Skip to content
Artwork for Hankøn
Society & CulturePersonal Journals

Hankøn

Mikkel Braginsky

Hvad vil det egentlig sige at være en moderne mand – og hvad skal der til for at opnå et godt forhold, ikke bare til sig selv - men også til sin partner? De spørgsmål og mange flere undersøger forfatter, coach og foredragsholder Mikkel Braginsky i hans jagt på at genfinde mandens identitet. 


Lyt med til personlige og underholdende samtaler med kendte danske mænd om at tage ansvar for sig selv og sin relation at leve sit formål kende sine behov i sit parforhold – og havde adgang til ens sårbarhed.


Følg HANKØN på Instagram: @hankoen_


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Play
  • 22 episodes
  • fortnightly
  • Avg 47 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • #170
    Thursday · 51 min

    #170 - Skilsmisseklubben: Mor og far uden at være sammen

    Det er paradoksalt: det menneske, man ikke kunne samarbejde med i kærligheden — og er blevet skilt fra — er man nu tvunget til at samarbejde med om børnene. Det sidder mange af os med. En hverdag der skal koordineres med én, man måske helst ville holde afstand til. Alt det der engang drev jer fra hinanden — forskellene, gnidningerne, det der aldrig blev løst — skal nu lægges til side. For om man vil eller ej, skal der aftales hentning, aflevering og hvem der har børnene til jul. I dette afsnit bliver du klogere på, hvordan man bliver den bedste udgave af sig selv som forælder, når det der engang skilte jer som par ikke må stå i vejen for at være det bedst mulige forældreteam. Bag mikrofonerne: forfatter og foredragsholder Thomas Rydahl, forfatter, foredragsholder og kommunikationsrådgiver Flemming Møldrup og coach med speciale i mænd og parforhold, Mikkel Braginsky. ---- 📧 Book din tid til coaching her: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Thomas på Instagram: https://www.instagram.com/thomdahl/ 📱Mød Flemming på Instagram: https://www.instagram.com/fmoldrup/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #169
    August 13 · 44 min

    #169 - Soeren Le Schmidt: Jeg forventer at du siger det som det er.

    Søren Le Schmidt er designer og arbejder hver dag i mange forskellige discipliner. Men han er især kendt for sine kjoledesigns til de største danske profiler. Gennem stort set hele Sørens liv, har det handlet om at skabe — og den trang har han aldrig været villig til at gå på kompromis med. For hvorfor lave noget, der ikke betyder noget? I interviewet fortæller Søren om, hvad der har skabt ham, og hvorfor han har valgt at leve et så kompromisløst liv. Om balancen mellem at have en succesfuld virksomhed og samtidig være far til tvillinger. Om at forvente direkthed fra sine omgivelser. Og til sidst i samtalen går det op for Søren det, der i den grad har været med til at forme hans liv og karriere. ---- 📧 Book din tid til coaching her: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Soeren her: https://www.instagram.com/soerenleschmidt/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #168
    July 9 · 49 min

    #168 - ☀️Genlyt Ib Michael: “Du skal tage ansvar for din egen lykke og orgasmer”

    I sommerferien får du udvalgte afsnit fra HANKØNs bagkatalog på over 100 afsnit – af dem der skiller sig allermest ud. Tilbage i 2022 gav forfatteren og eventyreren Ib Michael et åbenhjertigt interview til vært Mikkel Braginsky i sit sommerhus i Kikhavn på den nordsjællandske kyst. Ib Michael fortæller ærligt og personligt om nogle af de dyrt lærte erfaringer, han har gjort sig i sit dengang 75 år lange liv. Ikke mindst styrken i at tage ansvar for sig selv og sin egen lykke. Det gælder alt fra orgasmer til, hvad du selv skal tage ansvar for – i dig selv og i dit forhold. ---- 📧 Book din tid til coaching her: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Lær mere om Ib Michael her: https://www.gyldendal.dk/forfattere/ib-michael-F1338 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #167
    June 25 · 1 hr 7 min

    #167 - Sexolog Daisy Løvendahl: Bevar erotikken i hverdagen

    De fleste par holder ikke op med at elske hinanden. De holder op med at prioritere erotikken Sexolog Daisy Løvendahl er på besøg i studiet og taler om det, mange par ikke taler om — indtil det er gået for lang tid. Hvad sker der med intimiteten, når hverdagen overtager? Hvordan mærker vi at gnisten er ved at slukke — og hvad kræver det egentlig at tænde den igen? I dette afsnit bliver du klogere på, hvilke hverdagsfælder der langsomt kvæler erotikken i parforholdet, hvad det kræver at vedligeholde intimiteten når livet er travlt, hvor man starter hvis gnisten skal genantændes — og den misforståelse der holder mange par fast: at erotik altid skal ende i sex. ---- 📧 Book din tid til coaching her: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Daisy på Instagram: https://www.instagram.com/daisy_lovendahl/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #166
    June 11 · 47 min

