Skip to content
Artwork for Hvid Røg
SportsSoccer

Hvid Røg

Jyllands-Posten

Hvid Røg er Jyllands-Postens kærlige og kontante take på AGF. Her gør makkerparret Michael ‘Jøden’ Christiansen og Sture Sandø ugentligt status på De Hvii’e, når de gennemgår kampe, varmer op til kommende runder og drøfter stort og småt om den klub, de begge er (u)lykkeligt forelskede i. Lytteren kan forvente at blive opdateret på de store linjer og de små nyheder fra AGF-universet. Det hele sker med uforbeholdne meninger og et smil på læben, for sådan er det nødt til at være, hvis man skal kunne holde livet som AGF’er ud. Jøden og Sture vil ikke stå alene. Sammen med gæster vil de søge efter at blive klogere på, hvad det er, der gør klubben til det, den er, og hvilken rolle den spiller for aarhusianere og i dansk fodbold. Og så kommer lytterne også til at spille en rolle. Med andre ord: Hvid Røg – hvis du vil hvii’e mere!

Play
  • 25 episodes
  • weekly
  • Avg 1 hr 5 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Yesterday · 3 min

    Shit happens – både på banen og i et podcaststudie

    Her skulle have ligget en times terapi oven på endnu en kamp, hvor AGF lukkede to mål ind. Men her ligger alene en beklagelse fra your truly, Sture Sandø. Michael 'Jøden' var ellers mødt ind i sit bedste mandagshumør til optagelse kl. 7:30, men teknikken har spillet os et pus – ligesom den gjorde for Jacob Karlsens vedkommende i søndagens kamp, da han skulle kigge på VAR-skærmen. Dermed er Hvi'e Nyhe'er, Det Litterære Hjørne og en ny dato til Almankken gået tabt. Men dog ikke mere tabt end at vi optager et nyt afsnit onsdag aften, når AGF har været i kamp mod BK Skjold i pokalen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 7 · 58 min

    En historisk (ringe) sæsonstart

    Som AGF’ere befinder vi os i en tid, hvor det giver rigtig god mening lige at slå op i Den Danske Ordbog og tjekke definitionen af ordet “krise”. Det gør Sture Sandø i åbningen af denne uges udgave af Hvid Røg, for det er et ord, der bliver mere og mere relevant at tale om. Det er stadig ikke blevet til en sejr i Superligaen, og det første clean sheet lader også vente på sig. Faktisk har AGF lukket to mål ind i alle kampe bortset fra sæsonpremieren, hvor det blev til 1-1 mod Brøndby. Og med to kampe spillet i den forgangne uge er der rigeligt at tage fat på, når man også lægger lukningen af transfervinduet oveni. Heldigvis er der også lyspunkter, som en vellykket indsamling til El Cambio Academy og spillere, der rent faktisk har en opadgående formkurve. Men det kan jo ikke fornægtes, at det ser noget mørkt ud for tiden. Til gengæld er der altid herlige litterære indslag og gode mål at tænke tilbage på og putte i Almanakken. Hvid Røg kan kontaktes på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • September 1 · 1 hr 10 min

    Krisesnak og babyboom

    Så gik der en uge mere uden at AGF vandt en fodboldkamp. Men er vi i krise nu? Er “vi” trætte? Og er det i så fald fysisk, mentalt eller begge dele? Det spørger Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø sig selv om i ugens udgave af Hvid Røg. Samtidig har et babytema sneget sig ind, og det involverer både en tidligere træner, en nuværende spiller og en ansat i klubben. Og det er jo altid skønt med gode nyheder, når de ellers ikke står i kø. Der er Kristjánsson-tema i Det Litterære Hjørne, og Almanakken kommer omkring hele tre datoer, der gemmer på historier om Søren Berg, kebab og litteratur af tvivlsom kvalitet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 24 · 1 hr 7 min

    Er vi blevet en klub, der råber målscorerens navn tre gange? Stadionspeaker Unterschlag forklarer

