Skip to content
Artwork for Entertainmentretten

Entertainmentretten

Gorrissen Federspiel

En podcast om jura i underholdningsbranchen.
Udkommer en gang om måneden.

Værter: Jakob Plesner Mathiasen og Morten Rosenmeier.
Producer: Kim Sæther.

Play
  • 21 episodes
  • monthly
  • Avg 50 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • August 17 · 42 min

    Episode 71: Ytringsfrihed vs. IP-rettigheder

    I den første episode efter ferien ser vi nærmere på tre nyedanske domme, der alle handler om grænsen mellem legitim brug og kommercieludnyttelse. Først ser vi på kunstnerisk ytringsfrihed over for varemærke-,ophavs- og markedsføringsretlig beskyttelse. Sagen handler om en kunstners brugaf et ikonisk dansk logo (IRMA-pigen) i malerier og på merchandise. Hvornår ernoget kunst? Og hvornår bliver brugen kommerciel? Landsretten afsagde dom isagen mellem Coop og Artpusher lige før sommerferien. Vi ser også på en ny dom om brug af billeder af kendtesportsudøvere i forbindelse med betting. Er billederne en naturlig del afomtalen af de sportsbegivenheder, man kan spille på? Eller er der tale omkommerciel udnyttelse af sportsudøvernes billeder? Vi trækker også trådenetilbage til tidligere retspraksis om brug af sportsfolks navne i managerspil. Endelig ser vi på landsrettens dom i en sag om ophavsret tiltatoveringer. Kan man krænke ophavsretten ved at offentliggøre et billede af enperson, som har en ophavsretligt beskyttet tatovering? Eller gælder der enbagatelgrænse? Her kommer vi også ind på tidligere sager om bagatelgrænsen,bl.a. ved brug af beskyttede værker i film og annoncer. Og som altid kommer vi omkring en del mere undervejs. Med Morten Rosenmeier, DJ Noize og Jakob. Krediteringsliste: - Katy Bødtger ”Lille Sorte Stær” Fremført af: KatyBødtger Udgivet af: Universal Music (Denmark) - Kørelærer Grønborg ”Kør selv” Fremført af: Kørelærer Grønborg Udgivet af: Tono EP 45144 - Jean-ClaudePilâtre ”French – The 200 Basic Words” Fremført af: Jean-Claude Pilâtre Redigeret af: P. H. Spencer Udgivet af: LanguageRecords & Saga Records Ltd. - Fuglesang i Fuglsang Park - ”Solsort” Udgivet af: Refugiet Fuglsang PREP1 - BASF Stereo Test Plade – ”For Den Perfekte StereoGengivelse ” Udgivet af: BASF -Nr. 05 15664-2 - Aimable - ” Surprise Party vol. 10” Produceret af: Vogue Studios / Disques Vogue Udgivet af: Disques Vogue - The Lollipops - ”Feelings” Fremført af: Lollipops Skrevet af: T. & J. Lundgreen Udgivet af: EMI - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • #70
    June 17 · 23 min

