Skip to content
Artwork for Stjerner og striber

Stjerner og striber

DR

Gør udenrigspolitik great again! DR's udlandskorrespondenter graver sig ned i de helt store dramaer og nørder løs i detaljerne og persongallerierne. Nyt afsnit hver fredag + det løse - fordi vi elsker international politik! Hør flere afsnit i DR Lyd
Play
  • 22 episodes
  • weekly
  • Avg 57 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Yesterday · 1 hr 2 min

    We will always love you, Dolly

    Stjerner og striber debriefer efter Dolly Partons død, og vi ser på, hvorfor hele USA's Dolly var elsket af ALLE: Republikanere og demokrater, sorte og hvide, husmødre og feminister, unge og gamle, og hvorfor Dolly Parton og hendes særlige form for "dollitics" var umulig at tage som gidsel i den ellers allestedsnærværende amerikanske kulturkamp. Vi kommer også forbi den amerikanske CIA-chef John Ratcliffes besøg i Moskva, og kampen om at finde den næste generelsekretær i FN, der meget vel kan få sin første kvindelige topchef nogensinde. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og nyhedsvært og tidl. USA-korrespondent Philip Khokhar og USA-korrespondent Trine Maria Ilsøe. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen. Redigering: Buster Hoff.

  • August 21 · 55 min

    Kvinden i Trumps container

    Donald Trumps assistent Natalie Harp, også kendt som "den menneskelige printer", er blevet et af de mest omtalte navne i amerikansk politik. Den demokratiske senator fra Georgia, Jon Ossoff, har nemlig sagt, at Trump hellere vil "rejse med Natalie" i stedet for at arbejde. Hvem er kvinden, der følger Trump overalt, og hvorfor nævner Jon Ossoff hende overhovedet? Vi ser også på trekantsdramaet mellem statsminister Mette Frederiksen, Italiens premierminister Giorgia Meloni og Spaniens Pedro Sánchez, en eksploderende amerikansk statsgæld og amerikanske oliedrømme i det østlige Grønland. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og nyhedsvært og tidl. USA-korrespondent Philip Khokhar og Østersø- og Norden-korrespondent Per Bang Thomsen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen. Redigering: Buster Hoff.

  • July 31 · 1 hr 3 min

    Demokraternes sorte får bider fra sig

    Man kan godt finde popcornene frem og logge på det sociale medie X, hvor Joe Bidens søn og demokraternes enfant terrible, Hunter Biden, er blevet et internetfænomen. Hvad handler det om? Vi kommer også forbi et anden republikansk hadeobjekt, Anthony Fauci, der nægtede at udtale sig under en høring i Senatet om covid-19-pandemien, og så vender vi Laura Loomers kovending og den ukrainske præsidents maraton-charmeoffensiv i Washington D.C. i denne uge. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og østeuropakorrespondent Matilde Kimer. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • July 24 · 1 hr 1 min

    Kulturkrig og korte herrebukser

    Det er brudt kulturkrig ud i kølvandet på premieren på Christopher Nolans filmatisering af Homers 2800 år gamle værk "Odyseen". Anmelderne jubler og billetsalget buldrer derudaf, mens Elon Musk og konservative medier i USA (og visse grækere) raser over, at filmen (og castingen) er for woke. Vi kommer også forbi Baltikum, der advarer om mulig russisk hybridkrig, og anholdelsen af Andrew og Tristan Tate, influencerbrødrene, der er populære i manosfæren, som den britiske anklagemyndighed vil retsforfølge for voldtægt, vold og menneskehandel. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og Norden- og Østersøkorrespondent Per Bang Thomsen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • July 17 · 54 min

    Efterlysning! Død eller levende?

