Skip to content
Artwork for Genindspillet
TV & FilmExplicit

Genindspillet

Genindspillet

Velkommen til Genindspillet, en podcast om remakes, sequels, prequels, requels og reboots.

Play
  • 20 episodes
  • fortnightly
  • Avg 1 hr 13 min
  • Danish
  • #108
    August 21 · 58 min

    Genindspillet - Afsnit 71 "Breaking Surface"

    Overlevelse er alpha og omega, særligt for de mennesker der udfordrer sig selv, og søger de mest intense og særlige oplevelser i verden. Denne gang har vi taget et dyk ned i to undervands dramaer, nemlig Joachim Hedéns "Breaking Surface" fra 2020 og dens tysk-maltesiske remake, "The Dive" fra 2023, af Maximillian Erlenwein. Vi snakker også om vores yndlings survival film, og hvilke overlevelsesstrategier og drømme vi har med i rygsækken. Alt det og meget mere i dette sjaskvåde afsnit af Genindspillet!

  • #107
    August 7 · 1 hr 15 min

    Genindspillet - Afsnit 70 "The Death of Robin Hood"

    Endelig vender vi tilbage fra en lang og velfortjent sommerferie, og denne gang skal vi et smut tilbage til en ægte klassiker. Vi spænder buen og tager sigt mod Ridley Scotts "Robin Hood" fra 2010, og Michael Sarnoskis moderne fortolkning af en traditionel historie "The Death of Robin Hood" fra 2026. Vi dykker også ned i fænomenet "Medievalism" og hvad det betyder for moderne film og fortolkning af middelalderen. Alt det og meget mere, i dette træfsikre afsnit af Genindspillet!

  • #106
    June 26 · 1 hr 8 min

    Genindspillet - Afsnit 69 "Masters of the Universe"

    Sommeren er over os, og det er blevet tid til at jeres ydmyge værter drager på eventyr, men inden da kan vi lige nå en tur i biografen. For denne gang har vi taget et kig på Mattels store muskelmænd i Gary Goddards "Masters of the Universe" fra 1987 og Travis Knights biograf aktuelle nyfortolkning "Masters of the Universe" fra 2026. Vi kan heller ikke undgå at falde i nostalgien af barndommens legetøj og tegnefilm. Alt det og meget mere i dette magtfulde afsnit af Genindspillet!

  • #105
    June 12 · 1 hr 13 min

    Genindspillet - Afsnit 68 "Jo Nesbø's Detective Hole"

    Inden sommeren for alvor tager os, og vi stikker af til sydens sol, er der endnu et skandinavisk mysterium der skal opklares. Denne gang har vi taget et kig på Norges helt store krimi kanon, Jo Nesbø, og filmatiseringerne af hans bøger, nemlig Tomas Alfredsons "The Snowman" fra 2017 og den nye Netflix serie fra Øystein Karlsen "Jo Nesbø's Detective Hole" fra 2026. Vi tager også et dyk ned i forfatteren der måtte kæmpe for at se sit værk på skærmen, og hvad der skaber ægte noir fortællinger. Alt det og meget mere, i dette morderiske afsnit af Genindspillet!

  • #104
    May 29 · 1 hr 6 min

    Genindspillet - Afsnit 67 "Mad Max"

    I en dyster verden, hvor politikere kæmper om magt og olie i Mellemøsten, løber benzinpriserne løbsk, og panikken stiger. Nej, det er ikke sci fi, men det er fanme uhyggeligt. Denne gang har vi taget et afbræk fra nyhederne, og kigget på en klassisk franchise der ikke kunne være mere relevant end nu. Vi har nemlig set George Millers "Mad Max 2: The Road Warrior" fra 1981 og dens hæsblæsende efterfølger "Mad Max: Beyond Thunderdome" fra 1985. Vi snakker også om George Millers fantastiske world building og Jakobs jublende hybris. Alt det og meget mere, i dette benzin slugende afsnit af Genindspillet!

  • #103
    May 15 · 1 hr 14 min

    Genindspillet - Afsnit 66 "Dungeons & Dragons"

    Rul din karakter, og gør dig klar til eventyr, for det er blevet tid til at møde monstre og magi! Denne gang har vi afsat et helt afsnit til bare at snakke om rollespil, fordi denne gang har vi set Courtney Solomons "Dungeons & Dragons" fra 2000, foruden Jonathan Goldstein og John Francis Daleys "Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves" fra 2023. Vi kan heller ikke undgå at rode os ud i rollespillets historie og vores egne forviklinger i en lang hobby karriere. Alt det og meget mere, i dette initiativrige afsnit af Genindspillet!

