
Svend Truelsen – mesterspion og faldskærmssoldat
Da tyskerne overfalder den danske hær og flåde den 29. august 1943 bliver de danske officerer interneret, mens den militære efterretningstjeneste går under jorden. I stedet fik den 28-årige hjemsendte reserveofficer i Livgarden, Svend Truelsen, opgaven med at opbygge en helt ny allieret efterretningstjeneste i Danmark nærmest fra grunden. Han får udleveret ét lommekamera, men har ellers hverken penge eller agenter. Truelsen har dog erfaring med efterretningsarbejdet fra før besættelsen, hvor han i ly af sit job i Landbrugsraadet spionerede imod tyskerne i Tyskland. Nu skal han fra samme sted spionere imod besættelsesmagten i Danmark ved at opbygge et helt nyt agentnet og skaffe midler. Arbejdet foregår under farlige og vanskelige vilkår og med stor kraftig modstand fra gamle danske officerer, som mener, at spionage mod tyskerne går imod danske interesser. De allierede i London og i modstandsbevægelsen har dog et helt andet positivt syn på den unge, begavede og handlekraftige officer, der i sommeren 1944 ankommer til London for at arbejde for den allierede stab. Senere gør Truelsen tjeneste som faldskærmsoldat i Frankrig og Belgien. I programmet medvirker tidligere analytiker i PET og FE, Trine Engholm Michelsen, der er forfatter til en bog om Svend Truelsen med titlen ”Krigens mørkeste time”, som er udkommet på Peoples Press. See omnystudio.com/listener for privacy information.