Skip to content
Artwork for Human Design Akademiet
EducationSelf-Improvement

Human Design Akademiet

Human Design Akademiet

Velkommen til Human Design Akademiet. Mit navn er Luna Bindner og jeg er din vært på denne podcast. Jeg er også en Manifesting Generators med en kæmpe passion for at gøre Human Design tilgængeligt for alle. I hver episode folder jeg et nyt aspekt af Human Design med min egen og alle mine inspirerende og vise gæsters udførlige viden, og krydre det med personlig erfaring, praktiske eksempler og helt nede på jorden måder du kan bruge det på i dit liv. For når du begynder at mestre din type, autoritet og strategi i dit unikke design, vil du se dine personlige egenskaber blomstre og manifestationer blive realitet. 


Human Design Akademiet er stedet hvor du kan lære om Human Design om hvordan du kan leve dit unikke design. Vi lever i en verden der er bygget op på systemer og strukturer, der gerne vil have, at man følger en specifik formular i verden. Men flere og flere af os mærker en stærk trang til at bryde fri fra den gamle forestilling, og træde ind i en ny æra hvor vi hver især udlever vores sjælsformål og opbygger vores liv omkring vores energi, passioner og det vi inderst inde ved er rigtigt for os. For når vi hver især lever vores unikke design, er vi i flow og kan udleve vores individuelle sjælsformål, som til sammen løfter den kollektive energi.


Hvis du er helt ny til Human Design, så start med at lyt til  "Essentials serien" som er nogle af de første afsnit. For at få mest muligt ud af det, anbefaler vi at du først tjekker dit eget design ved at gå ind på www.humandesignakademiet.dk og klik på  “Se dit chart”. Så får du en fin figur frem, og ude i siden (på computeren) eller nede i bunden (på telefonen) finder du et skriftligt overblik af dit design. Når du har dit design, så lyt til først til episoden “Hvad er Human Design” efterfulgt af din type (Manifestor, Generator, Manifesting Generator, Projector eller Reflector) og til sidst din autoritet. Ordbogs episoden er også super god til lige at få forklaret alle de nye ord vi bruger, som er Human Design specifikke. 


Er du klar til at leve dit design? Så lyt med hver uge,  når jeg deler ud af min viden, levede eksempler og konkrete handlinger du kan gøre for at leve dit unikke design og glæd dig også til de mange inspirerende gæster, der løbende lægger vejen forbi podcaststudiet til en snak om Human Design. Og hvis du gerne vil støtte podcasten og være sikker på du ikke misser noget, så klik subscribe, så du får en notifikation hver uge når der lander en ny episode - og husk også at følge med på Instagram på @humandesignakademiet


Instagram:

@humandesignakademiet

@Lunabindner 



Du kan tjekke dit design på www.humandesignakademiet.dk 

Play
  • 21 episodes
  • Avg 46 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S5 · E175
    August 23 · 1 hr 27 min

    Jomfruens Sæson og Formørkelsernes tid

    ♍️ Solen i Jomfruen d. 23. august kl 04:19. 🥰 I denne episode er der stor begejstring i podcaststudiet da Luna og Emilie genforenes efter sommerferien - og Lunas soloeventyr i sidste måned. 🌚 Lige nu befinder vi os i hjertet af formørkelsessæsonen med en heftig Solformørkelse bag os og en muligvis endnu heftigere Måneformørkelse forude. Vi sætter ord på, hvad dette betyder rent energetisk og hvordan du kan bruge denne tid konstruktivt. 🍇 Udenfor bugner naturens spisekammer, frugter og bær er modne til høst og energien er tæt og mættet. Vi er nået til høstsæsonen og med den træder vi fra Løvens flamboyante og flirtende diva-vibes ind i Jomfruens domæne, nemlig hverdagen, hvor skemaer, madplaner og rutiner igen indfinder sig i vores dagligdag. I denne måned snakker vi om: 🌾 Længslen efter at komme helt tæt på (Gate 59) 🌾 Vigtigheden i at fylde sin egen kop først (Gate 40) 🌾 Gaven i at være forvirret (Gate 64) 🌾 Kunsten at organisere sine indsigter (Gate 47) 🌾 Friktion som vejen til intimitet og forløsning (Gate 6) 🎧 Rigtig god lyttelyst. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E174
    July 23 · 1 hr 28 min

