Skip to content
Artwork for Kapital & Kaffe hos DanBAN
BusinessInvesting

Kapital & Kaffe hos DanBAN

DanBAN

Podcast om klog kapital og indsigter fra startup- og investorøkosystemet.

Play
  • 21 episodes
  • fortnightly
  • Avg 27 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S2 · E21
    August 27 · 33 min

    S2E21: Fra founder til investor – og tilbage igen

    Hvad sker der, når man bytter founder-hatten ud med investor-rollen, for derefter at springe tilbage i rollen som hårdtarbejdende founder? I dette afsnit af Kapital & Kaffe hos DanBAN dykker vi ned i den transformation, det er at skifte fra startup til investor og tilbage igen. DanBANs kommunikationsansvarlige, Mia Vad Petersen, har inviteret Lars Neupart, founder af Resiliate og business angel, og Rikke V. Stoltz, COO og co-founder af Nova Caring, i studiet til en samtale om erfaring og modet til at starte forfra. En exit er ofte afslutningen på ét kapitel, men det er også begyndelsen på et nyt, hvor erfaringerne fra vækst, svære beslutninger og netværk pludselig bliver værdifulde på en helt ny måde. I afsnittet taler vi netop om, hvad man tager med sig, når man går fra selv at bygge virksomhed til at investere i andre. Vi kommer også ind på, hvorfor man overhovedet vælger at starte forfra som founder, når man efter en succesfuld exit kunne bruge sin tid på alt muligt andet Lyt med, hvis du vil blive klogere på, hvad der kræves for at lykkes på begge sider af bordet. Du finder Kapital & Kaffe hos DanBAN på din foretrukne podcastplatform – søg efter Kapital & Kaffe. Podcasten er produceret af HJØR Studio for DanBAN.

  • S2 · E20
    August 13 · 35 min

    S2E20: Product Market Fit – fra mavefornemmelse til datadrevet investering

    En stærk founder, et overbevisende pitch og et produkt med potentiale. Det lyder godt, men er der reelt kunder, som vil betale for det? Startup-verdenen er bygget på et fundament af høj risiko og potentielt stor upside. Mange investorer (og founders) har dog oplevet at lade sig rive med af den gode historie, frem for at kigge på den “kolde, hårde virkelighed”. I dette afsnit af Kapital & Kaffe hos DanBAN taler DanBANs dealflow manager, Morten Heedegaard med professionel investor og DanBAN-medlem, bestyrelsesmedlem og AI-rådgiver, Jannik Liedner. Med knap 3 årtier bag sig i digital markedsføring og performance marketing, har han set, hvordan jagten på Product-Market Fit (PMF) kan være en både langsommelig og bekostelig proces. Jannik har lært lektien på den hårde måde, og bruger i dag sine erfaringer til at hjælpe andre med at navigere i processen. Vi dykker ned i, hvorfor PMF er det ultimative kriterium for succes, og hvorfor det er afgørende at få valideret kundernes betalingsvillighed tidligt. Podcasten er produceret af HJØR Studio for DanBAN.

  • S2 · E19
    July 1 · 19 min

    S2E19: Dagen efter investeringen

    For mange founders er det at rejse kapital en vigtig milepæl. Når investeringen endelig er på plads, kan det føles som at krydse målstregen. Men i virkeligheden er det ofte her, næste kapitel begynder. I dette afsnit af Kapital & Kaffe hos DanBAN byder vi velkommen tilbage til Carla Günnewig, CEO og co-founder i Nuterials. Sidste år fulgte vi hendes fundraising-rejse, som førte til investeringer fra flere DanBAN-medlemmer efter to succesfulde pitches i netværket. Denne gang flytter vi fokus til tiden efter investeringen. Hvordan har de første måneder som investor-backed founder været? Hvad har ændret sig i hverdagen? Og hvordan opleves samarbejdet med business angels, når pengene er landet på kontoen? Vi taler også om begrebet smart money. For business angels bidrager med mere end kapital, og hvordan ser det ud fra founders sto – er det noget, man mærker i praksis? Lyt med, når Carla deler sine erfaringer fra de første måneder efter investeringen. Podcasten er produceret af HJØR Studio for DanBAN.