    #166 SKILSMISSEKLUBBEN: Den sammenbragte familie

    På et tidspunkt efter skilsmissen sker det: kærligheden vender tilbage. Du møder en ny, forholdet bliver seriøst — og så opstår spørgsmålet ingen rigtig forbereder dig på. Hvornår introducerer du hende for dine børn? For familien? For vennerne? Og når hun først er en del af billedet — hvad er hendes rolle så egentlig? Er hun en gæst i huset, eller må hun have en mening om sengetider og skærmtid? Hvad sker der, hvis hun selv har børn? Og hvordan bygger man den bedst mulige sammenbragte familie? I denne episode taler Mikkel, Flemming og Thomas ud fra egne erfaringer. De har alle tre stået i det — på hver deres måde. Og de er ikke helt enige om, hvad den rigtige tilgang er. ....... 📧Book en tid til coaching: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Flemming her: https://www.instagram.com/fmoldrup/ 📱Mød Thomas her: https://www.instagram.com/thomdahl/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #165
    May 28 · 59 min

    #165 - Torben Sangild: Hvad skal vi egentlig bruge følelser til?

    Vi tror alle at vores følelser er mere komplicerede end andres. At vores indre liv er sværere at forstå end de flestes. Det er det bare ikke altid. Torben Sangild er kulturforsker og forfatter til 'Følelsernes Bog' — en bog der gennemgår de grundlæggende følelser og viser, at vi er bygget over den samme liste. Som coach ser jeg det hver dag: de samme følelser, de samme mønstre, de samme årsager. Og paradoksalt nok er det præcis derfor arbejdet virker. I denne episode taler vi om hvad følelser egentlig er, hvad det betyder at have et præcist sprog for sit indre liv — og hvad taknemmelighed faktisk gør ved os. ----- LINKS: Book din første coaching-session her: https://www.mikkelbraginsky.dk/coaching Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ Mød Torben her: https://www.instagram.com/annesophiahermansen/ Køb Torbens bog her: https://butik.zetland.dk/products/folelsernes-bog-om-de-usynlige-kraefter-der-former-vores-liv-og-hvordan-vi-bliver-fortrolige-med-dem Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #164
    May 15 · 1 hr 2 min

    #164 - Genuds. Anne Sophia Hermansen: Hvad ægte kærlighed forandrer. Om ansvar for det der gik galt — og hvorfor Hufflepuff er det vigtigste hus.

    HANKØN har rundet 100 originale episoder. Det er et stort bagkatalog at navigere i. Derfor genudsendes en håndfuld udvalgte afsnit, der fortjener at blive hørt igen. Anne Sophia Hermansen er kendt for sine skarpe holdninger. Dem har hun aldrig lagt skjul på. Men der er noget hun sjældnere taler om: det arbejde hun har gjort for at forstå hvem hun egentlig er — bag meningerne, karrieren og offentligheden. I denne episode taler vi om hvad sårbarheden giver adgang til, hvordan ægte kærlighed skal føles, hvorfor parforholdet er et livslangt projekt — og hvorfor huset Hufflepuff fra Harry Potter er det vigtigste af dem alle. ----- LINKS: Book din første coaching-session her: https://www.mikkelbraginsky.dk/coaching Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ Mød Anna Sophia her https://www.instagram.com/annesophiahermansen/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #163
    April 30 · 52 min

    #163 - Anne Grethe Bjarup Riis: Om at genfinde sig selv og livet

    Anne Grethe Bjarup Riis er instruktør, forfatter og skuespillerinde. I en alder af 60 år er Anne Grethe ved at finde ind til, hvem hun egentlig er. Som menneske. Med sin egen stemme, sin egen retning og sit eget blik på livet. Vejen dertil har været lang. Den har blandt andet gået gennem et svært ægteskab, et opgør med en barndom, som hun selv beskriver som præget af narcissisme, og en langsom erkendelse af, hvor meget man kan komme til at leve efter andres blik, før man begynder at lytte til sit eget. I denne episode fortæller Anne Grethe Bjarup Riis om at miste sig selv, genfinde sig selv og turde tage sit liv alvorligt, også når det sker sent. Samtalen handler også om troen på Gud, livskraft, kærlighed, svigt og den frihed, der kan opstå, når man begynder at stå tydeligere i sit eget liv. - - - - 📧Book en tid til coaching her: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Anne Grethe på Instagram: https://www.instagram.com/esbenpretzmann Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #162
    April 16 · 53 min

    #162 - Esben Pretzmann: Hvad sker der, når man mister sig selv?

