Skip to content
Artwork for Lyt til Berlingske
NewsDaily News

Lyt til Berlingske

Berlingske

Hver eftermiddag udvælger og præsenterer Berlingske tre af de bedste artikler fra det seneste døgn.

Play
  • 99 episodes
  • daily
  • Avg 20 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • September 4 · 23 min

    Så er der Skodsborg-glamour!

    I 25 år har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fulgtes ad, men et opgør venter. Politisk kommentator Bent Winther analyserer, hvorfor DFs klassiske udlændingepolitik har mistet sin gnist. To børn blev bortført, tvunget i en bus og tæsket i en skov. Journalist Peter Suppli Benson afdækker sagen og gerningsmændenes baggrund, der viser en alvorlig slagside. Årets »Gift ved første blik« lægger hårdt ud med Skodsborg-glamour. Anmelder Sarah Iben Almbjerg giver sin kontante dom over sæsonpremieren. Dagens historier præsenteres af Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup Producer og oplæsning: Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 3 · 16 min

    Københavns boligmarked taber pusten

    Nye boligdata fra Boligsiden viser, at boligmarkedet i København nu peger nedad. Berlingskes journalist Povl Dengsøe beretter om et kraftigt stigende udbud af lejligheder, som ifølge økonomer kan give boligsælgerne sved på panden og presse priserne yderligere ned. Tyskland har rejst anklager om russisk involvering i et droneangreb, og Berlingskes Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll dækker reaktionerne samt ekspertens lettelse over, at en vestlig stormagt endelig tager bladet fra munden. Og så anmelder Nynne Bjerre Christensen den rystende bog »Aisha Rebel - Kvinde i en klan« af Birgitte Wulff og »Aisha«. Bogen fortæller historien om Aisha, der blev slået med kabler og holdt som slave, og anmeldelsen rejser to ubehagelige spørgsmål om parallelsamfundet og myndighedernes svigt. Dagens historier præsenteres af Berlingskes internationale kommentator, Birgitte Borup. Producer og oplæsning: Ida Skovsgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 2 · 18 min

    Børnebande hærger i København

    En gruppe af børn helt ned til 12-årsalderen mødtes online og hærgede i to uger Indre København med røverier og vold mod jævnaldrende. Berlingskes gravergruppe afdækker en bekymrende stigning i kriminel adfærd blandt de helt unge. I den blå lejr befinder lederen sig i en skruestik med en splittet blok og intern uro i partiet. Men ifølge Berlingskes politiske analytiker er der reelt ingen anden vej end at holde fast og kæmpe sig igennem. Casper Christensen har forsøgt sig med det nye underholdningsprogram »Bukserne de flyver«, men modtagelsen er benhård. Berlingskes anmelder Kristian Lindberg uddeler blot én enkelt stjerne og spørger, hvad der dog er gået galt for komikeren. Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup har udvalgt dagens historier. Produktion og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 1 · 17 min

    »Simply the best?« Ikke helt

    Venstre skræller endnu et lag af sig selv. Fire folketingsmedlemmer trodser nu åbent partilinjen om landbruget, og en ny intern splittelse undergraver Troels Lund Poulsens lederskab. Berlingskes politiske kommentator Bent Winther analyserer et parti i dyb krise. To nye rapporter slår fast, at der ikke findes beviser for et dansk folkedrab i den grønlandske spiralsag. Amalie Lyhne opfordrer i dagens leder til, at den grønlandske regering og Folketinget nu sætter et endeligt punktum for den vildfarne diskussion. Selvom sangerinden Iris Gold yder en kæmpe indsats i titelrollen, kan hun ikke redde den nye »Tina – The Tina Turner Musical«. Teateranmelder Jakob Steen Olsen kalder forestillingen et langtrukkent og tempoforladt stykke biografisk teater. Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup har udvalgt dagens historier. Produktion og oplæsning: Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 31 · 18 min

