Skip to content
Artwork for Hej arbejdsliv
BusinessCareersExplicit

Hej arbejdsliv

Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde

Hør vilde historier fra det rigtige arbejdsliv i den nye podcast ’Hej arbejdsliv’. Thor og Sofie er dine værter, og de serverer nye historier for dig hver måned. Du kan også følge @hejarbejdsliv på Instagram. Podcasten er produceret af HK Privat.

Play
  • 20 episodes
  • monthly
  • Avg 25 min
  • Danish
  • S7 · E60
    September 8 · 27 min

    #60: Kunsten at karrierehoppe

    Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget på mine egne vegne, fortæller Heidi Kærsgaard Granno om at skifte fra frisør til kontor og administration. Selvom hun følte sig fastlåst efter 15 år med samme job, 2 små børn og hus med faste udgifter, tog hun springet og har ikke kigget sig tilbage. HK’s uddannelses- og karriererådgiver Mie Lunding giver gode råd til dig, der overvejer en ny retning for dit arbejdsliv. Gæster: Heidi Kærsgaard Granno, projektcontroller i DSB, og Mie Lunding, uddannelses- og karriererådgiver i HK Vært: Thor Ekberg Bonde Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E59
    June 25 · 29 min

    #59: I 3 år var han Søren Papes loyale medarbejder. Nu har Emil vundet Forræder

    For over 200 kroner bland-selv-slik. Det var en af de første opgaver, Emil løste som personlig assistent for den daværende konservative partiformand Søren Pape Poulsen. Han var blot 25 år, og målet var ikke at gøre karriere i dansk politik. Han ville have mennesket Søren til at lykkes. I dette særafsnit af Hej Arbejdsliv fortæller Emil om jobbet som personlig assistent for Søren Pape Poulsen. Om sin vej ind på Christiansborg – og om at smøre rullepølsemadder som en del af sit arbejde, men også om at gøre en forskel for Søren Pape Poulsens politiske arbejde via benhård kalenderstyring. Og så kommer vi selvfølgelig også ind på Emils medvirken i TV 2-programmet Forræder – Ukendt Grund, som han for nylig vandt som netop en af forræderne. Gæster: Emil Husth Marling, Business Manager i Globeteam Værter: Manja Vang og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E58
    May 27 · 22 min

    #58: 1000 spørgsmål? Sofie er gravid og får svar på alt om job og barsel

    Da Sofie finder ud af, at hun er gravid, går der ikke længe fra den positive graviditetstest til spørgsmål omkring hendes arbejde begynder at rumstere. Hvornår og hvordan skal hun egentlig senest sige det til din chef? Har hun ret til at holde fri, når hun skal til scanninger og undersøgelser? Og hvornår kan hun egentlig gå på barsel? Og hvor længe? Derfor inviterer hun HK’s advokat Daniel i studiet til en snak om regler og rettigheder i forbindelse med graviditet og barsel. De taler også om, hvilke overvejelser der er gode at gøre sig, inden I lægger barselspuslespillet. Og hvordan du er stillet, hvis din chef forelsker sig i din barselsvikar. Gæster: Daniel Bendix Nielsen, advokat i HK Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E57
    April 22 · 26 min

    #57: Sofus fik for lidt i løn på Ekstra Bladet - så tog han kampen op

    ”Jeg ville efterlade stillingen bedre, end jeg fandt den” I 2,5 år kæmpede Sofus for en bedre løn for studentermedhjælperne på Ekstra Bladet. Sofus fandt nemlig ud af, at lønnen hos den kække formiddagsavis var langt lavere end hos konkurrenten BT. Det skyldtes bl.a., at de på Ekstra Bladet ikke fik tillæg for aften- og weekendarbejde, selvom mere end halvdelen af deres arbejdstid lå netop om aftenen eller i weekenderne. Med hjælp fra sin TR og HK lykkedes det studentermedhjælperne at løfte deres løn- og arbejdsvilkår betragteligt. Sofus selv endte med at få 42.000 kroner i kompensation. I dag er han stoppet på Ekstra Bladet. Udover pengene er vigtigheden af at tale med sine kolleger om løn en læring, han tager med videre i sit arbejdsliv. Martin fra HK er også med og giver gode råd til, hvad man skal gøre, hvis der er noget i ens løn eller ansættelse generelt, som man ikke mener, kan være helt rigtigt (*hint kontakt din fagforening). Gæster: Sofus Tao Esthave Pedersen, tidligere studentermedhjælp på Ekstra Bladet og Martin Thing, faglig konsulent HK Hovedstaden Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E56
    April 7 · 18 min

