Skip to content
Artwork for Q&CO
NewsSociety & Culture

Q&CO

Ekstra Bladet

Ekstra Bladets ugentlige mediemagasin med Henrik Qvortrup og en skiftende gæstevært.

Sidste afsnit udkom 13. oktober 2023

Play
  • 20 episodes
  • Avg 57 min
  • Danish
  • S1 · E78
    Oct 13, 2023 · 52 min

    Krig, død og ødelæggelse - med Nagieb Khaja

    Denne uges nyhedsdækning har været domineret af krigen mellem Hamas og Israel, der startede lørdag morgen. Krigen dominerer også ugens Q&Co, hvor Rasmus Tantholdt og Ekstra Bladets Bertil Fruelund og Petra Møller fortæller, hvordan det har været at dække krigen. Til sidst kommer chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, i studiet. Han er netop hjemvendt fra Ukraine og fortæller om sine oplevelser. Ugens gæstevært er Nagieb Khaja, der er aktuel med dokumentaren 'Bedraget i Helmand'. Vært: Sofie Rye. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E77
    Oct 6, 2023 · 1 hr 9 min

    Det er... en genial podcast, det her - med Anna Ingrisch

    B.T. udgav tidligere på ugen en artikel med billeder af fostre i forskellige stadier. Dén artikel faldt Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Trine Bramsen, for brystet. Hun kommer i studiet med B.T.s Andreas Østergaard, der forsvarer historien. Lars Løkke Rasmussen har de seneste dage givet flere småhidsige interviews med Berlingske og Zetland. Vi gennemgår dem og spørger Berlingskes Simon Bendtsen, hvad meningen er med at skrive dem ud. Til sidst kommer der en levende legende i studiet. Svend Gehrs takker nemlig af efter 60 år som sportsjournalist. Vi spiller et par klip med ham og taler om, hvad det er, han kunne. Ugens gæstevært er Anna Ingrisch, der er vært på Danmarks mest lyttede podcast, Genstart. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E76
    Sep 29, 2023 · 1 hr 5 min

    Koranloven, dans og 22 News - med Nina Palesa Bonde

    Koranloven - eller utilbørlighedsloven som ugens gæstevært har døbt den - har delt den danske mediebranche. Chefredaktørerne på Berlingske og Kristeligt, Tom Jensen og Jeppe Duvå, debatterer. Vi ringer også til Özlem Cekic, der i øjeblikket er den første deltager i Vild med dans med muslimsk baggrund, og så får vi besøg af Miriam Zesler, der er en af ansigterne på TV 2s kommende satsning Newsroom. Ugens gæstevært er Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E75
    Sep 22, 2023 · 59 min

    Peberspray, plastikkirurgi, tobakspenge og AI - med Morten Løkkegaard

    Det kan ikke være gået manges næse forbi, at Adam Dyrvig Tatt, chefredaktør på Danwatch, blev anholdt temmelig hårdhændet på Christianshavn i sidste uge. Men selve anholdelsen kan sagtens vise at være helt efter bogen, mener Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen. Bagefter taler vi med forfatter Kristian Ditlev Jensen, der kritiserer et indslag på P3, som han mener forherliger såkaldte fillers og plastikkirurgi. Marie Søndergaard, der er ansvarlig for indslaget på P3 forsvarer. Til sidst kommer Christiane Vejlø forbi studiet. Hun har nemlig skrevet bogen Argumenter for mennesker, der handler om kunstig intelligens. Ugens gæstevært er medlem af Europa Parlamentet for Venstre og tidligere Mr. News på DR Morten Løkkegaard. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E74
    Sep 15, 2023 · 1 hr

    Grarup står frem, og Juhl klapper i - med Mette Thiesen

    Jan Grarup og Asger Juhl har stjålet rampelyset i mediebranchen i denne uge, og ingen af dem for noget godt. De har håndteret deres dårlige sager vidt forskelligt. Jan Grarup er i studiet for at forklare og forsvare sig efter Ekstra Bladet, Weekendavisen og B.T. har skrevet om en række usandheder i hans reportage fra Ukraine. Asger Juhl har fået nyt job som kampagnechef for Dansk Folkeparti, men hans tidligere arbejdsgiver Ekstra Bladet afslørede tirsdag, at han bliver lønnet af EU og derfor slet ikke må have den titel. Juhl har reageret på historien med en meget larmende tavshed. Derudover er der besøg af chefredaktør på Pio, Niels Jespersen, og Ole Rasmussen fra Politikens ATS. Ugens gæstevært er Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E73
    Sep 8, 2023 · 52 min

