Skip to content
Artwork for SEGES Innovation

SEGES Innovation

SEGES PODCAST

Her finder du podcast fra SEGES Innovation en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. 


Vores podcast afspejler vores forskning og udvikling af innovative løsninger på marken, i stalden og igennem hele værdikæden, hvor vi samarbejder med pionererne i landbrug- og fødevareklyngen.   

Play
  • 20 episodes
  • Avg 29 min
  • Danish
  • April 30 · 32 min

    Miljøgodkendelse: Når husdyrbrug får en klage

    I denne podcast gennegår vi processen for ansøgning om miljøgodkendelse til husdyrbrug. Og hvad der sker, hvis naboer eller foreninger klager over en godkendelse. Og kan landbrugsvirksomheden egentlig selv klage? Og hvad betyder det egentlig, hvis de i klagen anmodes om opsættende virkning? I studiet er to jurister, Malte Juul Strandby og Stefanie Sommer Abild, som fortæller om deres erfaring med processen. Du kan herunder lytte to andre podcast, som er relevante, hvis du ansøger om en miljøgodkendelse. Vær opmærksom på ammoniakieglerne Pas på dark horses, når miljøgodkendelsen revurderes

  • February 16 · 59 min

    Økonomien i naturforvaltning

    Hvordan kan man få en rentabel økonomi i naturpleje med store græssere. Hvorfor er det vigtigt at tænke i helheder, når man projekterer og hegner et område til græsning. Og hvori ligger den reelle værdi for henholdsvis lodsejeren, dyreholderen og for naturen? Det debatterer vi i denne podcast, hvor emnet er økonomi i naturforvaltning med græssende dyr, både kvæg og heste. Vært for podcasten er biolog Tobias Sandfeld Jensen, SEGES Innovation, og i studiet er også: - Anne Worm, udtagningskonsulent og afdelingsleder Miljø, Natur og Klima i Fjordland - Jacob Krog, chefkonsulent i Vand, Miljø & Klimatilpasning, SEGES Innovation - Rikke Rørby Graversen, chefkonsulent i Natur, Miljø & Arealanvendelse, SEGES Innovation Podcasten er skabt i Nature Man-projektet under EU-kommissionen med støtte af Life-projektet. Oplysninger i denne podcast afspejler kun forfatterens holdning. EU Kommissionen er ikke ansvarlig for nogen brug af disse oplysninger.

  • Dec 16, 2025 · 42 min

    Få styr på lønomkostningerne i din griseproduktion

    Lønomkostninger er en afgørende post i griseproducenternes økonomi - og forskellene mellem bedrifter er store. I denne episode ser vi nærmere på SEGES Innovations nye analyse af lønomkostninger i dansk griseproduktion. Sammen med seniorkonsulent Jørgen Stilling fra SEGES Innovation og griserådgiver Nikolaj Stidsen fra VELAS folder vi tallene ud og kobler dem med det, der sker i hverdagen ude i staldene. Du får også konkrete erfaringer fra landmand og driftsleder Ralf Bager, der fortæller, hvordan han arbejder med medarbejdere, rutiner og effektivitet i praksis. Podcasten er for dig, der vil finde inspiration til at optimere lønomkostningerne på din egen bedrift. I podcasten bliver der henvist til, at du kan se hele analysen og grafer 👉 på LandbrugsInfo

  • Dec 16, 2025 · 20 min

    Når kimtallet driller – uden forklaring

    Høje kimtal i mælken er altid alvorlige – men hvad gør du, når du har tjekket malkeanlæg, rengøring og tank fra ende til anden, og kimtallet stadig ligger for højt? I denne podcast tager vi udgangspunkt i de besætninger, hvor fejlsøgningen går i hårdknude, og hvor hverken landmand eller rådgivere kan finde den oplagte forklaring. Vi taler om, hvordan du systematisk kan gribe problemet an i praksis, hvad der typisk bliver overset, og hvorfor koens yver måske spiller en større rolle, end vi hidtil har troet. Samtidig løfter vi sløret for, hvad Kimtalsprojektet skal gøre os klogere på i de kommende år – og hvilke konkrete skridt, du allerede nu kan tage i din egen besætning. Medvirkende: Jan Støve, mælkekvalitetsrådgiver, SEGES Innovation Lærke Boye Astrup, projektleder, chefforsker og dyrlæge, SEGES Innovation Frederik Damsgaard, ph.d.-studerende og praktiserende dyrlæge Vært: Erik Suhr, SEGES Innovation