    Episode 70: Kraftwerk mod Pelham: 30 år, to sekunder og en dom der kan ændre alt

    Vi har lavet et særafsnit af Entertainmentretten med fokus på én enkelt dom: EU-Domstolens afgørelse i sag C-590/23, (Pelham), bedre kendt som Kraftwerk-sagen. Sagen startede i 1997, da Moses Pelham brugte et to-sekunders sample fra Kraftwerks track "Metall auf Metall" uden tilladelse. Det er anden gang, EU-Domstolen tager stilling til sagen. I første runde slog domstolen fast, at selv det korteste sample er beskyttet, medmindre brugen ikke kan genkendes. Denne gang er spørgsmålet et andet: Kan brugen alligevel være lovlig som en pastiche? Pastiche. Det er et begreb, der indtil nu har ligget i udkanten af ophavsretten, men som med denne dom er rykket ind i centrum. En pastiche er, når man laver noget nyt, der tydeligt læner sig op ad noget originalt. Man skjuler ikke brugen, men det behøver ikke være en parodi. Det kan også være en hyldest. Sagen har verseret i næsten 30 år og er en af de længstvarende ophavsretssager i EU. Flere har fremhævet, at dommen kan have vidtrækkende konsekvenser langt ud over musiksampling. I dette afsnit gennemgår Jakob Plesner Mathiasen og Morten Rosenmeier dommen fra grunden: Hvad den siger, hvad den afgør, og hvad den efterlader åbent. For hvilke konsekvenser får den egentlig? Kan man nu bare sample og kalde det en hyldest? Vil pastiche-undtagelsen ændre reglerne for, hvornår man lovligt kan sample en andens musik? Og hvad betyder den for vurderingen af AI-genereret indhold, der trækker på beskyttede værker? Krediteringsliste: - Citat fra ”The 36th Chamber Of Shaolin” Fremført af: Chen Yung-Yu m.fl. Skrevet af: Ni Kuang Produceret af: Shaw Brothers Studio / Mona Fong & Run Run Shaw - Ennio Morricone ”The good the bad and the ugly” Fremført af: Ennio Morricone Skrevet af: Ennio Morricone Produceret af: Ennio Morricone Udgivet af: Capitol Records - Kraftwerk ”Metall Auf Metall” Fremført af: Kraftwerk Skrevet af: Ralf Hütter Produceret af: Bill Halverson, Florian Schneider, Peter Bollig & Thomas Kuckuck Udgivet af: Parlophone UK - Sabrina Setlur ”Nur Mir” Fremført af: Sabrina Setlur, Schwester S. & Moses Pelham Skrevet af: Sabrina Setlur & Thomas Hofmann Produceret af: Moses Pelham & Martin Haas Udgivet af: 3p - Jóhann Jóhannsson ”A sparrow alighted upon our shoulder” Fremført af: Jóhann Jóhannsson, Air Lyndhurst String Orchestra & Anthony Weeden Skrevet af: Jóhann Jóhannsson Produceret af: Jóhann Jóhannsson & Geoff Foster Udgivet af: Deutsche Grammophon (DG) - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • May 6 · 1 hr 4 min

    Episode 69: Professoren bliver forvekslet

    I denne episode får Jakob og Morten besøg af Christiane Vejlø og Kristina May. To af de stærkeste profiler inden for teknologi, design og menneskelig adfærd i Danmark. Sammen laver de podcasten "Så må du have held og lykke med det, i hvertfald", der hver uge sætter fremtiden under lup med en skarphed og varme, der har gjort den til en af de bedste tech-podcasts herhjemme. I den podcast har de i øvrigt omtalt en navnkundig professor i ophavsret, hvis PowerPoint-præsentationer og kreative brug af clipart åbenbart har gjort et uudsletteligt indtryk. Episoden handler om AI og kreativitet og om, hvad der sker med juraen, når maskiner overtager dele af den kreative proces. Vi taler om AI-influencere: Jessica Foster, Emily Hart og Aitana Lopez er tre af verdens mest populære influencere. De har også det til fælles, at de ikke er rigtige mennesker. De er skabt af AI. Ikke for at efterligne nogen bestemt, men som selvstændige digitale figurer. Mange følgere tror imidlertid, at de er ægte. Er de lovlige? Og hvad gør det ved vores tillid til det, vi ser? Vi taler om AI-musik og rettigheder med afsæt i Christianes egen AI-sang og drøfter, hvad reglerne siger, når AI komponerer og synger. Her spiller en ny dom om Kraftwerk en central rolle. En afgørelse, der potentielt kan få vidtgående betydning for hele underholdningsbranchen. Og vi taler om, hvor grænsen går mellem AI-skabt og menneskeskabt, og hvornår der er ophavsret til det, der produceres. Som Kristina formulerer det: AI er ikke en assistent. Det er den nye elektricitet. Undervejs kommer vi også ind på, hvad reglerne faktisk siger og hvilken vej udviklingen peger. Krediteringsliste: - Vi Har Ingen Vatrondeller (Christiane’s sang) Fremført af: Christiane Vejlo Skrevet af: Christiane Vejlo Produceret af: Christiane Vejlo - Malk De Koijn "Vi Tager Fuglen På Dig" Fremført af: Malk De Koijn (Tue Track, Blæs Bukki & Geolo G) Skrevet af: Anders Brixen Kristiansen, Lasse Bavngaard & Janus Borup Staffe Produceret af: Malk De Koijn & Anders Brixen Kristiansen - Lars Lilholt "Kald Det Kærlighed" Fremført af: Lars Lilholt Band Skrevet af: Lars Lilholt & Torp Produceret af: Thomas Breckling & Charlie J. - Alannah Myles "Black Velvet" Fremført af: Alannah Myles Skrevet af: Christopher Ward & David Tyson Produceret af: David Tyson - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize - Efx & foley Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • March 26 · 54 min

