Skip to content
Artwork for Fodboldlisten

Fodboldlisten

DR

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten. Hør alle afsnit i DR Lyd.
Play
  • 29 episodes
  • weekly
  • Avg 1 hr
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • Tuesday · 1 hr 2 min

    All time 90'er hold

    Sejre og nederlag. Millioner og milliarder. Snyd og bedrag. Den moderne fodboldverden syder og koger, men Fodboldlisten tager lige endnu en tur i tidsmaskinen i denne uge. Sammen med huspianist og radio/TV-vært Mathias Hammer sætter Andreas Kraul det ultimative 90'er allstar-hold med frit valg på alle hylder. Det er andet afsnit i det store årsprojekt og dermed en ny tur tilbage til en tid med mere uskyld, kortere shorts og ikke mindst grunge. Vi taler Maldini, Beckham, Zidane. Men vi taler også om, hvordan Michael Laudrup og Luis Figo begge kan risikere at blive tabt mellem to årtier. Derudover overraskende afsløringer omkring Hammers ungdomsliv, Giro 413-nyt og den helt store snak: For og imod Roy Keane. Vært: Thomas Loft

  • October 6 · 59 min

    11 mest fyringstruede trænere i Europa

    Det er blevet efterår, og dermed er fyringssæsonen også begyndt. Både når det gælder husopvarmning og i fodboldens verden. Hvad enten man kan lide det eller ej, så er trænerfyringer en fast del af det smukke spil, og i nogle lande er fyringsknappen endda ekstra rødglødende end andre. I denne uge er Fodboldlisten derfor en top 11 over de klubber eller landshold, hvor varmen under trænersædet er skruet allermest op. Det sender også på rundtur fra Aarhus til Istanbul og fra Sporting til Spurs, mens vi også kommer omkring fyringens anatomi, og de forskellige aspekter, der kan spille ind, når 'der bliver trykket på knappen'. Så er Brian Riemer fredet nu? Og bliver Vincenzo Montella mon fyret under optagelsen af ugens episode? Derudover: Bejdsning! Vært: Thomas Loft

  • September 27 · 42 min

    Landsholdstjek - vi finder 3 positive og 3 negative takter

    Det gik som præsten (og Andreas Kraul) prædikede med et nederlag mod Norge og en sejr mod Wales. Der er blevet talt meget om landshold i den forgangne uge, og nu opsummerer Fodboldlisten efter de to gange, hvor der er positive og negative tendenser hos det danske landshold. Andreas Kraul tegner og fortæller. Michael Sten Jensen er med og skal nå en bus. Vært: Thomas Loft

  • September 21 · 52 min

    Brian Riemer tager temperaturen på sin jobsikkerhed og Kraul om det ultimative kombi-landshold

    Landsholdet er samlet igen, og Fodboldlisten er taget til Helsingør, hvor vi har sat den danske landstræner, Brian Riemer, i stævne. Det er de første betydningsfulde landskampe siden nederlaget mod Tjekkiet og den missede VM-kvalifikation, og vi taler med Riemer om hans rolle som landstræner. Derudover et fremkig på de fire kampe der venter og i denne uges liste kigger Andreas Kraul på, hvilket dreamteam han ville sætte, hvis han kun måtte vælge spillere fra Norge, Wales, Portugal og Danmark. Vært: Thomas Loft

  • September 15 · 47 min

    Danmarks drenge skal spille igen. Her er landsholdets skæbne i Nations League

    Ikke siden vi satte havemøblerne (og sommertiden) frem har herrelandsholdet været i aktion til en betydningsfuld kamp. Nu venter hele fire af slagsen, og det bliver med en frisk genstart af landsholdet efter den missede VM-kvalifikation. Men hvordan skal det egentlig gå det danske landshold i Nations League puljerne? Det giver Fodboldlisten med Andreas Kraul i spidsen sit bud på i denne udgave af listen. Vært: Thomas Loft

  • September 8 · 1 hr 7 min

    Forsvundne fodboldspillere: Fodboldlisten har fundet de 11 store stjerner, vi ellers har glemt

    "Gud, spiller han stadig fodbold!" Ja, det er der faktisk en del ellers glemte stjernenavne, som gør. Og derfor bringer Fodboldlisten i denne uge vores egen udgave af TV-programmet ' Forsvunden danskere' - bare med forsvundne fodboldspillere; af alle nationaliteter. Det giver en voldsom top 11 med spillere, der har været lysende stjerne på den internationale fodboldhimmel, men nu skal findes obskure steder i den brasilianske regnskov eller næstbedste række i De Forenede Arabiske Emirater. For vi vel alle gerne vide, hvordan det egentlig går med Balotelli, Countinho, van de Beek og ikke mindst Pione Sisto? Tag med en tur rundt i verden på detektivjagt efter de spillere, vi havde glemt, men som stadig er aktive et sted derude. Derudover: Drømmen om Andorra og dyrene på Savannen. Vært: Thomas Loft:

  • September 1 · 1 hr 14 min

    Hvem vinder Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen?