    Energetisk vejrudsigt: Løvens sæson

    Denne måned kommer vi omkring seks forskellige energier, der hver især sætter deres eget præg på løvens sæson. Vi starter med Gate 56 (19.-24. juli). Det handler om at fortælle historier og dele oplevelser og om at mærke efter, om det vi fortæller, gør os selv og andre godt. Så kommer Gate 31 (24.-30. juli), som handler om lederskab. Ikke det der med at bestemme over andre, men om at blive lyttet til og påvirke andre, fordi de er åbne for at modtage det, man deler. Derefter går vi ind i Gate 33 (30. juli-5. august), hvor vi trækker os lidt tilbage og får ro til at fordøje det, vi har oplevet – og lærer at dele det, når tiden er moden. Gate 7 (5.-11. august) handler om retning – både din egen og den, vi som fællesskab er på vej i. Hvem lytter du til, og hvorfor? Med Gate 4 (11.-17. august) bliver vi optaget af at forstå og finde svar. Det kan gøre os lidt utålmodige, men gaven er at lære at leve med de spørgsmål, vi ikke har svar på endnu. Og til sidst Gate 29 (17.-23. august), hvor vi kigger på, hvad vi egentlig har sagt ja til – og om det stadig føles rigtigt. Kort sagt: en måned hvor vi går fra at dele historier og finde vores stemme, til at finde ro, retning, svar og til sidst spørge os selv, hvad vi virkelig er klar til at stå inde for. Glædelig Løvens sæson!

  • #173
    June 21 · 1 hr 33 min

    Krebsens Sæson og Sommersolhverv

    ♋️ Solen i Krebsen d. 21. juni kl 10:25. 🌞 På Sommersolhvervet træder vi ind i Krebsens Sæson og dermed går vi fra Tvillingernes hurtige og mentale luft-energi til Krebsens følsomme og tryghedssøgende vand-energi. 🦀 Krebsen er et bløddyr - det betyder at den bærer sin skal på ydersiden. Så selvom den til tider kan virke lidt lukket og måske endda kold, er det kun indtil man bliver lukket ind bag skjoldet. Her er kærlighed og omsorg nok til alle i Krebsens tribe. ⚡️ Krebsen hører til den kardinale dynamik, hvilket giver en igangsættende energi. Derfor kommer det måske heller ikke som en overraskelse at vi i Krebsens sæson finder adskillige Gates, der har hjemme i Rodcentret, som jo netop er centret for begyndelser. I denne episode kommer vi omkring: 🌻 At forholde sig åbent og nysgerrigt til verden (Gate 15) 🌻At sætte tempoet ned (Gate 52) 🌻At undgå at provokere til konflikter (Gate 39) 🌻At så sine frø på bæredygtig vis (Gate 53) 🌻At bruge sine ord med omhu (Gate 62) 🤖 Og så en lille Disclaimer: Vi fik en forsmag den kommende Merkur i retrograd, som desværre betyder at lydkvaliteten på denne episode lader en del tilbage at ønske. Vi håber, I kan se bort fra at vi lyder lidt som robotter og kan få noget ud af episoden alligvel. 🌞 Rigtig glædeligt Sommersolhverv. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S7 · E172
    May 21 · 1 hr 34 min

