Skip to content
Artwork for Only in America

Only in America

RADIO IIII

Alt er større over there. Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster har overblikket over popkulturens vilde kaos. Taylor, Trump og tech-giganter – er USA mere end alle de fede mennesker, der bor der?

Amerika som du aldrig har hørt før

Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster

Play
  • 23 episodes
  • weekly
  • Avg 56 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S1 · E196
    Thursday · 56 min

    De amerikanske propagandakvinder

    Hvem har Trumps øre ? I dette afsnit ser vi nærmere på to kvinder, der har spillet centrale roller i formidlingen af Donald Trumps utvetydige budskaber. Natalie Harp er Trumps personlige assistent og styrer store dele af hans kommunikation på Truth Social. Nu er hun havnet i vælten, efter at en række stærkt følelsesladede breve til præsidenten er blevet offentliggjort. Karoline Leavitt har som afgående pressechef været administrationens kompromisløse ansigt udadtil og været med til at ændre spillereglerne for pressens adgang til Det Hvide Hus. Hvad fortæller de to kvinder om personlig loyalitet, propaganda og kampen om, hvilken virkelighed amerikanerne får serveret? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E195
    August 20 · 57 min

    Er socialismen ved at vinde indpas i USA?

    Efter Donald Trumps valgsejr befandt Det Demokratiske Parti sig i en historisk identitetskrise. Men nu er billedet ved at ændre sig. Demokraterne står stærkere frem mod midtvejsvalget, samtidig med at en intern kamp om partiets fremtid tager til. En ny generation af progressive kandidater med Zohran Mamdani og Abdul El-Sayed i spidsen udfordrer det demokratiske establishment, mens Democratic Socialists of America får stadig større opmærksomhed. Er en ny venstreorienteret bølge på vej gennem Det Demokratiske Parti? Har Bernie Sanders og AOC vist vejen frem, eller ligger fremtiden hos mere traditionelle demokrater? Og handler oprøret om ideologi – eller hungrer vælgerne først og fremmest efter nye ansigter? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E194
    August 13 · 56 min

    Trumps loyalister - og den danske rådgiver

    Herhjemme har USA-kommentator Sofie Rud skabt debat ved at takke ja til et job på den amerikanske ambassade. For kan man arbejde professionelt for USA, når forholdet til Danmark samtidig er præget af konflikten om Grønland? Spørgsmålet rammer lige ned i noget helt centralt i Trumps Washington: loyalitet. For mens kritikere risikerer at blive skubbet til side, synes loyalitet over for præsidenten igen og igen at blive belønnet. Det gælder ikke mindst den nyudpegede justitsminister Todd Blanche, der tidligere var Trumps personlige advokat. Så hvor går grænsen mellem at arbejde for USA og at arbejde for Donald Trump? Det undersøger vi i denne uges Only in America. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E191
    August 6 · 56 min

    Only Trump (5:5): Præsidenten Trump

    Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette femte og sidste afsnit når vi frem til det øjeblik, hvor Donald Trump for alvor træder ind på den politiske scene. Da han i 2015 trådte ned ad rulletrappen i Trump Tower, lignede det for mange et stunt. Men det blev begyndelsen på en politisk bevægelse, der ændrede USA. For hvordan brugte Trump alle de roller, han havde øvet sig på hele livet — sønnen, dealmakeren, ægtemanden og entertaineren — til at erobre amerikansk politik? Og hvordan blev manden, mange først betragtede som en joke, en af de mest indflydelsesrige politiske skikkelser i moderne tid? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E192
    July 30 · 56 min

    Only Trump (4:5): Entertaineren Trump

    Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette fjerde afsnit ser vi på den del af Donald Trumps karriere, der måske mere end noget andet banede vejen for hans politiske gennembrud. Før Trump vandt præsidentvalget, vandt han tv. Med “The Apprentice” blev han et ikon for succes i millioner af amerikaneres stuer: ikke bare rigmanden fra New York, men dommeren, chefen og den ultimative vinder. Men hvordan forvandlede reality-tv en omstridt forretningsmand til en politisk figur, som mange følte, de allerede kendte? Og hvad sker der, når rollen som tv-chef bliver til en opskrift på politisk magt? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E191
    July 23 · 56 min