  • S2 · E18
    June 18 · 43 min

    S2E18 (særafsnit): Hvordan står det til med dansk iværksætteri og angel investing?

    I dette særafsnit af Kapital & Kaffe hos DanBAN tager vi temperaturen på det danske startup- og investor-økosystem. For hvordan står det egentlig til med iværksætteriet i Danmark? Er optimismen intakt blandt founders og investorer? Hvilke udfordringer bremser væksten? Og hvad skal der til for at sikre, at Danmark også fremover er et attraktivt sted at starte og skalere virksomheder? Med udgangspunkt i to nye rapporter, Dansk Industris Iværksætterbarometret 2026 og DanBANs Investor Report 2025, gør vi status på økosystemet og de tendenser, der præger dansk iværksætteri og angel investing netop nu. Til at gøre os klogere på det hele har vi inviteret Sine Linderstrøm, Chef for SMV og Iværksætteri hos Dansk Industri, samt Trine Hoffensetz Winther, direktør i DanBAN, og Steen Ulf Jensen, startup-investor og bestyrelsesformand i DanBAN. Sammen dykker vi ned i rammevilkår, investeringslyst, adgang til kapital og talent og ser nærmere på, hvor Danmark står i dag, og hvad der skal til for at styrke morgendagens vækstvirksomheder. Podcasten er produceret af HJØR Studio for DanBAN.

  • S2 · E17
    June 3 · 34 min

    S2E17: Hvad sker der, når det ikke går som planlagt? Med Ulla Sommerfelt og Rikke Ullersted

    I dette afsnit af Kapital & Kaffe hos DanBAN taler vi med Rikke Ullersted, tidligere founder af The Upcycl, og Ulla Sommerfelt, erfaren business angel, DanBAN-medlem og exited founder, og sætter fokus på den del af startup-rejsen, som sjældent får samme opmærksomhed som de store investeringsrunder og succesfulde exits. For hvad sker der, når tingene ikke går som planlagt?Vi hører ofte om virksomhederne, der lykkes, om vækstrejserne, kapitalrejsningerne og de gode resultater. Men hvad sker der, når en virksomhed løber ind i udfordringer, der ikke kan overvindes? Hvad oplever founderne? Hvad oplever investorerne? Og hvilke erfaringer tager man med sig videre, når en virksomhed i sidste ende må dreje nøglen om?Det er et emne, som mange helst undgår. Men det er også her, nogle af de vigtigste læringer gemmer sig. Derfor er vi glade for at kunne dele en ærlig og nuanceret samtale med Rikke og Ulla.Med udgangspunkt i The Upcycls rejse taler vi om de svære beslutninger, relationen mellem founder og investorer, og om de erfaringer, der opstår, når tingene ikke udvikler sig, som man havde håbet. Det er en vigtig samtale om læring, ansvar og om at turde dele de historier, som sjældent finder vej til overskrifterne. Podcasten er produceret af HJØR Studio for DanBAN.

  • S2 · E16
    May 20 · 23 min

    S2E16: Fundraising set indefra med Samy Tessier fra tiny science

    Kapital & Kaffe hos DanBAN sæson 2 er live! I dette afsnit sætter vi fokus på en meget afgørende del af startup-rejsen: fundraisingprocessen. DanBANs Deal Flow Manager, Morten Hedegaard, taler med Samy Tessier, CEO i tiny science, som bl.a. står bag tiny farm – et lille programmerbart drivhus til læring. For hvordan opleves mødet med investorer – set fra founders perspektiv? Og hvordan håndterer man afslag, tvivl og feedback undervejs? Hvad kræver det at blive ved, når processen trækker ud eller bliver mere kompleks end forventet? Vi taler om dynamikken mellem founders og investorer, om forventningsafstemning og om de erfaringer, der former både virksomheder og mennesker undervejs i kapitalrejsen. Fun fact: Da vi startede optagelsen, fortalte Samy, at tiny science endnu ikke havde lukket investeringsrunden, men netop som vi rundede af, modtog han en sms med beskeden om, at runden var lukket. Det var ret særligt at opleve glæden i rummet lige dér. Kæmpe tillykke til Samy og resten af teamet – og god fornøjelse med afsnittet!  Podcasten er produceret af Hjør Studios.

