Skip to content
Artwork for Lasses Brevkasse

Lasses Brevkasse

Lasse Peter Laursen

Lasses Brevkasse er et program om danske bøger.

Play
  • 20 episodes
  • Avg 44 min
  • Danish
  • S1 · E61
    Nov 14, 2025 · 41 min

    Kastevind

    Vi har læst Alberte Windings “Kastevind” – en coming-of-age-fortælling om at vokse op i en selvoptaget kulturfamilie. Om at prøve at finde meningen med, at moren pludseligt begik selvmord, og alt det andet, der på godt og ondt, har formet Alberte. Vi taler om temaerne minder og overgangen fra barn til voksen.

  • S1 · E60
    Oct 7, 2025 · 34 min

    Men jeg er her jo

    Vi har læst Jørgen Leths poetiske testamente “Men jeg er her jo”, som han udgav i anledning af sin 80-års fødselsdag. Det er en fin lille bog om at være ærlig og udlevere sig selv – fordi Jørgen Leth ønsker at “testamentere” hele mennesket i livets efterår – også det inderste, private og uperfekte. Vi taler om temaerne alderdom, ærlighed og selvudlevering. Ære være Jørgen Leths minde.

  • S1 · E59
    Sep 16, 2025 · 40 min

    Det bedste man kan sige

    Nadia Kløvedal Reich fortæller, at “Onkel Troels”, den store søfarer Troels Kløvedal, var kæreste med en mindreårig pige. Vi har regnet os frem til, at Troels Kløvedal var mindst 31 år gammel, da han indledte forholdet. Vi har læst bogen “Det bedste, man kan sige” af Nadia Kløvedal Reich, der var barn i 70’ernes kollektive og progressive miljø, præget af store idealer, frigørelse og opløsning af kernefamilien. Det er en ærlig og nuanceret fortælling om det velmenende hippie-projekt, der også havde en alvorlig bagside: Børn, der ufrivilligt blev en del af de voksnes kaotiske eksperimenter – og blev svigtet.

  • S1 · E58
    Sep 5, 2025 · 49 min

    Bille Erobreren

    Han blev kaldt Bolle August, da han omkring årtusindskiftet festede igennem på Café Ketchup og Café Victor sammen med jetsetvennen Peter Asschenfeldt. Efter en hård skilsmisse havde Bille August brug for at slå sig løs – men til sidst blev han træt af både sig selv og de mange playboy-historier. Vi dykker ned i Bille Erobreren – den nye biografi om instruktørens liv og hans forhold til film, kvinder og familie.

  • S1 · E57
    Aug 29, 2025 · 27 min

    Argumenter for mænd

    I dette afsnit taler vi om “Argumenter for mænd” af Svend Aage Madsen, der er mandeforsker og chefpsykolog på Rigshospitalet. Bogen beskriver, hvordan det går dårligt for mange mænd i Danmark. Mænd er langt oftere ensomme, hjemløse, ludomaner og misbrugere end kvinder. En fjerdedel af alle mænd dør, inden de fylder 65 år.

  • S1 · E56
    Aug 22, 2025 · 42 min

    Til fest med eliten

    I dette afsnit dykker vi ned i "Til fest med eliten" af Klara Togo Donkild – en 22-årig forfatter, opvokset i reservatet og tidligere elev på Gammel Hellerup Gymnasium. Med bogen begår Klara den største dødssynd i reservatet: Hun taler højt om problemerne. Hun skildrer en ungdom præget af hård machokultur, seksuelle krænkelser, vold, coke og viagra. Det er en verden, hvor din fars pengepung afgør din plads i det sociale hierarki.

  • S1 · E55
    May 19, 2025 · 44 min

    Reservatet

    "Reservatet" er udkommet på Netflix: en ny serie af Per Fly. Vi har set serien og læst bogen "Hellerup – historier fra Reservatet" af Markus Bernsen og Pernille Stensgaard. Vi taler om Reservatet – velhaverområdet nord for København. Om fordommene, facaden og arvingerne.

  • S1 · E54
    May 9, 2025 · 45 min

    Skyggen foran mig

    Vi har læst Kim Fupz Aakesons seneste roman “Skyggen foran mig”. Om en mand, der bliver løsladt efter mange år i fængsel for drabet på sin kone. Han er 52 år, far, drabsmand og fuld af skyld. Hvad skete der, hvorfor skete det, og kan han komme videre? En moderne “Forbrydelse og straf”.

  • S1 · E53
    Apr 6, 2025 · 43 min

    Glemmer jeg

    Vi har læst Helle Malmvigs autofiktive debutroman "Glemmer jeg". En bog om Julie, der vokser op i det bedre borgerskab i Hellerup. Men under overfladen i det pæne hjem foregår der noget frygteligt, som Julie aldrig kan ryste af sig. Vi taler om temaerne falske sandheder, barndommens traumer og "overflade-samfundet".

