Skip to content
Artwork for Førstekæden
SportsHockey

Førstekæden

J. Bøjgaard, K. R. Buch & M. Neessen

Førstekæden er en podcast om dansk ishockey. Lavet af danske ishockeyfans til de danske ishockeyfans. Podcasten vil byde gode og spændende snakke omkring Metal Ligaen og meget andet fra dansk ishockey.

Play
  • 20 episodes
  • monthly
  • Avg 48 min
  • Danish
  • S6 · E1
    August 14 · 42 min

    Førstekæden - tilbage fra sommerferie og interview med Frederik Andersen

    Førstekæden er - som de danske Metal Liga-klubber - på is igen, og selvom vi venter med den helt store sæsonoptakt, så kan vi ikke helt undgå at snakke om opstarten hos ligaklubberne - ikke mindst den del, der handler om imports og arbejdstilladelser. Det meste af denne episode handler dog om sommerens helt store ishockeybegivenhed på dansk grund: Besøget af 'Lord Stanley' - Stanley Cup-trofæet, som først Frederik Andersen og siden Nikolaj Ehlers stolt kunne fremvise i henholdsvis Herning og Aalborg foran utrolige menneskemængder. Desuden har vi et kort interview med Frederik Andersen om det event, der blev stablet på benene i Herning. Til sidst snakker vi også om den nye svenske landstræner for Danmark, Tommy Samuelsson. Rigtig god fornøjelse med sæsonens første udgave af Førstekæden. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E14
    June 15 · 23 min

    Førstekæden - Ehlers og Andersen er Stanley Cup-mestre!

    Natten til mandag den 15. juni dansk tid blev der skrevet dansk ishockey - og idrætshistorie. Nikolaj Ehlers og Frederik Andersen vandt med Carolina Hurricanes finaleserien i NHL og dermed det mytiske Stanley Cup-trofæ. Derfor er Førstekæden også tilbage på is her midt i vores sommertræning, hvor vi naturligvis tegner og fortæller på et af årets største danske idrætsresultater, og vi gør det i et sprog, hvor du også kan være med, hvis du ikke ved en pind om ishockey. I panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E13
    June 4 · 40 min

    Førstekæden - slut med VM - nu begynder Stanley Cup Finals

    VM er slut. Danmark endte på 12. pladsen. Det var lige ved at blive lidt for spændende. Vi snakker om løvernes indsats i Schweiz, og så kigger vi også på NHLs Stanley Cup-finaler, hvor Ehlers startede som lyn og torden, men hvor også han og Frederik Andersen er nede 0-1 i kampe inden kamp 2. I panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E12
    May 15 · 28 min

    Førstekæden - klar til VM i Schweiz

    De danske ishockeyløver tager hul på endnu en A-VM slutrunde. Efter sidste sæsons overraskende semifinaleplads, så venter der Danmark en ny svær omgang. I truppen er der flere fra den hjemlige liga, men også en finsk og svensk mester. Vi bager op til en spændende VM-turnering med 30 minutters podcast. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E11
    April 28 · 41 min

    Førstekæden - 14 års tørke er slut for Herning Guld Fox

    I Herning har de ventet, og ventet...og ventet på at byens ishockeyflagskib igen skulle kunne kalde sig Danmarksmester i ishockey. Efter 14 års tørke kunne de lokale Blue Fox igen iklæde sig guldhjelme, da midtjyderne fredag kronede en suveræn sæson med en 4-0-sejr i finaleserien over Herlev Eagles. Vi snakker om baggrund og perspektiv i forhold til både mestrene og sølvmedaljevinderne, men vi snakker også om, hvorvidt dansk ishockey på den lange bane kan bære så suveræne mesterskaber, som det vi netop har oplevet. God fornøjelse med klubsæsonens sidste udgave af Førstekæden. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E10
    April 17 · 41 min

    Førstekæden - de to bedste hold i finalerne

    Så er det endelig blevet finaletid. De to bedste hold fra grundspillet er også de to mandskaber, der står ansigt til ansigt i finaleserien. Herning mod Herlev. Enten slukkes 42 års DM-tørke eller 14 års DM-tørke. Vi bager op til finaleserien. I panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch.