    Only Trump (3:5): Ægtemanden Trump

    Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette tredje afsnit ser vi nærmere på den del af Donald Trumps liv, der aldrig helt har været privat. Ægteskaberne med Ivana, Marla og Melania blev alle en del af fortællingen om ham som magtmand, tabloidfigur, familiefar, forfører, overgrebsmand, skandalehistorie og præsident. Men hvad fortæller Trumps forhold til kvinderne i hans liv os om hans syn på loyalitet, image, køn og kontrol? Og kan ægteskaberne forstås som mere end sladder — som en nøgle til manden bag myten? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E190
    July 16 · 57 min

    Only Trump (2:5) - Forretningsmanden Trump

    Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette andet afsnit følger vi Donald Trump fra de ydre bydele i New York og ind på Manhattan, hvor han for alvor begynder at bygge myten om sig selv. Med familieformue, gæld, medietække og kompromisløs selviscenesættelse forvandler han navnet Trump til et brand, der bliver større end bygningerne, det står på. Men hvor meget af forretningsmanden Trump var egentlig forretning — og hvor meget var fortælling? Og hvordan skabte han et image som succesfuld milliardær, længe før resten af verden for alvor lærte ham at kende? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E190
    July 9 · 56 min

    Only Trump (1:5): Familien Trump

    Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette første afsnit starter vi helt tilbage hos Donald Trumps tyske bedsteforældre. Vi ser nærmere på Donalds forhold til sin mor, sine søskende og især hans far, Fred Trump, som nok er den person, der har betydet mest for Donald. Fred Trump opdrog ikke bare Donald i sit eget billede — han formede også forretningsmanden Trump og overdrog familieforetagendet til ham. Hvilken start på livet fik verdens måske mest magtfulde og kontroversielle politiske figur? Og kan vi lettere forstå hans handlinger, hvis vi ved, hvad han er rundet af? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E190
    July 2 · 56 min

    Tillykke! 250 år med USA

    Den 4. juli 1776 erklærede 13 britiske kolonier sig uafhængige og lagde grundstenen til det land, vi i dag kender som USA. Siden har USA gennemlevet borgerkrig, verdenskrige, kulturel storhedstid, Watergate, 9/11, tech-revolution og en stadig dybere politisk splittelse. På 250 år er landet blevet et symbol på både frihed, magt, drømme og kriser. De seneste ti år har været præget af politisk splittelse, Donald Trumps politiske bevægelse og tech-giganternes dominans, som har ændret måden, vi kommunikerer på. I denne uge ser Only in America tilbage på USAs vilde historie og spørger, om landet stadig kan rejse sig efter nogle hårde år. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E189
    June 25 · 57 min

    Obama: En simplere tid?

    Da Barack Obama blev valgt som USA’s 44. præsident i 2008, blev det læst som begyndelsen på en ny æra: en ung, relativt uprøvet politiker og den første brune mand i Det Hvide Hus blot få årtier efter raceadskillelsens ophør. Men efter Obama fulgte Trump. I 2026 åbner The Barack Obama Presidential Center i Chicago - byen hvor Obamas politiske karriere begyndte, og hvor han mødte Michelle Obama. Centret er ikke blot et arkiv eller museum, men beskrives som et sted for demokratisk engagement og åbningen falder i en tid, hvor amerikansk politik igen er præget af dybe brud. I Only in America ser vi tilbage på Obamas USA: Hvordan kunne en politisk newcomer besejre John McCain? Hvad sagde hans sejr om landet dengang? Banede Obama-æraen vejen for Trump? Og hvad er historien bag de amerikanske præsidentbiblioteker? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E188
    June 18 · 56 min

    Kejserens store gladiatoraften

    Donald Trump fortsætter med at udfordre grænserne for, hvad en amerikansk præsident kan tillade sig. Senest kulminerede det i en spektakulær UFC-begivenhed foran Det Hvide Hus, hvor MMA-kæmpere sloges i et bur på plænen foran præsidenten under USA’s 250-års jubilæum - dog på en anden dato, nemlig på Trumps 80-års fødselsdag. For nogle var det et symbol på amerikansk styrke. For andre et eksempel på, hvordan Trump blander politik, forretning og personlig branding på en upassende måde. Kritikken rammer også UFC-chef Dana White, der i årevis har været en af Trumps mest loyale støtter og hjulpet med at redde præsidentens ry og rygte efter stormen på kongressen og den famøse retssag i 2024 hvor Trump blev kendt skyldig i 34 tiltalepunkter. Vil man forstå Trumps appel til især unge mænd op mod valget i 2024, er man nødt til at forstå forholdet mellem Trump og UFC. Men er kritikken af Trump og White berettiget? Hvordan forløb arrangementet? Og kan deres tætte parløb ende med at skade dem begge? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E187
    June 11 · 54 min

    Er Spielbergs UFO-film virkelighed?