  • S2 · E15
    May 6 · 29 min

    S2E15: "Exit starter længe før salget" – med Deloitte og Bech-Bruun.

    Sæson 2 er live! Og i premiereafsnittet sætter vi fokus på en central erkendelse: En succesfuld exit begynder længe før virksomheden sættes til salg. Vi taler med Leon Thomas Ravn Fagerlin, Director i Deloitte, og Christian Eichen, advokat og partner i Bech-Bruun. De deler deres erfaringer med, hvad founders og investorer bør have styr på – fra cap table og rettigheder til data, struktur og de valg, der træffes tidligt i rejsen. Forberedelse gør en mærkbar forskel. Ikke kun for processen, men i høj grad også for virksomhedens værdi. Samtalen giver et indblik i, hvad der kendetegner de gode exits og hvorfor “oprydning” ofte bliver en uhensigtsmæssigt stor del af processen, hvis man ikke starter i tide. Lyt med, når vi åbner sæsonen med viden, der styrker beslutningerne på vejen mod exit. Find os på din foretrukne podcast-platform - søg efter “Kapital & Kaffe”. Podcasten er produceret af Hjør Studio.

  • S1 · E14
    Dec 29, 2025 · 32 min

    SÆRAFSNIT: Når startup-verdenens historier fortælles gennem film – Kapital og Kaffe hos DanBAN

    Et særafsnit af Kapital & Kaffe hos DanBAN med Brian Tange Årets sidste episode er et særafsnit og en samtale om at have hånden på kogepladen, om at tage chancer og turde stå ved sin idé – selv når man får et nej. I dette særafsnit taler Trine Hoffensetz Winther, direktør i DanBAN, med Brian Tange, iværksætter, investor og instruktør om hans film Hood, der havde premiere i efteråret 2025, og om det, der sker, når ambitioner, relationer og forventninger mødes tæt på en stor succes! Hood giver et interessant indblik i det danske startup-miljø og i alt det, der kan være på spil for både founders og investorer. Samtalen handler dog om meget mere end film. Den handler også om mod og medejerskab, og om at skabe på egne præmisser. I Hood er alle crew members medejere af filmen – et valg, der udfordrer vante strukturer og skaber fælles ansvar hele vejen rundt. Afsnittet giver stof til eftertanke og nye perspektiver til et nyt år. God fornøjelse og rigtig godt nytår fra DanBAN. Vi ses i 2026🥂 Psst: Hood kan bl.a. streames på Apple TV, Prime, SF Films og Viaplay. Podcasten er produceret i samarbejde med HJØR Studio.

  • S1 · E13
    Dec 20, 2025 · 20 min

    Paint'R om deres investeringsrunde i 2025 – Kapital og Kaffe hos DanBAN

    🌟Glædelig fjerde søndag i advent fra DanBAN🌟 Hver søndag i december giver vi ordet til startups og investorer, der i år har fundet sammen gennem DanBAN og som nu bygger videre på deres fælles rejse. Samtalerne giver et ærligt indblik i, hvordan samarbejdet fungerer i praksis: fra processen frem mod en investering til de næste skridt i væksten. Idéen er at sætte fokus på det lange seje træk, der udgør en kapitalrejse og dele erfaringer, som kan gøre en forskel for både nye og erfarne aktører i økosystemet. I denne episode taler Mia Vad Petersen, kommunikationsansvarlig i DanBAN, med Sofie Winge-Petersen, CEO og co-founder i Paint'R. Paint'R har udviklet en mere bæredygtig løsning til malingsemballage, der reducerer plastikforbruget med 85 % og samtidig skaber bedre logistik og en mere enkel brugeroplevelse. Men samtalen stopper ikke ved produktet. Den handler i lige så høj grad om det, der sker under overfladen, når man rejser kapital og om de beslutninger, der former både virksomheden og rollen som founder. Sofie deler også en uventet opdatering på investeringsrunden, som tydeligt viser, hvor dynamisk en investeringsproces kan være. En samtale med høj grad af transparens, der understreger, at iværksætteri ikke handler om perfekte planer, men om relationer og modet til at justere kursen. Videopodcasten er ude nu🎄 🎧Lyt og se med på Spotify, Podimo, Apple Podcasts eller din foretrukne platform – søg efter “Kapital & Kaffe”. God fornøjelse og GLÆDELIG JUL🎁 Podcasten er produceret i samarbejde med HJØR Studio.