    Hvor er Mitch McConnell? Den 84-årige senator fra Kentucky har været fraværende fra kongressen i mere end en måned siden han blev indlagt 15. juni. Vi dissekerer et nyt billede af McConnell, som ikke har formået at dæmpet de vilde spekulationer om hans tilstand. Vi tegner også et portræt af Lindsey Graham, senator fra South Carolina og en af Donald Trumps mest loyale støtter, der døde pludseligt i weekenden. Hvad kan Grahams død komme til at betyde for præsidentens greb om kongressen - og ikke mindst for USA's støtte til Ukraine? Imens buldrer krigen i Iran derudaf igen. Er der tale om en ny "evighedskrig" og hvor længe kan parterne fortsætte? Deltagere: Udlandsjournalist Lasse Berg Sørensen, nyhedsvært og tidl. USA-korrespondent Sandra Brovall, nyhedsvært og tidl. USA-korrespondent Philip Khokhar og mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen. Redigering: Buster Hoff.

  • July 10 · 1 hr 1 min

    Fra Ankara med kærlighed 

    Donald Trump har fået den halve (fodbold)verden på nakken efter et opkald til Fifa-præsident Gianni Infantino, som Trump ville have til at ændre straffen efter et rødt kort til USA. Hvad fortæller episoden om Trumps forhold til magt? Vi kommer også forbi Nato-topmødet i Ankara, hvor der var både kærlighed, svinere og flere trusler mod Grønland i luften, og Trumps taler ved USA's 250-års jubilæum, hvor han langede ud efter kommunister, der ifølge præsidenten truer med at omvælte USA. Og så har Marine Le Pen meddelt at hun er klar til at stille op til præsidentvalg i Frankrig efter hun fik grønt lys af en domstol i Paris i denne uge. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og nyhedsvært og tidl. USA-korrespondent Sandra Brovall. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen. Redigering: Buster Hoff.

  • July 3 · 59 min

    Happy Birthday, America?

    Stjerner og striber fejrer USA's 250-års fødselsdag, men - for der er jo altid et men - vi dykker også ned i splittelsen om en fejring, som mange føler er blevet taget til gidsel af præsident Trump. Og så er der gang i bogklubben: Vi har alle sammen læst årets sommerbestseller, 'Regime Change', der giver et detaljeret, overraskende og nogle gange ufrivilligt komisk indblik i det første 14 hæsblæsende måneder af Trumps præsidentembede. Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, nyhedsvært og tidl. USA-korrespondent Sandra Brovall og USA-korrespondent Kim Bildsøe Lassen. Tilrettelæggelse: Jonas Sindberg Østergaard.

  • June 26 · 52 min

    Trump i algesuppedasen

    Var Italiens premierminister Georgia Meloni helt vild for at få taget et billede med Donald Trump under seneste G7-topmøde? Det er de to verdensledere meget uenige om - lige som de heller ikke er enige om håndteringen af krigen i Iran. Vi kommer også forbi Storbritannien, der nu skal have sin premierminister nummer syv på 10 år - og den algesuppe, der plager Washington D.C. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og vært og tidligere USA-korrespondent Philip Khokhar. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • June 19 · 48 min

    Franske fristelser til Monsieur Trump

    Præsident Macron inviterede i denne uge Donald Trump på middag på selveste Versailles-slottet, hvor præsidenten samtidig underskrev det forståelsespapir, der skal bane vejen for en endelige aftale - og fred - mellem USA og Iran. Hvad har USA opnået efter 110 dages krig med Iran? Er aftalen bedre end Iran-aftalen fra 2015? Vi skal også en tur til Chicago med The Obamas og Bono, Bruce Springsteen, John Legend, Christina Aguilera og Stevie Wonder som alle optræder torsdag ved åbningen af The Obama Centrer - og som udgør en ret vild troldehær. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og vært og tidligere USA-korrespondent Philip Khokhar. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • June 12 · 58 min

    Diagnose: Trumptitis (Live på Folkemødet)

