Skip to content
Artwork for Sygeplejersken
EducationHealth & FitnessMedicineSociety & CulturePhilosophy

Sygeplejersken

Dansk Sygeplejeråd

Her får du lyd på dit fagblad, så du kan lytte til dine kolleger og dit fag uanset hvor i verden, du er. I Sygeplejerskens podcast tager vi fat på etiske dilemmaer, personlige oplevelser og spændende hjørner af sygeplejen.

Play
  • 20 episodes
  • Avg 24 min
  • Danish
  • June 29 · 21 min

    Forskeren fortæller: Indlæggelse eller ej?

    Hvad er det egentlig, de der kommunale akutteams kan? Det satte sygeplejerske og seniorforsker Maria Kjøller Pedersen sig for at undersøge for nogle år siden - før politikerne i forbindelse med sundhedsreformen besluttede, at ansvaret for de kommunale akutteam som udgangspunkt skal overgå til regionerne. Der er nu evidens for, at de er eminente til at forebygge unødige indlæggelser og kvalificere de nødvendige – hvordan er beskrevet mere detaljeret i peer review artiklen ”Indlæggelse eller ej? En Mixed Methods-Analyse af Akutteams’ Effektivitet og Udfordringer”, som blev bragt i Sygeplejersken nr. 1, 2026. www.dsr.dk/pr-sy012026 Maria Kjøller Pedersen håber nu, at politikere og beslutningstagere vil inddrage den evidensbaserede viden deres aktuelle arbejde med at implementere sundhedsreformen. Hør mere om Maria Kjøller Pedersen og hendes forskerkollegers fund om kommunale akutteams vigtige rolle i denne episode af Forskeren fortæller. Medvirkende: Maria Kjøller Pedersen, MPH, ph.d. og seniorforsker, Forskningsenheden, Nordsjællands Hospital. Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd  Interview og tilrettelæggelse: Christina Sommer Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen  Musik: Upright Music 

  • April 14 · 35 min

    OK26: Stor sejr og undren over fritvalg

    Den digitale stemmeboks er åben. Du kan om den nye overenskomstaftale, OK26, som Dansk Sygeplejeråds forkvinde har været med til at forhandle på plads. I den her podcast svarer Dorthe Boe Danbjørg på spørgsmål fra to regionale sygeplejersker og forklarer overvejelser bag en række af resultaterne fra forhandlingerne. Med primært fokus på fritvalgsordningen og de ændringer i vagttilægget, som gør, at ubelastede timer i rådighedsvagter fra vagtværelse fremover vil tælle med i opgørelsen af de 300 timer, der udløser det særlige vagttillæg. Lyt med og husk, at du kan stemme om overenskomsten til og med den 20. april. Og at du kan finde seneste nyt om OK26 lige her: dsr.dk/ok26 Medvirkende: Sophie Møller Andersen, sygeplejerske på intensivafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og TR, Lise Annette Raaschou-Nielsen, anæstesisygeplejerske på Hvidovre- og Amager Hospital, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen  Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen  Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen  Musik: Upright Music 

  • April 13 · 37 min

    OK26: Fokus på fritvalg og den nye kompetencefond

    Hvis du vil blive lidt klogere på indholdet af den nye overenskomst på det kommunale område, så lyt med her. To kommunale sygeplejersker har taget ris, ros og spørgsmål med i podcaststudiet til Dansk Sygeplejeråds forkvinde, der kommenterer og svarer efter bedste evne. Der er fokus på fritvalgsordningen og den nye kommunale kompetencefond, hvorfra der kan søges midler til faglig opkvalificering og uddannelse. Men der bliver også vendt andre elementer fra den overenskomst, der nu kan stemmes om. Lyt med og husk, at du kan stemme om overenskomsten til og med den 20. april. Og at du kan finde seneste nyt om OK26 lige her: dsr.dk/ok26 Medvirkende: Mette Schlichter, FTR i Københavns Kommune, Ea Hammer-Petersen, FTR i Ballerup Kommune, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen  Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen  Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen  Musik: Upright Music 