  • #102
    May 1 · 1 hr 10 min

    Genindspillet - Afsnit 65 "Stille Hjerte"

    Foråret er i fuld flor, og vi kan næsten glemme, at alt engang var mørk og koldt. Det er dog vigtigt at huske, at alt med tiden forgår, og at selv den største glæde har en ende. Denne gang har vi kigget på to både hjertevarme og triste film, vi har nemlig set Bille Augusts "Stille Hjerte" fra 2014, og Roger Michells amerikanske genfortolkning "Blackbird" fra 2019. Vi runder også hvorfor de to film netop nu er vigtige for os, og måske for jer. Alt det og meget mere, i dette livsbekræftende afsnit af Genindspillet!

  • #101
    April 17 · 1 hr 25 min

    Genindspillet - Afsnit 64 "Scream"

    Efter at have overstået vores uofficielle afsnit 100, er det blevet tid til at gøre det alle andre serier og film gør, for at genopfinde sig selv. Genindspillet går meta! Denne gang har vi set Kevin Williamson og Wes Cravens svære efterfølger "Scream 2" fra 1997, og Radio Silence's "Scream 6" fra 2023. Vi snakker også om vores yndlingsgysere. Alt det og meget mere i dette skrigende afsnit af Genindspillet!

  • #100
    April 3 · 1 hr 12 min

    Genindspillet - Afsnit 63 "The Craft"

    Noget ondt vandrer rundt på gangene i en Los Angeles Highschool, og det er ikke bare bøllerne. Denne gang fejrer vi vores uofficielle afsnit 100, med en ægte girl-power 90'er klassiker, nemlig Andrew Flemings "The Craft" fra 1996, og den nyere Blumhouse genfortolkning/reboot "The Craft: Legacy" fra 2020. Vi snakker også om hvordan rituel magi har været med til at forme jeres ærede podcastværter. Alt det og meget mere i dette fortryllende afsnit af Genindspillet!

  • #99
    March 13 · 1 hr 14 min

    Genindspillet - Afsnit 62 "Forbrydelsen"

    Langt mod nord, har dystre hemmeligheder spredt sig som ringe i vandet. Et mord, et mysterium og to tumper til at opklare det hele. Denne gang har vi taget et kig på nullernes helt store krimiserie (som ikke er Rejseholdet), nemlig Søren Sveistrups "Forbrydelsen" fra 2007 og AMC's amerikanske genfortolkning "The Killing" fra 2011. Vi runder også DR DRAMA og hvad der mon trak 2 millioner danskere til skærmen hver søndag. Alt det og meget mere, i dette kriminelle afsnit af Genindspillet! Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com

  • #98
    February 27 · 1 hr 17 min

    Genindspillet - Afsnit 61 "Hellraiser"

    Foråret kommer og med den vågner passionen fra sin vinterhi. Vi higer efter nye oplevelser, og ekstatiske hvisker dæmoniske stemmer fra det hinsides, at gode gys er på vej. Denne gang har vi kigger på en af de mest ikoniske horror serier, nemlig Clive Barkers Hellraiser. Cenobitter ville, at vi skulle se Kevin Yaghers "Hellraiser 4: Bloodline" fra 1996 og David Bruckners reboot "Hellraiser" fra 2022. Vi kommer naturligvis også omkring forfatteren, body modification og historien der startede det hele. Alt det og meget mere, i dette begærlige afsnit af Genindspillet!

  • #97
    February 13 · 1 hr 17 min

    Genindspillet - Afsnit 60 "The Crow"

    Med bidende kulde i hjertet, genopstår vi fra graven for at hævne os. Denne gang har vi gravet en ægte antihelt frem fra 1990'erne, for vi har nemlig kigget på Alex Proyas' "The Crow" fra 1994, og Rupert Sanders nyfortolkningen "The Crow" fra 2024. Vi snakker også om tegneserie skaberen James O'Barr, hans sorgfulde historie og Brandon Lee's tragiske død. Alt det og meget mere i dette sorgfulde afsnit af Genindspillet!

  • #96
    January 23 · 1 hr 5 min

    Genindspillet - Afsnit 59 "Efter Brylluppet"

    Når vinteren raser udenfor, så er det godt at vi kan lune os på sofaen, med familie. Så længe vi ikke stiller for indgående spørgsmål er hyggen sikret, og alle er skånet. Denne gang har vi taget et indgående kig på Susanne Bier og Anders Thomas Jensens "Efter Brylluppet" fra 2006, foruden Bart Freundlichs amerikanisering "After the Wedding" fra 2019. Vi vender også vore egne familie-hemmeligheder, samt hvorfor Susanne Bier er den mest genindspillede danske instruktør. Alt det og meget mere, i dette hjerteskærende afsnit af Genindspillet!

