Skip to content
Artwork for Mord i kongehuset

Mord i kongehuset

Ekstra Bladet

Danmark har et af de ældste monarkier i verden. Men historien om, hvordan det blev til alt det, vi kender i dag, er brutal og belagt med nogle af de mest blodige mord, vi endnu har set.

I 'Mord i Kongehuset' tager Ekstra Bladets kongehusreporter, Caroline Bilstrup, og historiker og historiefortæller Simon Kratholm Ankjærgaard jer igennem århundreders mord- og mordforsøgshistorie begået af eller på danske konger.

Det er en tour de force gennem brodermord, maskebal, blodgilder og livsfarlige affærer. Det er datidens bandekrig med hele Danmark som slagmark.

Det er Danmarkshistorien, når den er allermest blodig og brutal.

Play
  • 5 episodes
  • weekly
  • Avg 25 min
  • Danish
  • S1 · E4
    Yesterday · 34 min

    Brodermordet

    Året er 1250, og et af Danmarkshistoriens mest omtalte og brutale brodermord skal til at ske. Erik, der senere får navnet Erik Plovpenning, er konge af Danmark. Men truslen fra hans lillebror, hertug Abel, ulmer, og bødlerne venter i mørket. Bag de to brødre ligger flere års ødelæggende borgerkrig. En hensynsløs, royal bandekrig, der har forvandlet Danmark til en regulær slagmark. Men slagmarken kan godt blive mere blodig. Og snart bliver kong Erik brutalt halshugget, lænket og kastet i fjorden Slien. Alle øjnes rettes mod Abel, der indtager titlen som brodermorder og markerer sig som kongen, der har siddet kortest tid på den danske trone. For endnu et blodrigt opgør venter lige rundt om hjørnet. Værter: Caroline Bilstrup og Simon Kratholm Ankjærgaard Lyddesign, produktion og klip af: Søren Gregersen Redaktør: Jesper Nielsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E3
    November 2 · 30 min

    Det Stockholmske Blodbad

    Med Christian 2. i spidsen har Danmark efter års krig og politiske magtkampe indtaget Sverige. Den danske konge er nu den, der langt om længe skal samle Norden under én krone. Det skal fejres. I flere dage. Biskopper, adelsmænd og magthavere bliver indkaldt til kroningsfest på Stockholm Slot. I flere dage fester de. Alle, helt uvidende om at blodet snart vil flyde i Stockholms gader. For Christian 2. har en agenda - og den er alt andet end festlig. Værter: Caroline Bilstrup og Simon Kratholm Ankjærgaard Lyddesign, produktion og klip af: Søren Gregersen Redaktør: Jesper Nielsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E2
    October 26 · 30 min

    Blodgildet i Roskilde

    Vi befinder os i Roskilde i år 1157. De tre danske konger, Knud, Valdemar og Svend, er efter år med krig og blodige magtkampe om Danmarks trone samlet til fredsgilde. Men forræderiet lurer, og festen ender som et regulært blodbad, da bevæbnede mænd pludselig stormer salen. En konge dør, en anden flygter hårdt såret ud i mørket, mens den tredje står tilbage som manden bag det, der i historiebøgerne bliver kendt som 'blodgildet i Roskilde'. Værter: Caroline Bilstrup og Simon Kratholm Ankjærgaard Lyddesign, produktion og klip af: Søren Gregersen Redaktør: Jesper Nielsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E1
    October 19 · 29 min

    Mordet i Finderup Lade

    Året er 1286. Danmarks konge hedder Erik Klipping. Men kun lidt endnu. For en af Danmarkshistoriens mest berømte og blodigste mordgåder skal til at ske. Nogle har planlagt et bagholdsangreb på kongen, og da han en aften søger ly for natten i Finderup Lade, slipper han ikke levende ud igen. Med 56 knivstik bliver Danmark på blodig vis en konge fattigere. Men hvem stak kongen? Og hvorfor? Værter: Caroline Bilstrup og Simon Kratholm Ankjærgaard Lyddesign, produktion og klip af: Søren Gregersen Redaktør: Jesper Nielsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • S1 · E1
    October 9 · 1 min

    Mord i kongehuset - Trailer

    Danmark har et af de ældste monarkier i verden. Men historien om, hvordan det blev til alt det, vi kender i dag, er brutal og belagt med nogle af de mest blodige mord, vi endnu har set. I 'Mord i Kongehuset' tager Ekstra Bladets kongehusreporter, Caroline Bilstrup, og historiker og historiefortæller Simon Kratholm Ankjærgaard jer igennem århundreders mord- og mordforsøgshistorie begået af eller på danske konger. Det er en tour de force gennem brodermord, maskebal, blodgilder og livsfarlige affærer. Det er datidens bandekrig med hele Danmark som slagmark. Det er Danmarkshistorien, når den er allermest blodig og brutal. Værter: Caroline Bilstrup og Simon Kratholm Ankjærgaard Lyddesign, produktion og klip af: Søren Gregersen Redaktør: Jesper Nielsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–5 of 5 episodes