  • March 12 · 18 min

    OK26: Pensionen stiger efter specielle forhandlinger

    To ud af tre overenskomster er skrevet under, efter de specielle forhandlinger landede på det kommunale område tirsdag den 10. marts. Det betyder blandt andet et procentpoint mere i pension til sygeplejerskerne. Fra 15 pct. til 16 pct. på det kommunale område. Og 14 pct. til 15 pct. på det regionale område. Nogle er glade for stigningen. Andre synes, at det er for lidt. Og en sygeplejerske spørger Dorthe Boe Danbjørg om Dansk Sygeplejeråds pensionsambitioner på den lidt længere bane. I podcasten forholder forkvinden sig også til et tillæg, der har fyldt i forhandlingerne. Husk, at du kan finde seneste nyt om OK26 lige her: dsr.dk/ok26 Podcasten er optaget onsdag d. 11. marts 2026. Medvirkende: Katrine Buhl Jeppesen, sygeplejerske i Københavns Kommune, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen  Interview: Lars Jørgensen Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen  Lydredigering og grafik:  Mathias Nygaard Justesen  Musik: Upright Music 

  • March 9 · 14 min

    Kvinde, kend din sygdom

    I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag sætter fagbladet Sygeplejersken fokus på kvinders sundhed. Kvindespecifikke sygdomme er nemlig blevet overset i årtier. Det fortæller sygeplejerske, forsker og sexolog Maria Stevenson, som har beskæftiget sig med kvinders krop og sundhed i mange år. Men nu sker der noget mærkbart på området - politisk og i forskningsmiljøet. SVM-regeringen har afsat 160 mio. kr. til et nationalt center for forskning i kvinders sundhed. Husk, at du altid kan læse i Sygeplejerskens nye tema: https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2026-nr-1/tema-kvindesygdomme-overses-i-aarevis/ Medvirkende: Maria Stevenson, projektsygeplejerske på OUH og sexolog, og indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V). Tilrettelægger og vært: Mathilde Nyfos Ebbesen Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen og Lotte Havemann Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen  Musik: Upright Music 

  • March 3 · 14 min

    OK26: Børnepakke og mere balance i ny aftale

    Mere fleksibilitet og balance mellem arbejds- og familieliv for sygeplejerskerne. Det er den effekt, som den nye overenskomst på det regionale område meget gerne skal have på sigt. Det siger Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, efter hun mandag den 2. marts kunne præsentere en ny aftale. I podcasten forholder hun sig også sig til den overordnede ramme og de forhandlinger, der stadig mangler, inden den endelige overenskomst er på plads. Husk, at du kan finde seneste nyt om OK26 lige her: dsr.dk/ok26 Podcasten er optaget mandag d. 2. marts 2026. Medvirkende: Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen  Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen  Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen  Musik: Upright Music 

  • February 26 · 17 min

    OK26: Lønstigning og frit valg til kommunale sygeplejersker

    9,2 pct. Plus 0,2 pct. i en såkaldt teknisk korrektion. Altså en økonomisk ramme på 9,4 pct. i de kommende tre år. Sådan landede den nye overenskomst på det kommunale område, som kommer til at give en lønstigning til kommunale sygeplejersker, der overstiger den forventede inflation. Altså en reel stigning i de kroner og ører, som kommunale sygeplejersker får til rådighed. Derudover indeholder aftalen også en fritvalgsordning og barns tredje sygedag. Hør Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, fortælle om aftalen i denne podcast, som er optaget onsdag den 25. februar, umiddelbart efter overenskomsten blev præsenteret på et pressemøde i KL. Lyt med og husk, at du kan finde seneste nyt om OK26 lige her: dsr.dk/ok26 Medvirkende: Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen Musik: Upright Music