  • S1 · E12
    Dec 13, 2025 · 22 min

    Exo360 om deres lukkede investeringsrunde i 2025 – Kapital og Kaffe hos DanBAN

    🌟Glædelig tredje søndag i advent fra DanBAN🌟 Hver søndag i december giver vi ordet til startups og investorer, der i år har fundet sammen gennem DanBAN og som nu bygger videre på deres fælles rejse. Samtalerne giver et ærligt indblik i, hvordan samarbejdet fungerer i praksis: fra processen frem mod en investering til de næste skridt i væksten. Idéen er at sætte fokus på det lange seje træk, der udgør en kapitalrejse og dele erfaringer, som kan gøre en forskel for både nye og erfarne aktører i økosystemet. I denne episode møder vores vært, Mia Vad Petersen, kommunikationsansvarlig i DanBAN, Mads Terndrup, CEO og Co-Founder i Exo360. Tidlig behandling af håndledsbrud og diabetiske fodsår fejler ofte på grund af menneskelige fejl ved gipslægning. Det kan føre til alvorlige komplikationer, i værste fald operationer og amputationer, med store konsekvenser for både patienter og sundhedsvæsen. Exo360 udvikler en mere præcis, skånsom og ikke-invasiv løsning. Som de selv siger: “we take the art out of casting.” Hør om deres rejse og vejen mod en lukket investering, der skal drive udviklingen videre. Videopodcasten er ude nu – og vi glæder os til at dele de næste historier i løbet af december🎄 🎧Lyt og se med på Spotify, Podimo, Apple Podcasts eller din foretrukne platform. Søg efter “Kapital & Kaffe”. God fornøjelse😀 Podcasten er produceret i samarbejde med HJØR Studio.

  • S1 · E11
    Dec 6, 2025 · 18 min

    PERFI Technologies om deres lukkede investeringsrunde i 2025 - Kapital og Kaffe hos DanBAN

    🌟Glædelig anden søndag i advent fra DanBAN🌟 Hver søndag i december giver vi ordet til startups og investorer, der i år har fundet sammen gennem DanBAN og som nu bygger videre på deres fælles rejse. Samtalerne giver et ærligt indblik i, hvordan samarbejdet fungerer i praksis: fra processen frem mod en investering til de næste skridt i væksten. Idéen er at sætte fokus på det lange seje træk, der udgør en kapitalrejse og dele erfaringer, som kan gøre en forskel for både nye og erfarne aktører i økosystemet. I denne episode møder vores vært, Mia Vad Petersen, kommunikationsansvarlig i DanBAN, Kasper Ingeman Beck, CEO i PERFI Technologies, og Allan Junge Hyldal, business angel og medlem af DanBAN. Sammen dykker de ned i PERFI Technologies’ lukkede investeringsrunde og især i, hvorfor et stærkt founder-team ofte er nøglen til investorernes interesse. Videopodcasten er ude nu - og vi glæder os til at dele de næste historier i løbet af december🎄 🎧Lyt og se med på Spotify, Podimo, Apple Podcasts eller din foretrukne platform - søg efter “Kapital & Kaffe”. God fornøjelse😀 Podcasten er produceret i samarbejde med HJØR Studio.

