Skip to content
Artwork for Pilestræde

Pilestræde

Berlingske

Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Værterne interviewer og udfordrer Berlingskes egne profiler og journalister, så lytteren får nye perspektiver på aktuelle temaer, analyser med kant og samtaler med substans.

Play
  • 43 episodes
  • daily
  • Avg 22 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Friday · 26 min

    Arven efter 11. september

    Angrebet på World Trade Center den 11. september er kun få timer gammelt, da Berlingskes daværende korrespondent i USA, Poul Høi, skal forsøge at finde ord for dét, han lige har oplevet. 25 år efter angrebet, der ændrede verden, ser Poul Høi tilbage på det, der er blevet arven efter 11. september: At islamisk jihad og krigen mod terror siden 2001 har været to duellerende kræfter – hvor den ene har holdt liv i den anden. Spørgsmålet er, om det er jihadismen, der har vundet. Gæst: Poul Høi, udenrigskorrespondent på Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Thursday · 19 min

    Udenpå er regeringen ovenpå

    Regeringen lader til at have styr på bagsmækken, men har også en tendens til at efterlade flere spørgsmål, end den giver svar. Og mens nogle ministres popularitet er i frit fald, lykkes andre med at flyve helt under radaren. I dag gør vi status på regeringens første 100 dage. Gæster: Kasper Løvkvist, politisk korrespondent på Berlingske, og Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Vært: Jacob Rosenkrands. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Wednesday · 21 min

    Russiske lejesvende i Danmark

    PET advarer nu om, at danskere bevidst eller ubevidst kan blive en brik i russiske sabotageplaner mod Danmark. Og der har været konkrete planer om sabotage i Danmark, ligesom vi har set det rundt om i Europa. Så hvordan skal man håndtere truslen fra Rusland? Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitiske korrespondent, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tuesday · 23 min

    Harry og Meghan tur-retur

    Prins Harry og hans hustru Meghan er vendt tilbage til Storbritannien efter seks år i Californien. Siden parret smækkede med døren og droppede deres kongelige forpligtelser, har Harry og Meghan mest været en slags amerikanske realitystjerner med en tung europæisk familiehistorie. Så hvad er det egentlig, de er vendt hjem til? Og er der overhovedet plads til Sussex-parret i Storbritannien? Gæster: Birgitte Borup, international kommentator og Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Monday · 18 min

    Danmarks droneforsvar er "blindt og døvt"

    Danmark har købt et nyt droneovervågningssystem, og Berlingske har fået demonstreret teknologien på en lystbådehavn i Jylland. Forsvarsministeren taler om et droneskjold. Men det Berlingskes forsvarsjournalist ser, er et it-system, som ikke rigtig løser noget i sig selv, for det er blindt og døvt uden nok input. Så hvad er det egentlig for et system, der er blevet købt, og løser det problemet med det manglende overblik over droneaktivitet i dansk luftrum? Gæst: Andreas Lindqvist, forsvars- og sikkerhedsjournalist på Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 4 · 22 min

    En opsang til borgerlige bøsser

    Jakob Steen Olsen er stadig utryg ved at tage sin mand i hånden på åben gade. Han mener, at den grundlæggende debat om homoseksuelles levevilkår drukner i alle mulige andre agendaer. Derfor har han et opråb til alle, der, som han selv, er borgerlige og homoseksuelle. Gæst: Jakob Steen Olsen, teateranmelder og kongehuskommentator på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 3 · 21 min

    Venstre pløjet midtover

    Der er blevet banket en kile ned igennem Venstres folketingsgruppe med den såkaldte gødskningslov, der skal regulere landbrugets udledning af kvælstof. Troels Lund Poulsen står ifølge iagttagere »kastreret tilbage«, efter at fem folketingsmedlemmer har tænkt sig at bryde partiets linje og stemme nej til forslaget. Samtidig er landbruget rasende. Så hvor efterlader sagen det gamle landbrugsparti? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Mia Gleerup Fallentin, politisk journalist, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 2 · 21 min

