Skip to content
Artwork for Under tøjet

Under tøjet

Politiken

Tøj er stof og syninger, men det er også fortællinger om, hvem vi er. Tanker og forestillinger, vi tit ikke deler med nogen. Hver uge banker portrætjournalist Gudrun Marie Schmidt på hjemme hos et fascinerende menneske for at tale om tøjets intime lag – og undersøge alt fra identitet, traumer, seksualitet og familiehistorie til lyst og skam. For måske er vi allermest blottede, når vi tager tøj på.

De første to afsnit af 'Under tøjet' kan høres alle steder. Derefter kan du lytte til nye afsnit ved at tegne et abonnement på Politiken Lyd. Hvis du allerede har det, eller er abonnent på hele Politiken, skal du bare downloade Politiken Lyd-appen og komme i gang. Det gør du i App Store eller Google Play. Hvis du endnu ikke har et Politiken Lyd-abonnement, kan du gå ind på politiken.dk/shop/lyd og prøve det i 3 måneder for 99 kr. 

Play
  • 7 episodes
  • Avg 19 min
  • English
  • August 5 · 1 min

    Jacob Haugaard: »I dag er jeg jo en original – men det var fandeme nedsættende at være en original, da jeg var barn« (PREMIUM)

    Da skuespiller Jacob Haugaard var barn, var der ikke rigtigt nogen, der forstod ham. Eller så ham. Dette tænkende, talende vandfald med bevidstheden fuld af indfald, tanker og historier. Han fik nul i alting i skolen, selv om han er pissegodt begavet. Blev drillet og hængt op i taskestativerne. Og valgt til sidst til sport. Han var nok også lidt »forstyrret«, siger han selv. Og så blev han misbrugt af en onkel, når han var hjemme på Færøerne. Men da han var tolv-tretten år gammel, besluttede han sig for, at han ville være berømt. I dag bor han på en herregård med 1.600 kvadratmeter bolig indrettet med kunst og krystallysekroner og guldspejle og kronhjorte. Og i dag elsker Jacob Haugaard tøj, der gør, at alle kan se ham. Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere 'Under tøjet' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af 'Under tøjet' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 29 · 2 min

    Hvorfor er det egentlig dejligt, at folk kigger på Tine Høeg? (PREMIUM)

    Forfatter Tine Høeg er den, der altid har festens vildeste kjole på. Hun elsker skønhed, og hun kan godt lide at blive set og bemærket. Og det er der ikke noget dårligt i, siger hun. Selv om det er noget, hun har skullet finde ud af. At det er okay at være sådan. Hun elsker at være for meget i tøjet. Er hun for lidt, føler hun, at hun svigter sig selv. For opsigtsvækkende tøj bringer næsten altid noget sjovt med sig, siger hun. Som når hendes mand finder vintagetøj til hende på loppemarkeder og byttehylder – og cirka én gang om måneden går modeshow for hende derhjemme, så hun kan vælge det tøj, hun gerne vil have. Men hvorfor er det egentlig dejligt, at folk kigger på Tine Høeg? Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere 'Under tøjet' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af 'Under tøjet' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 22 · 1 min

    Rasmus Bruun: »Min far var alkoholiker. Jeg tror, min mor sad med hjertet oppe i halsen, når vi tog derover« (PREMIUM)

    Skuespiller, satiriker og podcastvært Rasmus Bruun skal være passende. Hver ting til sin tid. Han vil ikke stikke ud. Selv om han egentlig ofte igennem sit liv har følt, at han har gjort netop det. Rasmus Bruun voksede op som viceværtens søn i de fine engelske rækkehuse i Klampenborg. Med en far, der gik rundt med opsigtsvækkende cowboyhatte i den vildfarelse, at han var cowboy. En far, som sønnen måtte besøge oppe i Thy blandt tomme flasker, en dement farmor og en skizofren onkel. Det taler portrætjournalist Gudrun Marie Schmidt med ham om i femte afsnit af Politikens nye podcast ’Under tøjet’. Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere 'Under tøjet' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af 'Under tøjet' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 15 · 3 min

