Afsnit 10: Krøniker
Krøniker er en super fin novellesamling, som viser en ny side af Pontoppidan. For i bogen møder vi Gud og Skt. Peder på besøg på en dansk ø. Vi møder skrædderen, som virkelig ikke er særlig stærk, men alligevel vinder både hæder og sin elskede på grund af sin styrke. Vi møder den tykke ørn, Klavs, der bliver bange for friheden. Og vi møder digteren, der aldrig kan ramme tidsånden. Med andre ord: Pontoppidan fortæller og fabulerer, så det er en lyst - og man glemmer helt, at det er den samme forfatter, der er kendt for sine realistiske beskrivelser af det hårde, slidsomme liv på landet. Den slags er der ikke meget af i Krøniker. Da dette er afsnit 10, og dermed en slags jubilæum, går vi meta på det vi laver i podcasten: Vi læser. Netop læsning har Georg Brandes skrevet et essay om, hvori han blandt andet får sagt, at bøger er noget nemmere at omgås en mennesker. Bum. Men hvis vi skal være ærlige, er vi nogle, der godt forstår, hvad han mener. Nøgleord: Turistguide Bøger fremfor mennesker Den vanskelige frihed Arv og miljø Tidsånd Fortællende og fabulerende Citater: "Det er næsten en anden forfatter, vi møder her." "Bøger sætter tanker i bevægelse, hvad mennesker sjældent gør." "Og så opgiver digteren og går hjem og hænger sig." Reference: Brandes, Georg (1898): Om læsning. Gyldendalske Boghandel. https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022038411-bw.pdf ______________________________ Peter Læser Pontoppidan Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/ Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/ Én bog ad gangen - fra den første til den sidste
- Transcript