    Snapchat-banden på Strøget

    En stor gruppe unge ned til 12 år hærgede i to uger indre København med røverier, vold og trusler mod jævnaldrende. Og det er langt fra et enestående eksempel. Antallet af sager, hvor børn i alderen 10-14 år mistænkes for at begå personfarlig kriminalitet, er steget markant på ti år. Det fortæller Berlingske nu på baggrund af en omfattende research. Ikke alene er forbrydelserne blevet grovere og mere afstumpede. Problemet forstærkes også af sociale medier. Gæster: Jens Beck Nielsen og Christian Birk, undersøgende journalister fra Berlingskes gravergruppe. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 1 · 22 min

    Den russiske terrorbombning

    Rusland angriber i stigende grad civile mål i Ukraine. Indkøbscentre, tankstationer og passagertog er alle mål med mange civile dræbte som følge. Ren og skær terror lyder det fra iagttagere. Men kan Putin bombe ukrainerne til overgivelse? Gæst: Emil Rottbøll, Rusland-korrespondent, Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 31 · 26 min

    Nord Stream-sabotørerne - helte i håndjern?

    Historien om Nord Stream-sprængningen i Østersøen udfordrer det europæiske sammenhold. En nylig spektakulær anholdelse af en ukrainsk dykker på et Hollywood-filmset i Kroatien prikker nemlig til en splittelse i Europa. For hvis det var ukrainerne, der gjorde det (som meget efterhånden tyder på) - Var sprængningen af de russiske gasrørledninger ud for Bornholm så en heltegerning, der er en Hollywood-film værdig? Eller var det en krigsforbrydelse, der skal straffes? Gæster: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitisk korrespondent og Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 28 · 22 min

    EKSTRA: Harald af Norge

    Nordmændene har mistet deres konge. Den 89-årige kong Harald af Norge er død. Det er et kongehus i krise, der nu skal løfte arven fra en konge, der frem til sin død var elsket og respekteret af sit folk. I dag tegner vi et portræt af en mand, der som ung måtte kæmpe i ni år for at blive gift med sin Sonja, og som konge vandt sit folks hjerter ved at være en stabil og samlende figur gennem svære tider. Gæster: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent på Berlingske og kongehuskommentator Jakob Steen Olsen. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 28 · 21 min

    Momsmonsteret, der ikke vil dø

    Der er ikke mange økonomer, der kan se fornuften i at bruge mere end 17 milliarder kroner årligt på at halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på grønt og frugt. Alligevel står regeringens fire partier og støttepartiet Enhedslisten skulder ved skulder i et stædigt forsvar for et nyt momssystem. Så hvad er den politiske logik i at gennemtrumfe noget, der trodser al økonomisk logik? Gæster: Thomas Bernt, erhvervskommentator, Berlingske og Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 27 · 17 min

    Hele USAs Dolly er død

    USA flager på halvt: Dolly Parton er død. Den verdensberømte countrysanger, der gav os “Jolene”, “9 to 5” og “I will always love you”, blev et kulturelt fænomen, der byggede bro mellem et træskur i Tennessee og Hollywoods glamour. Hun efterlader sig et USA, der fortsat er splittet, men også en fortælling om at vende en hård opvækst til en succeshistorie. Gæster: USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen og Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 26 · 20 min

    Oliekrisen der udeblev

    Det var de helt store advarselsalarmer, der blev sat i gang tidligere på året, da Hormuzstrædet blev lukket i forbindelse med krigen mellem USA og Iran. Omkring 20 procent af verdens samlede olieforbrug passerer normalvis gennem strædet, og derfor stod vi overfor en uoverskuelig energikrise, hvis ikke det blev genåbnet hurtigst muligt, lød advarslen fra iagttagere. Men selvom benzin- og dieselpriserne er gået op, så er den store krise udeblevet indtil videre. Pilestræde i dag dykker ned i forklaringerne. Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør, Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 25 · 23 min

    Folkedrab i Grønland?

