Skip to content
Artwork for Syd for Sahara

Syd for Sahara

RADIO IIII

Afrika er ikke landet, alle børn kender, men tværtimod kronisk underdækket i danske medier. Det laver Syd for Sahara om på. Vært og Afrika-journalist Oscar Rothstein dykker ned i tidens vigtigste afrikanske begivenheder og tendenser og viser, hvorfor vi bliver nødt til at forstå Afrika, hvis vi vil forstå det 21. århundrede.

Syd for Sahara er produceret i samarbejde med det undersøgende medie Danwatch.

Play
  • 22 episodes
  • weekly
  • Avg 32 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Wednesday · 33 min

    Alle vil omlægge bistand til business - men hvordan?

    I denne uge afvikles Nordic-African Business Summit i København. Syd for Sahara benytter anledningen til at gøre status på arbejdet, der bliver gjort for at omlægge bistand til business. I studiet er Charles Kinga, en af kræfterne bag Nordic-African Business Summit og Afrika-chef for TechBBQ. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 19 · 31 min

    Dangotes olierevolution

    I årevis har Nigeria forsømt at udnytte det fulde potentiale af sine bugnende olieressourcer. Det er et gigantisk nyt olieraffinaderi bygget af rigmanden Aliko Dangote ved at lave om på. Råvareanalytiker i Danske Bank, Jens Nærvig Pedersen, gæster Syd for Sahara til en samtale om en sand revolution af Nigerias famøse oliesektor. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 12 · 31 min

    Kryds i kobberland

    I morgen skal zambianerne vælge en ny præsident, og i den forbindelse sender fra Syd for Sahara fra hovedstaden Lusaka. Journalist og Zambia-kender Buster Emil Kirchner er gæst og diskuterer valgets tematikker og den politiske kultur i landet sammen med vært Oscar Rothstein. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 5 · 32 min

    Ingen hører Somalia skrige

    Antallet af børn, der er i behandling for alvorlig underernæring hos Red Barnet i Baidoa i det centrale Somalia, er næsten tredoblet på bare seks måneder. En kaskade af katastrofer rammer lige nu somalierne, der synes at være fanget i noget nær permanent undtagelsestilstand. Afrika-chef for Red Barnet, Jakob Eilsøe Mikkelsen, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 29 · 31 min

    Det danske bidrag til apartheid-regimets fald

    Da Danmark som det første land i den vestlige verden i 1986 vedtog et boykot af Sydafrika, skete det efter årelangt pres fra en række danskere, der havde kastet sig helhjertet ind i kampen mod apartheid. Alle disse danskere havde et kristent udgangspunkt og var organiseret i kirkelige organisationer. I en ny bog fortæller journalist og historiker Simon Ankjærgaard deres historie. Forfatteren er gæst i dagens program. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #50
    July 22 · 29 min

    Afkoloniseringen er stadig i gang

    I 2018 viste en rapport bestilt af Frankrigs præsident Emmanuel Macron, at 90% af Afrikas samlede kulturarv befinder sig uden for kontinentet. Siden har spørgsmålet om tilbagelevering af værker og artefakter fragtet ud af Afrika under kolonialismen været heftigt debatteret. Hvorfor betragtes tilbageleveringen af værdifuld kulturarv som et eksistentielt spørgsmål flere steder i Afrika? Det svarer kunstforsker Vibe Nielsen på i dagens afsnit. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 15 · 34 min

    Kokainkongen i Sierra Leone

    De seneste år har den hollandske kokainkonge Jos Leijdekkers opholdt sig i vestafrikanske Sierra Leone, hvor han plejer tæt kontakt til den absolutte elite i landet, herunder præsident Julius Madaa Bios familie. Leijdekkers er idømt lange fængselsstraffe in absentia i både Holland og Belgien, men ingen af dem kan få ham udleveret fra Sierra Leone. Undersøgende journalist Magnus Boding er gæst. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #48
    July 8 · 30 min

    Megabyernes kontinent

    I de næste knap 25 år - frem mod 2050 - får Afrika én milliard nye borgere. 80 procent af denne befolkningsvækst vil ske i afrikanske byer. I dagens Syd for Sahara skal vi blive klogere på den massive urbanisering i de afrikanske lande. For hvad betyder det for sociale, politiske og økonomiske forhold på kontinentet, at så mange mennesker samles i byerne? Antropolog Christian Vium er gæst. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #47
    July 1 · 30 min

    Zimbabwe byttede den ene slyngel ud med den anden

    Knap ti år efter tyrannen Robert Mugabes fald i Zimbabwe lader den politiske forandring stadig vente på sig. En ny forfatningsændring understreger, at Mugabes gamle parti ZANU-PF - nu ledet af præsident Emmerson Mnangagwa - fortsat sidder benhårdt på magten. Zimbabwe-kender og ekspert i sociale bevægelser hos Mellemfolkeligt Samvirke, Andreas Grarup Nielsen, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 24 · 33 min

    På statsfinansieret flugt

    En bølge af xenofobiske demonstrationer og angreb i Sydafrika har fået flere afrikanske lande til at repatriere store grupper af deres statsborgere fra landet. I dagens Syd for Sahara prøver vi at forstå, hvad den sydafrikanske fjendtlighed over for migranter handler om og bruger den som anledning til at diskutere den migration, der foregår internt i Afrika. Seniorforsker Nauja Kleist er gæst. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 17 · 31 min

