Skip to content
Artwork for Søhøjlandets Stemmer
SportsSoccer

Søhøjlandets Stemmer

Jonas Ahlgreen & Mathias Valbjørn

Fanpodcast med fokus på Søhøjlandets stolthed Silkeborg IF

Play
  • 22 episodes
  • weekly
  • Avg 1 hr 33 min
  • English
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • #176
    Wednesday · 1 hr 3 min

    Barometer og sivende balloner mod Brøndby

    Søhøjlandets Stemmer er tilbage med et nyt afsnit efter nederlaget til Brøndby, som gjorde det onde ved Søhøjlandets helte. Det var ellers et sprudlende Silkeborg hold, som Morten Dahm Kjærgaard havde sat på banen i første halvleg, men luften gik desværre ud af ballonen på et tændt Brøndby Stadion. Jonas er væk på studietur, så Mathias agerer vært for en veloplagt gæst, i form af en kær ven af podcasten, Jeppe Lindegaard. Vi snakker bl.a. om: Nedrykningsbarometer Den nye energi Kampen mod Brøndby IF Og en masse om Callum McCowatt Støt podcasten på 10er via linket: https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #175
    August 18 · 1 hr 7 min

    Nederlag og Maël

    Redaktionen har været tålmodige og ventet den ekstra dag, der betyder, at vi kunne få præsentationen af den nye midterforsvar Maël de Gevingny med. Vi ser på, hvilken type der forhåbentlig kan styrke vores forsvar, der tillod en del chancer mod FC Nordsjælland. Selvom Aske stod en god kamp blev presset mod hans mål alligevel for stort, hvorfor han til sidst måtte se sig passeret. Det resulterede i sæsonens anden nederlag, der isoleret set ikke er nogen katastrofe, når man kigger på, hvilken adresse vi spillede på. Vi har også vores quiz-format '10 spørgsmål til 10'eren' med. Tak fordi I lytter med. Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Man kan støtte podcasten på: https://10er.com/sohojlandetsstemmer Tak til jer der gør det.

  • #174
    August 12 · 1 hr 12 min

    Underholdende og uforudsigeligt - nu også med tre point

    Mandag aften blev endnu en dejlig aften på Jysk Park, hvor den lovende sæsonstart 'endelig' kastede tre point af sig. Det endte med en ganske fortjent sejr, der kom i hus på baggrund af endnu en god indsats. Ikke nok med de tre point, bliver vi også igen overraskede over uforudsigeligheden i formationen og fleksibiliteten, hvor huseksperten skulle have den store taktikbog med for at følge med. Vi kigger nærmere på de nye tiltag og vurderer deres effekt. Tak fordi I lytter med Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen

  • #173
    August 4 · 1 hr 20 min

    Manglende kynisme og ulmende utilfredshed

    Pilen peger stadig opad efter kampen søndag aften mod FCK, men kynismen, kvaliteten og marginalerne var ikke nok til, at det blev til point. Vi viste at vi i den grad kunne være chanceskabende, men FCK var mere effektive og vi blev straffet hårdt. Især én mand kom i centrum både inde - og udenfor banen, da han lagde nogle sylespidse stikninger og kom med et par spydige kommentarer. Silkeborggenserne var mødt talstærkt op, men er det realistisk med 6.000 tilskuere i snit, når det ser ud til, at resultaterne kommer til at være nedadgående? Det og sikkert meget andet diskuterer vi i ugens Søhøjlandets Stemmer. 0:00-44:30: SIF-FCK 44:30-53:20: 10 spørgsmål til 10'eren 53:30-slut: Den ulmende utilfredshed og lytterspørgsmål Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen

  • #172
    July 28 · 1 hr 52 min

    Perspektivrig rejsning i Randers + sæsonoptakt

    Forventningerne fra både fans og eksperter var lave, men alligevel troppede 500 SIF-fans op i Randers, hvor podcastens udsendte gik næsten høje hjem fra. Vi vidste selvfølgelig godt, at der ville ske ændringer under MDK, men alligevel var spillet, og måske også resultatet, mere opløftende end de fleste havde regnet med. Gode perioder på bolden, defensiv soliditet, underholdende og dynamisk og med en masse unge og spændende spillere - det er GUF for Søhøjlandets Stemmer. Vi gennemgår optakten til og sæsonens første Superliga-kamp, der endte med et 1-1-resultat i Randers. Derudover kigger vi frem mod den kommende sæson i lyset af de perspektiver, som kampen i Randers gjorde os klogere på. Vi ser på, hvilke spillere der skal vokse med opgaven, hvilke unge spillere der skal stemple ind og hvilke udfordringer, vi står overfor. 1:17-slut: Sæsonoptakt Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn, Oscar Valdorff og Jonas Ahlgreen Husk du kan støtte os på 10'er - det sætter vi meget stor pris på: https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #171
    July 14 · 1 hr 54 min