    Vi er endelig i gang med en fodbold overalt i Europa. Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen er alle kommet i gang, men vi er ikke kommet så langt, at der ikke er tid til at komme med en forudsigelse eller to. Andreas Kraul er sendt på ferie men de klogeste hoveder i landet er hevet ind for at komme med deres bud på, hvem der vinder i England, Spanien, Italien og Tyskland. Vært: Thomas Loft

  • August 25 · 1 hr 6 min

    Flyt nu! 11 danskere på jagt efter en ny klub

    Transfervinduet nærmer sig den store slutspurt, og for en stribe danske spillere er det ved at være nu, hvis der skal ske noget - også med tanke på det danske landsholds ve og vel. Men hvem har egentlig allermest brug for at pakke flyttekasserne og finde en ny klubadresse? Det prøver Fodboldlisten ihærdigt at finde ud af i denne uge. Andreas Kraul har lavet en top 11, og Kenneth Møller Pedersen er indkaldt som veloplagt opponent. På listen finder vi navne Jesper Lindstrøm, Matt O'Riley og Joakim Mæhle, mens også et par danske trænere og en længere række målmænd forsøger at mase sig ind. Det handler om manglende spilletid, landsholdsdrømme, fastlåste situationer og karrierer, der trænger til et ordentligt skub, inden transfervinduet smækker i. Og som om det ikke var dramatisk nok, kommer ugens Fodboldlisten i den grad også 'på vulkaner'. Vært: Thomas Loft

  • August 18 · 1 hr 12 min

    Fodboldlistens rejseguide: Europas 11 fedeste fodboldbyer

    Turen går til... Ja, hvor skal fodboldturen egentlig gå hen? Fire danske klubber drøner i øjeblikket Europa rundt i jagten på en ligafase, og det kan i sig selv give nogle store udebaneoplevelser. Men hvis man helt selv kan vælge; hvor er det så allerbedst at placere knappenålen på Europa-kortet, når fodboldturen skal planlægges? Fodboldlisten iler naturligvis med den helt store rejseguide. Andreas Kraul har besøgt samtlige europæiske lande minus to og sætter sin top 11 med ESPN/Disney-kommentator Jonas Schwartz som tilsvarende berejst opponent. Og vi skal virkelig vidt omkring. Fra romantiske boutique-hoteller ved Bosporus-strædet i Istanbul til intense atmosfærer i Østeuropa. Spanske formiddage og skotsk skønsang. London, Madrid og Milano. Ja, endda til Sverige! Og hvordan var det nu lige med Europas tre grimmeste byer? Værsågod at boarde Fodboldlistens store fodboldrejse. Vært: Thomas Loft:

  • August 11 · 1 hr 28 min

    Den store Superliga-forudsigelse: gå aldrig tilbage til en fuser!

    Nå, hvor slutter AGF så i denne sæson? Guld igen? Vel ikke nummer 10? Og hvad med de øvrige 11 klubber? Jep, ferien og ikke mindst freden forbi - Superligaen kører for fuld skrue, og med Andreas Kraul tilbage i studiet er det blevet tid til at gøre det, vi ellers alle sammen altid er blevet advaret så voldsomt imod: at gå tilbage til en fuser. Ugens episode gennemgår samtlige hold i landets bedste fodboldrække med et bud på deres slutplacering til foråret, og sporene skræmmer unægtelig efter sidste sæsons placering af AGF som netop nummer 10. Der havner de ikke på denne power-ranking, hverken hos Kraul eller opponent Mathias Jacobsen, der dog på ingen måde er enige. Hverken i spørgsmålet om de kommende mestre eller de kommende nedrykkere. Derudover: Jagten på en topscorer-type samt definitionen på en 'serve-flugtspiller'. Vært: Thomas Loft