    Tvillingens sæson

    ♊️ Solen i Tvillingerne d. 21. maj kl 02:37. 🌪️ Så er vi trådt ind i Tvillingernes Sæson og dermed en ganske anden energi end den rolige, sanselige Tyr. 🙋 Tvillingerne er Dyrekredsens videbegærlige sludrechatoller - de kan snakke med alle om alt og er evigt nysgerrige på nye oplevelser og læring. Tålmodigheden derimod kan det godt knibe med og derfor har Tvillingerne også et ry for at være overfladiske. 🗣️ Med al den energi på at udtrykke sig er det nok ikke nogen overraskelse at denne måneds vejrudsigt er en sand Tour de Halscenter - eller at Emilie og Luna, som begge har Solen i Tvillingerne, i dagens episode snakker i nærmest halvanden time om: ⚡️At forblive nærværende i denne hurtige energi (Gate 20) ⚡️At tillade sig selv at være fejlmodig (Gate 16) ⚡️At gøre plads til noget nyt uden at brænde alle sine broer (Gate 35) ⚡️At finde balancen mellem at give og modtage (Gate 45) ⚡️At udtrykke sig med følelse - når energien er der (Gate 12) Vi håber, at denne episode kan give dig nogle nye indsigter og tilfredsstille din nysgerrighed på Dyrekredsen nok mest alsidige tegn. ♊️ Rigtig glædelig Tvillingesæson. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S7 · E171
    April 20 · 1 hr 11 min

    Tyrens Sæson - en ægte livsnyder.

    ♉️ Solen i Tyren d 20/4 kl 03:39. Velkommen til anden episode af vores nye serie om Solens transitter gennem de astrologiske sæsoner. 🌸 Udenfor er foråret for alvor i gang; anemoner dækker skovbunden som et lysende tæppe, mirabelletræernes hvide blomster udsender deres sarte, søde duft og overalt bliver landskabet dag for dag mere og mere lysegrønt. Vi er trådt ind i Tyrens Sæson, et tegn, der handler om nydelse, sanselighed, kvalitet, værdier, jordforbindelse, naturen og om støt og roligt at bygge noget varigt op. Vi læner os ind i flydet og denne sæsons feminine energi og guider dig blidt og intuitivt igennem de vigtigste astrologiske begivenheder samt Solens transitter og hjælper dig med at: 🌱 Finde balancen mellem at give og modtage (Gate 27) 🌱 Læne dig ind i tillid til at klarheden lander (Gate 24) 🌱 Flyde med på ultimative feminine energi (Gate 2) 🌱 Udtrykke dig klart, så du bliver hørt og forstået (Gate 23) 🌱 Udfolde dig autentiske og unikke bidrag til verden (Gate 8) Vi håber, at du vil læne dig ind i energien og lytte til denne episode med bare tæer i græsset og en lækker kop kaffe i hånden eller hvad der nu føles allermest nydelsesfuldt for dig. 🌸 Rigtig glædelig Tyresæson. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S7 · E170
    March 20 · 1 hr 25 min

    EP #170: Vi er tilbage! - Vædderens sæson og solens transitter

    Den energetiske vejrudsigt vol. 2: Når astrologien møder Human Design Vi åbner et nyt kapitel. Den energetiske vejrudsigt er tilbage, men i et nyt format, med mere dybde, flere lag og denne gang med “besøg” fra astrologiens verden. For Vædderens sæson er ikke bare go go go. Det er ikke bare handling, momentum og nye begyndelser. Det er en initierende energi ja, men ikke al handling er aligned handling. I det her afsnit tager vi dig med ind i spændingsfeltet mellem det, der føles som en vædderens hurtige impuls og ild… og det, der faktisk er et kald. Mellem kontrol og ansvar. Mellem chok og vækkelse. Mellem mental mening og kropslig sandhed. Vi bevæger os igennem sæsonens vigtigste Human Design-transitter og oversætter dem helt konkret til din hverdag, din krop og dine relationer. Du bliver guidet igennem: ✨ Hvordan du åbner dit hjerte - uden at forlade dig selv (Gate 25) ✨ Hvordan dine meninger enten kan skabe klarhed eller afstand (Gate 17) ✨ Hvor du tager ansvar og hvor du i virkeligheden forsøger at kontrollere (Gate 21) ✨ Hvordan chok ikke altid er noget du skal undgå, men noget der kalder dig frem (Gate 51) ✨ Hvad det vil sige at afslutte noget ordentligt, så du faktisk kan vokse videre (Gate 42) ✨ Og hvorfor begyndelser næsten altid føles mere kaotiske, end vi har lyst til at indrømme (Gate 3) Vi taler også ind i det større energetiske bagtæppe: 8 planeter i Vædderen. En massiv kardinal energi. Og en tid der virkelig kræver, at du tager dit nervesystem alvorligt, hvis du vil kunne stå nogenlunde solidt igennem denne her stærke ild-energi. Hvis du har længtes efter en måde at arbejde med energi, som ikke bare er mentalt, men kropsligt, ærligt og faktisk brugbart i dit liv- så er det her afsnit for dig. Husk at følg med inde på instagram: @HumanDesignAkademiet Og læs mere på www.humandesignakademiet.dk