    Episode 68: En gennemgang af aktuelle emner og domme i Entertainmentretten

    I episode 68 gennemgår vi fire aktuelle emner inden for Entertainmentretten: 1. Insula-dommen: Kan man krænke andres ære i et fiktionsværk, og hvad sker der, når en roman er så tæt på virkeligheden, at en virkelig person kan genkendes i en usympatisk karakter? Retten i Nykøbing Falster tog stilling i december 2025 i sagen om Thomas Bobergs roman om livet på en lille dansk ø. 2. Tatoveringsdommen: Hvem ejer en tatovering, når den sidder permanent på en andens krop? Og hvad sker der, når både fotograf og tatovør mener at have krav på hinanden? Danmarks første dom om tatovering og ophavsret giver nogle svar, men rejser mindst lige så mange spørgsmål. 3. Ny europæisk dom om AI og ophavsret: Hvor meget menneskelig involvering kræves, før et AI-genereret værk kan beskyttes af ophavsretten? En tysk domstol tog i februar 2026 stilling til tre logoer skabt med stigende grad af menneskelig styring. 4. AI og designregistrering: Kan AI-genereret output beskyttes som design, selv hvis mulighederne for ophavsretlig beskyttelse er lukket? Værter: Morten Rosenmeier, DJ Noize og Jakob Plesner Mathiasen Krediteringsliste: - DjNoize x L.I.G.A "Læse Dig" Fremført af: DjNoize & L.I.G.A Skrevet af: DjNoize & L.I.G.A Produceret af: DjNoize - Toshio Kai "Pac Man Theme" Fremført af: Toshio Kai Skrevet af: Toshio Kai Produceret af: Toshio Kai - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • February 8 · 36 min

    Episode 67: Jura og comedy-branchen - del 2

    I denne episode fortsætter vi samtalen med Heino Hansen og Cecilia Hansen om de juridiske aspekter af comedy-branchen. Vi dykker ned i de praktiske udfordringer ved booking af livearrangementer: Hvad sker der, når en virksomhed aflyser? Hvordan er kontrakterne struktureret? Og hvilke rettigheder har komikeren, hvis det bliver umuligt at optræde? Derudover får du indblik i verden af riders – både de tekniske krav og de mere personlige ønsker, krydret med anekdoter fra branchen. Vi diskuterer også pressens rolle, når man er et kendt ansigt, og hvad reglerne siger, når andre deler ens materiale eller arrangementer på sociale medier. En episode fuld af praktisk viden og underholdende historier fra entertainment-branchen. Krediteringsliste: - Østkyst Hustlers "28 Oktan Bly" Fremført af: Østkyst Hustlers Produceret af: Østkyst Hustlers Udgivet af: Pladekompagniet - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • January 26 · 49 min

    Episode 66: Kan man eje en joke? Comedy, ophavsret og ytringsfrihed med Heino og Cecilia Hansen. Del 1

    I denne episode dykker vi ned i maskinrummet på dansk comedy. Lige dér, hvor de sjove punchlines møder benhård jura og forretningsstrategi. Vi har besøg af et af de mest markante og succesfulde makkerpar i den danske underholdningsbranche: Komiker Heino Hansen og reality deltager og tv-vært Cecilia Hansen. Sammen udforsker vi, hvordan man navigerer i comedybranchen, når det private og professionelle flyder sammen. Vi taler bl.a. om: 1) Ophavsret i comedy: Kan man overhovedet eje en joke, og hvad gør man, når ens materiale bliver 'lånt' af andre? Det lyder måske banalt, men det er faktisk et komplekst spørgsmål i underholdningsbranchen. For når en forfatter skriver en roman, er det indlysende beskyttet af ophavsretten. Når en musiker komponerer en sang, det samme. Men en joke? En punchline? En komisk timing? Hvor går grænsen mellem beskyttelse og fri inspiration? 2) Samarbejde og ejerskab: Hvad sker der, når flere er med til at skabe materialet bag en joke eller et show? Hvordan fungerer det at ”jamme” inden for comedy? 3) Ytringsfrihed: Hvor går grænsen for, hvad man må sige på en scene i dag? Komikere har historisk set haft en særlig rolle i samfundet som dem, der får lov til at sige det, andre ikke kan sige, som kan holde et spejl op for samfundets absurditeter, som kan gøre det ubehagelige til noget, vi kan grine af. Vi drøfter Højesterets helt aktuelle dom om grænserne mellem satire og strafbare udsagn. Hvor går den juridiske grænse for comedy og vejer folkedomstolens dom i virkeligheden tungere end Højesteret? Deltagere: Heino Hansen, Cecilia Hansen, Morten Rosenmeier, DJ Noize og Jakob Plesner Mathiasen Krediteringsliste: - Reklame af Tuborg ”Squash” Produceret af: Wibroe, Duckert & Partners Udgivet af: Carlsberg - TV program ”Fangerne På Fortet” Produceret af: TV3 Udgivet af: TV3 - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • January 13 · 46 min