    Hvornår opdager man, at man er flyttet for langt væk fra sig selv? I denne episode af HANKØN er Esben Pretzmann gæst. Han er komiker og skuespiller, men for de fleste især kendt fra Drengene fra Angora. Samtalen handler om, hvad der sker, når man mærker sig selv for lidt og andre for meget. Om prisen ved at leve for langt ovre i andres butik. Og om hvordan isolation kan vokse, når man ikke længere har nogen at spejle sig i — og man langsomt kan ende et sted, hvor man næsten ikke kan genkende sig selv. Lyt med til en samtale om succes, ensomhed, tab af retning og vejen hjem til sig selv. ---- 📧Book en tid til coaching: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Esben her: https://www.instagram.com/esbenpretzmann 🖼️ Se Esbens malerier her: https://esbenpretzmann.com/da-dk Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #161
    April 2 · 53 min

    #161 - Sebastian Klein: Jeg er blevet et langt mere egoistisk menneske.

    Forfatter, foredragsholder, tv- og radiovært Sebastian Klein fortæller i denne episode om, hvordan et voldsomt stressnedbrud i 2014 ændrede hans måde at leve på og gjorde ham mere optaget af at passe på sig selv. Samtalen handler også om hans opvækst med en kendt far, der var et dansk skuespillerklenodie, og om hvordan det har præget hans blik på identitet og ansvar. Derudover fortæller Sebastian om sit arbejde for naturen og om at bruge sine talenter, sin stemme og sin position på noget, der rækker ud over ham selv. Lyt med til en episode om stress, arv, identitet og formål. ---- 📧Book en tid til coaching: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Sebastian her: https://www.instagram.com/_sebastian_klein_/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #160
    March 19 · 51 min

    #160 - Niels Overgaard: Hvornår er man lykkelig?

    Niels Overgaard er tilbage bag mikrofonen. Han er forfatter til bestsellerne 'Det hele handler ikke om dig' og 'Mere er aldrig nok'. I Vesten går mange af os rundt med nogle ret faste forestillinger om, hvordan lykken skal se ud: et stort hus, et godt job og den rigtige partner. Men hvad betyder de idealer for vores forståelse af lykke – og for den måde, vi måler vores liv på? I denne samtale taler vi om, hvad lykke egentlig er. Hvad den betyder i de perioder af livet, hvor vi ikke mærker den. Om lykken overhovedet kan være permanent. Og om den kan måles – eller om vi i virkeligheden leder det forkerte sted. ----- 📧Book en tid til coaching: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Niels her: https://www.instagram.com/nielsovergaardalle/ Køb Mere er aldrig nok her: https://bit.ly/40HR8nz Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #159
    March 5 · 55 min

    #159 Skilsmisseklubben - del 3 af 3: Efter bruddet

    Hvornår stopper en skilsmisse med at være en proces – og bliver til et liv? I denne sidste del taler vi om tiden efter bruddet. Når papirerne er underskrevet, og hverdagen skal genopfindes. Vi vender ensomheden og friheden, de nye begyndelser og de gamle savn – og hvad der skal til for faktisk at komme videre. Til sidst svarer vi på et spørgsmål, vi har fået på hej@skilsmisseklubben.dk. Skilsmisseklubben er en fast del af HANKØN. Panelet består af forfatter og foredragsholder Flemming Møldrup og forfatter Thomas Rydahl. Samtalen styres af coach, forfatter og podcastvært Mikkel Braginsky. I Skilsmisseklubben vender vi livets store temaer: relationer og ansvar, venskaber og karriere, forelskelse og kærlighed, faderrollen, sex og intimitet, konflikter og skilsmissen. Lyt til del 1 her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hank%C3%B8n/id1623536723?i=1000748387799 Lyt til del 2 her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hank%C3%B8n/id1623536723?i=1000750506167 ....... 📧Book en tid til coaching: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Flemming her: https://www.instagram.com/fmoldrup/ 📱Mød Thomas her: https://www.instagram.com/thomdahl/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • February 19 · 56 min