    Endnu en uge med to kampe og ingen sejre er gået. Men spillet er jo sådan set meget pænt. Det hjælper bare ikke det store, når man kigger i tabellen. Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt? Det er noget af det, Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø kaster sig over at diskutere i denne udgave af Hvid Røg. Og selvom der er blevet spillet to kampe i den seneste uge, virker det til, at noget af det, der virkelig har bragt følelserne i kog i de blå-hvide hjerter, var noget, der foregik i forlængelse af Bogere og Carstensens scoringer mod OB. Derfor er ingen ringere end stadionspeaker Thomas Unterschlag igennem for at forklare, hvad tanken bag var, at målscorernes navne blev råbt hele tre gange. Og det er lige den slags emner, der er noget for Hvid Røg at dykke ned i. Der er allerede blevet skrevet og sagt meget om det forsøg, men her kan man få udlægningen fra hestens egen mund. Desuden er der nyt fra Sladderspalten, post fra GF-bibliotekaren og nyt til Almanakken. Kom med til Hvid Røg Live feat. David Nielsen i Ridehuset på lørdag. Køb billet her: https://www.aarhusfestuge.dk/2026/arrangementer/live-podcast-hvid-roeg Senere samme dag er der Byens Hold Banko med fede AGF-præmier og andet godt. Køb billet her: https://www.aarhusfestuge.dk/2026/arrangementer/hvid-roeg-banko-x-byens-hold Hvid Røg er stadig på udkig efter en eller flere kommercielle partnere, der vil være en del af det fællesskab, som podcasten er vokset til at blive i løbet af de seneste tre år. Vil du i kontakt med Hvid Røg angående et partnerskab, eller har du en idé, så tøv ikke med at skrive til sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 15 · 1 hr 3 min

    Det bedste nederlag længe

    To nederlag i træk. Det har ikke ligefrem været hverdag under Jakob Poulsens regime. Faktisk er det svært at huske, hvornår det sidst er sket, at AGF er gået tabende fra banen i to kampe i træk. Men svaret får du selvfølgelig i ugens udgave af Hvid Røg. Både kampen i Baku og nederlaget fredag aften i Viborg bliver taget under behandling af Michae ‘Jøden’ og Sture Sandø sammen med en lille håndfuld Hvi’e Nyhe’er, der blandt andet kommer omkring en modig redaktør. Det Litterære Hjørne har plads til både korte og lange tekster denne uge, og det er ikke en overdrivelse at sige, at det stikker i mange retninger. Almanakken bliver både rettet og rigere med flere vigtige AGF-datoer. Hvid Røg er stadig på udkig efter en eller flere kommercielle partnere, der vil være en del af det fællesskab, som podcasten er vokset til at blive i løbet af de seneste tre år. Vil du i kontakt med Hvid Røg angående et partnerskab, eller har du en idé, så tøv ikke med at skrive til sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 9 · 56 min

    Den vigtigste kamp i AGF’s historie?

    AGF står mellem to ekstremt vigtige kampe. Måske de vigtigste kampe i klubbens historie? Det er der i hvert fald nogen, der hævder, og det bliver diskuteret i podcasten i dette afsnit, hvor der også er anledning til at ringe til Frej Elbæk og høre hans jingle. Kampen mod Sabah i onsdag og den der venter på tirsdag er selvsagt noget, der fylder en hel del blandt AGF'ere for tiden, men der er alligevel en sjat Hvi'e Nyhe'er, et par indslag i Det Litterære Hjørne samt en ny dato til Almanakken. Desuden er det ikke nogen hemmelighed, at Hvid Røg stadig er på udkig efter nye mulige partnere for at fortsætte med at eksistere. Hvis du vil i kontakt med Hvid Røg, kan du tage kontakt på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • August 3 · 50 min

    AGF kom ned på jorden i Lyngby

    Hvid Røg er tilbage i studiet efter en afstikker til Grim Fest i sidste uge, og meget er tilbage til normalen, men ikke alt. Denne udgave er den første, der bliver udgivet uden for Jyllands-Posten-regi. De har ellers været med siden den første udgave for snart tre år siden, men nu er Hvid Røg sig selv. Det betyder også, at vi nu er på udkig efter kommercielle partnere, der vil være med til at føre podcasten videre, så der kan fortsætte med at være Hvid Røg i dine hovedtelefoner hver uge. Tag kontakt til os, hvis du eller nogen, du kender, har interesse i det. Men nu til det, det hele handler om... Der var hviledag for nogle og Superliga-startdebut for andre, da Lyngby stod for skud i anden runde – en kamp, der for AGF’s vedkommende blev spillet i skyggen af Miraklet i Poznań. Indsatsen lod noget tilbage at ønske, hvilket også var ganske forventet, når man ser på, hvem AGF stillede med fra start og tager den tidlige skade til Tingager i betragtning. Kampen bliver naturligvis dissekeret af Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø og ikke mindst sat i perspektiv i forhold til de andre vigtige opgaver, der venter i august måned. Som altid er der også plads til Hvi’e Nyhe’er, Det Litterære Hjørne og Almanakken. Hvid Røg er nu, ligesom AGF, på egne hænder og åben for et eller flere partnerskaber. Hvis du vil i kontakt med Hvid Røg, kan du tage kontakt på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 31 · 1 hr 4 min

