Skip to content
Artwork for Popsmart

Popsmart

DR

Popkultur er meget mere end glitrende overflader og flimrende støj. Popkultur er et forstørrelsesglas på vores tid, der kan fortælle om alt fra storpolitik til parforhold. Men hvilke popfænomener er det egentlig, der vækker vores begær og nysgerrighed og afslører, hvem vi er lige nu? Det undersøger Chris Pedersen hver uge i programmet Popsmart, hvor han i selskab med en begavet gæst dissekerer og forklarer tidens populærkultur.

Play
  • 21 episodes
  • weekly
  • Avg 36 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Tuesday · 34 min

    Surt show i Silicon Valley

    Engang var techchefen popkulturens cool visionær. Tænk Steve Jobs i sort rullekrave og Silicon Valley som nørdernes guldkyst. Nu dukker tech-milliardæren oftere op som idiot, skurk eller punchline. Fra Elon Musk-parodier til Metas udskældte smartbriller og Jeff Bezos, der sender sin kone og Katy Perry ud i rummet. Så hvornår mistede tech-eliten sin sejhed? Og hvad fortæller deres kulturelle deroute om vores syn på magt, overvågning, AI og de digitale drømme, vi engang troede på? Vært: Chris Pedersen. Gæst: Markus Bernsen, journalist på Weekendavisen, og Karoline Juul, journalist og satiriker på P3. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • August 18 · 35 min

    Fællesskab for fulde huse

    En ny tørst efter fællesskab præger popkulturen, og den udspiller sig i den virkelige verden. Fra udsolgte biografvisninger til festivalbilletter, der forsvinder på få minutter, peger alt på, at skærmtrætheden har udløst et modtræk. Vi vil mærke hinanden igen. Men er fællesskabet tilbage, eller savner vi bare følelsen af, at alle kigger på det samme? Vært: Chris Pedersen. Gæster: Christine Feldthaus, kulturiagttager, og Line Franck, ejendomsmægler og tv-vært. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • August 11 · 34 min

    Er du dum eller hvad?

    Velkommen til dumhedens tidsalder, hvor uvidenhed er blevet både et adelsmærke og en skamløs forretningsmodel i en algoritmestyret onlinekultur. Ugens Popsmart handler om meme-kultur, reality-tv, politik og jagten på Danmarks dummeste. Gæster: Katrine K. Pedersen, ph.d.-stipendiat og ekspert i digital kultur. Lars Fr. H. Svendsen, filosof og forfatter Vært: Chris Pedersen Producer: Magnus Møller Redaktør: Lasse Lauridsen

  • August 4 · 34 min

    Bryllupsfeber i kendisland

    Taylor Swift får millioner til at sukke over en forlovelsesring, mens bryllupsdrømmen bliver dyrere, større og mere iscenesat. Popsmart undersøger hvorfor stjerner som Dua Lipa, Charli XCX og Zendaya også har bryllupsfeber og spørger, hvorfor vi siger ja til evigheden, når popkulturen igen og igen viser os, at kærligheden kan gå i stykker. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Julia Lahme, etnolog, og Jesper Høvring, designer. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • June 23 · 41 min

    Fodbold og fashion-guder

    Fodboldspillere, racerkørere og basket-helte har skubbet popstjerner og filmguder ned fra piedestalen, som tidens vigtigste idoler og reklamesøjler. Popsmart dissekerer VM-cirkus, OL-luksus og kendiskultur på tilskuerrækkerne og spørger, hvad sporten kan som samlende popfænomen netop nu. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Bo Kampmann Walther, fodboldskribent og medieforsker ved Syddansk Universitet, og Morten Crone Sejersbøl, kommunikationsrådgiver og fodboldagent. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • June 16 · 35 min

    Er alle kroppe stadig bikinikroppe?

    Popkulturen hylder igen det slanke, trænede look. Så er kropspositivismen gået i stå? Popsmart ser nærmere på tidens kropsidealer og spørger, hvorfor oprøret mod dem fejler igen og igen. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, og Zelma Lewerissa, model, podcastvært og antropolog. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • June 9 · 35 min

    Er dit idol AI-promptet?