  • S6 · E169
    March 12 · 22 min

    Danmarks største Human Design eksperiment - og du kan være med!

    Hvad sker der når hundredevis af mennesker begynder at leve deres design - samtidig? Det er lige præcis dét, som vi har sat os for at undersøge. Og du kan være med! Læs mere og tilmeld dig her: https://www.instagram.com/p/DVtiaHNCEEh/?utm_source=ig_web_copy_link&igsh=MzRlODBiNWFlZA==

  • S6 · E168
    February 27 · 53 min

    EP #168: 2026 venter ikke - tiden er nu!

    Kan du også mærke, at tempoet er skruet op? 2026 venter ikke på noget som helst! Jeg (Luna) laver det her afsnit, fordi jeg selv kan mærke det. Energien er skiftet og tempoet er skruet op. Tiden kræver mere af os end nogensinde før. Det er som om man ikke helt kan gemme sig længere. At alle indre kald bliver skruet op - og det samme gør tvivlen og forvirringen. Og mange af de gamle strukturer i os støjer højere end de plejer: “Hvad med økonomien? Er der penge nok?” “Hvad med fremtiden i det?” “Er timingen rigtig for mig lige nu eller skal jeg udskyde det?” “Jeg kan ikke mærke, hvad der er mest fornuftigt/praktisk” Kan du også mærke det? Så er det her afsnit til dig. For i dette her afsnit griber jeg mikrofonen og fyrer en ordentlig omgang sakral ild-energi direkte ud til dig, når jeg taler om hvad 2026 kommer til at kræve af os (og det er virkelig ikke småting!). Jeg taler om: Hvorfor det føles, som om noget er ved at skifte lige nu - og hvordan vi skaber mere ro og tryghed i det skifte Og hvorfor 2026 kalder os ud på alle de områder af vores liv, hvor vi forsøger at gemme os - eller udskyde vores kald. Tiden er nu og toget kører nu. Springer du selv på eller skal universet give dig et los bagi? Lyt med for mere klarhed omkring, hvordan du bedst ruster dig til det kommende år, hvor vi står på tærsklen af det største energetiske bevidstheds- og frekvensskifte vi nogensinde kommer til at opleve i vores levealder. —— Human Design Uddannelsen officielt på søndag d. 1. marts. Når du tilmelder dig, får du adgang til al undervisning inden for få minutter. Der er ingen ventetid. Ingen “vi starter senere”. Du kan gå i gang med det samme. Enten for din egen udvikling. Eller fordi du ved, at du vil arbejde med det professionelt. Jeg lover dig ikke, at 2026 bliver nemt. Men jeg lover dig, at det er lettere at stå i forandring, når du forstår den og når du forstår hvordan du navigerer fra dig selv - og ikke læner dig op ad alle de ydre strukturer, der lige nu smuldrer mellem fingrene på os alle. Husk at følg med på Instagram @HumanDesignAkademiet Læs mere på vores hjemmeside www.humandesignakademiet.dk