    I månedsvis har eksperter undersøgt, om Danmark gjorde sig skyldig i folkedrab, i forbindelse med den såkaldte spiralsag, hvor tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiraler i 1960erne og tre årtier frem. Nu ligger der hele to rapporter klar på et kontor i Nuuk, som venter på at blive offentliggjort. Og selvom offentligheden endnu ikke kender til konklusionen, er Folketinget i gang med at vedtage en godtgørelse til de grønlandske kvinder. Det vækker undren hos den topadvokat, der står som afsender på en potentielt sprængfarlige rapport, som kan få stor betydning for den dansk-grønlandske historie. Gæster: Anne Meisner Synnestvedt og Mikkel Fyhn Christensen, journalister på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 24 · 21 min

    Strandet i Ceuta

    Tusindvis af unge mænd sad i flere uger på et lille stykke af Europa. Strandet i Ceutas ingenmandsland efter - måske - at have ageret ufrivillige brikker i en hybrid krigsoperation. De fleste blev hurtigt sendt tilbage til Marokko, men der er stadig dem, der håber på en bedre fremtid og ikke vil acceptere, at porten til Europa er lukket. To af Berlingskes journalister har besøgt Ceuta og talt med nogle af de unge mænd, der hellere vil blive i ingenmandsland end rejse hjem. Gæster: featurejournalist Andreas Thorsen og fotojournalist Mathias Svold. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 21 · 22 min

    Jason Ardays fald

    Den nu afdøde professor, Jason Arday, blev hyldet som en akademisk stjerne, da han i 2023 blev den yngste sorte professor nogensinde på University of Cambridge. Siden er skeletterne væltet ud af skabet med beskyldninger om plagiat og fusk. Nu spørger flere, hvordan Arday kunne opnå ansættelse på et af verdens fineste universiteter, hvis han ikke havde kvalifikationerne. Universiteterne spiller nemlig hasard med deres eksistensgrundlag, hvis en stigende ideologisering får lov at vokse frem på bekostning af faglighed, mener dagens gæst. Gæst: Søren Jacobsen Damm, lederskribent, Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 20 · 17 min

    En "endnu mere mærkelig" regering

    Onsdag præsenterede regeringen sit arbejdsprogram for den kommende politiske sæson. Men hvis man håbede på, at blive klogere på regeringens store politiske projekt, så var der ikke meget nyt at hente. Tværtimod, mener dagens gæst i Pilestræde, der også mener, at der er tale om en "endnu mere mærkelig" regering end SVM-regeringen. Gæst: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 19 · 22 min

    Nedbrudt på nettet?

    Tidligere folketingsmedlem for SF, Halime Oguz, forfatter Sara Omar og foreningsstifter Kefa Abu Ras har alle to ting til fælles. De har udtalt sig negativt om negativ social kontrol i muslimske miljøer, og det har betydet at de i flere år er blevet angrebet på deres troværdighed, levebrød og familiebånd på sociale medier af kendte debattører. En reel smædekampagne. Pilestræde folder i dag historien og det prominente persongalleri ud. Og så undersøger vi, hvornår en kritisk debat bliver til en smædekampagne. Gæster: Christina Hilstrøm, journalist på Berlingske og Signe Westermann Kühn, journalist på Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 18 · 20 min

    Dansk Folkepartis vinderopskrift

    Morten Messerschmidt må nyde at læse meningsmålinger for tiden. Efter sommeren har Dansk Folkeparti nemlig etableret sig som landets næststørste parti. En kynisk kommunikationsstrategi, hvor synlighed på de sociale medier spiller en nøglerolle, har været udslagsgivende for partiets succes, lyder analysen. Men hvilken rejse har det mere end 30 år gamle folkeparti været på? Gæster: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske og Mads Hørkilde, politisk journalist på Berlingske. Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 43 episodes