  • S1 · E52
    Mar 30, 2025 · 47 min

    Flot kronhjort

    Vi har læst Jesper Binzers nye bog "Flot Kronhjort". Binzer smider den hårde rock-maske og fortæller ærligt om at være en vatpik i sine parforhold, tage stoffer og være forsanger i det top-dysfunktionelle rockband D-A-D. Vi taler om at være bevidst om sin rolle, træmænd og skyld.

  • S1 · E51
    Mar 12, 2025 · 42 min

    Da vi var yngre

    Vi har læst Oliver Lovrenskis debutroman "Da vi var yngre".

  • S1 · E50
    Mar 3, 2025 · 43 min

    Familien Hassan

    Vi har læst Familien Hassan: Historien om Yahya Hassan fortalt af hans fire søskende og mor. Det er en rørende bog om kometdigteren, hvis liv endte alt for tidligt. Familien fortæller, at meget kunne have været anderledes, hvis der var ting, de havde været bedre til. Vi taler om temaerne pludselig berømmelse, skurk eller offer, og om at have et ansvar, når man har ordet.

  • S1 · E49
    Feb 21, 2025 · 43 min

    Nøglebarn

    Vi har læst Morten Papes seneste bog Nøglebarn. Den er et efterspil til Amager-trilogien – tre bøger om at vokse op i det sociale eksperiment Urbanplanen med en psykisk syg mor og en far, der vendte ryggen til sin søn for at være sammen med en ny dame. Nøglebarn handler om at arve synden selv – alt det usagte og dumme, som fædre giver videre til deres sønner uden at vide det. Om forældre, der svigter deres børn på daglig basis med fravær og en ugidelig tilstedeværelse. Vi taler om temaerne: Opgør er nødvendige for tilgivelse, den usynlige arv, og at fortælle sin historie ikke er et våben, men et skjold.

  • S1 · E48
    Feb 5, 2025 · 36 min

    Kongeord

    Vi har læst Kong Frederiks “Kongeord”: En lille bog om alt det, Kongen vil arbejde for som regent, men også en bog om slet ikke at have lyst til at være konge, men alligevel at affinde sig med det. Vi taler om temaerne facade, arv og skæbne.

  • S1 · E47
    Jan 26, 2025 · 49 min

    En skov at fare vild i

    Vi har læst "En skov at fare vild i" af Stine Ellerbæk. En bog om hendes forhold til ægtemanden Simon Kvamm og om at flytte væk fra storbyen for at finde sig selv på landet. Vi diskuterer temaerne tolerance, det enkle liv og spørgsmålet om, hvorvidt lige børn leger bedst.

  • S1 · E46
    Jan 17, 2025 · 46 min

    Verdens vigtigste bog

    Vi har læst "Verdens vigtigste bog" af multikunstneren Kristian Leth. Det er en storslået bog om kristendommen, og hvordan den stadig præger vores tanker og samfund i høj grad. Vi taler om temaerne tro, at missionere og dommedag.

  • S1 · E45
    Jan 9, 2025 · 1 hr 3 min

    Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

    Vi har læst Glenn Bechs kampskrift "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet". En meget vred bog om samfundets elite og den sociale ulighed og uretfærdighed, som Glenn Bech har oplevet på sin klasserejse fra anonym Horsens-provinsdreng til kendt og succesfuld forfatter på Gyldendal med ejerlejlighed i Skodsborg. Vi taler om temaerne privilegier, skam og penge.

  • S1 · E44
    Dec 15, 2024 · 59 min

    Hellere halvgammel end helt død: Ulf Pilgaard

    Skuespiller Ulf Pilgaard døde af hjertestop den 28. oktober 2024. Vi har læst hans erindringsbog “Hellere halvgammel end helt død”. Vi taler om temaerne: misundelse, humorens væsen og livets kriser.

  • S1 · E43
    Dec 6, 2024 · 44 min

    Falske sandheder i livet: Om at erkende, hvem du er og ønsker at være

    Vi har læst "Falske sandheder i livet" af Morten Albæk, som lever op til fordommen om konsulenten, der låner dit ur for at fortælle dig, hvad klokken er. Albæks nye bog handler om de falske sandheder, vi går rundt og fortæller hinanden: “Den eneste ene”, “man er, som man er,” og andre “sandheder,” der jo slet ikke passer og kan gøre mere skade end gavn, hvis man tror på dem. Vi taler om nogle af de falske sandheder og vores egne erfaringer med dem.

  • S1 · E42
    Nov 28, 2024 · 51 min

    Løgnen: Hvorfor lever nogen et dobbeltliv?

    Vi har læst bogen "Løgnen" af Amalie Mathiassen. En historie om forfatteren selv, der var gift med forbundsformanden for 3F, Per Christensen. Han kørte to kvinder og to sæt bonusbørn på samme tid, men blev opdaget. Dobbeltlivet kostede ham jobbet og Amalie Mathiassens tro på sig selv. Mange år med løgn, løgn og atter løgn havde tyndslidt hendes dømmekraft. Vi taler om, hvorfor nogen mennesker lever dobbeltliv, og om der er et mønster blandt både dem, der “begår” dobbeltliv, og dem, der bliver udsat for det.

Showing 1–20 of 20 episodes