    • Chapters
  • Dec 13, 2025 · 16 min

    Nitrifikationshæmmere: den nyeste viden om effekt på udbytte og klima

    Hvad fortæller de nyeste forsøg os om effekten af nitrifikationshæmmere? Hvad er deres effekt på udbytter og klimaet. Og hvad finder man ud af, når man sammenligner forskningsforsøg fra SEGES med universiteternes forsøg. Det debatterer vi i denne podcast, hvor vores to eksperter gør dig klogere på brugen af nitrifikationshæmmere: - Julie Therese Christensen, chefkonsulent i gødning - Nanna Schrøder Baggesen, seniorkonsulent i Klima, SEGES Innovation

  • Dec 12, 2025 · 22 min

    B-strep 3/3: Sikker diagnostik, sikre beslutninger: B-strep i praksis

    Hvordan gør du B-strep-arbejdet mere sikkert og mere brugbart i hverdagen? I denne episode får du den korte vej fra måling til handling: sådan bruger du tankmælksprøver som kompas, hvilke enkle rutiner i stalden der sænker nysmitte, og hvordan få “store udskillere” kan løfte hele kimtallet—plus hvad du konkret kan gøre for at finde og håndtere dem. Vi runder af med en brugervenlig saneringsvejledning, der fungerer både som planlægningsværktøj og opslagsværk midt i et forløb, så du kan prioritere rigtigt de næste 8–12 uger. Denne podcast er episode 3 i en serie på tre afsnit om B-streptokokker i danske kvægbesætninger. Medvirkende: Malene Vesterager, statistiker, SEGES Innovation Line Svennesen, KU Malene Budde, kvægfagdyrlæge, SEGES Innovation Michael Farre, kvægfagdyrlæge og chefkonsulent, SEGES Innovation Vært: Erik Suhr, SEGES Innovation

  • Dec 12, 2025 · 28 min

    Tysk millionstøtte til dyrevelfærd – hvad betyder det for danske griseproducenter?

    Tyskland har lanceret et af de mest ambitiøse støtteprogrammer for dyrevelfærd i Europa. Her får producenter ikke kun tilskud til nye stalde og ombygninger – men også hjælp til at dække de løbende meromkostninger ved at give grisene mere plads, halm og adgang til det fri. I denne episode ser vi nærmere på, hvad det tyske initiativ betyder i praksis, og hvordan det kan påvirke danske griseproducenter, der både eksporterer smågrise og kød til Tyskland. Hør, hvordan tyskerne bruger statslige midler til at fremme dyrevelfærd – og hvilke erfaringer Danmark måske kan lade sig inspirere af. Medvirkende: Michael Groes Christiansen, SEGES Innovation Vært: Erik Suhr

  • Dec 12, 2025 · 13 min

    B-strep 2/3: Kimtal i mælken: Derfor er det mere end bare tal

    Høje kimtal i mælken kan koste dyrt – ikke bare i afregning, men også i smittebeskyttelse og mælkens samlede kvalitet. I denne episode stiller vi skarpt på, hvad kimtal egentlig er, hvorfor det stiger, og hvordan du som mælkeproducent konkret kan finde og løse årsagen. Du får også svar på, hvordan kimtallet hænger tæt sammen med hygiejne og forebyggelse af sygdomsspredning i besætningen – og hvordan du med målrettet indsats kan sikre en stabil og lav kimtalsprofil. Denne podcast er episode 2 i en serie på tre afsnit om B-streptokokker i danske kvægbesætninger. Medvirkende: Michael Farré, chefkonsulent i yversundhed og mælkekvalitet, SEGES Innovation Jan Støve, kvalitetsrådgiver, mælkekvalitet, SEGES Innovation Vært: Erik Suhr, SEGES Innovation