    Donald Trump fylder 80 år på søndag, og ifølge hans læge er præsidenten ved glimrende fysisk og mentalt helbred. Vi gennemgår Trumps nye sundhedsrapport og tager temperaturen på fødselaren. Imens langer USA's forsvarsminister Pete Hegseth ud efter de europæiske allierede - og så på selveste dagen for de allieredes landgang i Normadiet for 82 år siden. Satellitbilleder viser storstilet russisk oprustning langs Europas grænser, som man kan se i DR-dokumentaren "Krigsplan Europa". Hvorfor gør de det og hvad gør Nato? Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, EU- og Nato-korrespondent Ole Ryborg, USA-journalist Lasse Engelbrecht og sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • June 5 · 59 min

    Flugten fra Amerika

    Tidligere førstedame Jill Biden har udgivet en ny biografi om sin tid i Det Hvide Hus, men mange demokrater har ikke meget appetit på at rippe op i gamle sår og valgnederlaget fra 2024 med et midtvejsvalg lige om hjørnet. Vi gør status på det demokratiske parti anno Trump 2.0. Vi tager også til Argentina med tech-milliardæren Peter Thiel, der som mange andre har forladt USA, og så ser vi på nogle af forberedelserne til USA's store 250-års jubilæum her til sommer, blandt andet den enorme MMA-kamparena, der er ved at blive opført foran Det Hvide Hus. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht, nyhedsvært og tidl. USA-korrespondent Sandra Brovall, Latin- og Sydamerikakorrespondent Kristian Almblad. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • May 29 · 1 hr

    Må rigtige mænd spise tofu i Texas?

    Det dyreste primærvalg i USA's historie er i denne uge blev afviklet i Texas, hvor Donald Trumps kandidat, Ken Paxton, slog den siddende republikanske senator, John Cornyn. Det er ikke bare en triumf for Trump, men også en gave til demokraterne, som nu øjner mulighed for at vinde Texas' ledige sæde i Senatet til midtvejsvalget med deres kandidat, James Talarico - og dermed måske kunne tippe magtbalancen i Washington DC. Vi tager også (næsten) til bryllup i Bahamas og til Island, hvor islændingene er begyndt at diskutere noget, der for mange engang ville have været utænkeligt: Er det mon på tide at blive medlem af EU? Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht, vært Philip Khokhar og Norden- og østersøkorrespondent Per Bang Thomsen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen. Redigering: Buster Hoff.

  • May 22 · 1 hr 1 min

    1776 grunde til at elske Trump

    Donald Trump har etableret en kontroversiel fond på 1,776 mia. dollar (efter året hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet for 250 år siden), svarende til omkring 11 milliarder kroner. Ifølge præsidenten skal pengene bruges til at kompensere folk, som er blevet uretfærdigt behandlet af staten. Kritikere kalder fonden korruption og anklager præsidenten for at bruge skatteydernes penge til at belønne politiske allierede. Vi vender også Jeff Landry, guvernør i Louisiana og USA's særlige udsending til Grønland, og hans forsøg på at få venner i Nuuk i denne uge. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht, nyhedsvært og tidl. korrespondent Philip Khokhar og journalist Cecilie Kallestrup. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen. Redigering: Buster Hoff.

  • May 14 · 1 hr 3 min

    Vi maler byen blå

    Donald Trump er i fuld gang med at forvandle Washington DC, som han har store arkitektoniske visioner for. Han vil etablere en gigantisk, guldornamenteret triumfbue, give Det Hvide Hus en enorm balsal og så skal det legendariske spejlbassin, der forbinder Lincoln Memorial med The Washington Monument, males blåt (og ikke i hvilken som helst farve blå). Vi har tilkaldt en arkitekt for at få en vurdering af byggerierne. Vi vender også Trumps statsbesøg i Kina i denne uge, og historien om en amerikansk borgmester i Californien, der er blevet afsløret som udenlandsk agent. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, kinakorrespondent Philip Roin og tv-vært og arkitekt Ane Cortzen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • May 8 · 53 min