    #56: Frederik skrev en af 2025's bedste fagprøver - sådan nailer du din

    Find noget, du interesserer dig for, hvis du vil nå i mål med din fagprøve. Det råder Frederik Dyssekilde Thers, der sikrede sig andenpladsen ved Fagprøveprisen 2025, til. Selvom han ikke har en lang videregående uddannelse bag sig, har han brugt tusindvis af timer foran skærmen som barn på at spille computerspil, og det har både vækket hans interesse for IT og givet ham stærke digitale kompetencer. Hør, hvordan Frederik brugte kunstig intelligens til at udvikle en GPT-model, som potentielt kan spare fødevarevirksomheden Geia Food mange penge ved at optimere logistikken. Tilde Sørensen fra Dansk Erhverv er også med. Hun har som en del pris-komiteen til Fagprøveprisen gennem årene læst 1000 fagprøver. Hun giver sine bedste råd til at skrive en fagprøve, der skiller sig ud på den gode måde. Gæster: Frederik Dyssekilde Thers, tidligere elev hos fødevarevirksomheden Geia Food, og Tilde Sørensen, uddannelseskonsulent i Dansk Erhverv. Vært: Sofie Carlø Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E55
    March 26 · 27 min

    #55: Forstå spillet: Ekspertens bedste tips til lønforhandling

    I denne episode tager vi fat på noget, de færreste kan lide, men som er virkelig vigtigt. Lønforhandling. Hør, hvorfor forhandlingsekspert Morten Kragh-Sørensen altid har en lilleseddel i lommen, inden han går til forhandling – et trick, du med fordel også selv kan bruge. Han fortæller også, hvorfor det er vigtigt at turde tie stille. *Hint: Dem, der er mest ambitiøse i deres mål og holder fast længst, er også dem, der får de bedste resultater. Og så får du også tips til, hvordan HK’s lønstatistik kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du er værd. Gæst: Morten Kragh-Sørensen, forhandlingsekspert og strategisk rådgiver med juridisk baggrund. Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E54
    March 8 · 27 min

    #54: Christina var gravid i 6. måned - og blev fyret. Nu har hun fået rettens ord for, at det var ulovligt - og 180.000 kr. i godtgørelse

    ”Vi er nødt til at nedlægge din stilling. Den usikre fremtid gør, at vi er nødt til at afskedige dig. Men vi skriver selvfølgelig en anbefaling, hvis du får brug for det.” Blot to måneder før sin barsel fik Christina denne besked – en besked, der kom som et chok. Med en bange anelse om, at fyringen kunne skyldes hendes graviditet, valgte hun at kontakte HK. Efter tre års kamp i både byretten og siden landsretten stod konklusionen klar: Christina blev fyret på grund af sin graviditet – og det er ulovligt. Derfor fik hun også tilkendt en godtgørelse på 180.000 kroner. I denne episode fortæller Christina om at balancere baby, bleer og bevisbyrde. For hvordan samler man mod og kræfter til at kæmpe en sag, når man mangler søvn og overskud? Advokat Daniel Bendix Nielsen fra HK fortæller om de juridiske aspekter ved fyring under graviditet. Han gennemgår sagen og forklarer, hvad der er op og ned. Gæster: Christina (hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt) og Daniel Bendix Nielsen, advokat i HK Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E53
    February 17 · 25 min

    #53: Er du introvert? Own It! - Få 5 tips til et bedre arbejdsliv

    Er du introvert? Måske oplever du, at arbejdsdagen føles enormt drænende, når møderne står i kø, og snakken summer i storrumskontoret. Hvordan finder du balancen mellem at være social og trække stikket – uden at være helt flad, når du går hjem, eller miste lysten til at gå på arbejde? For nogen kan det være rart at tage en pause alene eller have sine kollegaer på tomandshånd. For andre handler det om at prioritere sin energi og ikke føle, at man skal være med til alt hele tiden. I dette afsnit deler Christina Neirup Jensen, som er coach med speciale i introverte på arbejdspladsen, fem konkrete råd til, hvordan du passer bedre på dig selv i en travl arbejdsdag. Du får blandt andet værktøjer til at bringe dine styrker som fordybelse og evnen til at lytte i spil. Gæster: Christina Neirup Jensen, coach med speciale i introverte på arbejdspladsen Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E52
    January 29 · 21 min

