Skip to content
Artwork for Genstart

Genstart

DR

Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Play
  • 75 episodes
  • daily
  • Avg 24 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Today · 25 min

    Et farligt parti

    Garri Kasparov har kæmpet mod Vladimir Putin i det meste af sit liv. Nu virker det, som om den russiske præsident har fået nok af skakgeniet. I hvert fald fortæller Kasparov, at han i sit eksil i USA er blevet advaret om, at hans liv er i fare. Hvordan mener han, at Vesten stiller Putin skakmat? Vært på K-Live Morten Runge udlægger Kasparovs analyse. Vært: Lasse Berg Sørensen. Program publiceret i DR Lyd d. 11. oktober 2026.

  • Yesterday · 26 min

    Jane Doe mod Cornell

    Der er "free pussy" ovenpå. En gruppesamtale på Snapchat mellem 57 unge mænd på det amerikanske eliteuniversitet Cornell har igangsat en debat om samtykke, seksuelle overgreb og kulturen på de amerikanske universiteter. Samtalen stammer fra en nat i oktober 2024, hvor syv mænd angiveligt var med til at voldtage en kvinde fra universitetet. Sådan lød anklagen, men der blev aldrig rejst sigtelse. Nu har kvinden, der går under navnet Jane Doe, genoptaget sagen samt sagsøgt universitetet. DRs korrespondent i USA Trine Maria Ilsøe opruller forløbet. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. oktober 2026.

  • Monday · 24 min

    Stine Pilgaard fortryllet af forstaden

    Da forfatter Stine Pilgaard bliver indviet i en fremmed kvindes livskrise, sadler hun om. Hun skal ikke skrive en bog om en frisørsalon. Hun skal skrive om hverdagskaosset, de flossede nerver, menneskelivets store kredsløb som det udspiller i den københavnske forstad Husum. I dagens Genstart fortæller hun om at finde eventyr og håb i en plet på Danmarkskortet, som mange måske forbinder med lidt småborgerlig hverdagstristesse. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 8. oktober 2026.

  • Sunday · 29 min

    Fængslets uskrevne regler

    Kim Knudsen slår en indsat tre gange i maven. Bagefter skriver han ikke et ord om det i sin rapport. Gennem 20 år som fængselsbetjent oplever han, hvordan volden langsomt bliver en del af hverdagen - også blandt betjentene. De laver deres egne regler, pirrer de indsatte, slår igen med løftede stave og fortæller ikke altid deres overordnede hele sandheden. Men det gør han i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 7. oktober 2026.

  • Friday · 25 min

    NAZA

    Dokumentarfilmen NAZA starter med en silhuet af en israelsk soldat. Han har udført angreb på Hamas-mål i Gaza med adskillige civile dødsfald til følge. I Israel møder filmen, hvor 24 anonyme soldater medvirker, politisk og metodisk kritik; regeringen truer ligefrem med at fratage instruktørerne deres statsborgerskab. Genstart gennemgår dokumentaren med journalistisk chefredaktør på Information Anton Geist og spørger, om filmen overhovedet er troværdig. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 6. oktober 2026.

  • Thursday · 27 min

    Russisk big brother

    Fire år efter Ruslands invasion af Ukraine krydser DR-journalist Louise Brodthagen grænsen til Rusland. På overfladen ligner landet sig selv, men bag facaden er kontrollen blevet meget mere omfattende med statslige apps, overvågningskameraer og ansigtsgenkendelse. Genstart følger med Louise ind bag Putins forhæng og spørger, hvad er der sket med Rusland, mens vi mistede det af syne. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. oktober 2026.

  • October 7 · 24 min

    Adam har født

    Frem til 2014 måtte transpersoner lade sig sterilisere, hvis de ville have status som mand og ikke kvinde. I dag er loven anderledes, og det betyder, at Adam Goslett lige er blevet far til et barn, han selv har født. Noget der for nogle er mærkeligt, og måske endda forargeligt. Genstart spørger ham, hvordan det er at være gravid mand i Danmark. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 4. oktober 2026.

  • October 6 · 22 min

    Dansk sæd til hele verden

    Sæd har været en kæmpe dansk eksportsucces. Lige siden Ole Schou åbnede det, der i dag er verdens største sædbank, har danske mænd doneret sæd til mere end 100 lande. Men hvad er risikoen ved at gøre reproduktion af mennesker til en global forretning? Anne Mette Lundtofte, journalist forfatter til bogen Det store danske sædeventyr, fortæller om bagsiden af succeshistorien. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 2. oktober 2026.

  • October 5 · 25 min

    Moskéformand taget på sengen

    I mere end et årti har politikere talt dunder mod Grimhøjmoskéen og ikke mindst formand Oussama El-Saadi, der åbent har heppet på Islamisk Stat og kaldt selvmordsbombere for helte. Men på trods af kritik, så har moskéens formand klaret frisag. Indtil nu, hvor han er blevet dømt for socialt bedrageri, efter at han har løjet om, at han sover alene. I dagens Genstart taler vi med islamforsker Niels Valdemar Vinding, om den kontroversielle formand, der bliver straffet for alt andet end det, han er udskældt for. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 1. oktober 2026.

  • October 4 · 23 min

    Trumps nye kammerat

    En gylden ørn den ene vej og to pandaer den anden. Under et statsbesøg i Washington kalder Donald Trump og Xi Jinping hinanden 'venner'. Men de to kammerater strides stadig om Taiwan, handelskrig og kunstig intelligens. Så hvad er det egentlig Xi Jinping tager med hjem, udover den gyldne ørn? Genstart følger magtforholdet mellem Trump og Xi sammen med Camilla Tenna Nørup, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 30. september 2026.