  • Dec 11, 2025 · 24 min

    B-strep 1/3: Når B-streptokokkerne skal ud – sådan lykkes saneringen i praksis

    Hvad kræver det egentlig at sanere for B-streptokokker – og er det besværet værd? I denne podcast tager vi dig med helt ind i stalden hos mælkeproducent Kristian Gade, der har været igennem en fuld sanering. Han fortæller ærligt om sin motivation, de svære valg undervejs og de erfaringer, der gør, at han i dag kan se resultaterne af indsatsen. Sammen med Michael Farre, kvægfagdyrlæge og chefkonsulent hos SEGES Innovation, dykker vi ned i de faglige overvejelser bag en sanering: Hvordan ser den gode proces ud, og hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man selv står over for beslutningen? Podcasten giver dig både den praktiske virkelighed fra landmandens perspektiv og den faglige indsigt fra rådgiverens side – så du står stærkere, hvis B-streptokokker bliver et tema i din besætning. Denne podcast er episode 1 i en serie på tre afsnit om B-streptokokker i danske kvægbesætninger. Medvirkende: Kristian Gade, mælkeproducent Michael Farre, kvægfagdyrlæge og chefkonsulent, SEGES Innovation Vært: Erik Suhr, SEGES Innovation

  • Dec 11, 2025 · 32 min

    Flere sunde søer i stalden – sådan øger du so-overlevelsen

    Vil du øge so-overlevelsen i din besætning og få flere søer til at blive længere tid i stalden? I denne episode går vi tæt på, hvordan du med målrettet management og bedre udnyttelse af dine data kan løfte søernes sundhed og holdbarhed. Chefforsker Gunner Sørensen fra SEGES Innovation tager dig i hånden og viser, hvordan SEGES Insight kan bruges til at finde både udfordringer og forbedringsmuligheder i din besætning. Sammen med griserådgiver Emma Hansen fra VKST deler han konkrete erfaringer og greb fra hverdagen i stalden – fra rutiner og arbejdsgange til de små justeringer, der kan gøre en stor forskel for søernes overlevelse. Medvirkende: Gunner Sørensen, chefforsker SEGES Innovation Emma Hansen, griserådgiver VKST

  • Dec 9, 2025 · 33 min

    Resistent enårig rapsgræs: Hvordan forebygger og bekæmper vi?

    I denne podcast debatterer vi resistent enårig rapgræs. For år tilbage blev denne græsukrudt ikke vurderet som alvorlig, men i dag er der flere steder fundet resistente bestande. Vores to ukrudtseksperter oplyser dig om truslen fra enårig rapgræs - og om forebyggelses- og bekæmpelsesmuligheder. I studiet er: Mette Sønderskov, seniorrådgiver på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og Poul Henning Petersen, chefkonsulent på planteværn, SEGES Innovation. Podcasten er støttet af Miljøstyrelsen.

  • S1 · E2
    Nov 21, 2025 · 32 min

    Vær opmærksom på ammoniak-reglerne, når du laver god natur

    Mange landmænd ønsker at lave god natur tæt på deres landbrug, og det støtter vi op om på SEGES Innovation. Men det er vigtigt, at du som landmand kender reglerne omkring ammoniaktilførsel fra eksempelvis dit erhvervsmæssige dyrehold, før du planlægger nye naturtiltag. Regler omkring ammoniakudledning kan nemlig ende med at spænde ben for hele din forretning. I podcasten her gennemgår vi derfor de forskellige naturtiltag, og hvordan de kan få indflydelse på dit erhvervsmæssige dyrehold. Så er du klædt godt på til at lade naturen udvikle sig ­­- uden at det får negative konsekvenser for dit dyrehold. Hvis du gerne vil vide mere om reglerne for ammoniakudledning, kan du med fordel høre afsnit 1 af podcasten, som vi publicerede tidligere på året 👇 https://open.spotify.com/episode/3kGUA4o1Y3pYt9bOiOYXuK?si=a6749d2f34f6485f