    #52: Ninna tog et vildt karrierespring – nu får hun kriminelle dømt

    Ninna står over for tyve og fartbøller i byretten. Som den første HK ’er i Nordjyllands Politi har hun nemlig skiftet jobbet som kontorfuldmægtig ud med et job som administrativ anklager – i første omgang to dage om ugen. Her fører hun sager, som vi kender det fra Hollywood-film – eller næsten i hvert fald. Ninna fortæller om en stejl læringskurve i kompleks lovgivning, straframmer og juridiske begreber – og om altid kun at kunne være 90 procent forberedt – det er nemlig langt fra altid, at tingene i retten går, som man har planlagt. Hør, hvad du skal gøre, hvis du er HK’er og også drømmer om en karriere som anklager Gæster: Ninna Grønhøj, administrativ anklager Nordjyllands Politi Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E51
    Dec 16, 2025 · 23 min

    #51: Helena er alvorligt syg – og insisterer på at arbejde

    Helena har en alvorlig lungesygdom – og så har hun autisme og ADHD. Derfor kæmpede hun også lidt mere end andre for at komme igennem sin kontoruddannelse. Men hun insisterer på at arbejde. Helena fortæller om betydningen af at have noget at stå op til og vigtigheden af at være en del af det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Men også om de fordomme, der er forbundet med at være ansat i fleksjob. Monica er også med og giver gode råd til andre unge, som (måske) kan finde deres vej ind på arbejdsmarkedet med et fleksjob. Gæster: Helena Lerager, kontorassistent og Monica Hovgaard, advokat HK Privat Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E50
    Nov 13, 2025 · 29 min

    #50: Hvordan siger jeg op?

    At sige op kan være forbundet med mange følelser. Faktisk kan det føles lidt som hjertesorg, hvis det er et job, du er glad for. Hør Manja fortælle, hvordan hun greb sin første opsigelse an, og de overvejelser hun gjorde sig forud for samtalen med sin chef. HK’s karriereekspert Louise er også med og giver gode råd til, hvordan du siger op på en god måde. Det er noget med, du gerne må være ærlig, men du skal samtidig være diplomatisk – og så skal du for alt i verden lade være med at tømme hele følelsessækken udover din chef. Lyt med, så får du også gode råd til at bevare en god relation til din (nu tidligere) chef og kolleger. Gæster: Manja Vang, HK-medlem og Louise Theil Bock, teamleder HK Karriere Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E49
    Oct 24, 2025 · 18 min

    #49: Ramt af impostor: Er jeg helt uduelig?

    Er du i dit arbejdsliv - eller som studerende - blevet ramt af følelsen af pludselig ikke at kunne finde ud af noget? Og har du været bange for, at din chef (eller underviser) lige om lidt afslører, at du er komplet uduelig? Så er du langt fra alene. Professionelt mindreværdskompleks - eller impostor-syndrom som det også kaldes - er meget mere udbredt, end du måske tror. Albert Einstein, Michelle Obama og Emma Watson har alle kæmpet med det. Ja, selv psykolog og impostor-syndrom-ekspert Marie Gamborg Laursen fortæller, at følelsen af utilstrækkelighed også indimellem rammer hende. Hør Marie forklare, hvordan præstationssamfundet og sociale medier har skabt den perfekte grobund for impostor-følelser - og hvad du skal være opmærksom på, så ikke impostor-følelserne bliver en hæmsko. Gæst: Marie Gamborg Laursen, psykolog Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E48
    Sep 22, 2025 · 25 min

    #48: Kan man leve af sin barndomsdrøm? Det gør Caspar

    I folkeskolen fyldte månelandinger mere end lektier for i dag 26-årige Caspar. På ungdomsværelset brugte han al sin fritid på at lave 3D-modeller af rumraketter på computeren. I dag lever han af at lave 3d-modeller og YouTube-videoer af affyringer af rumraketter og månelandinger. Elisabeth, der er freelanceansvarlig i HK, giver gode råd til at gøre sin hobby til en levevej og fortæller, hvordan du får overblik over din indtjening og sætter den rigtige pris. Gæster: Caspar Stanley With, freelancer, og Elisabeth Hamerik Schwarz, ansvarlig for freelance- og selvstændigområdet i HK. Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E47
    Sep 2, 2025 · 20 min

