Skip to content
Artwork for Seriedateren

Seriedateren

Laura

Seriedateren er podcasten, hvor værten Laura inviterer gæster ind til ærlige samtaler om kærlighed, dating og relationer. 


Sammen med sine gæster dykker hun ned i spørgsmål om dating, kærlighed og relationer og inviterer lytterne med ind i åbne og ærlige samtaler om nutidens begreber, fænomener og udfordringer. Her deles personlige historier og der bliver både be- og afkræftet påstande om nutidens datinglandskab.


Gennem refleksion, erfaringer og forskellige perspektiver udforsker Laura, hvordan vi søger kærlighed, skaber relationer, og hvad det moderne datinglandskab egentlig gør ved os.

Play
  • 20 episodes
  • weekly
  • Avg 55 min
  • Danish
  • Monday · 53 min

    METTE HOLM - PART 1. - Sådan er vores forhold

    I dette afsnit har vi besøg af Mette Holm. Vi dykker helt ned i Mettes eget forhold og taler om, hvordan hun og hendes partner mødte hinanden, det første indtryk, vejen fra at mødes til at blive kærester og hvordan deres forhold ser ud i dag. Vi taler også om, hvad der fungerer godt mellem dem, hvilke udfordringer de møder som par, og hvordan de forholder sig til jalousi og utroskab. Og så tager vi et kig på fremtiden - hvordan forestiller Mette sig, at deres liv og forhold ser ud om 5-10 år?

    • Transcript
  • June 29 · 44 min

    LAURA OG GURSE - Vi slår op.

    For snart halvandet år siden spurgte Laura, om Gurse havde lyst til at blive en del af Seriedaterens univers. Han sagde ja og siden har det været en spændende rejse. Men alting har en ende. I dette afsnit siger vi farvel til Gurse som co-host og derfor handler episoden om breakups og alt det der følger med, når noget slutter. Et sidste afsnit med Gurse ved mikrofonen og et nyt kapitel starter for Seriedateren. Seriedateren podcast går på sommerferie, så vi lyttes ved efter sommer med en masse nye og spændende afsnit!

    • Transcript
  • June 15 · 1 hr

    AZILDA - Findes der et liv uden villa, Volvo og vovse?

    I dette afsnit har vi besøg af Azilda. Vi taler om hvordan der ofte sker et skift i ens egen og andres adfærd og tilgang til dating, når man har datet i noget tid. Hvad ændrer sig undervejs, og bliver vi mere afklarede, eller bare mere forvirrede? Derudover taler vi også om, at der findes flere måder at leve sit liv på end den klassiske “villa, Volvo og vovse”-fortælling, og hvad det kan betyde for hvordan vi vælger relationer og retning i livet.

    • Transcript
  • June 8 · 49 min

    JOSH - Skal vi lave en trustpilot datingapp, hvor din eks kæreste skal rate?

    I dette afsnit har vi besøg af Josh, hvor vi blandt andet taler om hans tanker om datingkultur, og hvad der fik ham til at overveje nye idéer til en datingapp, som han har delt på sin Instagram. Vi dykker også ned i, hvordan han ser på den danske dating scene og hvad han mener både mænd og kvinder kunne gøre anderledes for at skabe en bedre datingkultur.

    • Transcript
  • June 1 · 1 hr 4 min

    JOY - Hvorfor er det svært at kende forskel på kemi og ængstelighed?

    I dette afsnit har vi besøg af Joy, hvor vi taler om situationships, ængstelig tilknytning og hvorfor dating nogle gange kan føles mere forvirrende end trygt. Vi kommer også ind på, hvordan vores nervesystem kan påvirke den måde, vi dater på, og hvorfor det nogle gange kan være svært at kende forskel på ægte kemi og den uro eller spænding, som visse relationer skaber i os. Samtidig taler vi om, om vi i dag analyserer dating og relationer så meget, at det kan blive svært bare at mærke efter.