    Episode 65: Snydekoder, nøgenscener og nazist-udtalelser: 7 nye domme i Entertainmentretten

    I årets første episode skyder Entertainmentretten 2026 i gang med en omfattende gennemgang af hele syv opsigtsvækkende domme. Vi bevæger os vidt omkring i juraens verden. Fra de mørke kroge på Reddit til de bonede gulve i Menneskerettighedsdomstolen. Vi dykker blandt andet ned i: • Systematisk deling på Reddit: En sag om deling af filmklip med nøgenscener fra almindelige spillefilm rejser et centralt spørgsmål: Udgør selve udvælgelsen og redigeringen af scenerne en skærpende omstændighed ved ophavsretskrænkelser? • Myndigheders brug af avisartikler: Hvor går grænsen for ophavsretslovens undtagelsesbestemmelse om offentlig sagsbehandling? Vi analyserer en principiel dom fra Østre Landsret om intern deling af nyhedsstof. • Gaming og snydekoder: Kan modifikationssoftware, der giver ubegrænsede liv i computerspil, udgøre en krænkelse af spiludviklernes ophavsret? Vi ser på juraen bag snyd i computerspil. • TV på hospitaler: Højesteret har taget stilling til, om patienters adgang til TV-kanaler er en overføring til almenheden, der kræver betaling til rettighedshaverne. • Datascraping og TDM-forbehold: Med afsæt i en sag om Boligportalen ser vi på, hvad der udgør et passende middel, hvis en virksomhed vil beskytte sine data mod bots og crawlere. • Originalitet i brugskunst: EU-Domstolen har præciseret kravene til brugskunst. Vi undersøger, om der stilles strengere krav til stueborde og reolsystemer end til andre kunstværker, og hvad der egentlig skal til for, at en kreativ frembringelse er beskyttet. • Injurier og ytringsfrihed: Er det lovligt at kalde en politiker for "nazist"? Vi analyserer en opsigtsvækkende dom fra Menneskerettighedsdomstolen mod Danmark om balancen mellem privatliv og hård politisk debat. Lyt med, når vi analyserer præcis, hvad domstolene lagde vægt på, og hvad disse afgørelser får af betydning for fremtiden. Medvirkende: Morten Rosenmeier, DJ Noize og Jakob Plesner Mathiasen Krediteringsliste: - DjNoize feat. Kishan "Kig mig I øjnene" Fremført af: DjNoize & Kishan Skrevet af: DjNoize & Kishan Produceret af: DjNoize - Bengt Hallbeg "Truddelutt" Fremført af: Bengt Hallbeg Skrevet af: Bengt Hallbeg Udgivet af: Odeon - Bob James "Angela" (Theme from Taxi) Fremført af: Bob James Skrevet af: Bob James Udgivet af: evosound - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • Dec 17, 2025 · 29 min