  • March 28 · 57 min

    Førstekæden - fem kampe og klar til semifinalerne

    Der var ikke meget spænding om udfaldet, da kvartfinaleserierne i Metal Ligaen løb af stablen. Alle serier endte 4-1. Til gengæld var der både favoritter og underdogs, der gik videre. Det endevender vi i denne udgave af Førstekæden, hvor vi også kigger frem mod semifinalerne med start på tirsdag. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E10
    March 12 · 39 min

    Førstekæden - tæt på de tætte kvartfinaleserier

    Slutspillet er over os, og de otte hold gør sig hver især store forhåbninger om, at lige præcis de rammer den helt specielle stime. Vi bager op til de fire kvartfinaleserier, der begynder fredag: Herning-Rødovre Herlev-Sønderjyske Esbjerg-Rungsted Aalborg-Odense Til sidst runder vi også lige OL-turneringen i Milano. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E9
    February 11 · 36 min

    Førstekæden - bliv klædt på til stjernespækket OL-turnering sammen med Frans Nielsen, Bøjgaard og Buch

    Det er en ganske særlig OL-turnering i ishockey, vi står over for. For første gang siden 2014 er NHL-spillerne med, og det sætter vi fokus på, når Førstekæden bager op til OL-ishockeyturneringen, der tager sin begyndelse onsdag og for dansk vedkommende torsdag. Når holdene bliver forstærket, så gør vi naturligvis det samme. Med i panelet er denne gang Danmarks første NHL-spiller i nyere tid, Frans Nielsen. Han giver sit besyv med på, hvordan det er at stå i en OL-turnering - og hvad for en turnering vi har i vente. Derudover er både Jimmy Bøjgaard og Kasper Buch som sædvanlig med i panelet, mens at Mathias Neessen tager sig en fortjent puster i Thailand. Lyt med og bliv klædt godt på til den kommende OL-turnering hvad end du er ny til ishockey eller har set det siden Lake Placid-legene. I panelet: Jimmy Bøjgaard og Kasper Buch Gæst: Frans Nielsen, tidl. landsholdsspiller og NHL-spiller samt nuværende ekspert på TV 2 Sport.

  • S5 · E8
    January 14 · 35 min

    Førstekæden - Final 4 og OL-truppen udtaget

    Vi er på is igen. Førstekæden snakker om Final 4 og den nyligt udtagne OL-trup for herrelandsholdet. Vi snakker også en lille smule om Hernings kommende Continental Cup-deltagelse i Nottingham, England. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E7
    Dec 24, 2025 · 1 hr 52 min

    Førstekæden - Herning i udbrud, et forfølgerfelt og en frederikshavner med halvandet år i bussen (NY UDGAVE)

    Herning er gået i udbrud, Rasmus Søndergaard er den White Hawks-spiller med flest kampe og så kigger vi også lidt frem mod U/20-VM, der starter omkring jul. I panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch BEMÆRK: Det er episoden fra den 17. december, der er sendt op igen. Den oprindelige udsendelse var ramt af tekniske udfordringer. Nu skulle den være i orden. Beklager ulejligheden og takker for at De lytter med.

  • Nov 5, 2025 · 48 min

    Førstekæden - langt forbi kobberbryllup med Metal, Final 4 og landsholdet i Frankrig

    Førstekæden har endnu engang snøret skøjterne og har begivet sig ud på glatis. Denne udgaves emner kommer vidt omkring: - Dansk Metal fortsætter som ligasponsor, men dropper landsholdet - Final 4. Hvad bliver det for en størrelse i denne omgang? - Landsholdet frem mod OL i Milano Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch.

  • S5 · E3
    Oct 6, 2025 · 1 hr 9 min

    Førstekæden - et hunderæs mod Final 4

    Vi er halvvejs mod cuttet, der afgør, hvem der skal deltage i Metal Final 4 efter nytår, og lige nu er to hold stukket af, mens de sidste to pladser kan blive besat af strengt taget alle de andre klubber. Vi har med andre ord gang i en drønspændende start på dette års Metal Liga. Det tager vi under kærlig behandling i Førstekæden. Panelet: Mathias Neessen, Jimmy Bøjgaard og Kasper Buch.