  • February 13 · 18 min

    OK26: Aftale for statsansatte og udsigt til lange forhandlinger

    Den første overenskomst er landet ved OK26. Aftalen, som er resultatet af de generelle overenskomstforhandlinger på statens område, sikrer statsansatte sygeplejersker en reallønsstigning og mere fleksibilitet og indflydelse på arbejdslivet – bl.a. med en fritvalgsordning og barn tredje sygedag. Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, vurderer resultatet og gør sig klar til de afsluttende forhandlinger på det regionale og kommunale område. Hun har fundet soveposen frem, for nu skal der forhandles igennem. Og så runder vi også et omdiskuteret tillæg for rådighedsvagter i denne podcast. Podcasten er optaget fredag d. 13. februar 2025. Lyt med og husk, at du kan finde seneste nyt om OK26 lige her: dsr.dk/ok26 Medvirkende: Helle Lindberg Emarati, journalist på Sygeplejersken, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen Musik: Upright Music

  • February 6 · 20 min

    OK26: Tæt på forhandlingerne og et krav om karriereveje

    OK26 er i fuld gang. De overenskomstforhandlinger, som betyder noget for dig, din løn og dit arbejdsliv som sygeplejerske. I denne episode tager vi en status på forhandlingerne med forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, mens vi også zoomer ind på karriereveje og vender en ny afgørelse, der siger, at offentlige overenskomster er i strid med EU-reglerne for deltidsansatte. Podcasten er optaget den 5. februar 2026. Husk, at du kan finde de seneste nyheder om OK26 på dsr.dk/ok26 Medvirkende er Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og Lars Jørgensen, journalist på fagbladet Sygeplejersken. Vært: Michael Ørtz Christiansen Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen Foto: Anton Kjøller Alexandersen Musik: Upright Music

  • January 12 · 14 min

    Sara forebygger med "sygt god" uddannelse

    Sygeplejerske Sara Østergaard har taget en uddannelse, som ifølge Dansk Sygeplejeråd er en af nøglerne til at styrke det nære sundhedsvæsen og nå regeringens ambition om at forebygge 70.000 indlæggelser. Hvorfor? Fordi den ifølge Dorthe Boe Danbjørg er "sygt god". Det uddyber forkvinden og Sara Østergaard i denne podcast, der retter fokus mod en af anbefalingerne fra det sundhedspolitiske udspil 'Sygeplejersker for et sundere samfund'. Interviews: Anton Kjøller Alexandersen, Mathilde Nyfos Ebbesen og Michael Ørtz Christiansen Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Redigering: Anton Kjøller Alexandersen og Mathias Nygaard Justesen Grafik: Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Lone Schaumann Musik: Lydtryk

  • Dec 18, 2025 · 24 min

    OK26: Kravene er på bordet

    Så er det tid. Der skal forhandles nye overenskomster. I løbet af foråret 2026 skal der nemlig lande en ny overenskomst for knap 65.000 sygeplejersker ansat i det offentlige. Og hvad kan de så forvente? Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Dansk Sygeplejeråds forkvinde og OK26-chefforhandler, Dorthe Boe Danbjørg, uddyber kravene, forventningsafstemmer og tager dig med ind i forhandlingsrummet. Og så fortæller hun også, hvorfor hun har fundet sin sovepose frem. Podcasten er optaget den 17. december 2025, dagen efter man udvekslede krav med arbejdsgiverne. Vært: Michael Ørtz Christiansen Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Anton Kjøller Alexandersen Foto: Marcus Emil Christensen Musik: Upright Music

  • Nov 17, 2025 · 18 min

    Sundhedsplejersken Helle kan få børnene tilbage i skole

    Omkring 52.000 børn lider af skolevægring, og der er netop blevet afsat 120 mio. kr. på finansloven til at gøre noget ved det. Millionerne skal blandt andet bruges til at indsamle viden om problemet, men på en skole på Nørrebro i København har de allerede fundet en metode, der virker så godt, at man har kopieret den på en række andre skoler. Det fortæller skolelederen og skolens sundhedsplejerske om i denne podcast, hvor Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, også argumenterer for, at sundhedsplejersker med en tidlig og forebyggende indsats generelt kan være med til at skabe et sundere samfund. * Interviews: Anton Kjøller Alexandersen, Mathilde Nyfos Ebbesen og Michael Ørtz Christiansen Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Redigering: Lone Schaumann og Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Lone Schaumann Musik: Lydtryk

