
Dobbel’dub med Lars Thiesgaard og Timm Mehrens
En gratis smagsprøve på Dobbel'dub! Normalt er Dobbel'dub udelukkende for vores betalende medlemmer på 10'er. Men denne gang har vi valgt at give alle mulighed for at lytte med. Kan du lide det, du hører? Så kan du få adgang til vores øvrige Dobbel'dub-afsnit ved at støtte Stemmen bag Stemmen for bare 25 kr. om måneden på 10'er. Samtidig er du med til at sikre, at vi kan fortsætte med at fortælle historierne om stemmerne fra dit liv. --- Hvad sker der, når man sætter to af dansk dubbings helt store profiler sammen foran mikrofonerne? I denne udgave af Dobbel'dub har vi besøg af Lars Thiesgaard og Tim Mehrens, der gennem årtier har været med til at give danske stemmer til nogle af vores mest elskede tegnefilmsfigurer. Ikke mindst som Scooby-Doo og Stubbe – et makkerpar, der har underholdt generationer af danske børn. De to gamle kolleger tager os med tilbage til dengang, hvor dansk dubbing for alvor tog fart. Vi hører om deres mange fælles produktioner, livet i lydstudierne, de roller, der har betydet allermest, og de oplevelser, der stadig står lysende klart efter alle disse år. Undervejs bliver de også udfordret i vores karakterquiz, hvor de skal genkende deres egne figurer ud fra replikker. Og det er ikke altid lige nemt – heller ikke når man selv har lagt stemmen! Vi kommer blandt andet omkring Scooby-Doo, Max og Mule, Luftens Helte, Løvernes Konge og meget mere. Mere om dansk dubbing på www.stemmerne.dk
- Transcript












