
Mental styrke: Sådan bliver du mere mental robust som atlet
Mental styrke er ikke noget, du bare har eller ikke har – det er noget, du kan træne. 🧠💪 I dette afsnit af Vejen til Succes tager Nicolai Zinck en samtale med Head Coach Kasper Hansen om, hvordan du bliver mere mentalt robust som atlet. Vi dykker blandt andet ned i forskellen på selvtillid, selvværd og mental styrke, hvordan du håndterer modgang, og hvordan du lærer at stole på dig selv – også når tingene ikke går som planlagt. Du får konkrete mentale værktøjer som selvsnak, visualisering, vejrtrækning og fokus samt inspiration til, hvordan du kan gøre mental træning til en fast del af din hverdag. For mental styrke handler ikke om aldrig at tvivle eller møde modgang. Det handler om, hvordan du reagerer, når det sker. Lyt med, og få inspiration til at træne din mentale styrke – både i træningen og i konkurrencen. Hvis du kan lide Vejen til Succes, så følg podcasten, og del gerne afsnittet med en træningsmakker. Har du spørgsmål eller forslag til emner, vi kan tage op, er du meget velkommen til at skrive til nz@optimumcoaching.dk eller kontakte os via Optimum Coachings sociale medier. God fornøjelse med Vejen til Succes! Medvirkende: Nicolai Zinck – Vært (Cykelcoach hos Optimum Coaching) Kasper Hansen – Gæst (Head Coach & grundlægger af Optimum Coaching)