    • Transcript
  • May 25 · 1 hr 4 min

    HVEM ER: Seriedaterens søndags veninde?

    I dette afsnit har vi inviteret vores helt egen søndagsveninde, Matilde, ind i studiet. Sammen dykker vi ned i hendes syn på den danske datingscene, hvordan dating føles i hendes generation, og hvilke usikkerheder der følger med, når man prøver at finde rundt i moderne relationer.

    • Transcript
  • May 11 · 1 hr 7 min

    TROELS OVERGAARD - Hvad er de største udfordringer mænd oplever i dating i dag?

    I dette afsnit har vi besøg af Troels Overgaard fra Mens Mastery, som også har deltaget i tv-programmet Mandemænd. Vi taler om de største udfordringer mænd oplever i dating i dag, hvorfor mange føler sig fortabte i moderne relationer, og hvad både mænd og kvinder kunne blive bedre til. Vi kommer også ind på manderollen, tiltrækning, neediness, datingkultur og hvorfor Troels mener, det kan være svært at navigere som mand i dag.

    • Transcript
  • S2 · E15
    April 27 · 1 hr

    “ 100 MÅDER EN MAND KAN FUCKE DIG OP PÅ”

    Laura startede Seriedateren hjemme på Carolines sofa. Her snakkede de, som så mange gange før om mænd, og hvilke oplevelser de havde haft. Det blev til en liste de kaldte for “100 måder en mand kan fucke dig op på”. Det vidste de godt at de ikke kunne bruge til så meget, da det var super generaliserende. Men bag de mange oplevelser gemte der sig begreber som beskriver den datingadfærd som man kan se hos os alle. Både mænd og kvinder. Gennem det, blev Seriedateren skabt. Lyt med i Seriedateren podcast 🎙️ . . . . 🎥 Video - Emma Haller Ydegaard 🎙️ Podcast - @sarahzahle

    • Transcript
  • S2 · E14
    April 20 · 41 min

    STRICT PROGRAM

    I denne episode taler vi om strict program. Et datingbegreb der beskriver en bevidst og konsekvent tilgang til dating, hvor man arbejder ud fra et fast sæt standarder for hvem man vil lukke ind i sit liv. Vi dykker ned i hvad et strict program er, hvad der ligger bag behovet for at date på den måde og hvilke dynamikker der opstår, når man tidligt sorterer folk fra på baggrund af diverse standarder og krav💬

    • Transcript
  • S2 · E13
    April 13 · 1 hr

    FADI

    I dette afsnit har vi besøg af Fadi, som til dagligt laver musik. Vi taler om de største udfordringer ved dating i dag, og hvad både mænd og kvinder kunne blive bedre til i relationer. Vi kommer også ind på, om han har mærket en større interesse fra kvinder efter at være begyndt at udgive musik og om der stadig findes fordomme eller et bestemt ry ved at date en musiker.

    • Transcript
  • S2 · E14
    April 6 · 39 min

    TEXTLATIONSHIP

    Hvad vil det egentlig sige at være i en relation, der primært lever gennem beskeder? I denne episode taler vi om textlationship. Et begreb der beskriver en relation, som udelukkende, eller primært opretholdes gennem tekstbeskeder, uden at man nødvendigvis mødes i virkeligheden. Vi ser på, hvad et textlationship er, hvad der ligger bag den type relation, og hvilke dynamikker der opstår mellem to mennesker der dater gennem en skærm.

    • Transcript
  • S2 · E13
    March 30 · 43 min

    CIVAN

    I dette afsnit har vi besøg af Civan, som til dagligt arbejder i en bank og i weekenderne på Sø. Vi taler om dating i og udenfor nattelivet, om interessen fra gæster og fordommen om at være en fuckboy. Vi kommer også ind på, hvad der skal til for at fange hans interesse og hvordan man egentlig scorer ham.