    Hvid Røg Live fra Grim Fest feat. Staff med flere

    Det har været en vild uge at være AGF. Igen. Og på den måde er det jo meget passende, at denne uges udgave af Hvid Røg ikke er som de er flest. Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø er taget på Grim Fest sammen med husorkestret ‘Kasper og bror og bror’, Steffen Rasmussen og Mads Mygind, der foran et livepublikum ser tilbage på miraklet i Poznań, taler om både gode og dårlige Hvi’e Nyhe’er og meget andet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 25 · 1 hr 19 min

    Markus Uglebjerg indgyder håb og guider til Poznań

    Så er sæsonen i gang. Desværre blev den første kamp ikke, som vi havde håbet, men nu ruller bolden, og AGF har startet sin europæiske kampagne. Lørdag venter Superligapremieren, når Brøndby kommer på besøg hos de danske mestre. Ugens afsnit har selvfølgelig kvalifikationskampen mod Lech Poznań på programmet, men det skal også handle om meget andet – ikke mindst det returopgør, der venter i næste uge i Polen. For assistenttræner Markus Uglebjerg har som bekendt en fortid hos de polske mestre, og han deler ud af sin indsigt i storklubben og kommer desuden med tips til byen. Det samme gør Sture Sandø, der netop er hjemvendt fra sin tredje tur til Poznań i løbet af det seneste år. Der er naturligvis også tid til Hvi’e Nyhe’er, Almanak og Det Litterære Hjørne. Hvid Røg er først tilbage igen på fredag i næste uge. Det bliver til gengæld i en helt særlig udgave, så det kan man godt glæde sig til. Michael ‘Jøden’ lover i hvert fald, at det bliver legendarisk! See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 18 · 1 hr 16 min

    U$O: »Vores største fjende er os selv«

    Hvid Røg er ligesom Superligaen og AGF stadig lidt ferieramt. Det vil sige, at Michael ‘Jøden’ endnu engang har taget plads i studiet hjemme i Danmark, imens Sture Sandø er sendt til Østfronten, hvor han lige dele scouter polske modstandere og ferierer med familien. Med i studiet denne uge er den vaskeægte Aarhus-dreng U$O, der har været AGF-fan siden barndommen, hvor hans far arbejdede på stadion. Senest har U$O medvirket på Den Evige Nedturs nummer "Champions League", der udkom i slutningen af guldsæsonen. Foruden de faste indslag i form af Hvi’e Nyhe’er og Almanakken får lytterne serveret den til dato mest aarhusianske udgave af Det Litterære Hjørne. Desuden kommer snakken omkring alt fra fodboldmusik til AGF’s største udfordringer som mester. Det er ugen før ugen, og på tirsdag ramler AGF endelig ind i Lech Poznań. Hvid Røg vender tilbage onsdag d. 22. juli, når den kamp er spillet og Superliga-premieren står for døren. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 11 · 58 min

    Ahmed Omar: »Jeg ser flere børn i Gellerup med AGF-trøjer i dag«

    Hvid Røg tager hul på sæson 4 med et lidt anderledes afsnit. Michael ‘Jøden’ er blevet efterladt i Danmark, imens Sture Sandø er draget mod øst for et feriere og spionere på AGF’s kommende europæiske modstander Lech Poznań. Michael er dog ikke alene i studiet. Han har fået selskab af ingen ringere end Ahmed Omar, der hjælper ham med at holde skruen i vandet, svare på stafetspørgsmål, en omgang Hvi’e Nyhe’er, en smuk oplæsning i Det Litterære Hjørne og en ny dato i Almanakken. Der er nemlig nok at tage fat på med en sæson, der er lige om hjørnet, træningskampe, nye og gamle spillere og meget mere! See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • July 2 · 1 hr 27 min