    Sommerstatus i Søhøjlandet

    Efter fire uger med Morten Dahm Kjærgaard i spidsen og fire træningskampe under bæltet er panelet nu klar til at fælde deres dom - eller i hvert fald klar med analyser af, hvad der har ændret sig og hvad det kommer til at få af betydning for holdet, den enkelte spiller og Silkeborg IF's chance for at klare sig godt i den kommende Superliga-sæson. Vi zoomer ind på de formationsmæssige og taktiske ændringer, truppens styrker og svagheder og indtrykket af Morten Dahm Kjærgaard - og selvfølgelig også en masse andet. 0:00-0:43 - Intro, siden sidst og quiz 43:00-slut: Dybere analyse af spillestil, formation, taktik, trup osv. Bag mikrofonerne: Oscar Valdorff, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Tusind tak til alle jer der støtter podcasten - vi håber I er klar på en sæson mere. Hvis man ikke er hoppet med på vognen endnu, og kan lide indholdet, kan man gøre det her: https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #169
    June 23 · 2 hr 36 min

    Trup, trænere og transfers

    Søhøjlandets Stemmer stempler ind fra sommerlandet igen, hvor det denne gang er kommet til en status på truppen, der skal forsøge at gøre sig gældende i den kommende sæson. Vi zoomer dog også ind på den ny mand i trænersædet, der kommer med nogle spændende ting i bagagen. Og måske tager han nogle af sine kæledægger fra Aarhus Fremad med, når vi kigger på, hvem der kunne være mulige transferemner til de positioner, hvor vi er svagest besat? 0:00-23:00: Intro og fem hurtige historier 23:00-1:03: Fokus på den nye træner Morten Dahm Kjærgaard 1:03-slut: Trupgennemgang og transfersnak Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn, Oscar Valdorff og Jonas Ahlgreen Episoden er igen bragt med støtte fra vores dejlige, frivillige støtter på 10'er, der gør det store arbejde muligt: https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #168
    June 12 · 2 hr 9 min

    Sæsonevaluering og store nyheder i Søhøjlandet

    Søhøjlandets Stemmer har taget sig en velfortjent pause, men er nu tilbage til at kunne evaluere på sæson 25/26 med friske øjne. En sæson der bød på Europa i den ene ende af spektret og en tur under nedrykningsstregen i den anden. Vi vender den samlede sæson, men uddeler selvfølgelig som sædvanligt også karakterer og emojis til alle spillere, der har gjort sig fortjent til det. Derudover taler vi naturligvis også om alle de ting, der er sket siden sæson sluttede, hvor det blandt andet er budt på U19-bronze, ny scout og et trænerskifte. Bag mikrofonerne: Oscar Valdorff, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Vi er i løbet af vores lille pause dalet ned under 100 støtter. Husk at der kun støttes, når vi udgiver episoder. Hvis du vil være med til at få os tilbage over 100, kan du støtte podcasten her: https://10er.com/sohojlandetsstemmer Det er vi meget taknemmelige for, at der er så mange, der gør <3

  • #167
    May 19 · 1 hr 24 min

    Fesen festdag i Fredericia

    Vi havde sat næsen op efter en festdag i Fredericia, men spillet på banen levede ikke op til forventninger og efterlod os mere bekymrede end euforiske. Vi slutter med et 4-1-nederlag til nedrykkerne, der betyder 1-8 i de sidste to kampe efter overlevelsen kom i hus. Selvom der intet var at spille for og SIF var ramt af nye skader, ser panelet alligevel med dyb alvor på præstationen, der ikke ligefrem for os til at drømme stort om næste sæson. Der blev dog et festligt, men også vemodigt, indslag efter kampen, hvor Tonni Adamsen og Nicolai Larsen takkede af efter at have opnået legendestatus gennem de seneste mange sæsoner. Et stort tak skal lyde til dem. Til sidst i programmet gennemgår vi vores tip-en-13'er, hvor vi blandt historisk mange tilmeldte, har en vinder, der har ramt hele 10 rigtige. Et stort tak skal lyde til alle de lyttere, der har lyttet med endnu en sæson - det er vi rigtig glade for. Hvis du har lyst til at støtte podcasten økonomisk, så der også kan laves godt indhold, når Superliga-bolden ligger stille, kan du gøre det her: https://10er.com/sohojlandetsstemmer Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn, Oscar Valdorff og Jonas Ahlgreen

  • #166
    May 12 · 1 hr 23 min

    Historiens mest oversete overlevelse?