    Holger Dahl og letbanen

    Da politiet stormede ind, smed han panisk sin telefon væk, og det var forståeligt nok. For telefonen afslørede hans brandterror mod jøder i London. Retsdokumenter røber også, hvem der står bag det hele. Hør Poul Høis opsigtsvækkende historie. Narrativet om at moderskabet nærmest er én lang tortursession, er ikke alene usandt – det er skadeligt, mener debattør. Hovedstadens Letbane er endelig færdig. Det har taget otte år, og det har kostet milliarder. Nu er det store spørgsmål: Hvad fik vi for pengene og tiden? Holger Dahl tog turen for at finde svaret, og der er meget, han savner. Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup har udvalgt dagens historier. Produktion og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 29 · 19 min

    "Bagfra, pas på!" - Racercyklerne kommer

    Kong Harald regerede med integritet, empati og en fin fornemmelse for sit folk. Det er ufortjent, at han må efterlade et kongehus i krise, lyder dommen fra Berlingskes Birgitte Borup. Engang var det for mellemlederen i 40erne, men der er nu kommet et boom i racercyklerne på de danske veje. Med fællesarrangementer og såkaldte social-rides har sporten spredt sig til nye grupper Der er alt for stort fokus på at spise masser af proteiner, lyder opråbet fra flere eksperter. Det kommer på baggrund af en ny, stor videnskabelig gennemgang, der tyder på, at færre proteiner giver et længere liv. Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen, har udvalgt og præsenteret dagens historier. Oplæsning og tilrettelæggelse: Caroline Toft Baunkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 28 · 22 min

    Kongens fald

    Den norske Kong Harald er død. Hele dagens udgave af Lyt til Berlingske fokuserer på kongens fald i Norge. En meget afholdt konge i befolkningen, der går bort i en tid, hvor opbakningen til det norske kongehus er meget lav. Udsendelsen er præsenteret af Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent Thomas Bernt Henriksen. Tilrettelæggelse: Ida Skovsgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 27 · 16 min

    Tommy Ahlers kyler skandalechef på porten

    Dolly Parton er gået bort, 80 år gammel. Tom Jensen ser tilbage på et ikon, der modsat det splittede moderne USA formåede at samle et helt folk. Blot to uger efter sin tiltrædelse som formand for det skandaleramte Energinet har Tommy Ahlers fyret direktøren. Erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen vurderer, at det var på høje tid, men at oprydningen langt fra er færdig. Hella Joof er aktuel med den nye film »Nøjsomheden«. Berlingskes anmelder Thea Torp giver sin dom over dramaet, som forudses at trække mange danskere i biografmørket. Dagens historier præsenteres af Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen. Producer og oplæsning: Ida Skovsgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 26 · 15 min

    Canadisk opgør: Kys min bare, Trump

    Dolly Parton er død, 80 år gammel. Hun kom fra dyb fattigdom i Tennessee og blev et verdenskendt ikon for frihed, musik og filantropi. Berlingskes anmelder Sarah Iben Almbjerg ser tilbage på et unikt liv med rhinsten, uforlignelig sangskrivning og et nej til Elvis Presley. Masseindvandring er ved at knække Europa, advarer udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov efter en europæisk rundrejse. Han mener, at presset på integrationen truer kontinentets samlede konkurrenceevne, og presser på for udrejsecentre i udlandet. Donald Trumps nye toldtrusler fik Ontarios premierminister til at bede præsidenten om at »kysse min bare«. Men handelskrigen udstiller ifølge erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen et endnu dybere problem: En bovlam amerikansk Kongres, der helt har opgivet at kontrollere præsidenten. Dagens historier præsenteres af Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen. Producer og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 25 · 29 min