  • Nov 10, 2025 · 17 min

    APN-sygeplejerske giver Kim ro til at leve sit liv

    Det kan være svært at holde styr på sit eget sygdomsforløb, hvis man ikke er vant til at navigere i et til tider komplekst sundhedsvæsen. Især hvis dele af ens hjerne er sat ud af drift, og hukommelsen er svækket, som for eksempel er tilfældet for 65-årige Kim Kirkeby. Heldigvis samler APN-sygeplejersken Anne Sofie Jacobsen trådene for ham, så han ikke skal bruge alle sine kræfter på at holde styr på sin sygdom. Det fortæller APN-sygeplejersken og Kim selv om i denne podcast, hvor Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, også fortæller, hvorfor hun ser APN-sygeplejersker som en central del af svaret på, hvordan vi undgår unødvendige indlæggelser og mindsker ulighed i sundhed. Interviews: Anton Kjøller Alexandersen, Mathilde Nyfos Ebbesen og Michael Ørtz Christiansen Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Redigering: Lone Schaumann og Mathias Nygaard Justesen Grafik: Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Lone Schaumann Musik: Lydtryk

  • Sep 22, 2025 · 16 min

    Sygeplejersker for et sundere samfund - DSR lancerer sundhedspolitisk udspil

    Dansk Sygeplejeråd er kommet med et nyt sundhedspolitisk udspil. Det hedder "Sygeplejersker for et sundere samfund" og kommer med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi løfter sundhedsvæsenet og når regeringens ambition om at forebygge 70.000 unødvendige indlæggelser. Hvordan? Og hvorfor kommer udspillet nu? Det er nogle af de spørgsmål, Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, svarer på i denne podcast. Vært: Michael Ørtz Christiansen Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Lone Schaumann Musik: Lydtryk

  • Aug 4, 2025 · 30 min

    Forskeren fortæller: Sådan lykkes tværfaglige teams i kommunerne

    Det startede med en undren og tanken "nogen burde gøre noget". Sygeplejerske og lektor og phd Lisbeth Aaskov Falch havde undervist et hold sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og en enkelt pædagog på et sundhedsfagligt diplommodul med fokus på tværfaglig koordinering i kommunerne. Fælles for faggrupperne var, at de alle så potentiale i det tværfaglige, men de havde også bekymringer - og flere følte sig endda utilstrækkelige. Lisbeth Aaskov Falch blev den, der gjorde noget, for oplevelserne på kurset endte med at blive til forskningsprojektet "Tværfaglighed og faglighed i hjemmeplejen". Det var dels et litteraturstudie og dels et feltstudie i tre forskellige kommuner med hovedfokus på hvilke udfordringer og fordele der er for især sygeplejerskerne i de tværfaglige teams - for tværfaglige teams er kommet for at blive. Medvirkende: Lisbeth Aaskov Falch, sygeplejerske og lektor, ph.d., MHH, Center for Sygepleje på Professionshøjskolen Absalon Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd  Interview og tilrettelæggelse: Christina Sommer Teknik og redigering: Lone Schaumann  Redaktør: Lone Schaumann  Musik: LYDTRYK Grafik: Andreas Normann  / Mathias Nygaard Justesen  Læs mere om Lisbeth Aaskov Falchs forskning og anden relevant litteratur: Falch, L. A. (2025). Tværfaglighed og faglighed i hjemmeplejen. I: B. Hørdam og Hundborg, S. (red). Hospital i hjemmet 1 og 2. Munksgaard. Falch, L. A., & Haastrup, L. (2024). Tværfaglige teams i ældreplejen - mellem tværfaglighed og fagfaglighed: - afrapportering af forskningsprojektet ”Tværfagligt samarbejde i nye organisationsformer – faglighed og fagidentitet” (HOVEDRAPPORT). Viden på Tværs. https://vpt.dk/hjemmepleje/ny-forskning-saadan-lykkes-tvaerfaglige-teams. Falch, L. A. & Haastrup. L. (2024). The professionals’ voice matters: – a cultural-theoretical and discourse-analytical exploration of the relationship between the organization of home care in interdisciplinary teams and the roles of professionals, professionalism, professional identity, and collaboration. Praxeologi - et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker, 6, Artikel e4092 https://doi.org/10.15845/praxeologi.v6.4092. Falch, L. A. Husk nu at lytte til fagprofessionelles brok. Debatindlæg i Seniormonitor, 27. juni 2025. Debat: Husk nu at lytte til fagprofessionelles brok.