    Lars kører gennem 41 lande for at forstå fremtidens handel i Afrika

    Hvordan kan Afrika bedre integreres i verdenshandlen? Den internationalt anerkendte shippinganalytiker Lars Jensen sætter sig ind i sin autocamper og kører gennem 41 afrikanske lande for at finde svar. Med to uger til afrejse besøger han Syd for Sahara og fortæller om projektet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 10 · 42 min

    Høje priser og løftebrud sender Nairobi på kogepunktet

    Skyhøje brændstofpriser, voksende ulighed og brudte politiske løfter skaber stadig større spændinger i Nairobi. Syd for Sahara sender fra den kenyanske hovedstad og ser frem mod en potentiel dramatisk sommer og næste års præsidentvalg. Nairobi-indbygger og direktør for NGO’en GAME, Simon Prahm, er gæst. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 3 · 32 min

    En epidemi af myter

    Ebola-udbruddet i det østlige DR Congo spreder sig ikke kun på grund af væbnet konflikt og mangel på medicinsk udstyr. Smittebekæmpelsen er også stærkt udfordret af, at mange mennesker i området slet ikke tror på, at ebola er en rigtig sygdom. Syd for Sahara diskuterer, hvor ebola-myterne stammer fra, og hvordan de virker. Lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Karen Lauterbach, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 27 · 31 min

    Zambia under pres af geopolitiske slagsmål

    De globale stormagters kamp om indflydelse i Afrika er særligt intensiv i disse år. Få steder er det ligeså synligt som i Zambia, kontinentets næststørste kobberproducent. Syd for Sahara ser på, hvordan Zambia navigerer gennem tidens geopolitiske opbrud. Buster Emil Kirchner, freelancejournalist i Zambias hovedstad, Lusaka, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 20 · 33 min

    Francafrique er dødt, Francafrique lever

    I sidste uge var Frankrigs præsident Emmanuel Macron i Kenya for at afholde første udgave af topmødet Africa Forward Summit med sin kenyanske kollega William Ruto. Topmødet markerede en bemærkelsesværdig gentænkning af Frankrigs Afrika-politik, der i stigende grad orienterer sig efter den engelsktalende del af kontinentet. Ph.d.-studerende Alexandre Gernigon gæster programmet til en samtale om Frankrigs syn på de afrikanske lande og de afrikanske landes syn på Frankrig. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #40
    May 13 · 30 min

    En sofa fuld af penge hjemsøger Sydafrikas præsident

    I 2020 blev der begået indbrud på den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosas personlige farm, og 580.000 dollars i kontanter blev stjålet. Pengene var gemt inde i en sofa. Hvad lavede de der, hvorfor stod de ikke på en bankkonto, og hvorfor ønskede Ramaphosa angiveligt ikke at få røveriet efterforsket? En ny afgørelse fra landets forfatningsdomstol truer præsidenten med en rigsret. Halfdan Lynge, der er ekstern lektor på Wits University i Sydafrika, udfolder sagen i ugens Syd for Sahara. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #39
    May 6 · 30 min

    Evas onkel udfordrede Tanzanias præsident. Så forsvandt han

    Få uger før efterårets præsidentvalg i Tanzania blev den prominente regeringskritiker Humphrey Polepole kidnappet. Mere end et halvt år senere sidder han stadig fanget på en ukendt lokalitet i Dar es Salaam. Syd for Sahara diskuterer hans situation og Tanzanias autoritære kurs med Polepoles danske niece, Eva Maria Polepole Lerdorf. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • April 29 · 32 min

    Mali i opløsning?

    Lørdag blev Malis militærregering udsat for en række koordinerede angreb fra en alliance af terrorister og separatister. Angrebene udfordrer militærregeringens fremtid, Ruslands omdømme i landet og varsler ilde for en fredelig fremtid for den maliske befolkning. Mali-ekspert Signe Marie Cold-Ravnkilde gæster Syd for Sahara for at diskutere weekendens hændelser. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • April 22 · 32 min

    Hvor skal freden i Sudan komme fra?

    Krigen i Sudan synes ustoppelig, men på et eller andet tidspunkt må den ende - på den ene eller anden måde. Eller hvad? I dagens Syd for Sahara spørger vi, hvor freden i Sudan skal komme fra, hvad der forhindrer den, og hvordan den ville kunne se ud? Lektor i Center for Afrikastudier, Stig Jensen, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • #36
    April 15 · 30 min

    Et år uden nødhjælp

    Dommedagsprofetierne stod i kø, da Donald Trump annoncerede lukningen af USAID, amerikanernes bistandsorgan, der i årtier har været den måske vigtigste donor til nødstedte afrikanske lande. Nu er der gået lidt over ét år, så har konsekvenserne for Afrikas mest sårbare mennesker været så voldsomme som frygtet? Eller er der måske lande og samfund, der har vist sig mere modstandsdygtige end antaget? Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, er i studiet. Programmet er produceret i et samarbejde mellem RADIO IIII og Danwatch. Producer: Claudia Carlsen Vært: Oscar Rothstein See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 22 episodes