  • #95
    January 9 · 1 hr 11 min

    Genindspillet - Afsnit 58 "28 Days Later"

    Et nyt år truer, og omkring i verden spreder vreden sig som en steppebrand. I lille Danmark, indhyllet i sne og varme tæpper, har vi åbnet en dåse med nostalgi og zombier. Vi har nemlig kigget tilbage på Alex Garland og Danny Boyles skelsættende "28 Days Later" fra 2002, og deres nylige tilbagevenden til serien med "28 Years Later" fra 2025. Vi snakker også om filmens litterære inspiration og zombiens langsomme forandring igennem tiden. Alt det og meget mere, i dette smitsomme afsnit af Genindspillet! Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com

  • #94
    Dec 12, 2025 · 1 hr 11 min

    Genindspillet - Afsnit 57 "The Running Man"

    Julen og nytåret står for døren, men inden vi løber hovedkulds ind i 2026, slutter vi af med et sidste stykke Stephen King og Arnold Schwarzenegger. Vi har nemlig sat tænderne i Paul Michael Glaser's "The Running Man" fra 1987 og Edgar Wrights biografaktuelle "The Running Man" fra 2025. Vi kan heller ikke undgå at snakke om game shows og hvad vi er villige til at gøre for den store præmie. Alt det og meget mere i dette galoperende afsnit af Genindspillet! Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com

  • #93
    Nov 28, 2025 · 1 hr 13 min

    Genindspillet - Afsnit 56 "Kraftidioten"

    Sneen falder og december er lige om hjørnet, så derfor er vi taget nordpå endnu en gang, på et hæsblæsende hævntogt. Denne gang har vi taget et kig på Kim Fupz og Hans Petter Molands "Kraftidioten" fra 2014, og den amerikanske remake, også af Hans Petter Moland, "Cold Pursuit" fra 2019. Vi vender også lige en perlerække af hævnfilm og reflekterer over spørgsmålet om hvilken hævn vi selv ville tage. Alt det og meget mere, i dette hævntørstige afsnit af Genindspillet!

  • #92
    Nov 14, 2025 · 1 hr 12 min

    Genindspillet - Afsnit 55 "Frankenstein"

    Græskarene ligger rådne på gaderne, og Halloween er så små forbi, men her på podcasten kan vi ikke lukke gysermåneden uden noget klassisk gotisk horror. Denne gang har vi nemlig været tilbage ved endnu et ikonisk monster, i Kenneth Branaghs "Mary Shelley's Frankenstein" fra 1994 og Max Landis makværket "Victor Frankenstein" fra 2015. Vi genfortæller også historien om bogens tilblivelse og dens tragiske forfatter. Alt det og meget mere, i dette galvaniske afsnit af Genindspillet! Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com

  • #91
    Oct 31, 2025 · 1 hr 14 min

    Genindspillet - Afsnit 54 "The Thing"

    I det mørke kolde nord, lever paranoide væsner i konstant konflikt med både de indre og ydre monstre. Frygten, særligt for de ukendte er en konstant følgesvend. Denne gang har vi taget et kig på Christian Nybys "The Thing from Another World" fra 1951 og John Carpenters absolutte mesterværk "The Thing" fra 1982. Vi snakker også og John W. Campell Jr., H. P. Lovecraft og isolerede forskningsstationer. Alt det og meget mere, i dette arktiske afsnit af Genindspillet. Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com

  • #90
    Oct 10, 2025 · 1 hr 20 min

    Genindspillet - Afsnit 53 "Speak No Evil"

    En fæl genganger har sneget sig ind i studiet, og for en gangs skyld taler vi ikke om øjenbetændelse eller andre forfærdeligheder. Vi er tilbage i topform, med et helt afsnit dedikeret til Christian Tafdrups psykologiske gyser fra 2022 "Speak No Evil" og Blumhouses remake af James Watkins fra 2024. Vi snakker også om suspense, Hitchcock og Watkins' debutfilm "Eden Lake" fra 2008. Alt det og meget mere i dette høflige afsnit af Genindspillet! Hvis du i øvrigt har ris, ros eller forslag til film, kan du skrive til os på Facebook eller på genindspillet@protonmail.com

  • #89
    Sep 19, 2025 · 1 hr 19 min

    Genindspillet - Afsnit 52 "Indiana Jones and the Dial of Destiny"

    Fanden er løs i Laksegade, og vi har brug for en ægte pulp-helt til at redde os. Derfor har vi taget et kig på den fantastiske action-adventure filmserie, Indiana Jones, og nærmere bestemt "Temple of Doom" fra 1984 og det seneste skud på stammen, James Mangolds "Dial of Destiny" fra 2023. Vi dykker også ned i pulp-genrens historie, og hvad den er blevet til i dag. Alt det og meget mere, i dette ressourcestærke afsnit af Genindspillet!

Showing 1–20 of 20 episodes