  • S6 · E167
    February 17 · 1 hr 1 min

    EP #167: Ildhestens år og forberedelsen til det nye paradigme

    Der er noget i luften - måske du også mærker det? Noget der føles hurtigere, vildere og helt tydeligt kompromisløst. I dette afsnit taler vi om de årsager, der er til at energien lige nu føles så intens. Vi taler om Ildhestens år. Om skiftet fra Cross of Planning til Cross of the Sleeping Phoenix. Og om det paradigmeskifte, vi står midt i – hvor vi bevæger os fra “vi før jeg” til “jeg før vi.” I dette afsnit taler vi nemlig om: ✨ Hvorfor gamle strukturer falder (og hvorfor det kan føles utrygt) ✨ Hvad Cross of Planning faktisk byggede og hvorfor det ikke kan bære os længere ✨ Hvad Sleeping Phoenix kræver af dig som individ - og hvordan du forbereder dig på at træde ind i den energi om lige præcis ét år Hvis du kan mærke, at verden ikke fungerer, som den plejede… Hvis du føler dig kaldet til at stå stærkere i din egen autoritet og dit eget lederskab… Så er det her ikke bare endnu et podcastafsnit. Det er et wake-up call. Og helt ærligt? Jo før du forstår det her skifte, jo nemmere bliver det at navigere det næste år. HUSK! At du kan følge os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E70
    January 16 · 34 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 60 - Den Søde Ventetid

    D. 16/1 kl 13:24 til d. 22/1 kl 01:54. 💫 Venner, vi gjorde det!! I et helt år har vi troligt udgivet den energetiske vejrudsigt, transit for transit hele Mandalaen rundt. De her to 3/5 MG’ere er altså godt og grundigt stolte af sig selv! 🙏🏼 Og nu er vi altså kommet til den uigenkaldeligt sidste episode i denne omgang, nemlig Gate 60: The Gate of Acceptance. Og findes der en smukkere måde at afrunde et år på end med accept? 🤰Denne gate kan beskrives lidt som ve-fasen af en fødsel: du mærker tydeligt, at der er noget nyt på vej, men det er ikke helt klar til at blive født ind i verden endnu. Da Gate 60 sidder i Rodcentret, kommer den med et handlingspres, og vi kan derfor opleve at føle os udfordret på tålmodigheden i denne transit, men ligesom ved en fødsel, kommer der ikke noget godt ud af at presse på, før timingen er rigtig. Vi taler bl.a. om: ✨ Frygten for det ukendte ✨ Stilheden før stormen ✨ Accept som nøglen til at navigere denne energi 🙏🏼 Tusind tak til alle jer, der har lyttet med på den energetiske vejrudsigt i årets løb; tak for jeres delinger, kommentarer, spørgsmål og input. Vi er rørte og taknemmelige over at I vælger at investere jeres tid i vores podcast. 🌱 Nu snupper vi en (velfortjent, synes vi selv) pause fra podcasten inden vi vender stærkt tilbage ved Forårsjævndøgn. 💫 Og lige om lidt: Rigtig godt energetisk Nytår! Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E69
    January 11 · 25 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 61 - Livet, Døden og Spiritualiteten

    D. 11/1 kl 00:54 til d. 16/1 kl 13:19. 🦋 Der er højt til loftet i denne episode, hvor vi gennemgår Solens transit i Gate 61: The Gate of Acceptance. 👑 Som en af blot tre gates i Kronecentret, kommer Gate 61 med et mental pres for at finde svarene på livets helt store spørgsmål. Og dog er det (som Gatens navn måske antyder) slet ikke meningen at vi skal regne noget som helst ud i denne energi! 🧘🏻‍♀️ Vi guider dig kærligt til at bevare jordforbindelsen i denne transit, så du kan bruge denne smukke energi til at lade dig inspirere og flyde med fremfor at blive panisk fastlåst i jagten på klare svar. 🎧 Rigtig god lyttelyst. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E68
    January 5 · 32 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 54 - Der må være mere for mig