    #158 Skilsmisseklubben - del 2 af 3: Under bruddet

    Hvornår ved man, at et forhold er slut? Og hvad sker der indeni, når beslutningen tages – eller bliver taget for en? Episoden kredser om de tanker og følelser, der opstår midt i bruddet. Tomrummet, skylden, lettelsen og sorgen. Der sættes ord på perioden, hvor alting er i bevægelse – og på det ansvar, der følger med. For hvordan bevarer man sig selv i processen? Hvad er vigtigt at holde fast i, når fundamentet forskubber sig? Skilsmisseklubben er en fast del af HANKØN. Panelet består af Flemming Møldrup og Thomas Rydahl. Samtalen styres af coach, forfatter og podcastvært Mikkel Braginsky. I Skilsmisseklubben vendes livets store temaer: relationer og ansvar, venskaber og karriere, forelskelse og kærlighed, faderrollen, sex og intimitet, konflikter og skilsmissen. Lyt til del 1 her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/hank%C3%B8n/id1623536723?i=1000748387799 ———— 📧Book en tid til coaching: http://mikkelbraginsky.dk/coaching/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Flemming her: https://www.instagram.com/fmoldrup/ 📱Mød Thomas her: https://www.instagram.com/thomdahl/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #157
    February 5 · 1 hr 10 min

    #157 - Skilsmisseklubben – del 1 af 3: Før bruddet

    Denne episode er første del af en serie i tre afsnit af Skilsmisseklubben. Her ser vi på tiden før skilsmissen. På det, der langsomt skrider – og det, man ofte først forstår i bakspejlet. Vi taler om, hvorfor vi valgte den partner, vi gjorde. Om hvilke forestillinger og forventninger vi gik ind i forholdet med – og om vi overhovedet havde gjort os klart, hvilken type relation vi ønskede. Og vi undersøger det centrale spørgsmål: Hvornår begynder et forhold reelt at slutte – længe før nogen siger det højt? Vi deler også erfaringer og konkrete råd til denne fase. Hvad man kan være opmærksom på, mens der stadig er mulighed for at justere: kommunikationen, forventningerne, det usagte – og ens egen rolle i det, der er ved at glide. Skilsmisseklubben er en fast del af HANKØN. Panelet består af forfatter og foredragsholder Flemming Møldrup og forfatter Thomas Rydahl. Samtalen styres af coach, forfatter og podcastvært Mikkel Braginsky. I Skilsmisseklubben vender vi livets store temaer: relationer og ansvar, venskaber og karriere, forelskelse og kærlighed, faderrollen, sex og intimitet, konflikter og skilsmissen. ----- 📧Book en tid til coaching: https://www.instagram.com/skilsmisseklubben/ 📱Følg Mikkel på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Følg Flemming her: https://www.instagram.com/fmoldrup/ 📱Følg Thomas her: https://www.instagram.com/thomdahl/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #156
    January 22 · 52 min

    #156 – Psykoterapeut Peter Kongshaug: Når parforholdet går i stå – og hvordan man bliver på samme hold

    I de fleste parforhold er vi gode til det, der føles rart og bekræfter billedet af, at “det går fint”. Det svære – kritik, uenighed og det, der niver – har de færreste lært at håndtere. Og netop dér opstår problemerne. Psykoterapeut Peter Kongshaug har arbejdet med par og relationer gennem et helt liv. Hans klare pointe er, at et parforhold ikke handler om at vinde diskussioner, men om at kunne stå på samme hold – også når der er konflikt. I denne episode taler vi om: · Hvorfor kritik så ofte bliver misforstået eller afvist · Hvad der sker, når par mangler fælles spilleregler for konflikt · Hvordan I konkret kan træne jeres evne til at blive i samtalen, når det er svært --- Tid til coaching? https://mikkelbraginsky.dk/coaching-maend-par/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Læs om Peter her: https://parforhold.net/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #155
    January 15 · 55 min

    #155 Genuds. – Jesper Zuschlag: Om livskrise, at løbe fra problemerne, at kunne tale dybt med vennerne og et godt trick til at blive en bedre lytter.

    HANKØN har nu over 100 originale episoder i bagkataloget, og det er ganske mange at finde rundt i. Derfor får du i det næste stykke tid præsenteret en række udvalgte afsnit, der skiller sig ekstra ud. Denne gang er det Jesper Zuschlag, som er skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Han fik sit gennembrud med rom-com serien '29', som han kreerede med sin kreative partner skuespilleren Julie Rudbæk. Han og Julie er igen aktuelle med serien 'Bag enhver mand' sæson 2 som han findes på: https://www.dr.dk/drtv/ Jespers filmunivers bevæger sig primært rundt om parforholdet. Især de svære og til tider problemfyldte emner, der opstår i relationen såsom identitet, kønsroller, venskaber, sårbarhed og den svære kommunikation i relationen. Emner han i den grad har stiftet bekendtskab med i sit eget liv. (Udgivet første gang i december 2023). --- Tid til coaching? https://mikkelbraginsky.dk/coaching-maend-par/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Jesper på Instagram: https://www.instagram.com/jesperzu/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #154
    January 8 · 58 min