    Episode 64 Julespecial: Europas første domme om AI og ophavsret

    I denne julespecial tager Entertainmentretten temperaturen på den helt aktuelle AI-praksis. I november kom Europas to første domme om generativ AI og ophavsret. Samme måned faldt der også en vigtig dom i Kina. Vi starter i England med Getty Images mod Stability AI. En omfattende dom på over 200 sider. Sagen drejede sig bl.a. om hvorvidt en AI-model i sig selv kan anses for at indeholde ophavsretlige kopier af træningsdata, og om udbud af AI-modellen er ulovligt. Derudover kom sagen også ind på spørgsmål om varemærkekrænkelser. Herefter går turen til Tyskland og GEMA-sagen mod OpenAI, hvor der faldt dom blot en uge efter den engelske sag. Sagen drejede sig om sangtekster og kommer ind på ansvaret for både træning, output og grænserne for tekst og datamining. Til sidst ser vi på Medusa-sagen fra Kina. En sag om billedgenererende AI, LoRA-modeller, platformsansvar og brugerens eget ansvar. Sagen giver et interessant modspil til den tidligere Ultraman- dom fra Kina. Medvirkende: Morten Rosenmeier, DJ Noize og Jakob Plesner Mathiasen. Krediteringsliste: - Clarence Carter "Back Door Santa" Fremført af: Clarence Carter Skrevet af: Clarence Carter & Marcus Daniel Produceret af: Rick Hall Udgivet af: Rhino Atlantic - Dem Jazzophiliacs "Frosty The Snowman" Fremført af: Dem Jazzophiliacs Skrevet af: Steve Nelson & Walter Rollins Udgivet af: Anonymous Nephew - Reinhard Mey "Über den Wolken" Fremført af: Reinhard Mey Skrevet af: Reinhard Mey Udgivet af: Intercord - Rolf Zuckowski "In Der Weihnachstbackerei" Fremført af: Rolf Zuckowski Skrevet af: Rolf Zuckowski Produceret af: Rolf Zuckowski Udgivet af: Musik Fuer Dich - Aqua ”Barbie Girl” Fremført af: Aqua Skrevet af: Claus Norreen, Johnny Pedersen, Karsten Dahlgaard, Lene, René Dif & Søren Rasted Produceret af: Johnny Jam, Søren Rasted & Claus Norreen Udgivet af: Universal Music A/S - Junior Senior ”Move Your Feets” Fremført af: Junior Senior Skrevet af: Jesper Mortensen Produceret af: Jesper Mortensen & Thomas Troelsen Udgivet af: Crunchy Frog - Mc Einar ”Jul Det Cool” Fremført af: Mc Einar Skrevet af: Jørgen Juul, Leroy Anderson, Mc Einar & Nikolaj Peyk Produceret af: Nikolaj Peyk & Jørgen Juul Udgivet af: Sony BMG Music Entertainment - Kat Robichaud & Brendan Getzell “Star Wars Holiday Special” Fremført af: Kat Robichaud & Brendan Getzell Skrevet af: Kat Robichaud Produceret af: Nathan R. Burke Udgivet af: CEN - Beegie Adair ”Winter Wonderland” Fremført af: Beegie Adair Skrevet af: Felix Bernard & Richard B. Smith Produceret af: Jack Jezzro Udgivet af: Green Hill Productions - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • Nov 6, 2025 · 1 hr 8 min

    Episode 63: Verdens største ophavsretsforlig, injurier mod avatars og bogforsider i Højesteret

    Morten Rosenmeier, DJ Noize og Jakob Plesner Mathiasen dykker ned i de mest opsigtsvækkende nyheder fra grænselandet mellem jura, teknologi og kultur. Vi begynder med verdenshistoriens største ophavsretsforlig: AI-tjenesten Anthropic, der står bag sprogmodellen Claude, har indgået et milliardforlig efter at have brugt bøger i træningen af deres AI-model. Hvad betyder det for fremtidige AI-sager? Dernæst ser vi på AI-ekspertgruppens 10 anbefalinger til dansk lovgivning og diskuterer, hvor konkret Danmark går i retning af regulering, der både beskytter ophavere og fremmer innovation. Herefter tager vi et kuriøst afstik til Sydkorea, hvor en domstol for første gang har fastslået, at man kan begå injurier mod virtuelle musikere. En SoMe-bruger fremsatte injurier mod et K-pop-band og måtte betale erstatning til de virkelige mennesker bag avatarerne. Fra popkultur til ophavsret: Vi gennemgår en ny brasiliansk dom om betaling for AI-genereret musik og dens betydning. På hjemlig grund ser vi nærmere på en sag, der nu er på vej til Højesteret: Må en blogger uden tilladelse bruge et bogomslag som illustration i en politisk debat eller vejer ophavsretten tungere end ytringsfriheden? Vi ser også på en spændende dom om erstatningsopgørelse vedrørende ophavsretskrænkelser. Til sidst runder vi af med en amerikansk sag, hvor komikeren Jimmy Kimmel slap for erstatningskrav efter at have brugt videoer fra politikeren George Santos på satirevis. Hvad fortæller den dom om grænserne for satire i digitale medier? Og så deler vi med et smil en lytters skarpe observation: “Morten Rosenmeier” førte tilsyneladende en sag i 1970’erne – hvilket naturligt på ny rejser spørgsmålet: Hvor gammel er professoren egentlig? Medvirkende: Jakob Plesner Mathiasen, Morten Rosenmeier og DJ Noize. Krediteringsliste: - Milli Vanilli "Girl Im Gonna Miss You" Fremført af: Milli Vanilli Skrevet af: Dietmar Kawohl, Frank Farian & Peter Bischof-Fallenstein Produceret af: Frank Farian Udgivet af: Sony Music Entertainment - Milli Vanilli "Blame It On The Rain" Fremført af: Milli Vanilli Skrevet af: Diane Warren Produceret af: Frank Farian Udgivet af: MCI, BMG Publishing & Realsongs - Fab Morvan "Blame It On The Rain" (Live @TheHague) Fremført af: Fab Morvan & Milli Vanilli Skrevet af: Diane Warren Produceret af: PRESTIGE MUSIC France Udgivet af: Sony Music Germany - Dj Noize "You Need This" Fremført af: Dj Noize Skrevet af: Dj Noize Produceret af: Dj Noize Udgivet af: Dj Noize - Lars Lilholt Band "Kald det Kærlighed" Fremført af: Lars Lilholt Band Skrevet af: Lars Lilholt Produceret af: Kristian Lilholt, Lars Lilholt, Sverre Henriksen & Tom Bilde Udgivet af: Parlophone Denmark - Diverse Noizeworks Underlægning Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • Sep 9, 2025 · 57 min

    Episode 62: Deepfakes – kan juraen følge med teknologien?