  • August 4 · 1 hr

    Danmarks største fodboldmirakler - de vildeste comebacks

    "Alt kan ske" siger vi tit om fodboldkampe, men det er ikke hverdagskost, at en kamp bliver vendt på hovedet og underdogen vinder. Men når det sker, er det mindeværdigt og vi husker det mange år ud i fremtiden. Således også for de 11 punkter på ugens liste, når vi gennemgår de største danske comebacks nogensinde. Årsagen er AGF's flotte sejr i Poznan i slutningen af juli, og hvor placerer den sig egentlig på listen over danske comebacks gennem tiden med både klubkampe og landskampe? Mathias Jacobsen er listemager i denne uge og han åbner hjerteligt op om sin barndom og HSV. Vært: Thomas Loft

  • July 20 · 52 min

    VM er slut! 3 lyspunkter at se frem til og 3 uforglemmelige VM-øjeblikke - featuring Thomas Frank og Per Frimann

    Er det allerede ovre? Efter 104 kampe og seks ugers fodbold er der ikke mere tilbage, men det betyder ikke, at vi ikke kan dvæle ved minderne. VM 2026 viste sig at være storleverandør i fantastiske øjeblikke, som vi koger ned til Andreas Krauls personlige top tre. Derudover får vi også de afsluttende analyser om VM turneringen med Per Frimann og Thomas Frank byder ind med sit take på VM-finalen. Men men altid ophører ikke nu, hvor VM er slut. Der er masser af store ting at se frem til, og derfor kigger vi i ugens anden liste på tre fikspunkter, som vi glæder os til at opleve i den nærmeste fremtid. Vært: Thomas Loft

  • July 15 · 55 min

    Turneringens hold ved VM - de bedste af de bedste

    VM synger på sidste vers. 48 hold og mere end 1200 spillere har sat deres aftryk på en lang men underholdende VM-slutrunde, men der kan kun være 11 på Fodboldlistens all-star hold. Hvem er egentlig de 11 spillere, som Kraul ville vælge, hvis han kunne sætte sit drømmehold til en VM-finale. Det får vi svar på i denne episode af Fodboldlisten, der er optaget i New York og Aarhus og som også har afstikkere til Bruce Springsteen, Krauls holdning til nordmændenes ro-halløj og Frimanns venskab med Messi. Vært: Thomas Loft

  • July 7 · 39 min

    Otte hold klar til kvartfinalerne - de vinder VM

    De startede 48 - nu er der kun otte nationer tilbage. Seks fra Europa, en fra Afrika og en enkelt fra Sydamerika. Det er blevet tid til kvartfinalerne og også den tunge erkendelse af, at VM-slutrunden kun har otte kampe tilbage til os. Til gengæld er det så også de mest afgørende, når vi skal have fundet verdensmesteren. Fodboldlisten er her klar med en aktuel powerranking, og Andreas Kraul rangerer de tilbageværende hold på en top 8 over, hvem der er mest sandsynlig til at løfte trofæet den 19. juli i New York. Vært: Thomas Loft

  • July 4 · 57 min

    VMs største øjeblikke indtil videre - det vil vi huske om 10 år

    Er det Messis magi? En varmerekord i Philadelphia? Paraguays banditter? Kap Verdes keeper - eller scoringer mod verdensmestrene? Alle VM-slutrunder leverer små og store øjeblikke, som sætter sig i hukommelsen og kun behøver et enkelt klip eller bare nogle få ord for at vende tilbage på nethinden. Det gælder naturligvis også 2026-udgaven i Nordamerika. Men hvilke øjeblikke og skikkelser vil vi huske om 10, 15 eller måske endda 20 år? Det giver Fodboldlisten et tidligt bud på. Andreas Kraul er med fra en lufthavn i New Jersey, mens HSV-Mathias holder skansen ved poolen i Dallas. Og sammen gennemgår de den foreløbige liste. Flere store øjeblikke venter, når vi nærmer os finalen, men allerede nu er der passion i stemmerne - og mindeværdige oplevelser. Derudover udfordringerne ved at se VM-fodbold på en flyskærm samt forskellen på Arsene Wenger og dennes assistent. Vært: Thomas Loft