    #47: Turbulens i Nuuk Lufthavn

    Champagnen flød, da den nye lufthavn i Nuuk åbnede sidste år, men for de ansatte har opstarten været præget af kaos og frustrerede passagerer. HK’er Else Skovgaard er med på telefonen fra Grønland og tager dig med bag kulissen og fortæller om nogle af de mange udfordringer, der har været med bl.a. bagagebånd, der har været i stykker, manglende snerydning, en kold brændstoftank og for lidt security. Hun fortæller også om de mange kendte, der har været gennem lufthavnen som følge af det store politiske fokus på Grønland det seneste år – og om at spise Trump Juniors hot wing-rester (som var rå). Læs også: Turbulens i Nuuk Lufthavn Gæster: Else Skovgaard, trafikassistent Air Greenland Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E46
    Aug 14, 2025 · 22 min

    #46: Da Isabella sprang ud på jobbet

    For Isabella føltes det som ”at komme hjem”, da hendes juridiske kønsskifte fra Jacob til Isabella i foråret var en realitet. Men tankerne om, hvordan hendes chefer, kolleger og kunder ville tage imod hendes kønsskifte, var mange. Og svære. Isabella fortæller ærligt om sine overvejelser om at springe ud på sin arbejdsplads; hvordan hun i første omgang blev misforstået af ledelsen, og hvorfor det var vigtigt for hende at give sine kolleger en ’spol-tilbage-knap’. Hør også, hvordan du som kollega bedst støtter op om LGBT+-personer, så alle kan føle sig trygge og være dem selv, når de går på arbejde. Gæst: Isabella Andersen, kundekonsulent Danske Fragtmænd Værter: Sofie Carlø Vinholt og Thor Ekberg Bonde. Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E45
    Jul 2, 2025 · 37 min

    #45: Hvem er Generation Z?

    Hvorfor insisterer I på at være sårbare på jobbet og tale højt om diagnoser? Hvorfor vil I ikke være chefer? Og hvad er der med det der Rizz og Skibidi Toilet? Det kan være svært for de ældre generationer at forstå den unge generation på arbejdsmarkedet. Og omvendt. I denne episode ser vi på de fordomme de forskellige generationer har om hinanden og stiller skarpt på, hvem Generation Z egentlig er? Og på hvordan jeres livsanskuelse påvirker jeres arbejdsliv - jeres syn på sårbarhed, følelser og diagnoser. Frihed og karriere. Hierarkier og chefer. Og datedage og tømmermændsfri. Sofie Diemer, der er Gen Z’er, snowflake og med egne ord har buldrende ADHD, er med som gæst. Og nåh ja, så skriver hun bl.a. satire, har udgivet en digtsamling og er huskunstner på teatret Aveny-T. Og så er hun vært på DR-podcasten ”Sofie og de nye tider” om netop generationskløfter. Hun deler ud af sin erfaring – og fortæller, hvorfor hun mener, vi alle bør træne vores tolerancemuskel. Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E44
    Jun 18, 2025 · 25 min

    #44: AI giver dig superkræfter i jobbet

    Sofie bruger den til at tælle kalorier og Thor til emojis🙃 MEN kunstig intelligens kan altså bruges til rigtig meget i jobbet. AI-ekspert Nikolaj Møller har faktisk svært ved at se, at der findes jobs, hvor du ikke kan bruge kunstig intelligens. Hvis man bruger det på den rigtige måde, kan det ligefrem sammenlignes med at få en assistent - eller superkræfter, fortæller han. Rasmus, der også er med i episoden, er en af de HK’ere, der allerede har kastet sig ud i AI’s mange muligheder. Som kontorelev udviklede han et AI-værktøj, der sparede ham og kollegerne masser af tid, når de skulle lave opslag på sociale medier. Men AI kan også bruges til at lave mødereferater, få råd til kundehåndtering eller til at finde de rigtige formler i Excel - for bare at nævne nogle få eksempler. Og nåh ja, så er den også rigtig god til at komme med ros. Få Nikolajs råd til, hvilke opgaver du med fordel kan få AI til at hjælpe dig med at løse, og hans bedste tips til, hvordan du kommer i gang og bruger det mest konstruktivt. For hellere komme med nu end komme bagud. Gæster: Rasmus Jægerfeldt Irsbøl, nyuddannet kontorelev og Nikolaj Møller, AI-rådgiver hos Tænketanken DareDisrupt Værter: Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E43
    May 12, 2025 · 23 min

    #43: Må jeg bruge AI til jobansøgningen? Ja for f…!