    I denne episode af Entertainmentretten drøfter vi deepfakes og hvordan det ved hjælp af AI er muligt at lave realistiske digitale efterligninger af mennesker. Når alle kan lave efterligninger i medier som film, musik og billeder åbner det for en række misbrugsmuligheder. Men teknologien indeholder omvendt også en række muligheder, hvis den bruges lovligt. Den danske regering har netop fremsat et lovforslag om regulering af deepfakes i ophavsretsloven. Dermed bliver Danmark reelt det første land i verdenen som tager skridt til en egentlig lovregulering af deepfakes. Vi har tre stærke gæster i studiet der giver en personlig, juridisk og politisk vinkel på et af tidens mest presserende emner: - Divya Das, en af Danmarks mest fremtrædende og profilerede nyhedsværter. Divya har selv været udsat for deepfakes og kender konsekvenserne på nærmeste hold. - Vibeke Borberg, advokat og en af Danmarks førende eksperter i medieret samt medforfatter til lærebogen Entertainmentretten, hvor Vibeke netop gennemgår personlighedsret og deepfakes. - Marie Agerlin Lund, kontorchef i Kulturministeriet. Marie arbejde med den lovgivning der lige nu skal skabe rammerne for hvordan vi som samfund regulerer teknologien. I podcasten gennemgår vi de regler som findes allerede. Det drejer sig bl.a. om straffelovens beskyttelse mod identitetstyveri, den kommercielle beskyttelse fra Buster Larsen-dommen og på databeskyttelsesreglerne. Er der overhovedet brug for en ny lov om spørgsmålet eller dækker de eksisterende regler det ikke fint allerede? Vi drøfter afdøde personers beskyttelse og om vanskeligheden ved at håndhæve rettigheder, der ikke står klart i en lov. Vi stiller også skarpt på den rolle som platformene spiller. Dernæst stiller vi skarpt på de menneskelige konsekvenser. Divya fortæller sin egen historie om at blive udsat for identitetstyveri via deepfakes. En fortælling om magtesløshed, men også om kampvilje. Vi taler om, hvor udbredt og alvorligt problemet er, og hvad det gør ved den, der rammes. Samtalen bevæger sig derfra til regeringens nye forslag om lovregulering af deepfakes. Danmark er det første lande i verden, der tager skridtet. Marie gennemgår lovforslagets hovedelementer: Hvad er tanken med lovforslaget, hvorfor reglerne placeres i ophavsretsloven, hvordan man balancerer hensynet med beskyttelse overfor ytringsfriheden, om rettighederne kan overdrages og gå i arv. Og meget mere. Der er kommet virkelig mange spørgsmål fra lytterne, som bliver besvaret i løbet af episoden Deepfakes er ikke kun negative. Med samtykke kan teknologien give nye muligheder. Musikere kan fortsætte deres karrierer, selv efter døden. Filmfranchises kan leve videre med velkendte ansigter. Vi diskuterer, hvor grænsen går mellem muligheder og misbrug. Og så en vigtig pointe til sidst: Divya har faktisk - efter lang tids kamp - fået stoppet de krænkelser, hun blev udsat for. Hvordan lykkedes det at få sat en stopper for krænkelserne? Krediteringslisten: Produceret af: DJ Noize.