    Plagiatsagen på RUC

    Det blev fejret, da forskeren Bushra Hanif havde forsvaret sin afhandling, men få måneder efter blev hun anklaget for plagiat. Mens Hanif har klaget over forløbet, erkender RUC-professor fejl i en »temmelig usædvanlig sag«. Hvordan kunne det gå så galt? Trods stigende vandstande og risiko for oversvømmelser er der fortsat rift om sommerhusene helt ud til vandet, fortæller ejendomsmæglere. 41-årige Nick Kjær har netop købt et hus ved Karrebæksminde, selvom det sidste år stod under vand. Og nu kommer forsikringsselskaberne med en advarsel til folk som ham. Det kan forlænge din levetid at tage trappen, viser forskning. Idrætsforsker har flere råd til, hvordan du gør bevægelse til en del af din dagligdag. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen. Producer og oplæsning: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 24 · 24 min

    Messerschmidts teflon

    Berlingske har afsløret konkrete smædekampagner mod tre kvinder, men det er langtfra et isoleret problem. Smædekampagner har gode vilkår på sociale medier, hvor had i stigende grad bliver delt. Måske det er på tide at gøre samtalen om vores fødevarer og vores fødevareproduktion nuanceret og konkret frem for at lade den blive en stadig dybere kløft mellem land og by, lyder vurderingen fra Berlingskes Thomas Bernt Henriksen. Dansk Folkeparti lever i to parallelle verdner. Partiet har satset stort på sociale medier, mens antallet af små og store fejl i den analoge politiske verden er stigende. Kvajekvoten kan være ved at være opbrugt, mener Berlingskes politiske kommentator. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen. Oplæsning og producer: Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 22 · 25 min

    Stoklunds strammerstunt

    Regeringens kamp for at overleve Dansk Folkepartis missilangreb i hjemrejsepolitikken fik kort før valget daværende minister Rasmus Stoklund til personligt at følge en udvist ud af landet. Aktindsigt afslører, at embedsmænd ikke var vilde med ministerens idé Onsdag aften var omkring 1.000 mennesker samlet for at diskutere fremtiden for Vejby Campingplads. Arrangørerne bag Musik i Lejet har købt pladsen og ønsker at udvide med ekstra koncerter – men det ønske mødte stor modstand på et livligt borgermøde. Og så tager Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen bladet fra munden i den tragiske sag om et drab på en 16-årig i Roskilde. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 21 · 16 min

    Vanopslaghs usynlige ånd

    I sin nye bog, »Den usynlige ånd«, flytter Alex Vanopslagh sit parti et pænt skridt over i den konservative ideologiske tradition og hylder historiens borgerlige sejre. Han identificerer sig med højskole-Venstre, og en fusion mellem V og LA er en »teoretisk mulighed«, siger han i et interview med Berlingske. Psykoterapeut Dorte Rudi Andersen møder forældre, der i bedste mening begår den samme grundlæggende fejl, når deres barn gør modstand. Selv bruger hun det, hun kalder 'de tre F'er' til at skabe en god kontakt til sin søn. Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon har udvalgt og præsenteret dagens historier. Oplæser og producer: CarolineToft Baunkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 20 · 22 min

    Det russiske spøgelse i Dansk Folkepartis Ungdom

    På kort tid »infiltrerede« en gruppe på 11 personer med tilknytning til den russisk-ortodokse kirke Dansk Folkepartis Ungdom og overtog to lokalafdelinger. Nu advarer eksperter om risikoen for, at der kan have været tale om et forsøg på russisk påvirkningsvirksomhed. Præsident Trump har ikke travlt med at afslutte krigen i Iran inden midtvejsvalget, siger han. Og det er måske ikke helt forkert – for han tænker helt anderledes end tidligere amerikanske præsidenter. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon. Oplæsning & producer: Ida Skovsgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 19 · 33 min

    Debattørernes store smædekampagne

    Tre kvinder har fået deres liv endevendt af udokumenterede påstande på sociale medier. Berlingske kan nu afsløre, hvordan kendte samfundsdebattører har spredt rygter i noget, eksperter betegner som smædekampagner og potentielle straffelovsovertrædelser Dagens Lyt til Berlingske er udvalgt og præsenteret af Pierre Collignon. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 18 · 26 min