    Hvad sker der, når popstjernen, influenceren og filmskuespilleren ikke længere behøver at være et menneske? Fra Lil Miquela til Tilly Norwood undersøger Popsmart, om AI er popkulturens ultimative drøm: billig, behagesyg og måske helt uden sjæl. Er den kunstige intelligens kulminationen på popkulturen eller begyndelsen på dens sammenbrud? Vært: Chris Pedersen. Gæster: Markus Giessing, forfatter, Viktor Udbye, forfatter, og Rasmus Rex Pedersen, lektor på Roskilde Universitet. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • June 2 · 37 min

    Blondinens evige kamp

    Fra Pamela Anderson til Sydney Sweeney og Pamela Anderson. Over 60 år efter sin død, er Marilyn Monroe stadig en nøgle til at forstå moderne berømmelse og vareliggørelsen af kvindelige superstjerner. Popsmart undersøger, hvordan Monroe blev til et af popkulturens vigtigste ikoner. Vært Chris Pedersen Gæster Tone Grosen Dandanell, filosof og højskolelærer på Testrup Højskole. Ann Lind Andersen, filmanmelder og podcastvært på What2watch. Lyddesign Thomas Holmby Hansen Redaktør Lasse Lauridsen

  • May 26 · 38 min

    Drømmepenge: derfor sælger stjernerne sex

    Hun anmelder penisser på OnlyFans for at betale bleer, og den enlige mor i "Margo's Got Money Troubles" er langt fra den eneste sexarbejder i popkulturen lige nu. Fra tv-serier som "Euphoria" og "Mor på Onlyfans" til romanen "Drømmepenge": Sugardating, strip og OnlyFans dukker op overalt. Men hvorfor er sexarbejderen tidens stærkeste kvindelige arketype? Og hvad fortæller hun (og han) om vores kollektive drømme om frihed, penge og kontrol? Vært Chris Pedersen Gæster Amalie Langballe, forfatter og kulturjournalist, og Sine Plambech, antropolog, forfatter og filminstruktør Lyddesign Thomas Holmby Hansen Redaktør Lasse Lauridsen

  • May 19 · 39 min

    Rocken er død - rocken længe leve!

    Charli XCX har erklæret dansegulvet dødt og har kastet sig over rockmusikken, ligesom flere andre af tidens største musikere. Men hvorfor er rocken tilbage på hitlisterne, og er det oprør eller bare æstetik, spørger ugens Popsmart. Vært Chris Pedersen Gæster Ralf Christensen, musikredaktør og kulturjournalist, Information, og Anders Fogh Jensen, filosof. Lyddesign Thomas Holmby Hansen Redaktør Lasse Lauridsen

  • May 5 · 35 min

    Kampen om den gode smag

    Den eksklusive Met Gala 2026 sætter scenen for en ny magtkamp, når Jeff Bezos og Lauren Sanchez træder ind som hovedsponsorer iblandt popkulturens største stjerner. Popsmart undersøger, hvorfor de superrige vil ind i kulturens inderkreds - og hvad det fortæller om smag og status i 2026. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Birgitte Borup, international kommentator på Berlingske, og Uffe Buchard, kreativ direktør i Darling Creative Studio. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • April 28 · 41 min

    Handicap, krop og pop

    Et viralt radioklip sætter ild til debatten. Hvorfor griner vi stadig af folk med handicap? Ugens Popsmart undersøger handicap i popkulturen - og spørger, hvorfor det går så langsomt med repræsentation af handicappede i musik og mode, radio og film. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Anna Balslev, husinstruktør på Det Kongelige Teater, og Emil Søbjerg Falster, handikapforsker ved Aalborg Universitet. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • April 21 · 35 min

    Reality - Fra trash til tidsånd

    Reality var engang udskældt trash-tv. I dag former det vores sprog, følelser og politik - fra Paradise Hotel til The Real Housewives i Washington. Popsmart spørger, hvad reality gør ved vores selvfortællinger, vores kulturmedier og en tidsånd, hvor alle skal være main character og influencere. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Karoline Juul, journalist og satiriker på P3, og Henrik Høegh-Olsen, professor i psykologi på Aarhus Universitet. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • April 14 · 35 min

    Har poppen sejret sig selv ihjel?