    Søhøjlandets Stemmer praler med at grave alt frem, som du skal vide om Silkeborg IF, og det er der i den grad brug for i denne uge, hvor de landsdækkende medier kun har haft øje for guldkampen. Mellem de to på hver sin måde hadede kamphaner i toppen af tabellen spillede SIF nemlig søndag klokken 16 mod FCK, hvor vi med en sejr kunne sikre os endnu en sæson i Superligaen. Men kampen nåede ikke engang at blive fløjtet i gang, før vi kunne konstatere, at den også står på landets øverste række i Silkeborg i næste sæson, da Vejle tog deres første sejr i 2026. Det resulterede i en lidt flad fornemmelse og på papiret ligegyldig kamp, der dog blev overværet af næsten 7.000 mennesker. Lige meget hvordan det kom i hus, kan vi dog sætte to streger under, at SIF overlevede endnu et år, og det er nu engang det vigtigste. 0-1:06: Snak om sæsonen, kampen, mulige legender, perspektiver på næste år og meget mere 1:06-slut: 10'er-quiz. Quizzen er et forsøg på at aktivere vores søde støtter på https://10er.com/sohojlandetsstemmer , som vi er meget taknemmelige for. Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen

  • #165
    May 4 · 1 hr 16 min

    Overlevelse i Odense?

    Søndag eftermiddag kunne SIF ride videre på stimen, der nu har givet os 13 point i de seneste fem kampe. Det endte dog i flere perioder med at være ren overlevelse i Odense, hvor individuel kvalitet i begge ender blev afgørende for de tre point. Spørgsmålet er, om de tre point er nok i bundstriden, når vores to direkte konkurrenter endte med også at tage point? Vi analyserer og diskuterer kampen, den spændende, unge trup og nyere tids legender - og derudover byder vi selvfølgelig også på vores ugentlig 10'er-quiz. Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Gæster: Oscar Valdorff og Christian Ditlev Du kan også støtte podcasten på: https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #164
    April 27 · 2 hr 3 min

    Godkendt uge i Søhøjlandet - med Simon Stüker

    Fodboldflosklerne står i kø for at beskrive SIFs seneste uge, men lige meget om man taler øjebliksbilleder, momentum eller marginaler må vi konstatere, at det ser bedre ud nu, end det gjorde for en uge siden. Vi havde håbet og stillet os tilfredse med fire point, men SIF-holdet har slidt sig til hele to sejre på bare fem dage. Det resulterer i et mere end almindeligt begejstret panel, der dog på ingen måde har vinket farvel til nedrykningsspøgelserne, selvom resultaterne på alle måder har flasket sig. Der er stadig tre kampe, hvor de to konkurrenter møder Vejle, og så har spillet stadig efterladt rum for forbedring. Vi taler om to sejre på fem dage, krydrer det med et interview med søndagens mand i skysovs, Simon Stüker, og kroner det med vores 10'er-quiz, hvor vi hver uge har en 10'er-støtte med inde til en lille quiz. Du kan blive støtte her: https://10er.com/sohojlandetsstemmer Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn, Oscar Valdorff og Jonas Ahlgreen Tidskoder: 00-52:00: Introsnak og Vejle og lidt Randers 52:00-1:14:00: Simon Stüker stikker hovedet forbi 1:14:00-1:48: Endnu et clean sheet mod Randers og perspektiver på sidste tre kampe 1:48:00-slut: 10'er-quiz

  • #163
    April 20 · 1 hr 28 min

    2-0 er stadig den farligste føring

    SIF stod søndag eftermiddag med det ene ben over nedrykningsstregen, men 2-0 er som bekendt den farligste føring. Det betød at vi smed vores føring og midlertidige 10. plads over styr, da Fredericia udlignede i de døende minutter. Var det sidste chance eller er håbet stadig intakt? Skal vi se det som en positiv kamp eller var det et skridt tilbage? Et tydeligt skuffet panel tager grundigt hånd om kampen, inden vi blænder op for vores ugentlige 10'er-quiz. Skynd jer at få lyttet inden vi allerede spiller igen onsdag i Vejle, som vi opfordrer alle til at dukke op til. Bag mikrofonerne: Oscar Valdorff, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Gæst: Tomas Davidsen