    Hvad sker der, når noget i dig pludselig ikke kan nøjes længere? Når rastløsheden melder sig, som et indre pres, der siger: “Der må være mere end det her.” I dette afsnit dykker vi ned i Gate 54 – Gate of Drive. En dybt tribal energi, der ikke handler om individuel succes for egoets skyld, men om at bygge noget, der kan bære dig og dine relationer. Vi taler om, hvordan Gate 54 som transit kan mærkes i kroppen som rodcenterpres med uro, ambition og længsel efter næste niveau, men uden at retningen nødvendigvis er klar endnu. Du vil høre om: Hvorfor utilfredshed pludselig kan dukke op omkring arbejde, økonomi eller livsstil Følelsen af “jeg vil mere, men jeg ved ikke helt hvad endnu” Drive uden retning (og hvorfor det faktisk er en del af modningen) Penge, status, præstation og skam og hvordan transitten ikke tester din værdi, men din retning Vi ser også på skyggesiderne: Overdrivelse, stress og præstationspres Opgivenhed og “det nytter alligevel ikke”-stemningen Sammenligning, tomhed og “mere vil have mere” Og vigtigst: Hvordan Gate 54 kan bevæge sig fra ego-drevet ambition til ambition med sjæl. Når du begynder at sortere i dine mål, slippe det, der ikke længere er sandt, og mærke hvad succes faktisk er for dig - også på lang sigt - kan dette intense drive blive roligt, bæredygtigt og meningsfuldt.

  • S5 · E67
    Dec 30, 2025 · 19 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 38 - Vælg dine Kampe

    D. 30/12 kl 23:53 til d. 5/1 kl 12:22. 💫 Det er næsten ikke til at fatte, men venner; i morgen skriver vi 2026! 🍾 Og vi håber, at der er rigtig mange af jer, der vil lytte med på den energetiske vejrudsigt for Nytårsaften mens I forbereder aftenens festligheder. Den energi, vi nu træder ind i, er nemlig i den intense ende af skalaen og kan i dén grad lave rav i ens aften, hvis ikke man er bevidst om, hvad der foregår. ⚔️ Vi fejrer nemlig (kalender)Nytåret med Solen i transit i Gate 38 - the Gate of the Fighter og som navnet antyder, er denne her energi klar til kamp! Gate 38 sidder i Rodcentret og kommer med et pres for at kæmpe for det, der er meningsfuldt. For de af os, der ikke er vant til at have denne gate defineret i vores chart, kan energien derfor gøre os lidt ekstra stridslystne - ikke ligefrem den bedste forudsætning for en festlig aften med god stemning. 🙏🏼 I denne episode giver vi dig vores bedste tips til at navigere i energien fra Gate 38, så du kan starte det nye år med bevidsthed, ikke kamp. 🥂 Vi lyttes ved i 2026 - rigtig godt Nytår til jer alle. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E66
    Dec 25, 2025 · 29 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 58 - Vitalitet eller Fejlfinding?

    d. 25/12 kl 11:23 til d. 30/12 kl 23:53. ✅ Juledagene byder på en ny, sprød energi, når Solen i dag bevæger sig ind i Gate 58 - the Gate of Vitality. Denne gate har hjemme i Rodcentret og kommer derfor med et pres - i dette tilfælde presset for at korrigere og forbedre. 🌱 Gate 58 har nemlig en særlig evne til at mærke, hvor der er døde punkter i energien, som trænger til et skud vitalitet. Dermed ligger der i ubalancen af denne gate også en risiko for at komme til at overfokusere på hullerne i osten fremfor selve osten, så at sige. Vi guider dig igennem faldgruberne i gate 58 og snakker bl.a. om: 💫 Nytårsforsætter 💫 Feedbackmodellen 💫 Den skjulte utilfredshed … så du kan navigere sikkert gennem Juledagenes familiearrangementer med vitalitet og livsglæde. 🎧 Lyt med på din foretrukne podcastplatform. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E64
    Dec 21, 2025 · 22 min