    Poptimismen hylder alt, der hitter. Men hvad sker der, når kommerciel succes bliver et kvalitetsstempel i sig selv? Popsmart trækker trådene fra Taylor Swift-feber til Kanye Wests 'Heil Hitler' - og undersøger, om poptimismen har banet vejen for både frigørelse og mere ekstrem retorik. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Lasse Lauridsen, kulturredaktør på P1, og Eva Skafte Jensen, seniorforsker i Dansk Sprognævn. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • April 7 · 34 min

    Vil du knalde din kage?

    Det oser af sex og smager sødt. Fænomenet #FOODPORN har indtaget popkulturen, der smasker sig igennem erotiske madvarer, og smukkeserer sig med ingredienser man kender fra dessert-køkkenet. Popsmart undersøger, hvordan fænomenet påvirker vores forhold til mad og intimitet. Gæster Jonatan Leer, madforsker og forfatter, og skønhedsredaktør ved Costume, Marie Alkestrup. Vært Chris Pedersen Producer Magnus Møller Redaktør Lasse Lauridsen

  • March 24 · 34 min

    Vil du se min smukke bogreol?

    Dua Lipa læser. Sarah Jessica Parker læser. Jacob Elordi læser. Ja, selv ham den lasede fyr fra Tinder sidder og læser, da du skal på date med ham. Bogen har fået sexappeal på SoMe, Hollywood-stjerner viser deres bogsamlinger, og modemagasiner og popstjerner inviterer til bogklubber og forfattermøder. Popsmart dykker ned i bogens status som luksusobjekt og tidens vigtigste identitetsmarkør. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Johanna Kinnock, kulturjournalist på Zetland, og Dan Ringgaard,¶professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • March 17 · 34 min

    Vampyren viser tænder i Hollywood

    Med 16 Oscar-nomineringer har filmen Sinners pustet nyt liv i vampyren. Men de blodtørstige væsener har aldrig helt forladt os. De dukker op i popmusikken hos Olivia Rodrigo, Tame Impala og danske Sanderson & The Charabancs, i computerspil og på teaterscener - selv moden er fyldt med blege blodsugere i sorte, victorianske silhuetter. Popsmart undersøger vampyrens udødelige appel - og spørger, hvorfor vi stadig er så draget af mørkets mest forførende monster netop nu. Vært: Chris Pedersen. Gæster:¶Robert William Rix, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og Zakarias Sanderson, musiker. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • March 10 · 34 min

    Politik: Reality for grimme mennesker?

    Fra Berlusconis helikopterlanding til Inger Støjbergs TikTok-dåser, Trumps tv-tække og politisk reality. Ugens Popsmart undersøger grænserne mellem politik, performance og underholdning, og hvad det betyder for vores blik på magt og demokrati, når partiformændene tjekker ind i på "Højskolen". Vært: Chris Pedersen. Gæster: Alberte Bove Rud, idehistoriker og postdoc ved DIIS og Det Danske Institut i Rom, og Esben Schørring, politisk kommentator og podcastvært på Altinget. Producer: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • March 3 · 36 min

    Når kongehuset bliver til content

    Billeder betyder alt for moderne monarkier, hvor magten i stigende grad udøves gennem fotografier, optrædener og nøje iscenesatte øjeblikke. Engang var de kongelige fjerne symboler, som var beskyttede af tradition og respekt. I dag konkurrerer de med influencere og kendisser om opmærksomheden på røde løbere, til modeshows og i mediernes konstante strøm af billeder. Popsmart undersøger, hvordan kongelige blev til kendisser - og hvad det betyder for deres mulighed for at kontrollere fortællingen om sig selv, også når kriserne rammer. Vært: Chris Pedersen. Gæster: Jakob Steen Olsen, teateranmelder og kongelig kommentator, og Mette Houlberg Rung, samlings- og udstillingschef på Frederiksborg Slot. I redaktionen: Nanna van Toornburg og Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • February 24 · 34 min

    Donuts, dommedag og dystopier

    Verdens undergang lurer i tv-serier som "Pluribus", "Paradise" og "Severance", hvor popkulturen har direkte kurs mod afgrunden. Men i en tid med kæmpe uro i verden, hvordan kan vi så bruge nye dystopier og klassikere som "1984", "Tjenerindens fortælling"? Det undersøger ugens Popsmart i selskab med professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen. Vært Chris Pedersen Gæster Mikkel Vedby Rasmussen, professor, og Andreas Harbsmeier. Reporter Nanna van Toornburg Redaktør Lasse Lauridsen

Showing 1–20 of 21 episodes