
FODBOLDAGENTEN: Jeg tror, det bliver EKSTREMT her til sidst! | SPILLET BAG SPILLET - Episode 10
Transfervinduet går ind i sine sidste hektiske dage, og i denne udgave af Spillet bag spillet kommer vi helt tæt på, hvordan det egentlig foregår bag kulissen, når deadline nærmer sig. Vært Maya Westander har fodboldagent Mads Bach Lund med på en forbindelse, mens transferjournalist Farzam Abolhosseini er med i studiet. Telefonerne gløder, presset stiger, og handler kan opstå helt frem til de sidste minutter. Hvorfor bliver så mange handler først gennemført til sidst? Hvor meget bluffes der i forhandlingerne? Og hvor sent kan en helt ny transfer egentlig nå at blive gennemført? Mads Bach Lund fortæller blandt andet om dage med over 100 opkald, bevidst at trække tiden i forhandlinger og om den desperation, der kan få både principper, etik og moral til at ryge i transfervinduets sidste dage. Vi kommer også omkring nogle af de mest bizarre oplevelser fra transfermarkedet, lægetjek, klausuler, Deadline Day og livet som agent, når 10-15 mulige handler stadig kan være i spil. Relevante links Læs de seneste nyheder her Følg os på Instagram Se vores seneste video-content på YouTube
- Transcript


