    Lille, røde Løkke

    Op til næste måneds parlamentsvalg viser russisk økonomi flere og flere krisetegn. Nu er en respekteret økonom fra en statsbank fyret for at sige sandheden om krigen i Ukraine. Lars Løkke Rasmussens eneste kontrakt med sine vælgerne og danskerne var politik på midten uden om den yderste højre- og venstrefløj. Nu skal Løkke gennemføre Enhedslistens politik, lyder vurderingen fra Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen. Mens Nicolaj Taudorf har brugt 22 år på at bygge et kommunikationsbureau op, har Barbara Taudorf haft en række ledende stillinger i det offentlige og private. Samtidig har de forsøgt at få børn, karriere og kærlighed til at gå op. De købte sig til hjælp, planlagde privatlivet benhårdt og så sjældent venner. Alligevel løb livet af sporet Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæsning og producer: Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 17 · 29 min

    Efterspillet i Ceuta

    I den spanske eksklave Ceuta sidder tusindvis af unge mænd fast i et ingenmandsland, lokket til Europas grænser af desperation og falske løfter. Berlingske er rejst til stranden, hvor storpolitik og bristede drømme støder sammen. Det startede, da forældrene flyttede familien til Goa. Det endte med en utrolig historie, der har gjort 33-årige Lasse Lund til et globalt internetfænomen. Men hvad er sandt? Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Producer og oplæser: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 14 · 23 min

    Musks kinesiske trussel

    Afghanistan-udredningen er reddet i allersidste øjeblik – sådan ser det ud nu. Langt hovedparten af de 31 toppolitikere, der i 20 år havde ansvaret for den tabte krig, har efter måneders usikkerhed og tavshed sagt ja til at lade sig citere i den uvildige historiske udredning. Kineserne stormer frem i rummet og kan blive »en virkelig alvorlig konkurrent« til USA og SpaceX, siger dansk rumekspert. Senest har kineserne demonstreret, at de kan indfange og genanvende brugte raketdele. Serien »Klovn« er enestående. Desværre er den ikke længere morsom, mener Birgitte Borup. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes lydredaktør, Alexander Wils Lorenzen. Producer og oplæser: Ida Skovsgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 13 · 17 min

    Pride eller Palæstina

    Jacob Thorngaard har kæmpet med Skat om en usædvanlig høj trækprocent på 110 procent. Han er glad for den store opmærksomhed om hans skattesag. Men han synes, at »det er en katastrofe«, at der skal medieomtale til, før han bliver hørt. Lars Jozefowicz har opgivet at arrangere en jødisk pride i København, for det danske lgbt-miljø er blevet for antijødisk, synes han. Der er ikke længere plads til alle regnbuens farver. Firmaet Handicapformidlingen modtager hvert år enorme beløb fra landets offentlige kasser. Men tidligere på året afslørede Berlingske eksorbitante lønninger i selskabets top. Nu viser det sig, at et eller flere medlemmer af direktør Søren Rynkebjergs egen familie sidste år fik udbetalt et millionbeløb. Dagens artikler er udvalgt og præsenteret af Berlingskes lydredaktør, Alexander Wils Lorenzen. Oplæsning og produktion: Caroline Toft Baunkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 11 · 24 min

    Mette og Melonis makkerskab

    Mette Frederiksen og Italiens premierminister understregede mandag deres tætte »makkerskab« i et usædvanligt fælles opslag. Sammen forbereder de sig på at kunne tage æren for en markant europæisk kovending, lyder analysen. Venstrefløjen brager frem i USA, og Demokraterne står midt i et fjendtligt kupforsøg, siger professor ved Harvard til Berlingske. Republikanernes historie med Trump fra 2016 gentager sig. Det er på tide, at DSB begynder at behandle pendlere som kunder – og ikke som mennesker, der blot må finde sig i, at servicen bliver ringere, mens regningen forbliver den samme, lyder det fra en utilfreds pendler. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes lydredaktør Alexander Wils Lorenzen. Producer og oplæsning: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 61–80 of 99 episodes