
Den, hvor vi læser kapitel 3 i Traumer af Evaloa Schou
I denne episode af Kropslig Talt fortsætter Emil og Rasmus deres fælles læsning af Traumer af Evaloa Schou. Denne gang er de nået til kapitel 3: Når kroppen går i forsvar. Hvor sidste kapitel handlede om nervesystemet og kroppens vurdering af tryghed og utryghed, bevæger samtalen sig nu videre til det, der sker, når kroppen registrerer, at noget ikke er trygt – og vores forsvarsreaktioner træder i kraft. Et centralt tema bliver forståelsen af, at vores forsvarsreaktioner ikke er noget, vi vælger. De er kropsligt forankrede responser, der forsøger at beskytte os. Emil og Rasmus undersøger, hvordan nervesystemet ikke bare bevæger sig mellem simple kasser af enten ro eller stress, men kan befinde sig i langt mere komplekse blandingstilstande. Og hvordan den samme situation derfor kan vække vidt forskellige reaktioner i forskellige mennesker. Samtalen dykker særligt ned i tre af de mere underreagerende traumereaktioner: frys, fawn og dissociation. Reaktioner, der kan være svære at få øje på, netop fordi de ikke nødvendigvis larmer. Man kan se rolig, pligtopfyldende eller velfungerende ud på overfladen, mens kroppen nedenunder er i forsvar. Fawn – eller den pleasende og behagesyge adfærd – bliver et særligt omdrejningspunkt. Emil og Rasmus taler om, hvordan det at være den nemme, flinke, konfliktsky eller opofrende kan blive så integreret i vores måde at være i verden på, at vi begynder at opfatte det som vores personlighed. Men hvad sker der, hvis vores konstante opmærksomhed på andres behov i virkeligheden gør, at vi mister kontakten til vores egne? Og kan den klassiske “Mr. Nice Guy” måske også forstås gennem det perspektiv? Undervejs bliver samtalen praksisnær, når Rasmus deler erfaringer fra behandlerrummet og fra sit eget liv. Særligt dissociation åbner for refleksioner om at være til stede – uden egentlig at være nærværende. Om at forsvinde op i hovedet, væk fra kroppen og væk fra relationen. Og om hvordan både klient og terapeut kan komme til at “forsvinde” sammen, hvis ingen opdager, hvad der sker i rummet. Det leder videre til betydningen af samregulering. For vores nervesystemer eksisterer ikke isoleret fra hinanden. Som børn er vi afhængige af voksne, der kan hjælpe os med at regulere det, der bliver for stort – og de erfaringer kan være med til at forme de autonome mønstre, vi tager med os videre ind i voksenlivet. Afsnittet bliver samtidig en påmindelse om, at viden alene ikke nødvendigvis skaber forandring. Vi kan læse om nervesystemet, forstå vores mønstre og sætte de helt rigtige ord på dem – men kroppen skal også med. Måske begynder arbejdet derfor med noget så simpelt og svært som at opdage: Hvornår fryser jeg? Hvornår tilpasser jeg mig? Hvornår forsvinder jeg væk fra mig selv? En samtale om frys, fawn og dissociation. Om kroppens forsøg på at beskytte os – og om at møde vores forsvarsreaktioner med nysgerrighed og selvaccept frem for at gøre dem forkerte. Du kan booke tid til kropsterapi hos Rasmus her: https://system.easypractice.net/book/kropsterapeace#choose-service Du kan booke tid til kropsterapi hos Emil her: https://link.zency.dk/booking/kropsterapi-emil-dahl
- Transcript