  • Sep 1, 2025 · 46 min

    Episode 61: Nyt om AI, upcycling og Matador

    Der sker virkelig meget på AI-området. Rosenmeier, Noize og Jakob kigger de mange nye internationale afgørelser. I Kina har der været afsagt flere dommer. Vi ser bl.a. på AI-puslespil-sagen: Når AI ændrer lidt i ophavsretligt beskyttet materiale - bliver det så lovligt at masseproducere eller er det i strid med ophavsretten? Vi kigger også på avatars og deepfakes, hvor der er blevet afsagt domme om ophavsretlig beskyttelse af avatars og ”face-swapping”. I USA er der afsagt domme i to AI-sager angående ”fair-use”. Vi gennemgår sagerne og drøfter bl.a. hvilken rolle markedsføringsretlige argumenter havde i sagerne. Deepfakes og tv-serien Matador spiller også en afgørende rolle i episoden. Endelig gennemgår vi den juridiske problemstilling med mode og genbrug, kaldet upcycling. Må man klippe, sy og sammensætte designtøj og mærker i nye produkter? Vi gennemgår en ny udenlandsk dom om emnet og drøfter dansk retspraksis, hvor der også har været en sag hvor et originalt kunstværk blev sat ind i nye produkter. Hvor går grænsen mellem respekt for værket og kreativ frihed? Krediteringsliste: - Bent Fabricius Bjerre "Matador" Fremført af: Bent Fabricius Bjerre Skrevet af Bent Fabricius Bjerre Produceret af Søren Bundgaard Kilde: Warner Music Logic X - Diverse underlægning Fremført af DJ Noize Produceret af DJ Noize

  • Jun 25, 2025 · 1 hr 7 min

    Episode 60: AI-hallucinationer, musikplagiater og influencer-strid

    I denne episode dykker Jakob, DJ Noize og Morten Rosenmeier ned i nogle af de mest opsigtsvækkende nye sager fra ophavsrettens verden. • En person er blevet dømt for at dele uudgivne sange af Tobias Rahim. Det gav syv dages betinget fængsel. Hvorfor er dommen så hård, og hvad siger det om beskyttelsen af uudgivne værker og hvilke andre domme er der på området? • Vi kigger nærmere på seneste praksis om musikplagiater, hvor der har været mange sager. Det drejer sig bl.a. om Sam Smith hittet "Dancing with a Stranger", samt om hvorvidt Miley Cyrus’ megahit "Flowers" er en efterligning af Bruno Mars’ "When I Was Your Man". Hvornår er noget plagiat eller blot en kreativ reference? Og hvad sker der hvis sangskriverne har overdraget rettighederne til andre? • Mariah Carey slap for anklager om plagiat af juleklassikeren "All I Want for Christmas Is You". Sagen indeholder imidlertid nogle vigtige erfaringer i forhold til eksperterklæringer, ligesom dommeren ikke så med milde øjne på beskyldningerne om plagiat (hvilket havde betydning for sagsomkostningerne). • Kan platformen Roblox blive holdt ansvarlig for ophavsretskrænkelser begået af en bruger. Hvor går grænsen for platformsansvar, og hvad kan danske spil- og techvirksomheder lære af denne sag? • Og så er der selvfølgelig seneste nyt om AI. Vi kigger bl.a. nærmere på en ny dom angående om materiale skabt ved hjælp af AI kan beskyttes. • Endelig ser vi nærmere på, hvem der har ansvaret for AI-hallucinationer. En ny dom har taget stilling til om en AI-tjeneste er ansvarlig for falske beskyldninger (injurier) mod en kendt person. Vi drøfter hvad dommen betyder for brugerne - hvem bærer ansvaret, hvis man blindt stoler på en chatbot? • Vi undersøger også en sag mellem to influencere, hvor den ene er blevet beskyldt for at kopiere den andens stil (nærmere bestemt en æstetisk "vibe"). Kan man ophavsretsbeskytte en stil eller et koncept på sociale medier, eller går man for vidt, hvis man kræver retten til en generel æstetik? Lyt med og bliv klogere på musik, plagiat, AI, influencere og den juridiske gråzone, der binder det hele sammen. Krediteringsliste: - Jordan Vincent "Dancing With a Stranger" (Sound and Color LLC) Fremført af: Jordan Vincent Skrevet af: Jordan Vincent Kilde: Rayne Records - Sam Smith "Dancing With Strangers" Fremført af: Normani & Sam Smith Skrevet af: James Napier, Mikkel Storleer Eriksen, Tor Erik Hermansen, Normani & Sam Smith Produceret af: Stargate & Jimmy Napes. Kilde: PLG - Capitol, Concord Music Publishing & Sony Music Publishing -The Joe Rogan Experience snippet "Post Malone and Roblox" - Scott Joplin & Alexander Peskanov "Maple Leaf Rag" Fremført af: Alexander Peskanov Produceret af: Jule Styne & Scott Joplin Kilde: Naxos & Warner Chappell Music - Mariah Carey "All I Want for Christmas" Fremført af: Mariah Carey Skrevet af: Mariah Carey & Walter Afanasieff Produceret af: Mariah Carey & Walter Afanasieff Kilde: Columbia & Universal Music Publishing - Vince Vance and the Valiants " All I Want for Christmas " Fremført af: Vince Vance & The Valiants Skrevet af: Andy Stone & Troy Powers Kilde: Waldoxy Records - Miley Cyrus "Flowers" Fremført af: Miley Cyrus Skrevet af: Gregory Aldae Hein, Michael Pollack & Miley Cyrus Produceret af: Kid Harpoon & Tyler Johnson Kilde: Columbia, Concord Music Publishing, Pulse Publishing Administration & Warner Chappell Music - Bruno Mars "When i was your man" Fremført af: Bruno Mars Skrevet af: Andrew Wyatt, Ari Levine, Bruno Mars & Philip Lawrence Kilde: Atlantic Records & Concord Music Publishing - Sisqo "Thong Song" Fremført af: Sisqo Skrevet af: Desmond Child, Bob Robinson, Draco Rosa, Joseph Longo, Mark Andrews, Marquis Collins & Tim Kelley Produceret af: Bob Robinson, Tim Kelly & Jan Fairchild Kilde: Def Jam Recordings & BMG Publishing - Ricky Martin "Living la vida Loca" Livin' la Vida Loca Fremført af: Ricky Martin Skrevet af: Desmond Child, Draco Rosa & Randy Cantor Produceret af: Desmond Child Kilde: C2Records/Columbia & BMG Publishing - Wes Montgomery "Elanor Rigby" Fremført af: Wes Montgomery Skrevet af: John Lennon & Paul McCartney Kilde: A&M - Franz Schubert "Standchen S560" Fremført af: Franz Liszt, Franz Schubert & Khatia Buniatishvili Skrevet af: Franz Liszt & Franz Schubert Produceret af: Maximilien Ciup Kilde: Sony Classical