    Zinnini Elkington kan ikke overskue at være nystrøget hele tiden (PREMIUM)

    Instruktør og manuskriptforfatter Zinnini Elkington er en stjerne i dansk film. En voksen kvinde på 37. Og kunstnerisk leder på højt niveau. Men når hun tager tøj på, kan hun godt lide at forklæde alt det voksne. Så holder hun fast i sit indre barn. Og sin naivitet. For naivitet og nysgerrighed er vejen til visdom. Og hvis folk aflæser hende som en sød skolepige, så kan hun også drage fordel af, at de opfatter hende som ufarlig. Zinnini Elkington er også et menneske, der tænker virkelig hurtigt og sanser alting meget stærkt. Så har hun en for glat sok på, så går al hendes energi til det ene sanseindtryk, at sokken glider rundt nede i hendes sko. Det er en forstærket oplevelse af verden, som hun har været nødt til at lære at håndtere. Det taler portrætjournalist Gudrun Marie Schmidt med hende om i fjerde afsnit af Politikens nye podcast ’Under tøjet’. Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere 'Under tøjet' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af 'Under tøjet' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 10 · 3 min

    Phillip Faber har altid længtes efter høre til (PREMIUM)

    Dirigent og komponist Phillip Faber har på en måde altid været ældre, end han er. Selv hans tøj løsriver sig fra tiden. De højtaljede bukser med læg og opsmøg søger tilbage til dengang, hvor folk sagde De til hinanden, indtil de blev dus – og hvor folk lagde mærke til den bevægelse, der sker, når vi nærmer os hinanden som mennesker. Phillip Faber blev landskendt, da han var vært på morgensang på DR under corona. De udsendelser har han svært ved at se selv i dag, for han synes selv, at han er alt for pæn. Og alt poleret. Men han ér faktisk slet ikke så pæn, Phillip Faber. Og så er han formet af en opvækst, hvor han har taget meget ansvar. For det var der brug for. Så det gjorde han. Det taler portrætjournalist Gudrun Marie Schmidt med ham om i trejde afsnit af Politikens nye podcast ’Under tøjet’. Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere 'Under tøjet' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af 'Under tøjet' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 1 · 59 min

    Line Knutzon har meldt sig ud af selvhadskulturen

    Da dramatiker og forfatter Line Knutzon var ung, kunne man være punker, flipper, disker – eller ’ingen’. Og hun blev ingen. Stod lidt udenfor og kiggede ind på de andre. Som voksen har hun fundet sit sæt. En form for uniform, hun føler sig tryg i – gerne i ens, mørkeblå farver, så det hele bliver dæmpet lidt ned. Så der ikke er noget ved tøjet, der peger på noget. Der er en ensomhed i at stå udenfor »dameklubben«, som hun kalder dem, der shopper sammen og fletter hår og piller i hinanden, lidt som aber. På den anden side har hun også bare truffet et valg: Hun har meldt sig lidt ud af selvhadskulturen. Det taler portrætjournalist Gudrun Marie Schmidt med hende om i andet afsnit af Politikens nye podcast ’Under tøjet’. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 24 · 1 hr 5 min

    Claes Bang er for smuk

    Skuespiller Claes Bang er usædvanligt smuk. Han er forfængelig. Og han køber meget tøj. Så meget, at hans psykolog mener, der er tale om et misbrug. Og den slags har han ikke fra fremmede, for faren var alkoholiseret. Og muligvis også sexafhængig. Men hvad er det, Claes Bang dulmer? Og hvorfor har han brug for at se ud, som om han har styr på alting? Når han i virkeligheden lever med en indre uro – og med en enorm følsomhed, der får ham til at gå registrerende rundt i verden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–7 of 7 episodes