    Sune Blom: »AGF er en super attraktiv case, hvis man vil eje en fodboldklub«

    Vi er midt i sommerpausen, og selvom Superligaen og de europæiske kampe kommer tættere på, så er der stadig flere uger til, at AGF skal spille betydende kampe. Men ligesom i seneste afsnit med bestyrelsesformand Lars Fournais er der igen i denne udgave af Hvid Røg tid og plads til at zoome lidt ud og betragte AGF i et lidt større billede. Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø har inviteret Sune Blom i studiet til en snak om ejerskaber, fodboldøkonomi, værdier og fansenes medbestemmelse og indflydelse i fodboldklubber. Blom er en mand med mange titler, blandt andet Business-redaktør på Mediano, iværksætter og direktør i Nørrebrew, tidligere fanrepræsentant i Brøndby IF’s bestyrelse og snart også forfatter. Han har siddet otte år i Brøndbys bestyrelse, demokratisk valgt som repræsentant for de gules fans, og derfor er han den helt rette til at spørge, når man gerne vil blive klogere på, hvorfor det er vigtigt, at fans også bliver hørt og får en stemme på øverste niveau i en fodboldklub. Samtidig er han ved at lægge sidste hånd på en bog om fodboldøkonomi. I researchen til bogen har han gravet sig ned i AGF’s regnskaber mange år tilbage, og blandt andet derfor ved han nok også mere end de fleste om udviklingen i klubbens økonomi og hvad der er vigtigt at have for øje, når man står på bagkant af et lidt uventet mesterskab – ligesom Brøndby gjorde det for fem år siden. Meeeen der er naturligvis også plads til et litterært indspark og til at optage en ny farverig dato i Almanakken. Hvid Røg ligger ikke helt stille i sommerpausen, men der er skruet ned for blusset. Podcasten er tilbage igen om et par uger. Vil du skrive til podcasten, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 21 · 1 hr 21 min

    Lars Fournais: »Nogen tror, det er tilfældigt, at vi blev danske mestre. Det er det ikke.«

    Superligaen, pokalturneringen og Champions League ligger stadig stille, og Hvid Røg har skruet lidt ned for udgivelseskadencen. Men her mellem sæsonerne er der til gengæld tid til at anskue AGF fra et andet perspektiv, zoome lidt ud og se udviklingen og de store linjer. Det gør Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø i denne udgave af Hvid Røg sammen med bestyrelsesformand i AGF, Lars Fournais, der har siddet på posten siden 2012. Så han har set et og andet og ikke mindst været med til at tegne stregerne til den udvikling, der er sket i AGF de seneste små 15 år. Men Fournais fortæller ikke kun om strategi, bestyrelsesarbejde og hvad AGF betyder for ham, han kommer også ind på fluefiskeri og giver sit besyv med til en lytters tattoo-dilemma. Selvom formen på afsnittet ikke er helt som vanligt, så er der naturligvis plads til et litterært indslag fra den gode Christian Henriksen, der netop har udgivet bogen “Da Vejlby vækkede De Hviie”, og en ny dato til den store efterhånden meget omfangsrige almanak. Hvid Røg ligger ikke helt stille i sommerpausen, men der er skruet ned for blusset. Podcasten er tilbage igen om et par uger. Vil du skrive til podcasten, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • June 5 · 1 hr 25 min

    Farvel Paddy, bye bye Beijmo!

    Tømmermændene efter den storslåede mesterskabsfejring har efterhånden lagt sig, men der har på ingen måde været stille omkring AGF de seneste 14 dage. Både kaptajnen og vicekaptajnen har sagt farvel til AGF, fordi de tilsyneladende synes, at græsset er grønnere på den anden side af Storebælt. De to markante afgange er naturligvis øverst på programmet i denne udgave af Hvid Røg, hvor Michael "Jøden" og Sture Sandø forsøger at sætte ord på de følelser, der er forbundet med at sige farvel til to spillere, der har spillet en stor rolle i AGF’s mesterskab. Men der er heldigvis også andre nyheder at tage fat på, og det gør d’herrer så sandelig også. Og så lurer der jo et europæisk eventyr i horisonten. AGF er garanteret minimum seks europæiske kampe i juli og august, og det er ikke noget, der er hverdagskost. Derfor har Hvid Røg allieret sig med en ekspert ud i koefficienter, Uefa-ranglister og den slags. Der er nemlig lodtrækning til de første kampe om to uger, så det er om at spidse ører og være klar til at blive klædt på til en helt ny verden, der forhåbentlig ender ud i et ligaspil med kampe på hele kontinentet. Hvid Røg er tilbage igen torsdag den 18. juni (dagen efter lodtrækningen) med et større interview med en særdeles central skikkelse i AGF. Hvis du vil skrive til Hvid Røg, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 19 · 1 hr 14 min

    Aarhus på den anden ende

    Det har været otte magiske dage, og man står tilbage med følelsen af, at Aarhus måske aldrig bliver sig selv igen. Hele byen har levet på en lyserød sky, og vi har set scener i gaderne, som vi kommer til at tale om i årevis. Alt sammen på grund af den lokale fodboldstolthed. AGF sluttede sæsonen af med manér og spillede Viborg ud af Vejlby – igen! Så det blev på alle tænkelige måder en festdag med royalt besøg og ikke mindst "Malaga" og "Hjem til Aarhus" fremført live på stadion. I denne uges udgave af Hvid Røg tager Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø paradekampen ned med udsigt til Aarhus Domkirke fra et værelse på Hotel Royal, inden de tager på rådhuset for at tage del i festlighederne. Her tager værtsparet lytterne helt tæt på den store begivenhed og supplerer med korte interviews med Patrick Mortensen, Jesper Hansen, Jacob Nielsen og Felix Beijmo. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 13 · 1 hr 12 min