  • #162
    April 14 · 1 hr 30 min

    Silke rejser sig - med Oliver Ross

    Efter den historiske afklapsning i Parken var der noget at revanchere, da SIF i bagende solskin søndag eftermiddag tog imod OB. Det blev en underholdende kamp med masser af chancer i begge ender, men hvor SIF sammen med hjemmepublikummet i den grad rejste sig og viste, at vi langt fra er klar til at lægge os ned endnu. Selv med et brændt straffe og annulleret mål formåede SIF at smide tre i kassen og kæmpe sig tættere på overlevelsen. Der var flere gode takter og flere gode gensyn med savnede spillere. Udover at panelet åbner nedrykningskampen igen og glæder sig over sejren, taler vi med Oliver Ross om hans første tid i SIF, om endelig at få hul på bylden og den lange ventetid, når man har scoret og dommeren holder sig til øret. Vi slutter selvfølgelig også af med vores 10'er-quiz, hvor vi meget gerne vil have flere deltagere linet op. Hvis du har mod på at deltage, så skriv til os på Facebook, Instagram eller vores mail soehoelandetsstemmer@gmail.com Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Gæster: Oscar Valdorff og Benjamin Tidskoder 0-30: Intro og første etape af SIF-OB 30-51: Snak med Oliver Ross 51-1:16: Anden etape af SIF-OB 1:16-slut: 10'er-quiz

  • #161
    April 6 · 1 hr 22 min

    Historisk pinligt nederlag i Parken

    Søndag aften fik Silkeborg IF i den grad ørene i maskinen, da vi mødte FCK i Parken i Bo Svenssons første kamp. Der var ikke den store genopstandelse at spore i SIF-holdet - tværtimod blev nederlaget bare større og større. Det endte faktisk med at blive så stort, at det tangerede det største nederlag i Superligaens historie. Præstationen var over hele linjen under niveau og vi bliver overmatchet på samtlige parametre. Vi gennemgår heldigvis ikke alle scoringer, men kigger på de større linjer, der førte til at det kunne gå så galt. Derudover sparker vi gang i vores nye quiz-format, som er en top-10-quiz, der skal give lidt historie og vores skønne 10'er-støtter kan vinde nogle fine præmier, hvis de slår Oscar. 0-1:01: FCK-blamagen 1:01-slut: 10'er-quiz med Søren Valdorff Bag mikrofonerne: Oscar Valdorff, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Tak til alle vores 10'er-støtter, der gør podcasten mulig. Du kan støtte op om projektet her: https://10er.com/sohojlandetsstemmer Husk også at skriv til os, hvis du har lyst til at være med i quizzen.

  • #160
    March 27 · 1 hr 21 min

    Sejr men status quo

    Søndag eftermiddag lykkedes det endelig SIF at tilkæmpe sig forårets første sejr, men lige lidt hjalp det i tabellen, da Fredericia senere på eftermiddagen slog FCK i parken. Vi var oppe at køre over, at SIF endelig (forhåbentlig) fik hul på bylden, da det blev til et clean sheet og hele tre scoringer. Kent kørte videre med nogle af de formstærke spillere, der har vist niveau i de seneste kampe og panelet diskuterer naturligvis, om det er nok til at redde os. Vi snakker primært om sejren i Randers, selvom vi er ærgerligere over, at det ikke kunne lade sig gøre før fredag eftermiddag. Men med en landskampspause er der god tid til at glæde sig over sejren og dvæle ved de spillemæssige perspektiver. Vi gør også en hurtig status over vores tip-en-13'er og runder torsdagens træningskamp mod AGF, hvor vi fik en scoring fra en ung mand med SIF-blod i årerne. Bag mikrofonerne: Oscar Valdorff, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Sammen står vi sammen og du kan stå sammen med os ved at bidrage med et valgfrit beløb til podcasten via https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #159
    March 18 · 1 hr 28 min

    Forårets første point og kød på Kirk !