    Julespecial! Adventsbrevkassen #4

    Det er 4. søndag i advent, og i dette sidste afsnit af vores advents-brevkasse samler vi trådene og går ind i nogle af de mest fine og nuancerede spørgsmål, I har sendt os. Vi taler om ansvar, omsorg og grænser: Hvordan balancerer man Gate 27’s dybe trang til at nære andre uden at glemme sig selv? Hvorfor kan Gate 50 føles ekstremt genkendelig, selv når den ikke er defineret i ens chart? Og hvordan skelner man mellem sundt ansvar og det at tage for meget på sig – særligt som 4/6 Projector? Og så åbner vi et spørgsmål, der rammer direkte ind i identitet og selvforståelse: Hvordan kan man leve dybt autentisk, kreativt og selvudtrykkende - uden at have Gate 1 i sit design? Og hvordan ser autenticitet ud, når den ikke følger de mest oplagte tekniske forklaringer i et design? og hvor skal man ellers kigge efter det? Det bliver et afsnit om at tage ansvar med hjertet, men ikke på bekostning af sig selv. Om at stole på sin indre autoritet, selv når chartet ikke giver de svar, man forventer. Og om at lande året med lidt mere ro, selvrespekt og tillid til den, man allerede er. Tak fordi I har lyttet med hele vejen gennem advent. ✨🎧

  • S5 · E65
    Dec 19, 2025 · 26 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 10 - Kunsten at være

    D. 19/12 kl 22:52 til d. 25/12 kl 11:22. 🎄 Vi kan ikke komme udenom det længere: Julen er for alvor over os og i dag træder vi ind i den transit, der kommer til at præge os alle henover Juleaften. Og som det kendte ordsprog jo siger: “If you can’t beat them, join them!” - så vi går all in på Jul når vi dykker ned i Gate 10 - the Gate of the Behavior of the Self. 💝 Gate 10 sidder i Identitetscentret og er en del af det særlige individuelle underkredsløb, der hedder Integration. I balance kommer den med en energi, der handler om kærlighed og accept af sig selv og en evne til at være med det, der er. Sikke en smuk energi at gå Julen i møde med! Dog er denne energi knapt så yndig, når den udspiller sig i ubalance; her kan vi komme til at forfalde til både sammenligning eller selvoptagethed. 🎅🏼 I denne episode giver vi dig vores bedste tips til at navigere i Julens familiesammenkomster, med alt hvad det indebærer af forventninger, gamle roller og travlhed, set gennem energien i Gate 10. 💫 Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig Jul - og tusind tak, fordi I lytter med. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E62
    Dec 14, 2025 · 33 min

    Julespecial! Adventsbrevkasse #3

    Det er 3. søndag i advent, og i dag åbner vi for flere af de virkelig spændende spørgsmål, vi har fået ind til brevkassen. Vi taler om, om man faktisk kan bære positiv conditioning med sig fra sin barndom: Kan et barn med et udefineretcenter lære sunde mønstre af en forælder, der selv lever det center i balance? Kan vi gemme den visdom i kroppen og hente den frem i transitter, relationer eller livssituationer? Eller vil et udefineret center altid primært udtrykke sig gennem de gates, vi har der? Og så folder vi en sjov oplevelse ud: Hvordan føles det at have syv udefinerede centre og sidde fast i et fly midt i turbulens uden mulighed for at forlade feltet? Når kroppen pludselig ryster, hopper, sitrer og reagerer, som om den er fyldt af andres frygt, pres eller uro… Og vigtigst: Hvad gør man? Hvordan håndterer man andres energi, når man ikke kan “gå væk”? Hvordan skelner man mellem det, der er ens eget og det, der bare passerer igennem? Og hvordan støtter man sig selv i situationer, hvor der ikke er nogen udvej? Det bliver et afsnit om åbne centre, kropslige reaktioner, energetisk intelligens og den usynlige læring, der former os hele livet. Og selvfølgelig er vi tilbage igen næste søndag til 4. og sidste adventsbrevkasse. ✨🎧

