Christensen Producer: Olivia Keblovszki Redaktør: Rune Born Schwartz Produceret for DR af Munck Studios København

  • April 10 · 56 min

    Where Do We Go Now med Clara Dessau

    "Du har gjort mig så glad," siger Nicolaj Kopernikus til skuespiller Clara Dessau, der har vist ham Where Do We Go Now? - en film om en gruppe kvinder i en libanesisk landsby, der forsøger at forhindre religiøse konflikter. De er fuldstændig enige om, at filmens første ti minutter er så stærke, at selv hvis resten ikke havde holdt niveau, ville det stadig have været en god filmoplevelse. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Clara Dessau. Redaktion: Mathias Pedersen, Sarah Jürgens, Olivia Keblovszki & Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • April 3 · 57 min

    Himlen over Berlin med Nitesh Anjaan

    "To smoke, have coffee - and if you do it together, it's fantastic." Et citat, som filminstruktør og forfatter Nitesh Anjaan tog lidt for bogstaveligt som ung, men som stammer fra den film, han har taget med til Nicolaj Kopernikus: Himlen over Berlin. En film, der ifølge ham stiller de helt store spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, og som minder os om noget helt grundlæggende: at vi alle engang har været børn. Gennem historien om en engel, der inderligt længes efter at blive menneske. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Nitesh Anjaan. Producer: Olivia Keblovszki. Redaktør: Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • March 27 · 56 min

    Fat Girl med Emilie Thalund

    "Jeg havde en meget voldsom reaktion, de gange jeg har set den før" siger filminstruktør Emilie Thalund, der står bag den biografaktuelle film Vægtløs, til en tydeligt rystet Nicolaj Kopernikus. Hun har introduceret ham for Fat Girl, en kompromisløs coming-of-age-film med en slutning, der er svær at ryste af sig. Men for Emilie er det ikke kun chokket, der gør indtryk: det er en film, der rammer den unge pige, som stadig bor i hende. Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Emilie Thalund. Producer: Olivia Keblovszki. Klipper: Sarah Jürgens. Redaktør: Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

  • March 20 · 57 min

    Antichrist med Anders Refn

    "Jeg forstår egentlig godt, at den her film regnes for en af de mest provokerende, der nogensinde er lavet," siger Nicolaj Kopernikus, efter instruktør og klipper Anders Refn har vist ham Antichrist af Lars von Trier. Filmen fik flere til at besvime ved premieren i Cannes, og Refn ved om nogen, hvad den indeholder - han har nemlig selv klippet den. Han beundrer Trier for modet til at lave det, han kalder "måske ikke verdens bedste film, men verdens modigste". Vært: Nicolaj Kopernikus. Gæst: Anders Refn. Producer: Olivia Keblovszki. Redaktør: Rune Born Schwartz. Produceret for DR af Munck Studios København.

Showing 1–20 of 24 episodes