    Endelig ! Vi optager for første gang i foråret, hvor SIF er gået fra banen uden at tabe. Det skal selvfølgelig også med i betragtningen, at vi mødte Superligaens absolutte bundprop, Vejle. Når det så er sagt, så var der klart spillemæssig fremgang, hvilket især kom til udtryk gennem den unge William Kirk, der fik sin startdebut som en del af WWW-midtbanen efter at Kent Nielsen havde rystet posen lidt frem mod opgøret. Vi taler selvfølgelig med William, der også selv var godt tilfreds med præstationen og kunne tage en flaske bobler med hjem som kampens Man of the Match. På trods af det ene point er vi selvfølgelig stadig skuffede over, at vi ikke udnyttede Fredericias nederlag til at kæmpe os tættere på stregen, men 1 point er trods alt en start. Bag mikrofonerne: Oscar Valdorff, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Det er stadig muligt at støtte podcasten på https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #158
    March 8 · 2 hr 14 min

    Den store taktikspecial - Har fodbolden overhalet Kent Nielsen?

    Vi har i efterhånden flere år set SIF have det svært i mange kampe, hvor vi ikke har kunnet gøre andet end at drømme os tilbage til de gode gamle boldbesiddelsesdage, bronzemedaljer og pokalfinalesejr. Men gnisten og det unikke særpræg er forsvundet, og vores husekspert Mathias Valbjørn har flere gange i denne sæson udtalt, at han ikke har set nogen spillemæssig fremgang i denne sæson. Men hvorfor har SIF pludselig fået det så svært? Det er dét denne episode prøver at undersøge, hvor vi dykker dybt ned i fodboldens historie og især fokuserer på de seneste par år, hvor noget kunne tyde på, at udviklet måske er løbet fra Kent Nielsen og vores trup. Vi undersøger og underbygger, hvilke betingelser der gør sig gældende i moderne fodbold, hvilke opstillinger og taktikker, der er de dominerende, og hvorfor man bliver nødt til at innovere sig, når modstanderne gør det. Pas på, den er for nørderne - vi håber, I kan lide det ! Tidskoder: 0-61 min: Fodboldens taktiske udvikling 61 min.-slut: Udviklingens indflydelse på Silkeborg IF og Kent Nielsen Bag mikrofonerne: Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Tusind tak til alle jer, der lytter med og i særdeleshed dem, der har valgt at støtte vores foretagende på https://10er.com/sohojlandetsstemmer , der gør denne slags episoder mulige.

  • #157
    March 3 · 1 hr 32 min

    Hvor peger pilen hen?

    SIF måtte på trods af forårets ankomst søndag eftermiddag gå fra banen efter et nederlag, denne gang til den direkte nedrykningskonkurrent FC Fredericia. Truppen er åbenlyst mangelfuld i dens nuværende forfatning, men slemt blev værre, da tre yderligere spillere måtte sorteres fra umiddelbart før kampstart af forskellige årsager; heraf Nicolaj Larsen og Simmelhack, som vi havde forudset afgørende roller. Det lagde et ekstra pres på SIF-holdet, som de ikke formåede at stå for, hvilket betyder, at vi står i en ekstremt svær situation gående ind i nedrykningsspillet. Men hvor efterlader det os? Hvor er det gået galt og hvad kan grunden være til, at tidligere habile spillere pludselig præsterer så himmelråbende under deres niveau? Alt det og meget mere diskuterer vi i ugens udgave af Søhøjlandets Stemmer. Bag mikrofonerne: Jeppe Lindegaarad, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen I mørke tider står Søhøjlandet sammen - det kan du gøre ved at støtte podcasten med et frivilligt, valgfrit beløb på https://10er.com/sohojlandetsstemmer

  • #156
    February 24 · 1 hr 22 min

    Sooooommer, sommer og sol

    Duften af Silkeborg i 1. division ! På trods af flere positive tendenser er SIF allerede efter tre runder af forårssæsonen henvist til 11. pladsen og dermed under stregen. Det var ikke fordi, at vi havde forventet, at der ville komme en sejr mod formstærke FC Midtjylland, men alligevel begynder nederlagene at ramme tungere og tungere. På flere parametre mener dagens panel, at SIF i 1. halvleg spillede forårets bedste, men individuel kvalitet, kadence og uskarphed endte med at dræbe spændingen kort inde i 2. halvleg. Panelet uddeler skideballer, sætter procenter og finder de små lysglimt i mørket. Bag mikrofonerne: Oscar Valdorff, Mathias Valbjørn og Jonas Ahlgreen Du har fortsat mulighed for at støtte podcasten på 10'er via: https://10er.com/sohojlandetsstemmer

Showing 1–20 of 22 episodes