  • S1 · E10
    Nov 29, 2025 · 19 min

    Nuterials om deres lukkede investeringsrunde i 2025 - Kapital og Kaffe hos DanBAN

    🌟Glædelig første søndag i advent fra DanBAN🌟 Hver søndag i december giver vi ordet til startups og investorer, der i år har fundet sammen gennem DanBAN og som nu bygger videre på deres fælles rejse. Samtalerne giver et ærligt indblik i, hvordan samarbejdet fungerer i praksis: fra processen frem mod en investering til de næste skridt i væksten. Idéen er at sætte fokus på det lange seje træk, der udgør en kapitalrejse og dele erfaringer, som kan gøre en forskel for både nye og erfarne aktører i økosystemet. I denne første episode taler vores vært Mia Vad Petersen, som også er kommunikationsansvarlig i DanBAN, med Carla Guennewig, CEO og Co-founder i Nuterials, og Henrik Busch-Larsen, business angel og medlem i DanBAN, om den lukkede investeringsrunde i Nuterials. Nuterials omdanner nøddeskaller til funktionelle biomaterialer for at reducere behovet for fossilbaserede materialer. Første afsnit er ude nu - og vi glæder os til at dele de næste historier i løbet af december. Lyt og se med på Spotify, Podimo, Apple Podcasts eller din foretrukne platform - søg efter “Kapital & Kaffe”. God lytning! Podcasten er produceret i samarbejde med HJØR Studio.

  • S1 · E9
    Nov 13, 2025 · 46 min

    En gang iværksætter, altid iværksætter - Kapital og Kaffe hos DanBAN med Louise Lachmann

    I denne episode møder vi Louise Lachmann – juristen, der skiftede paragrafferne ud med iværksætteri og endte som founder, med flere exits bag sig, og business angel. Hun er i dag general partner i Ugly Duckling Ventures og forperson i Fonden for Entreprenørskab. I en samtale med vært Ulrik Blinkenberg deler Louise sin personlige rejse fra advokatkontoret i Tel Aviv til startup-verdenen. En rejse drevet af nysgerrighed, mod og lysten til at skabe nyt, for som Louise siger: “En gang iværksætter, altid iværksætter”. Louise fortæller også meget levende om sin første exit, om at investere i andre founders og om, hvorfor hun mener, at det er vigtigt at gøre op med nulfejlskulturen og turde lære gennem handling. Det handler om at gribe mulighederne, når de opstår, og bruge sine erfaringer til at hjælpe den næste generation af iværksættere på vej! God lytning😀 Podcasten er produceret i samarbejde med Jesper Højberg Christensen, Nikolaj Stein Andersen ogBootstrapping.dk.

  • S1 · E8
    Oct 23, 2025 · 25 min

    Secondaries som investeringsværktøj - Kapital og Kaffe hos DanBAN

    I dette podcastafsnit dykker vi ned i, hvordan secondaries fungerer som et stærkt og effektivt værktøj for alle aktører - fra ejere til investorer og finansielle partnere. Secondaries hjælper med at rydde op i ejerbøger, tilpasse casen og accelerere transaktioner uden at gå på kompromis med gennemsigtighed eller tempo. I selskab med Peter Hede, partner i FiftyFive Capital, ser vi nærmere på fordele og ulemper, for som Peter siger: "For mig er secondaries et ret vigtigt element for vores økosystem, og det er ikke blot noget med at købe og sælge. Det er faktisk noget, der kan være med til at sikre likviditet i markedet, hvor det kan være svært at få likviditet af andre årsager". Vil du vide, hvordan du kan drage fordel af secondaries, så lyt med på Spotify, Podimo, Apple Podcasts eller din foretrukne platform - søg efter “Kapital & Kaffe”. God lytning😀 Podcasten er produceret i samarbejde med Jesper Højberg Christensen, Nikolaj Stein Andersen ogBootstrapping.dk.

  • S1 · E7
    Sep 29, 2025 · 14 min

    Om samarbejdet mellem startups og banker - Kapital og Kaffe hos DanBAN

    I denne episode af Kapital og Kaffe hos DanBAN taler vært Ulrik Blinkenberg med Tonny Langhoff Wilms, afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark, om bankens og branchens holdning til iværksætteri og startups. For kan man som founder bruge sin bank som aktiv sparringspartner - og hvordan støtter bankerne iværksættere på bedst mulig vis? Lyt med, når Tonny deler sine perspektiver på samarbejdet mellem startups og banker, og giver råd til, hvordan man finder den rette bank og den bedste rådgiver. Der er nemlig stor forskel på, hvordan bankerne arbejder med iværksættere. God lytning😀 Podcasten er produceret i samarbejde med Jesper Højberg Christensen, Nikolaj Stein Andersen og Bootstrapping.dk.