    Vi lever i de festligste tider

    Det er ikke normalt, at Hvid Røg udkommer flere gange på en uge. I hvert fald ikke, når der ikke er blevet spillet flere kampe. Men det er heller ikke normalt, at AGF vinder Superligaen. I dette ekstra afsnit af Hvid Røg samler Michael 'Jøden' og Sture Sandø først op på oplevelserne, indtrykkene, følelserne og ikke mindst væddemålene, der nu skal afregnes. Derudover har de hver især udvalgt en række højdepunkter fra sæsonen, som de taler lytterne igennem kronologisk helt frem til kulminationen søndag aften i Brøndby – det er sæsonen 2025/2026 kogt ned til en Maggi-terning. Og slutteligt ser de frem imod det, der venter i weekenden, når hele Aarhus, klædt i hvid og kongeblå, skal fejre de modigste helte fra byen over flere dage. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 11 · 1 hr 8 min

    Vi gjorde det. Aarhus gjorde det. AGF er danske mestre!

    Endelig skete det. ENDELIG! AGF har vundet Superligaen og er danmarksmester for første gang i 40 år. Det kunne ikke være smukkere, og lykken føles uendelig. Det gør den ikke mindst hos Hvid Røgs faste makkerpar, Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø, der i dagens anledning har inviteret ostehulsfinder par excellence, Frej Elbæk, med i studiet. Sandsynligheden for, at AGF skulle blive mestre allerede i næstsidste runde, var til at overse, men det er glæden ikke. Grundet omstændighederne er formen dog lidt mere flydende i denne uges udgave, der flyder over af indtryk fra søndagens kamp og følelser. Men der er som altid lidt Hvi’e Nyhe’er, et stykke litteratur til Det Litterære Hjørne og så skal der markeres mere end én dato i Almanakken. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 11 · 35 min

    Brøndby-afsnittet

    This is... the secret tapes. AGF har vundet en titel, og hermed udsendes det hemmelige afsnit fra Brøndby. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • May 7 · 1 hr 3 min

    I troede vi var døde og borte…

    Sikke en aften i Vejlby! Bedst som man troede, at Sønderjyske havde serveret en matchbold til Herning/Ikast, dukkede unge James Bogere op og bragte håbet tilbage. I denne uges udgave af Hvid Røg taler Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø indtrykkene fra søndag aften igennem – men de gør det ikke alene. Den famøse nye Frej-jingle har nemlig premiere, fordi det endte med tre point, så podcastens mavesure ven skal naturligvis have et opkald. Men Frej er ikke den eneste, der gæster podcasten. Agnes Holst er debutteret som forfatter med bogen “Mens Aarhus venter på miraklet”. Der blev holdt reception på Peter Gift lørdag, så den og en historie om Arek Onyszko tager hun os med til i Det Litterære Hjørne. De Hvi’e Nyhe’er er der rigeligt af, og de kommer omkring alt fra den royale kalender til dresscoden for søndagens store kamp på Vestegnen. Slutteligt runder Almanakken udsendelsen af med en dato, der i dén grad dufter af guld. Vil du skrive til podcasten, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • April 30 · 1 hr 8 min

    It was the best of times, it was the worst of times

    Endnu en topkamp. Endnu engang var AGF de bedste. Endnu engang måtte vi gå uforløste fra stadion. Sådan er livet. Søndag aften kunne AGF have spillet sig tilbage i førertrøjen, tabt det hele på gulvet eller forlænge den nærmest ulideligt intense gulddyst – det endte som bekendt med det sidste. Michael ‘Jøden’ og Sture Sandø tager livtag med den særdeles vigtige guldkamp i denne uges udgave af Hvid Røg. Men kampen, der endte uden mål, er langt fra det eneste punkt på dagsordenen. Podcasten skal naturligvis også en tur rundt om de vigtigste Hvi’e Nyhe’er fra ugen der er gået. Det Litterære Hjørne bliver beriget af et smukt digt fra en lytter og i Almanakken skal vi tilbage til 1994. Det handler om et nationalklonodie af guld, Stig Tøfting og en klækkelig dusør. Vil du skrive til podcasten, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Showing 1–20 of 25 episodes