  • S4 · E5
    Oct 15, 2025 · 41 min

    Præcisionslandbrug – de nyeste tal og fremtidens muligheder

    Hvordan er det gået med implementering af præcisionslandbrug det sidste år? Hænger dronerne tæt over markerne? Eller er det kamerateknologi på maskinerne, der trender? Det taler vi om i denne podcast, hvor specialkonsulent i SEGES Innovation, Asmus Krenzen, fortæller om, hvad der sker henholdsvis på markerne og hos udviklerne. Vi gennemgår de nyeste tal fra Danmarks statistik, og vi debatterer, hvad der ser ud til at blive de største trends i de kommende år. Til sidst i podcasten er vi med planterådgiver i Sagro, Jens Peder Pedersen, i marken hos Frølund Agro, hvor vi kigger på kamera-teknologi til målrettet ukrudtsbekæmpelse.

  • Oct 10, 2025 · 24 min

    Healthier calves – getting the best start

    The first weeks of a calf’s life are crucial for its long-term health and performance. In this episode from SEGES Cattle, we explore how small improvements in care and management can make a big difference. Calf advisor Annedorte Jensen and consultant Camilla Geven from SEGES Innovation share their insights on what it takes to give calves the best possible beginning – from colostrum management to housing conditions and feeding strategies. This podcast episode has been AI-translated, allowing you to access the latest knowledge from SEGES Innovation in english. Host: Erik Suhr Sundere kalve – med fokus på de første uger De første uger i kalvens liv er afgørende for dens sundhed og trivsel. I denne episode af podcasten fra SEGES Kvæg dykker vi ned i, hvordan små ændringer i pasning og management kan gøre en stor forskel. Kalverådgiver Annedorte Jensen og konsulent Camilla Geven fra SEGES Innovation deler deres erfaringer og viden om, hvad der skal til for at give kalvene den bedste start – fra råmælk til staldmiljø og fodring. Podcasten er AI-oversat, så du kan høre indholdet på engelsk og stadig få de nyeste indsigter fra SEGES Innovation. Vært: Erik Suh

  • S4 · E4
    Aug 21, 2025 · 27 min

    Din Mark Lige Nu: Tilbage på sporet med resistent græsukrudt

    Hvordan kommer du tilbage på sporet til en udbytterig dyrkning af vinterafgrøder, selv om du har konstateret resistent græsukrudt? Det taler vi om i denne episode af Din Mark Lige Nu, hvor du i denne tid får inspiration til at planlægge næste års sædskifte. I studiet er SEGES Innovations' ukrudtseksperter, Gitte Skovgaard og Poul Henning Petersen, og så kan du også høre, hvordan planteavler ved Haderslev, Laue Skau, tilgår sædskifte og frøpulje-management. I linket herunder kan du finde faktaark om indsatser mod rajgræs og agerrævehale: IPM-tiltag mod italiensk rajgræs IPM-tiltag mod agerrævehale

  • S2 · E2
    Jul 10, 2025 · 32 min

    1 Nørd 3 Scener: IPM-nørden på Hverringe Gods

    IPM er vejen til suveræn frøavl på Hverringe Gods på Østfyn. Driftsleder Rune Gjengedal fortæller i denne udgave af podcast-serien om tre episoder fra hans arbejdsliv, som har formet eller forandret hans syn på ukrudtsbekæmpelse igennem IPM.

  • Jul 10, 2025 · 30 min

    Lyden af stærke kalve (3/3): Mere mælk – sundere kalve?