    Kender du det med, at du bare sidder og stirrer ind i skærmen uden rigtig at kunne komme i gang med jobansøgningen? For hvordan sælger du dig selv bedst? Det har 31-årige Martin fundet en løsning på, nemlig Chatgpt, som han har brugt til sin jobansøgning. Og med stor succes. Martin fortæller, hvordan han har brugt AI til at sætte gang i ansøgningsprocessen og få nedfældet de første ord i sin ansøgning – noget han ellers synes var svært. Faktisk er han gået fra at bruge et par dage på en ansøgning til en eftermiddag. Nu har han så landet et relevant job. Tine, der er karrierevejleder, kalder Chatgpt ’the way to go’, når du skal i gang med din jobsøgning. Du får nemlig både en god sparringspartner, hjælp til bl.a. formulering og grammatik – og så gør det processen sjovere. Få Martin og Tines bedste tips til at bruge Chatgpt i jobsøgningen. Gæster: Martin Fagerli-Schmidt, administrationsbachelor, og Tine Asmussen, karriere- og uddannelsesvejleder i HK’s karrieretelefon Værter: Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E42
    Apr 24, 2025 · 25 min

    #42: Nej til 8-16! Hanne går 100% efter freelancedrømmen

    Hanne var grafisk designer i landets største eventbureau, men kørte træt i dårlig planlægning og stramme deadlines. Derfor sagde hun sit job op uden at have et nyt på hånden. I stedet er hun nu i gang med at starte op som freelancer. Drømmen er et arbejdsliv med større kreativ frihed, mere selvbestemmelse og måske endda en eftermiddagslur. Hanne fortæller om de erfaringer, hun har gjort sig i den første tid som freelancer. Bl.a. hvor svært det kan være at finde ud af, hvad en opgave skal koste, at lave sine egne deadlines, og vigtigheden af at have et godt netværk med folk man kan sparre med og lære af. Elisabeth, der er freelanceansvarlig, fortæller, hvordan HK kan være med til at skabe sikkerhed, hvis du vil prøve kræfter med livet som freelancer. HK tilbyder bl.a. rådgivning, kontraktgennemgang og retshjælp. Elisabeth giver også gode tips til, hvordan man prisfastsætter sine ydelser – og udnytter den akavede tavshed til sin fordel. Gæster: Hanne Højmark Taylor, grafisk designer og illustrator, og Elisabeth Hamerik Schwarz ansvarlig for freelance- og selvstændigområdet i HK Værter: Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

  • S7 · E41
    Mar 24, 2025 · 25 min

    #41: Marcus var elev på en arbejdsplads fra helvede

    Som klinikassistentelev var Marcus ansat på en tandklinik, han selv beskriver som ”et helvede”. Fokus på uddannelsesplaner og faglig udvikling blev tilsidesat til fordel for den daglige drift, fortæller han. Og at rullende øjne og skældud foran patienterne var en del af det at være elev i klinikken. Marcus er hos tandlægen i halvandet år, inden han ender med en sygemelding og en gensidig aftale om opsigelse. I den tid, Marcus er ansat, går også flere andre elever grædende ud ad døren. Advokat Klara Hoffritz er også med og giver gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du oplever et dårligt arbejdsmiljø, eller hvis din chef ikke tager din uddannelse alvorligt. Hør også, hvad der skal til, for at du kan komme ud af din elevkontrakt, når først prøveperioden er udløbet. Gæster: Marcus, klinikassistentelev, og Klara Hoffritz, advokat i HK Privat Værter: Sofie Carlø og Thor Ekberg Bonde Jingler: Audio Jingle Følg Hej arbejdsliv på Instagram

Showing 1–20 of 20 episodes