    • Transcript
  • S2 · E10
    March 23 · 26 min

    TRADWIFE

    Hvad vil det egentlig sige at vælge en traditionel rolle i et moderne parforhold? I denne episode taler vi om tradwife. Et begreb, der beskriver en kvinde, som bevidst vælger en mere klassisk rollefordeling, hvor hun prioriterer hjemmet, børnene og rollen som husmor, mens partneren typisk er den primære forsørger. Vi ser på hvad en tradwife er, hvad der ligger bag valget, og hvilke tanker og oplevelser vi selv har med begrebet.

    • Transcript
  • S2 · E9
    March 16 · 1 hr 7 min

    DEN UPERFEKTE RYTTER

    I dette afsnit har vi besøg af Mikkel som står bag profilen, denuperfekterytter_. Vi taler om at holde kærligheden lidt på afstand, om at stoppe relationer før de bliver for alvorlige og om hvorfor nogle mænd pludselig trækker sig, når følelserne begynder at blive ægte. Vi kommer også ind på det her med at performe i dating, frygten for sårbarhed og hvad både mænd og kvinder måske kunne gøre anderledes i dating i dag.

    • Transcript
  • S2 · E7
    March 2 · 1 hr 8 min

    HAYDEN

    I dette afsnit har vi besøg af Hayden, som står bag Instagram profilen solofartil3. Samtalen tager udgangspunkt i, hvad der ligger bag profilen, hvordan han får tid til at date som far til tre, og hvilke reaktioner han møder fra kvinder, når de finder ud af, at han næsten har sine børn på fuld tid. Hayden deler også, om han ønsker at få flere børn, og fortæller åbent om sin egen datinghistorie.

  • S1 · E6
    February 23 · 1 hr 13 min

    BUSHRA HANIF

    I dette afsnit har vi besøg af Bushra Hanif som er forsker med speciale i vold mod kvinder. Samtalen tager udgangspunkt i hendes arbejde med voldsudsatte kvinder og de perspektiver på dating, som mange ikke er bevidste om. Vi taler om hvorfor hun begyndte at beskæftige sig med voldsudsatte kvinder, og hvilke usynlige mønstre hun ser gå igen, når hun taler med mennesker, der har været i psykisk voldelige relationer. Derudover taler vi om, hvilke tegn man skal være opmærksom på, hvorfor mange ender med at give sig selv skylden, og hvordan man kan komme ud på den anden side og skabe trygge relationer igen.

  • S2 · E5
    February 16 · 58 min

    VICTOR PASFALL

    I dette afsnit har vi besøg af Victor Pasfall. Samtalen tager udgangspunkt i, hvem der har inspireret hans mentalitet, og hans syn på kærlighed som et aktivt valg fremfor blot en følelse. Vi taler også om, hvordan dating og relationer kan være en vej til personlig udvikling, samt hvorfor det for mange kan være svært at finde en partner i dag.

  • S2 · E4
    February 9 · 1 hr 14 min

    DAVID JAY

    I dette afsnit har vi besøg af kunstneren David Jay. Samtalen tager udgangspunkt i hans tanker om dating og forskelle i mænd og kvinders mentalitet, samt de udfordringer der kan opstå, når forventninger ikke bliver afstemt. Vi taler også om, hvorvidt fokus i dating i dag ofte ligger mere på rammerne for kærlighed, som status, livsstil og oplevelser, end på relationen mellem to mennesker.

  • S2 · E3
    February 2 · 1 hr 5 min

    NILLER

    I dette afsnit af Seriedateren har vi besøg af Niller, som deler sine erfaringer med dating i det homoseksuelle miljø. Samtalen tager udgangspunkt i de mønstre og dynamikker, han gentagne gange er stødt på, herunder hvordan dating ofte bliver præget af hurtige møder, fokus på krop frem for person og en kultur, hvor intimitet nogle gange bliver sprunget over til fordel for sex.

Showing 1–20 of 20 episodes