Skip to content
Artwork for K-Live
NewsArts

K-Live

DR

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.

Play
  • 45 episodes
  • Avg 57 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • July 30 · 57 min

    Producer-feber

    Alle kender Tobias Rahim eller Michael Jackson. Men hvad med Arto Louis Eriksen eller Quincy Jones? Bag enhver musiker står en producer i skyggen - men måske er arkitekten ved at træde ind i rampelyset. Det ser vi nærmere på i K-Live, hvor DR netop har udgivet en ny dokumentar om musikproducernes nyfundne stjernestatus. Medvirkende: Chris Pedersen, vært på Popsmart. Nana Balle, madjournalist. Mette Thunø, lektor i Kinastudie. Nanna Balslev, musikjournalist og DJ. Frederik Thaae, musikproducer. Vært: Morten Runge. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • July 30 · 57 min

    To øjne, to skærme

    Hvad sker der egentlig i din hjerne, når du ser film fredag aften, men alligevel lige trækker telefonen frem for at kigge på reels? Fænomenet "second-screening" er blevet helt normalt - og det ændrer faktisk også, hvad Hollywood serverer på de store og små lærreder. K-Live kigger tilbage på årets største skærmhistorier. Medvirkende: Emma Louise Louth Als, neuroforsker. Søren Schultz Jørgensen, docent ved DMJX. Magda Nyhuss Wissum, studerende ved DMJX. Mie Oehlenschläger, uafhængig rådgiver og medlem af Det Etiske Råd. Karin Mørch, journalist, DR Udland. Katrine K. Pedersen, ph.d.-stipendiat i medievidenskab. Vært: Morten Runge. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • July 29 · 57 min

    Shhh... James Turrell arbejder

    "Værket opleves bedst i stilhed. Vis hensyn." Sådan står der, før publikum træder ind i ARoS' nye, monumentale James Turrell-installation. Men stilheden kan være svær at finde, når begejstrede gæster hvisker, kommenterer og finder telefonen frem. K-Live besøger værket As Seen Below, The Dome, a Skyspace og undersøger, hvad stilhed egentlig gør ved vores oplevelse af kunst. Bliver værket et andet, når vi oplever det i ro, og hvorfor er det blevet så svært bare at tie stille? Medvirkende: Julie Arnfred Bojesen, leder af dansk-ukrainsk ungdomshus i Kyiv med base i København. Mads Rosenkrantz Grage, der er manusforfatter og instruktør. Stinna Toft, chefkurator på ARoS. Vært: Morten Runge. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • July 29 · 57 min

    Oscarvindende vampyrfilm og storsælgende fe-bøger

    Hvad har en fe og en vampyr til fælles? Mere, end man lige skulle tro. Begge er tilbage som nogle af populærkulturens største stjerner. Vampyrerne suger igen publikum til sig i den Oscar-vindende Sinners, mens feerne har fået nyt liv med den enorme bestseller Et rige af torne og roser. Vi kigger tilbage på nogle af forårets historier og dykker i denne time særligt ned i fantasyens-opblomstring. Medvirkende: Ditte Engels Hermansen, litteraturanmelder på Soundvenue. Sofie Rechendorff Andersen, kulturjournalist og cand.mag i litteraturvidenskab. Robert William Rix, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Zakarias Sanderson, musiker. Vært: Morten Runge. Producer: Anders Skytte Agergaard. Redaktør: Lasse Lauridsen.

  • July 28 · 57 min

    Influencer fanget i 1855

    Den hotteste bog, du kan have med i strandtasken denne sommer, er Yesteryear af amerikanske Caro Claire Burkes. Romanen handler om trad-wife influencer, der pludseligt vågner op i 1855 og må se den virkelighed, hun har postet om, i øjnene. K-Live spørger hvorfor bogen storhitter, og hvad den egentlig vil fortælle os om forklæder og hjemmebag på instagram. Medvirkende: Frederikke Bencke, ph.d.-studerende i Moderne Indien og Sydasienstudier. Bent Nielsen, lektor i tværkulturelle studier. Nis Nissen, instruktør ved Taoist Tai Chi Society. Sarah von Essen, kulturjournalist. Vært: Morten Runge. Producer: Anna Correll. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Showing 41–45 of 45 episodes