  • S5 · E63
    Dec 14, 2025 · 23 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 11 - Tænd dit Lys i Mørket

    D. 14/12 kl 10:12 til d. 19/12 kl 22:52. 💖 Julefreden er for alvor ved at sænke sig over landet og det kan vi godt forstå med den energi, vi nu træder ind i. Her på tredje søndag i advent starter Solen nemlig sin transit gennem Gate 11 - the Gate of Ideas. Og selvom denne gate sidder i Ajna-centret og dermed er mental af natur, så har den simpelthen så smuk og ren en hjerteenergi med sig, at Luna og Emilie begge bliver helt revet med. Vi byder dig indenfor til en snak om: 💡 Idéer som middel til at skabe håb og optimisme i verden 🦋 Butterfly-effekten 🙋🏻‍♀️ Overbevisninger (et af Emilies yndlingsemner!) 🕯️ Vi håber at denne episode vil inspirere dig til at tænde dit eget lys i hjertet. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E61
    Dec 8, 2025 · 21 min

    Energetisk vejrudsigt: Transit i gate 26 - Et lille Integritetstjek

    D. 8/12 kl 21:24 til d 14/12 kl 10:14. ❤️‍🔥 Som Solen bevæger sig igennem Gate 26: the Gate of the Egoist, får vi en sjælden lejlighed til at tjekke ind med vores selvværd og integritet. Gate 26 er nemlig en af kun fire gates i Hjertecentret (eller - Egocentret, som det også kaldes), der bl.a. handler om viljestyrke, motivation og ikke mindst: selvværd. Og da over 70% af verdens befolkning til daglig har et udefineret Hjertecenter, vil denne transit potentielt gøre en stor forskel for mange af os. 🗝️ Gate 26 har lidt af en politiker-vibe og er kendt for at kunne sælge sand i Sahara. Og når selvværdet pludselig kommer i fokus, er der ikke langt til måske at komme til at over- eller undersælge sig selv. Dermed bliver integritet et nøgleord i disse dage. Med andre ord: hvor stort et mellemrummet mellem det, du føler på din inderside og det, du udtrykker på din yderside. 🎧 Lyt med og få vores kærlige tips til at navigere i denne energi på en balanceret måde. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

  • S5 · E59
    Dec 7, 2025 · 31 min

    Julespecial! Adventsbrevkasse #2

    På denne anden søndag i advent åbner vi endnu et lag af jeres ærlige, modige og helt rå spørgsmål. Og hold nu op… denne uge går dybt. Vi taler om følelsen af at være fastlåst i sit eget liv, selv når man “har gjort alt det rigtige”. Om at være MG med en sakral, der skriger “jeg kan ikke mere”, men stadig fortsætter for andres skyld. Om at sidde i sin egen virksomhed og alligevel føle sig som lønmodtager. Om skyld, skam, sommerhusdrømme og trangen til at trække sig fra alt og alle - bare for at kunne mærke sig selv. Vi udfolder også det store spørgsmål fra jer, der står midt i et fundamentalt spørgsmål: “Er jeg bygget til at være selvstændig eller skal jeg slippe drømmen og gå tilbage i job?” Og endelig undersøger vi den dybe smerte og håb, der ligger i at have forsøgt i 10 år… og stadig tro på det. Det bliver nænsomt, menneskeligt, no-bullshit og bundærligt. Tag med os ind i endnu en adventssøndag, hvor vi folder jeres liv ud – ét spørgsmål ad gangen. Og ja: Vi er tilbage igen næste søndag. 🎧✨

Showing 1–20 of 21 episodes