  • Sep 14, 2025 · 29 min

    Førstekæden - så er sæsonen skudt igang

    Alle hold har nu været i kamp i starten af denne sæson af Metal Ligaen, og selvom det i den grad er 'early days', så kaster panelet lidt ord på de første pejlemærker rundt omkring hos de ni mandskaber. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S5 · E1
    Sep 6, 2025 · 56 min

    Førstekæden - Sæsonstart, Bulldogs mod fjerne kyster og temperaturmåling på dansk ishockey

    Førstekæden er tilbage i dine højtalere. Vi bager op til sæsonstarten med et kig på holdene og om hierakiet på forhånd er det samme, som det har været de seneste par år. Vi kigger også på Odenses CHL-togt og Hernings kommende finalestævne i Continental Cup. Til sidst diskuterer vi dansk ishockeys sindstilstand anno 2025. God fornøjelse. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch.

  • Jun 3, 2025 · 1 hr 26 min

    Førstekæden - evaluering på historisk dansk VM

    VM er slut, ja det er faktisk en stor uge siden, at de danske ishockeyløver på hjemmebane skrev dansk idrætshistorie ved at kvalificere sig til semifinalerne. Det blev som bekendt til en flot fjerdeplads og her på bagkant vender og drejer vi VM efter pulsen er faldet ned igen. I panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch.

  • May 15, 2025 · 52 min

    Førstekæden - VM er i fuld gang

    Historiens andet A-VM i ishockey er i fuld gang i Jyske Bank Boxen i Herning. Danmark kom fra land med tre klare nederlag til USA, Schweiz og Tjekkiet, men fik endelig point på kontoen, da løverne fik sig en 5-1-sejr i seneste kamp mod Kasakhstan. Vi vender de sportslige perspektiver og kigger lidt på det event, som lige nu fylder Herning og omegn. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch.

  • May 7, 2025 · 46 min

    Førstekæden - klar til VM på hjemmebane

    For anden gang på syv år er Danmark værter for et A-VM i ishockey. Jyske Bank Boxen i Herning er igen værter for et VM - denne gang sammen med Avicii Arena - det tidligere Globen i Stockholm. Med danskerbrillen på bager vi op til tre uger med tophockey - og forhåbentlig nogle danske succeskampe for fyldte tribuner. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S4 · E13
    Apr 28, 2025 · 56 min

    Førstekæden - den allerførste gang for Odense

    Odense er danmarksmester i ishockey 2025. Med en knusende sikker 4-1-sejr i serien over Herning Blue Fox kan fynboerne for første gang nogensinde på herresiden kalde sig landets bedste ishockeymandskab. Vi dissekerer finaleserien og sætter Odenses mesterskab i perspektiv i denne udgave af Førstekæden. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch

  • S4 · E12
    Apr 24, 2025 · 30 min

    Førstekæden - mesterskabsmatchbold og reaktioner

    Det spidser for alvor til i finaleserien i Metal Ligaen mellem Odense og Herning. Førstnævnte fik en sjælden hjemmesejr på 3-1 og bragte sig i en særdeles fordelagtig position i serien med en føring - ligeledes på 3-1. Dermed har de matchbold i Herning fredag. Det snakker vi om i panelet i denne udgave af Førstekæden. Derudover kan du høre reaktioner fra Odenses Simon Schleicher, Hernings enlige målscorer onsdag, Hjalte Thomsen samt Odense Bulldogs' direktør, Ole Nielsen. Panelet: Jimmy Bøjgaard, Mathias Neessen og Kasper Buch Interviews: Simon Schleicher, Ole Nielsen (Odense Bulldogs) samt Hjalte Thomsen (Herning Blue Fox) Tidskoder: Panelsnak (00:00:47) Interview med Simon Schleicher, Odense Bulldogs (00:22:35) Interview med Hjalte Thomsen, Herning Blue Fox (00:24:04) Interview med Ole Nielsen, direktør, Odense Bulldogs (00:24:59)

Showing 1–20 of 20 episodes