  • June 29 · 50 min

    Den store VM midtvejs-status: det allerbedste og værste indtil nu

    Så er knockout-fasen ved VM 2026 i gang. De første lande er rejst hjem, mens den største slutrunde nogensinde stadigvæk brager afsted med dramaer og kampe, så hele døgnet må i brug. Det er derfor på mange måder oplagt at tage en midtvejs-status. Har udvidelsen til 48 lande bragt os noget godt? Fungerer de nye regler for at optimere effektiv spilletid? Hvad med kritikken af indrejse-reglerne i især USA? Hvad med vandpauserne? Og passer det virkelig, at der er 'Soccer Fever' i Guds eget land? Fodboldlisten iler med to lister: Det allerbedste ved VM indtil videre. Og omvendt også det værste. Andreas Kraul og Mikkel Bischoff er med direkte fra førstnævntes værelse 1009 på penthouse-etagen i Dallas, Texas. Og bare rolig: Med på listen er også både Messi, Haaland, de afrikanske overraskelser og ikke mindst en canadier, der måske/måske ikke nåede sit fly i Toronto umiddelbart efter en historisk scoring i Los Angeles. Vært: Thomas Loft

  • June 23 · 58 min

    VM's største højdespringere og nedture indtil videre

    Det bimler og bamler. VM er i fuld gang, og de spiller på livet løs. Når vi er vågne, når vi sover. Nogle vinder, nogle taber, og man kan faktisk kun være sikker på, at Messi og Mbappé konstant er på måltavlen. Det kan være svært at bevare det forkromede overblik over samtlige 48 nationer og 12 puljer, men heldigvis er Fodboldlisten klar og til rådighed med ugens episode. Andreas Kraul er kortvarigt vendt hjem fra det nordamerikanske kontinent og sætter i denne uge hele to lister. En top 6 over de nationer, som indtil videre har præsteret bedre end ventet - og en top tre over dem, der har skuffet allermest. Det sender os godt rundt på VM-scenen, mens der også er nyt fra livet 'On the World Cup'-Road'. Og så dukker en af Danmarks bedste - og mest elskelige - VM-tippere pludselig op i studiet. Vært: Thomas Loft

  • June 15 · 54 min

    8 spillere vi skal nyde en sidste gang til VM og Francis vender tilbage

    VM er ikke mange dage gammel, og der er ikke de helt store konklusioner, vi kan uddrage af årets slutrunde. Dog kan vi huske at sætte pris på og nyde de spillere, vi skal opleve for (måske) sidste gang ved dette VM. Messi er 38, Ronaldo og Modric har rundet de 40. I denne uges udgave af Fodboldlisten ser vi nærmere på de 8 spillere, som nok ikke stiller op ved VM 2030, så husk at nyde dem, mens vi har dem. Vært: Thomas Loft

  • June 8 · 1 hr 9 min

    Sådan ender VM - den store powerranking med alle 48 hold og en gave fra Fodboldlisten

    VM er lige oppe over, og det er større end nogensinde før. Derfor kaster Fodboldlisten sig også ud i sin største liste til dato med en top 48 over alle de nationer, der skal med til VM 2026. Hvem vinder, hvem ryger ud lige før semifinalerne og hvilken nation ender som nummer sjok? Andreas Kraul og Mads Thyrsted arbejder sig møjsommeligt igennem alle lande til de når frem til vinderen. Og for enden af regnbuen venter en gave fra Fodboldlisten. Vært: Thomas Loft

  • June 2 · 1 hr 11 min

    Den store VM-optakt: 11 største gruppekampe

    72 kampe! Ja, det er bare gruppespillet ved det kommende VM i fodbold, og vi kan godt forstå, at det hele kan virke lidt overvældende. For hvor begynder og slutter man egentlig med 12 puljer og kampe på kryds og tværs af døgnet? Heldigvis iler Fodboldlisten med den efterhånden traditionsrige omgang public service i form af en top 11 over de allermest interessante opgør i den indledende fase. På den måde er det bare frem med kalenderen og notere. Andreas Kraul er listemager, mens ugens opponenter er to andre VM-opdagelsesrejsende i skikkelse af radiokommentator HSV-Mathias og DR Sportens eget skrivende svar på John Steinbeck, Michael Sten Jensen. Og bølgerne går højt. For vil man virkelig så gerne se Norge!? Hvad med Brasilien - Marokko? Spiller svenskerne rent faktisk alle deres kampe uafgjort, og vil det lykkes Fodboldlisten at øge seertallet til Algeriet - Jordan klokken 05.00 dansk tid markant? Vært: Thomas Loft.

Showing 1–20 of 29 episodes