    UFO’er er igen blevet et globalt samtaleemne. Samtidig med at den amerikanske regering fortsætter frigivelsen af tidligere hemmeligholdte UFO-filer, er Steven Spielberg aktuel med filmen Disclosure Day, der kredser om en af de mest sejlivede teorier i moderne historie: at myndighederne skjuler viden om intelligent liv uden for Jorden. Spielberg har i forbindelse med filmen selv udtalt, at han mener, det er sandsynligt, at UFO’er og måske endda rumvæsner er virkelige. Det skaber en bemærkelsesværdig sammenblanding af Hollywood-fiktion og virkelighedens debat om uforklarlige fænomener på himlen. Men hvad er egentlig op og ned? Hvad gemmer der sig i Pentagons UFO-filer? Hvorfor er en række amerikanske politikere og kongresmedlemmer overbeviste om, at der findes fænomener, som endnu ikke kan forklares? Og hvordan passer Spielbergs nye fortælling sammen med de virkelige observationer, vidneudsagn og videoer, der har sat gang i debatten? Vi undersøger, om vi er tættere på svarene - eller blot midt i den største UFO-fortælling nogensinde. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E184
    June 4 · 56 min

    Soccer eller suckers?

    Verdensmesterskabet i fodbold er tilbage i Nordamerika, og USA står som centrum for det største VM nogensinde. Men værtsnationen er forandret markant siden tildelingen i 2018. Under Donald Trump er USA blevet et af verdens mest omdiskuterede lande, og VM er allerede omgærdet af debat om krig, politik, skyhøje billetpriser og sportens rolle i en splittet verden. Trump kaldes af nogle for "The Soccer President". Han var præsident, da USA fik VM-værtskabet, og han er præsident, når turneringen spilles. Samtidig har han opbygget et tæt forhold til FIFA og sportens største stjerner. Men bliver det et problem for VM? Hvordan blev Donald Trump fodboldens præsident? Hvilken rolle spiller han ved verdens største sportsbegivenhed? Kan USA stadig samle verden om fodbolden? Og hvordan ser fodboldens udvikling i USA med soccer-moms og et hypet landshold ud i 2026? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E183
    May 28 · 57 min

    Hvad vil Colbert blive husket for?

    Da Stephen Colbert tidligere i år meddelte, at han stopper som vært på The Late Show efter 11 år, lød forklaringen fra CBS, at det handlede om økonomi. Men timingen vakte hurtigt opsigt. Kort forinden havde Colbert nemlig kritiseret kanalens nye ejere og kaldt deres forlig med Trump for “en stor fed bestikkelse”. Nu er sidste program sendt, og debatten raser: Er amerikanske talkshowværter under pres som aldrig før? Er ytringsfriheden truet i Trumps USA - eller bliver sagen blæst ud af proportioner? Samtidig hyldes Colberts sidste udsendelse, der satte seerrekord og samlede nogle af de største navne i amerikansk populærkultur. I Only in America ser vi på fremtiden for late night-tv, den politiske magtkamp bag kulisserne og afslører selvfølgelig, hvem der blev Stephen Colberts aller sidste gæst i den ufatteligt stjernespækkede sidste udsendelse. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster, Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E182
    May 21 · 56 min

    Trumps overmand?

    I denne udgave af Only in America ser vi på Donald Trumps mangeårige opgør med Kina. Fra handelskrig og hårde toldsatser til et opsigtsvækkende møde med Xi Jinping i Beijing. For mens Trump har gjort Kina til sin største udenrigspolitiske modstander, har Xi Jinping vist sig som en langt hårdere modspiller end forventet. Så hvad fik Trump egentlig ud af mødet med verdens anden supermagt? Og er magtbalancen mellem USA og Kina ved at tippe? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E181
    May 14 · 55 min

    Manipulerer Trump med midtvejsvalget?