    Krise med Price eller en storm i et glas vand? - med Ditte Okman

    Det går sjældent godt, når man bliver gift ved første blik i programmet med samme navn. Ekstra Bladets Nikita Klæstrup giver sit bud på, hvordan det kommer til at gå denne gang. Bagefter ringer vi til lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, og så til sidst er der debat mellem Adam Price og Mathias Kring Niebuhr, om hvorvidt der er krise med Price eller om fagbevægelsen skal tage en tudekiks. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E72
    Sep 1, 2023 · 1 hr

    "Det vil Nielsen med B.T." - med Ask Rostrup

    Der er fuld gang i chefredaktør-stolelegen, og i denne uge blev netmediet B.T.s chefredaktør, Pernille Holbøll, fyret. Simon Richard Nielsen overtager hjørnekontoret i Pilestræde, og der blæser helt nye vinde over den tidligere avis, siger han. Vi skal også tale med DRs Henrik Liniger, der formår at svinge sig op på de helt høje nagler, uanset hvilken sportsgren han dækker. Og så kommer vi også forbi Samsam-sagen til sidst. Ugens gæstevært er vært på TV 2 News Ask Rostrup. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E71
    Aug 25, 2023 · 49 min

    Zelenskyj og AnaMariia - med Lotte Folke

    Som en sand rockstjerne indtog den ukrainske præsident Zelenskyj søndag og mandag Danmark. Ekstra Bladets Brian Weichardt mener selv, at han var statist i det store Zelenskyj-show. Det samme var måske Politikens Christian Jensen og Berlingskes Tom Jensen. De fortæller alle om deres møde med ukraineren. Bagefter ringer vi til Anamariia Jouliè fra 'Kampen om kolonihaven' og til Kristian Ditlev Jensen, der har anmeldt selvsamme serie til seks stjerner i Ekko. Til sidst kommer Jakob Steen Olsen i studiet for at snakke om de mange podcast-amatører, der oversvømmer markedet med podcasts, som ingen rigtigt hører. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E70
    Aug 18, 2023 · 1 hr

    Breaking: Journalister fyret - med David Trads

    Marchen Neel Gjertsen fortæller om Jyllands-Postens fremtid, Nagieb Khaja fortæller om sine oplevelser i Afghanistan og nye podcastserie herom, Anna Thygesen analyserer DR's fyringsrunde holdt op mod en Danish Crown-fyringsrunde, Bjørn Lomborg ophidser/beroliger dem der er bekymrede for klimaet, og så vender vi et helt særligt podcast-fænomen fra X/Twitter. Ugens gæstevært er forfatter, USA-ekspert og radiovært David Trads. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E69
    Aug 12, 2023 · 1 hr 4 min

    Berøringsangste journalister? - med Karen Bro

    Torsdag annoncerede Jyllands-Posten, at deres ansvarshavende chefredaktør igennem de seneste syv år, Jacob Nybroe træder tilbage. Han fortæller hvorfor, og om han blev fyret. Bagefter kommer Jacob Kwon i studiet. Fredag er TV 2 nemlig tilbage i Rusland som et af de eneste internationale medier. Ifølge TV 2 selv er der ingen betingelser for, hvad de kan og må fortælle. Kwon bliver i studiet og får selskab af Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride, og Jesper Rasmussen, der er næstformand i Dansk Regnbueråd til en diskussion af, om journalister er berøringsangste, når de dækker CPH Pride. Til sidst kommer også Benjamin Rud Elberth på besøg. Sammen med Peter Mose har han skrevet en bog om lobbyisme. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E68
    Aug 4, 2023 · 51 min

    "Jeg er en blomst, der er vokset i DR's have" - med Adrian Hughes

    Han er en af Danmarks mest selvoptagede og krukkede journalister. Det erkender han selv blankt. Adrian Lloyd Hughes er gæst i den sidste sommerudgave af Q&Co. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Søren Gregersen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E67
    Jul 28, 2023 · 40 min

    En leder, der ældes som en liter mælk - med Adam Holm

    Adam Holm har tilbragt en del af 2023 i det østlige Ukraine med fotografen Jan Grarup. I sommerens næstsidste særudgave af Q&Co fortæller han, hvad han oplevede i det krigsplagede land, og hvad han tænker om Qvortrups leder fra marts 2022, der opfordrede ukrainerne til at lægge våbnene og overgive sig. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard og Søren Gregersen. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E62
    Jul 21, 2023 · 41 min

    Dengang der var penge i ugebladene - med Camilla Lindemann

    Ugens sommergæst i Q&Co er Camilla Lindemann, tidligere mangeårig chefredaktør på flere udgivelser under Aller. Hun fortæller, hvordan det var at bryde igennem som kvindelig chefredaktør i mediebranchen, dengang der var rigtig mange penge. Vi kommer også rundt om en tur til Versailles med Henrik Qvortrup, hendes forhold til Jørgen Ejbøl og meget mere. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E65
    Jul 14, 2023 · 51 min