    Soft power med DJ Rubio og Crooner-Macron

    USA's udenrigsminister Marco Rubio ankom torsdag til Vatikanet for at klinke skårene med pave Leo, som har fået Donald Trump på nakken efter kritik af krigen i Iran. Vil Rubios fredsmission lykkes - og hvorfor spørger pressen ind til Rubios DJ-navn? Vi skal også til Armenien, hvor Frankrigs præsident Emmanuel Macron folder sig ud som crooner, til Storbritannien, hvor højrefløjslederen Nigel Farage står til valgsejr og til Tyskland, hvor forbundskansler Friedrich Merz har været lidt for ærlig om Donald Trump. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, vært Sandra Brovall, USA-journalist Lasse Engelbrecht og Europa-korrespondent Anna Gaarslev. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen. Redigering: Buster Hoff.

  • May 1 · 52 min

    Konger på slap line

    Kong Charles tog Washington med storm, da han uddelte både jokes og formaninger til amerikanerne. Det Hvide Hus er gået i flæsket på komikeren Jimmy Kimmel, der kom med måske/måske ikke upassende joke om Melania Trump. Vi laver et humorcheck og kårer også Årets Skurk, efter at Frankrigs præsident Macron har udpeget Europas tre største fjender. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og nyhedsvært Philip Khokhar. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Laura Kirstine Olesen. Redigering: Buster Hoff.

  • April 26 · 40 min

    EKSTRA: Trump evakueret fra gallamiddag

    En stort anlagt gallamiddag med en festklædt Donald Trump, dele af hans regering og den amerikanske presse blev natten til søndag afbrudt af et attentatforsøg, hvor der blev affyret skudt og en Secret Service-agent blev såret. Afsnittet er optaget tidlig søndag eftermiddag. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue og USA-journalist Lasse Engelbrecht. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

  • April 24 · 1 hr 12 min

    Trump til fest med fjenden

    I weekenden tager Donald Trump for første gang som siddende præsident til den traditionsrige White House Correspondents' Dinner - den årligt tilbagevendende gallamiddag afholdt af Det Hvide Hus' presseloge, der hylder og fejrer den såkaldt frie presse. Det sker efter mange års angreb på netop den frie presse. Hvordan mon det udspiller sig? Vi taler også om den såkaldte Mad Man-strategi, som Trump (måske) har gang i i forhold til krigen i Iran? Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht, USA-kender Sandra Brovall. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Laura Kirstine Olesen. Redigering: Buster Hoff.

  • April 17 · 56 min

    WHO'S YOUR DADDY NOW?

    I Californien er Demokraternes guvernørvalgkamp kuldsejlet i anklager om seksuelle overgreb. I Canada er premierminister Mark 'Big Daddy' Carney flyvende på anti-MAGA-budskaber og politisk bromance med EU. Og i Vatikanet nægter Pave Leo at bøje sig for sin landsmand, Donald Trump. Stjerner og striber tjekker ind i både Californien, Canada og Vatikanet og tager også et kunsthistorisk lynkursus i jesuskomplekser og politisk propaganda. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, USA-journalist Lasse Engelbrecht og USA-korrespondent Jakob Krogh. Tilrettelæggelse: Laura Kirstine Olesen. Redigering: Buster Hoff.

  • April 13 · 51 min

    EKSTRA: Ungarn smider MAGA-hatten

    Trods støtte fra både Donald Trump, JD Vance og Vladimir Putin, lykkedes det IKKE Victor Orban at genvinde magten i Ungarn. For nu at bruge et ungarsk mundheld: Selv en hestepenis har en ende. EU jubler, MAGA græder, og Stjerner og Striber nørder igennem på perspektiverne for både Europa og det konservative USA. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, EU-korrespondent Ole Ryborg, Østeuropakorrespondent Matilde Kimer og USA-journalist Lasse Engelbrecht. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen og Laura Kirstine Olesen. Redigering: Buster Hoff.

Showing 1–20 of 22 episodes