    I denne uge af Only in America dykker vi ned i den amerikanske kamp om valgkortene. I Virginia stemte vælgerne ja til nye valgdistrikter, der kunne give demokraterne en fordel frem mod midtvejsvalget – men kort efter blev resultatet underkendt af delstatens højesteret. Samtidig har USA’s højesteret kastet sig ind i en lignende konflikt i Louisiana, hvor spørgsmålet om sorte vælgeres indflydelse igen splitter landet og trækker tråde tilbage til borgerrettighedskampen i 1960’erne. Mens Donald Trump lover hårdere kontrol med det kommende valg, kæmper begge partier om at tegne det mest fordelagtige politiske landkort. Men hvor stor betydning får domstolenes afgørelser egentlig for magtbalancen i USA? Det ser vi nærmere på i Only in America. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E180
    May 7 · 57 min

    Er Trump ved at trække USA ud af Europa?

    Hanekampen mellem Donald Trump og Iran fortsætter, og den amerikanske præsident viser ingen tegn på at trække sig. Tværtimod er tonen blevet skarpere, også over for nære allierede, som han mener bidrager for lidt. Senest har Tysklands kansler Friedrich Merz kritiseret USA’s indsats i Iran som en ydmygelse. Kort efter meldte Donald Trump og Pete Hegseth ud, at tusindvis af amerikanske soldater trækkes ud af Tyskland. Et træk, der vækker spørgsmål om relationen til Europa. I programmet ser vi nærmere på USA’s militære tilstedeværelse i Europa og spørger: Er det transatlantiske samarbejde under forandring? Og er USA og Europa på vej mod en langsom skilsmisse? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E179
    April 30 · 56 min

    Skud ud til Trump!

    Endnu et attentatforsøg mod Donald Trump har fundet sted - denne gang ved The Washington Hilton under The White House Correspondents’ Dinner. En 31-årig mand nåede at affyre skud, før han blev anholdt af Secret Service. Hos ham fandt man et manifest med stærkt politiske motiver. Hændelsen har udløst en bølge af konspirationsteorier og genantændt debatten om politisk vold og hård retorik i USA. Præsidenten opfordrede først til forsoning, men har siden kritiseret blandt andre Jimmy Kimmel. Vi ser nærmere på, hvad der skete, hvorfor politisk vold er stigende - og om splittelsen mellem USA’s fløje kan mindskes. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E177
    April 23 · 57 min

    Looksmaxxere og Groypers: Den nye hørefløj har det vildt

    De kender navnene: Joe Rogan, Tucker Carlson og Ben Shapiro. Men en ny generation af unge, højreorienterede mandlige influencere er på vej og de får de gamle til at ligne fornuftens stemmer. I front står livestreameren Clavicular, der dyrker ekstrem “looksmaxxing”: jagten på det perfekte udseende - uanset prisen. Hans budskab når millioner, trods skandaler og kontroverser. Fænomenet udspringer af incel-miljøet og smelter sammen med en ny digital manosfære, hvor selvoptimering, misogyni og penge går hånd i hånd - med forbindelser til profiler som Nick Fuentes og Andrew Tate. Hvor er de unge mænd på vej hen og hvorfor vokser de her stemmer så hurtigt lige nu? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E177
    April 16 · 56 min

    Vicepræsidentens forbandelse: Værre, værst, Vance?

    Mange ser vicepræsident JD Vance som Donald Trumps naturlige arvtager - også ham selv. Men lige nu møder han modvind. Vance rejste for nylig til Ungarn for at støtte Viktor Orbán op til et afgørende valg, hvor målet var at styrke modstanden mod EU. Resultatet blev dog et klart nederlag. Samtidig virker Vances udenrigspolitiske engagement modstridende. Trods sin “America First”-linje forsøgte han også at mægle mellem Iran og USA i Pakistan, uden succes. Imens blev Trump hjemme og deltog sammen med Marco Rubio i et UFC-stævne i Miami, hvilket understreger en anden prioritering. Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor engagerer Vance sig så aktivt i udenrigspolitik og hvad betyder det for hans egne præsidentielle ambitioner? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 23 episodes