    Hvad sker der, når man giver kalvene mere mælk, end man traditionelt har gjort? I dette afsnit taler vi om, hvorfor flere mælkeproducenter vælger at skrue op for mængden – og hvad det betyder for både kalvenes sundhed, trivsel og tilvækst. Du får konkrete erfaringer fra både en mælkeproducent og en slagtekalveproducent, som har testet at fodre mere end det klassiske “minimumsprogram”. Samtidig sætter vi fokus på de faglige overvejelser: Hvad skal man være opmærksom på? Hvad kræver det i praksis? Og hvornår kan det betale sig? Deltagere i dette afsnit: Camilla Geven, konsulent hos SEGES Innovation Annedorte Jensen, selvstændig kalverådgiver Tina Kühne, mælkeproducent Rasmus Nansen, slagtekalveproducent Vært: Erik Suhr Dette afsnit er det tredje og sidste i podcastserien Sunde kalve – sådan gør vi. Serien består af tre episoder med fokus på overgangsmælk, brugen af suttespande og det at give kalve mere mælk end vanligt. Gennem hele serien deler både rådgivere og landmænd deres erfaringer og anbefalinger til, hvordan du kan styrke kalvesundheden i netop din besætning.

  • Jun 11, 2025 · 24 min

    Lyden af stærke kalve (2/3): Suttespanden giver bedre resultater

    Hvordan påvirker det kalvenes trivsel, når de fodres med suttespand i stedet for at drikke af skål? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor både rådgivere og landmænd deler deres erfaringer med at bruge suttespande i kalveopdrættet. Deltagere i andet afsnit: Camilla Geven, konsulent hos SEGES Innovation Annedorte Jensen, selvstændig kalverådgiver Christian Vigh, CV Cattle Maria Boe, kalveansvarlig, Kjargården Vært: Erik Suhr Om serien I denne podcastserie i tre afsnit stiller vi skarpt på, hvordan du som mælkeproducent kan styrke sundheden og trivslen hos dine kalve. Vi dykker ned i tre centrale emner, der hver især kan gøre en stor forskel i den første vigtige tid i kalvens liv. I første afsnit handler det om overgangsmælken. Hvad er det, hvorfor er den så vigtig – og hvordan sikrer man, at kalven faktisk får nok af den? Det giver både rådgivere og erfarne landmænd deres bud på. I andet afsnit ser vi nærmere på brugen af suttespande – og hvorfor det kan give bedre resultater end skålfodring. I tredje og sidste afsnit stiller vi skarpt på, hvad der sker, når man giver kalvene mere mælk end vanligt – og hvordan det påvirker både vækst og sundhed. Gennem hele serien deler både eksperter og praktikere ud af deres erfaringer og konkrete anbefalinger, som du kan bruge i arbejdet med dine egne kalve.

  • S4 · E5
    Jun 6, 2025 · 26 min

    Er afgasning og separering af biomasse win-win for landmænd og klimaet?

    I denne podcast gennemgår vi de seneste års udvikling af afgasset biomasse og den værdi, som den skaber for landmanden. Men vi taler også om biomassens klimapåvirkning, og om mere separeringsteknologi ude på biogasanlæggene kan være nøglen til en win-win-case for både landmanden og klimaet. Du møder: Martin Nørregaard Hansen, chefkonsulent i gødskning på SEGES Innovation Henrik Bjarne Møller, professor på Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet Michael Stensgaard Toft, lead agronomist ved Nature Energy

  • S4 · E2
    Jun 2, 2025 · 22 min

    Dyrehold i stalden – så pas på dark horses, når din miljøgodkendelse revurderes

    Mange forhold spiller ind, når kommunen skal revurdere miljøgodkendelse/-tilladelse til husdyrbrug – særligt ses der på ammoniak-påvirkningen til den nærliggende natur. Hvis naturarealerne eksempelvis er vokset tættere på dig, kan det få betydning for mulighederne for din virksomheds drift. Det samme gælder, hvis en nabo har udvidet sin husdyrproduktion, eller der for eksempel er anlagt en større vej. I denne podcast dykker vi ned i særligt et af de forhold, som kan påvirke kommunens vurdering af din miljøgodkendelse/-tilladelse, herunder revurdering af den. Jurist ved L&F Malthe Juel Strandby gennemgår to afgørelser fra domstolene, som er med til at kaste lys over retspraksis. Du kan også lytte episode 2, hvor vi gennemgår de forskellige naturtyper og de regler, der er gældende for dem 👇 https://open.spotify.com/episode/3kGUA4o1Y3pYt9bOiOYXuK?si=e0ad6f4980b34f1f

Showing 1–20 of 20 episodes