  • Jul 21, 2025 · 29 min

    Forskeren fortæller: Bedre søvn uden medicin

    Hvordan hjælper man mennesker med psykisk sygdom til bedre søvn – uden medicin? I denne episode møder du sygeplejerske Mette Kragh, der skrev ph.d. om vågenterapi og i 2019 var med til at udvikle et banebrydende, non-farmakologisk søvnbehandlingstilbud i Psykiatriens Hus i Aarhus. Her får udvalgte patienter skræddersyede forløb i seks moduler med bl.a. søvndagbog, undervisning i søvnhygiejne og kognitive teknikker, lysterapi og eksponering for dagslys. Hør historien om at føre forskning ud i praksis – og hvordan målrettet søvnbehandling kan gøre en verden til forskel. Medvirkende: Mette Kragh, Klinisk sygeplejespecialist, forsker, ph.d., Psykiatriens Hus & Forskningsenheden, Afdeling for Depression og Angst. Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd  Interview og tilrettelæggelse: Maja Anna Rasmussen Redigering: Maja Anna Rasmussen / Mathias Nygaard Justesen   Redaktør: Lone Schaumann  Musik: LYDTRYK Grafik: Andreas Normann  / Mathias Nygaard Justesen  Læs mere om forskningen og projektet: God søvn er sygepleje | dsr.dk Non-farmakologisk søvnbehandling reducerer søvnproblemer hos psykiatriske patienter | dsr.dk Efficacy of a Transdiagnostic Sleep and Circadian Intervention for Outpatients With Sleep Problems and Depression, Attention Deficit Disorder, or Bipolar Disorder: A Randomised Controlled Trial - Kragh - Journal of Sleep Research - Wiley Online Library

  • Jul 7, 2025 · 31 min

    Forskeren fortæller: Sårbare stemmer er vigtige

    Sårbare stemmer skal være en del af forskning og skal involveres. Ved at inddrage de patienter, som selvskader, kan man forbedre patientforløbene og sikre, de ikke falder mellem to stole i sundhedssystemet. Det er målet med et forskningsprojekt, som lige nu foregår i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital. Christina Østervang, der er b.la. er faglig leder for akademiet for akutsygepleje på fællesakutmodtagelsen på OUH, har med brugerdrevet forskning sat sig for at forbedre patientforløbene for dem, der selvskader. I sin forskning har hun afholdt flere workshops og stået stejlt på at få patientgruppen helt ind i projektets maskinrum. Det er lykkedes, og man er lige nu ved at teste én ud af to løsningsmodeller til gavn for patienter og personale. Vi møder hende på Fælles Akutmodtagelse FAM i Odense. Medvirkende: Christina Østervang, adjunkt ved Forskningsenhed for Akutmedicin på SDU og faglig leder for akademiet for akutsygepleje på fællesakutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, og Anja Frederiksen, social- og sundhedsassistent, Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense. Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Interview og tilrettelæggelse: Anton Kjøller Alexandersen Redigering: Anton Kjøller Alexandersen / Mathias Nygaard Justesen Redaktør: Lone Schaumann Musik: LYDTRYK Grafik: Mathias Nygaard Justesen Illustration: Andreas Normann Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 eller Livsliniens rådgivning på www.livslinien.dk Læs mere om forskningen og projektet: Improved Mental Health Support for Patients With Self-Harm Injuries in the Emergency Department: Design and Development of a Future Patient Care Pathway: Improved Mental Health Support for Patients With Self‐Harm Injuries in the Emergency Department: Design and Development of a Future Patient Care Pathway - Østervang - 2025 - International Journal of Mental Health Nursing - Wiley Online Library Pathways and transitions for patients admitted to an emergency department after self-harming events: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38500171/