  • October 2 · 23 min

    Ind fra højre

    Europa er på vej i den gale retning. Sådan lyder det fra den europæiske højrefløj, som de seneste år har vokset sig både større og stærkere. Det gælder Alternative für Deutschland i Tyskland, Marine Le Pen i Frankrig og Giorgia Meloni i Italien. Samtidig står Europa over for et stort valgår, der kan give højrefløjen endnu større indflydelse. Så hvor står Europa, hvis udviklingen fortsætter? Det spørger vi postdoc på DIIS Alberte Bové Rud om i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29. september 2026.

  • October 1 · 25 min

    Farvel til torsk

    Temperaturerne i dansk farvand vil stige så meget, at der i dette århundrede vil opstå hedebølger hver anden dag. Det slår DMIs nye klimaatlas fast. Det er rigtigt dårligt nyt for livet i havet, hvor der bliver vendt op og ned på fødekæderne. Mens søheste, rokker, gopler, sågar tun, rykker ind, kan særligt den i forvejen plagede torsk få dødsstødet. Så i dagens Genstart fortæller biolog og naturformidler Alexander Holm om forvandlingen under havoverfladen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28. september 2026.

  • September 30 · 20 min

    Husmoderens comeback

    De moderne husmødre, de såkaldte trad wives, har millioner af følgere på sociale medier. Inspireret af 50'ernes familieliv, fortryller og forarger de, når de fremviser velopdragne børn, hjemmelavede gryderetter og et liv, hvor mor går hjemme. I dagens Genstart spørger vi forsker Julie Bønnelycke om fænomenet symboliserer et skridt tilbage for ligestillingen eller en hyldest til frie kvinders frie valg? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27. september 2026.

  • September 29 · 21 min

    Kidnappet på videokald

    'Jimmy the man' er mistænkt for at drive et dansk narkoimperium og for at stå bag en brutal kidnapning af en kvinde i Avedøre. Men selvom myndighederne længe har vist, at han opholder sig i Marokko, har de ikke kunne stoppe ham. Indtil nu. I dagens Genstart spørger vi DR's retskorrespondent, Louise Dalsgaard, om anholdelsen af 'Jimmy the man' varsler nye tider for de af underverdenens topbosser, der har skjult sig i skyggen af palmetræer. Vært: Thomas Tjaerandsen. Program publiceret i DR Lyd d. 25. september 2026.

  • September 28 · 25 min

    Ed Sheeran vil ikke være politisk

    Macklemore råber 'Free Palestine' fra scenekanten, og med det samme rammer konsekvensen: Han bliver fjernet som opvarmningkunstner på Ed Sheerans turné. Det får resten af Ed Sheerans opvarmningsbands til at trække sig i solidaritet, og pludselig er verdensstjernen, der ellers aldrig blander musik og politik, tvunget til at tage bladet fra munden. I dagens Genstart udlægger musikjournalist Pelle Peter Jencel, popstjernens kattepine. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 24. september 2026.

  • September 27 · 27 min

    En win-win-win-aftale?

    Jens-Frederik Nielsen, Mette Frederiksen og Donald Trump fremviser simultant hver deres underskrift på den nye aftale om Grønland. Med det, så er fortidens skældsord og dårlige stemning tilsyneladende byttet ud med forsoning. Jens-Frederik Nielsen kalder sågar den nye aftale en 'win-win-win-aftale'. Så er det virkelig det? Det spørger Genstart selvstændig konsulent og tidligere diplomat Nauja Bianco om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 23. september 2026.

  • September 25 · 28 min

    Thomas Bo Larsen i druk

    I mange år har Thomas Bo Larsen et massivt misbrug - for øjnene af os alle. Han er stjernen i nogle af de største danske film, men når optagelserne er ovre, drikker han sig sanseløs. I dagens Genstart fortæller skuespilleren om de absurde situationer og nedture, misbruget tager ham igennem og om livet på den anden side. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22. september 2026.

  • September 24 · 26 min

    Trumps aftale om Grønland

    Donald Trumps konstante ytringer om, at han ville ta' Grønland, har skabt diplomatisk panik. Siden januar har embedsmænd fra Grønland, Danmark og USA forsøgt at formulere en aftale, som også Donald Trump vil stille sig tilfreds med. Fredag sen aften smider en tilfreds Donald Trump et langt opslag på Truth Social med sin udlægning af aftalens hovedpunkter. En aftale der efter alt at dømme skal underskrives i morgen. Genstart spørger DR's internationale korrespondent, Stephanie Surrugue, om krisen er afværget. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 21. september 2026.

  • September 23 · 21 min

    Muskler af kreatin

    Større muskler og måske endda en skarpere hjerne. Kreatin bliver hyldet som mirakelmiddel, og selvom der er dokumenteret positive effekter, vokser træerne ikke ind i himmelen. Genstart tager en skefuld kreatin med fysiolog Morten Hostrup, og undersøger hvor videnskaben slutter, og mirakelfortællingen begynder. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 20. september 2026.

  • September 22 · 24 min

    AI-rebellens advarsel

    Den unge AI-udvikler Jacob Coxon siger sit job op hos Anthropic og deler en uhyggelig advarsel. Han frygter, at den hastige udvikling af AI kan føre til menneskehedens udslettelse. Opråbet får lederne af nogle af verdens største tech-virksomheder til at efterlyse statslig regulering, men det vil Trump ikke give dem. Hvor alvorligt skal vi tage Coxons fremtidsdystopi? Det spørger Genstart Rebecca Adler-Nissen, leder af Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 18. september 2026.

Showing 1–20 of 75 episodes