    Jeg husker dagen som lys - med Olav Hergel

    Politikens journalist Olav Hergel lider af den psykiske sygdom OCD. Han har haft svært ved at gå forbi et glasskår på vejen af frygt for, at et barn skulle komme og falde i det efterfølgende. Nu har han skrevet bogen 'Jeg husker dagen som lys' om sit liv - i hvert fald de første dele af det, der til tider har været hårde. Vi kommer også rundt om to meget skelsættende historier fra Olav Hergels pen: Dem om A.P. Møller og dén om Jes Dorph. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E64
    Jul 7, 2023 · 1 hr 2 min

    Man skal ikke starte virksomheder med hævn for øje - med Mads Brügger

    Ugens sommergæst er direktør og chefredaktør på Frihedsbrevet, Mads Brügger. Det handler både om Brüggers første journalistik, hans film, Frihedsbrevet og R8dio. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E66
    Jun 30, 2023 · 48 min

    Endelig fri for pressen - med Anders Samuelsen

    Anders Samuelsen nyder hver dag, han ikke behøver tale med journalister. For ham var tiden som politiker først og fremmest slem på grund af medier - OG Kristian Thulesen Dahl. Samuelsen er den første sommergæst i Q&Co. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E63
    Jun 23, 2023 · 1 hr 11 min

    Manden mod mastodonten - med Nynne Bjerre

    Sagaen om DRs Spies-dokumentar fortsætter. 24syv har nedsat en form for sandhedskommission, der skal afgøre sagen en gang for alle. Thomas Stokholm fra kommissionen fortæller. Vi ringer også til Bo Östlund, der har lavet en dokumentar om sagen og til Thomas Falbe fra DR, der forsvarer. Derudover taler vi om folk, der har droppet nyheder og om klimadækningen generelt. Ugens gæstevært er Nynne Bjerre. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E61
    Jun 16, 2023 · 56 min

    Fiktionen overgår virkeligheden - med Søren Frank

    Den kommercielle radiostation R8dio baseret på en fiktiv verden har i denne uge ansat en ny direktør. I samme uge har den meget virkelig radiostation 24syv, tidligere Loud, fået at vide, at de skal lukke til næste år. Vi taler med den nye direktør og med chefredaktøren på 24syv. Derudover taler vi med TV 2s Jacob Kwon og forsvarsadvokat Kristian Braad om dækningen af Mia-retssagen. Ugens gæstevært er Søren Frank, der er madanmelder og netop tilbagevendt fra strejke på Berlingske. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E60
    Jun 9, 2023 · 1 hr 1 min

    En gonzo har sagt goodbye - med Peter Ernstved Rasmussen

    DR's Ole Ryborg delte sin research i sagen om Morten Messerschmidts med EU's antisvindelenhed OLAF. Det skrev Berlingske og B.T. i fredags. Tidligere chefredaktør på B.T. og nyhedsdirektør på TV 2 Michael Dyrby kritiserer DR's ageren. Mandag har Viaplay premiere på en stort anlagt dokumentar om Helle Thorning-Schmidt. Dokumentarens instruktør Nille Westh fortæller om filmen, og så fortæller Nicole Nielsen Horanyi, der er dokumentarchef hos Viaplay, hvorfor den store internationale koncern er begyndt at lave politiske dokumentarer. Det blev også ugen, hvor gonzo-journalisten Morten Sabroe gik bort. Altingets chefredaktør Jakob Nielsen fortæller, hvad Sabroe betød for ham og den danske journaliststand. Ugens gæstevært er stifter og chefredaktør på Olfi, Peter Ernstved Rasmussen. Vært: Henrik Qvortrup. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E59
    Jun 2, 2023 · 1 hr 1 min

    Nato-spekulade og uafhængige medier - med Mette Østergaard

    Morten Messerschmidt har anlagt ny stil på Twitter. En stil, der ikke går ubemærket hen, men spørgsmålet er, om det er en god strategi. Frihedsbrevet lukker radioprogrammet En uafhængig morgen, fordi det er en dårlig forretning, og vi spørger stifteren af Den Uafhængige, vores egen journalistiske chefredaktør Asger Juhl, om ikke-statsstøttede medier overhovedet kan overleve i Danmark. Og så ringer vi til den norske journalist, som har lavet den seneste historie om Mette Frederiksen som potentiel NATO general-sekretær-kandidat. Ugens gæstevært er chefredaktør på Berlingske, Mette Østergaard. Vært: Camilla Boraghi. Produceret af: Rasmus Søgaard. Klip og lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 20 episodes