  • Apr 1, 2025 · 37 min

    En uddannelsesreform med potentiale

    Hvordan kan sygeplejerskeuddannelsen blive bedre, når den samtidig bliver kortere? Det – og en hel andet – bliver vendt i denne udgave af Sygeplejersken Aktuelt. Fokus er særligt på praktikdelen, som kommer til at fylde forholdsvis mere på den kortere uddannelse. Og på de såkaldte uddannelseshospitaler, der i reformen bliver nævnt som en vej til bedre praktikforløb. Og så slutter de tre deltagere af med at give uddannelsesreform en karakter. Både på den gamle og nye skala. * Deltagere: Naja Louise Caben, klinisk underviser på Amager Hospital, Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Redaktør: Lone Schaumann Musik: Premium Beat Grafik: Mathias Nygaard Justesen

  • Mar 28, 2025 · 34 min

    Overgangsalder – er det til at arbejde med?

    Søvnproblemer, nedtrykthed og koncentrationsbesvær. Nye tal fra undersøgelsen ”Overgangsalder på arbejdsmarkedet” viser, at overgangsalderen påvirker arbejdslivet for 2 ud af 3 af kvinder i sundhedsfaglige fag. Journalist Dorte Mosbæk har taget initiativ til undersøgelsen, som er udført i samarbejde med rådgivningsfirmaet DISCUS og Din Sundhedsfaglige A-kasse/DSA med støtte fra Velliv Foreningen og blandt andet bygger på i alt 3.831 besvarelser fra kvinder i målgruppen, heraf fra cirka 3.300 medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse/DSA. Undersøgelsen, der er lavet blandt kvinder i alderen 45-55 år, viser også at: Næsten hver femte har overvejet at skifte job pga. gener, mens knap 6 pct. har gjort det af den årsag eller overvejende af den årsag. Knap en tredjedel har undladt at søge nye arbejdsopgaver. Over en fjerdedel har undladt at søge mere ansvar på jobbet. I denne udgave af Sygeplejersken Aktuelt er vært Michael Ørtz Christiansen derfor gået i studiet med journalist Dorte Mosbæk og Dansk Sygeplejeråds 2. næstforkvinde Kristina Robins for at tale om undersøgelsen og hvad der kan gøres for at afhjælpe arbejdende kvinder i overgangsalderen bedst muligt. Deltagere: Journalist Dorte Mosbæk og Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Redaktør: Lone Schaumann Musik: Premium Beat Grafik: Mathias Nygaard Justesen

  • Feb 24, 2025 · 32 min

    Et usædvanligt tillæg: Hvordan skal vi håndtere det?

    Under OK24-forhandlingerne blev funktionstillægget til "den erfarne kliniske sygeplejerske" født. Et tillæg på 1.089 kr. pr. måned, som har givet anledning til en del diskussion, da det lidt usædvanligt er op til lederen at vurdere, om medarbejderen er i betragtning til at få tillægget. Efter lange forhandlinger er Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner blevet enige om en række vejledende kriterier, leder og sygeplejerske skal navigere efter. Tillægget og de medfølgende kriterier er blevet mødt med bekymring blandt sygeplejerskerne. Den bekymring bliver luftet og delt med Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, i denne podcast. * Deltagere: Birgitte Lind Amdisen, distriktssygeplejerske i ADHD-teamet og Team for Vurdering og Udredning (TVU) i Viborg og TR samt AMiR, Lars Elbrandt, FTR på Nordsjællands Hospital, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen Klipper: Anton Kjøller Alexandersen Redaktør: Lone Schaumann Musik: Premium Beat Grafik: Mathias Nygaard Justesen

Showing 1–20 of 20 episodes