    #154 - Simon Talbot: Fra Jehovas Vidner til Royal Arena

    Stand up-komiker Simon Talbot voksede op i markante kontraster. Med ét ben i Jehovas Vidner og det andet hos en alkoholiseret far, var barndommen præget af uro, yderpunkter og manglende stabilitet. Men i stedet for at lade bagagen definere ham, har Simon taget ansvar for den. Han har udviklet et særligt arbejds-gen og en kompromisløs bevidsthed om, hvem han er som mand. Det ansvar – for sig selv, sit liv og sit håndværk – har bragt ham hele vejen til at kunne fylde nationale arenaer. --- Tid til coaching? https://mikkelbraginsky.dk/coaching-maend-par/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Simon på Instagram: https://www.instagram.com/bonusvoksen/ 🎟️ Køb billetter til Simons show: https://simontalbot.dk/#billetter Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #153
    Dec 21, 2025 · 16 min

    #153 – 🎁✨🎄 Hankøn & Bonusvoksen adventsbrevkassen - del 4.

    Julen er en magisk tid – men for mange sammenbragte familier er den også et logistisk og følelsesmæssig minefelt. Hvem er, hvor hvornår? Hvem bestemmer traditionerne? Hvordan håndterer man jalousi, savn, forventninger og børnenes reaktioner – uden at nogen sidder tilbage med en klump i maven? I denne lille advents-brevkasse går Louise Hansen fra Bonusvoksen og jeg direkte ind i de klassiske juleknuder, der opstår, når sammenbragte familier skal flettes sammen. Hver søndag i advent svarer vi på to spørgsmål fra lytterne – og vi giver dig både konkrete greb, nye perspektiver og sætninger, du kan bruge derhjemme, når julens pres begynder at larme. 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Louise på Instagram: https://www.instagram.com/bonusvoksen/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #152
    Dec 14, 2025 · 14 min

    #152 – 🎄🎅🏼✨ Hankøn & Bonusvoksen adventsbrevkassen - del 3.

    Julen er en magisk tid – men for mange sammenbragte familier, er den også et logistisk og følelsesmæssig minefelt. Hvem er, hvor og hvornår? Hvem bestemmer traditionerne? Hvordan håndterer man jalousi, savn, forventninger og børnenes reaktioner – uden at nogen sidder tilbage med en klump i maven? I denne lille advents-brevkasse går Louise Hansen fra Bonusvoksen og jeg direkte ind i de klassiske juleknuder, der opstår, når sammenbragte familier skal flettes sammen. Hver søndag i advent svarer vi på to spørgsmål fra lytterne – og vi giver dig både konkrete greb, nye perspektiver og sætninger, du kan bruge derhjemme, når julens pres begynder at larme. 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Louise på Instagram: https://www.instagram.com/bonusvoksen/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • #151
    Dec 11, 2025 · 43 min

    #151 – Nicklas & Silje fra Bachelor: Kan vi bygge et forhold, der holder?

    Foran rullende kameraer sagde Silja ja til at modtage Nicklas’ sidste rose. I dag – væk fra reality-lyset – står de et helt andet sted: midt i den virkelighed, hvor et forhold ikke kun handler om kemi og romantik, men om mod, kommunikation og ansvar. I denne episode undersøger vært Mikkel Braginsky, hvordan Nicklas og Silja kan tage sig af de svære ting i relationen. For hvis et forhold skal være langtidsholdbart, er det ikke nok at have valgt hinanden – man skal også vælge at kigge på det, i sig selv, der kan komme i vejen. Vi taler bl.a. om: • Hvad der sker, når man mister forbindelsen til sig selv og dermed til hinanden • Hvordan et par bevidst kan bygge en base, der rummer både forelskelse og fejlbarlighed • Hvad Nicklas og Silja hver især skal være opmærksomme på, hvis de vil styrke deres fundament. --- Se mere og tilmeld dig Hanklubben: https://mikkelbraginsky.dk/hanklubben/ 📱Følg HANKØN på Instagram: https://www.instagram.com/hankoen_/ 📱Mød Silje på Instagram: https://www.instagram.com/siljebrons/ 📱Mød Nicklas på Instagram: https://www.instagram.com/nicklas_mikaelsen/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Showing 1–20 of 22 episodes