  • S1 · E5
    Sep 5, 2025 · 26 min

    Warrants og optioner med Patrick Andersen fra DLA Piper - Kapital og Kaffe hos DanBAN

    I denne episode udforsker vi det "psykologiske redskab", som warrants og optioner, ifølge Patrick Andersen, kan betragtes som. I en tid med hård konkurrence om de bedste talenter er warrants og optioner afgørende værktøjer for både større virksomheder og startups med henblik på at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere - og dermed skabe et stærkt, attraktivt arbejdsfællesskab. Jesper Højberg Christensen taler med advokat Patrick Andersen fra DLA Piper, der deler sin ekspertise om mulighederne i Danmark, samt hvordan man bedst håndterer og implementerer warrants og optioner. Du får bl.a. indsigt i, hvad disse værktøjer egentlig indeholder og består af, og hvordan de fungerer som en psykologisk kontrakt, der motiverer medarbejdere og styrker fællesskabet. Podcasten er produceret i samarbejde med Jesper Højberg Christensen, Nikolaj Stein Andersen og Bootstrapping.dk

  • Aug 21, 2025 · 27 min

    TechBBQ og FemTech med investor Ulla Sommerfelt - Kapital og Kaffe hos DanBAN

    Der er stadig meget, vi ikke ved om kvinder, for som Ulla Sommerfelt siger: “Kvinder er ikke små mænd!” I dette afsnit taler vi med investor Ulla Sommerfelt fra FemTech Studios. Ulla har en lang og imponerende karriere bag sig og er også medlem i DanBAN. Hun brænder for FemTech, et område med enormt potentiale til at revolutionere kvinders sundhed og velvære. Du kan møde Ulla, og opleve hendes smittende energi, til TechBBQ den 27. og 28. august 2025 i Bella Center! Ulla er en aktiv investor, som bringer stor erfaring med sig, og altid med en tanke om, at: “It takes a village to grow a startup…” Hendes tilgang og indsigt bringer os dybt ind i nogle af de vigtigste emner inden for startup- og investeringsverdenen i dag. Vi taler bl.a. om: TechBBQ 2025 - med særligt fokus på FemTech, som forventes at fylde mere end nogensinde! Relationsopbygning mellem startups og investorer. Potentialet i det vækstende og komplekse FemTech-område. Podcasten er produceret i samarbejde med Jesper Højberg Christensen, Nikolaj Stein Andersen og Bootstrapping.dk.

  • S1 · E4
    Jul 7, 2025 · 30 min

    Kapital og Kaffe hos DanBAN - Dialogbaserede pitch events, m. Gitte Stausholm & Trine H. Winther

    Hvordan skaber vi pitch-events, der faktisk gør en forskel? I denne episode af Kapital & Kaffe dykker vi ned i, hvordan temabaserede og dialogskabende formater kan styrke relationerne mellem startups og investorer – og ikke mindst højne kvaliteten af oplevelsen på begge sider af bordet. Gitte Stausholm, DanBAN-medlem og aktiv HealthTech-investor, deler sine perspektiver på relationens rolle: “Den røde tråd er jo relationen. Om det så er relationen til startups eller mellem hinanden som investorer, eller startups imellem hinanden.” Alle skal gå derfra med værdi.

  • S1 · E2
    Jun 4, 2025 · 29 min

    Kapital og Kaffe hos DanBAN - m. Steen Ulf Jensen

    Lyt med til en snak med Steen Ulf Jensen - ny formand i DanBAN - om hvordan BA-miljøet anno 2025 ser ud med de udfordringer, der har været, og hvad udsigterne lige nu er for Danmarks største angel-netværk. Med +30 investeringer giver Steen Ulf desuden sin opskrift på, hvad det vil sige at få succes som angel.

Showing 1–20 of 21 episodes