  • May 13, 2025 · 1 hr 1 min

    Episode 59: Hvilke vilkår produceres dansk film og tv under i dag?

    I denne episode har vi inviteret Producentforeningens direktør, Anna Porse Nielsen, i studiet til en grundig status på den danske filmproduktionsbranche. Vi taler om produktionsrabatter, streamingtjenesternes rolle, rettighedsaftaler, kulturbidraget – og ikke mindst de juridiske og kreative grænser, når virkelige personer skildres i film. Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og beskyttelsen af den skildrede persons rettigheder og privatliv? Vi drøfter også, hvad AI rummer af muligheder og udfordringer for filmbranchen. Professor Søren Sandfeld Jakobsen drøfter spørgsmålene sammen med Anna Porse Nielsen og vært Jakob Plesner Mathiasen. Krediteringsliste: - Cristobal Tapia De Veer "Enlightenment" (White Lotus) Udført af Cristobal Tapia De Veer Skrevet af Cristobal Tapia De Veer WaterTower Music - Cliff Edwards "When You Wish Upon A Star" (Disney) Udført af Cliff Edwards Skrevet af Leigh Harline & Ned Washington Produceret af Ted Kryczko Walt Disney Records - Netflix sound logo - Kaliber "Vest For København" (Om Plesners stolted over Vestegnen) - Paradise Hotel Tema 2025 (Om paradise deltager der nu studerer jura) - Celine Dion "My Heart Will Go On" (Titanic) Udført af Céline Dion & William Ross Skrevet af James Horner & Will Jennings Produceret af James Horner & Walter Afanasieff Colombia - Bent Fabricius-Bjerre "Matador" (AI og Matador) Udført af Bent Fabricius-Bjerre Skrevet af Bent Fabricius-Bjerre Produceret af Søren Bundgaard Parlophone Denmark

  • Apr 8, 2025 · 57 min

    Episode 58: Morten er tilbage – og vi har meget at tale om

    I denne episode af Entertainmentretten er Morten Rosenmeier endelig tilbage ved mikrofonen. Vi tager et grundigt blik på de mest aktuelle sager og tendenser. Vi taler bl.a. om: • Røde Kors vinder sag om ulovlig brug af deres logo – ytringsfrihed vs. varemærkeret. • AI hallucinerer igen – og det kan få alvorlige konsekvenser for studerende på KU. • Ny EU-forordning om gennemsigtighed i politisk reklame. • US Copyright Office-rapport: Hvornår er AI-indhold ophavsretligt beskyttet? • Nye afgørelser om AI og ophavsret i USA. • Ny dom om TV-format i UK. • AI Liability Act trukket tilbage i EU. • Fair use og AI – ny amerikansk dom. • Manuskriptforfatter sagsøger Netflix – er ’Squid Game’ en kopi af ’Luck’? • Vestre Landsret skærper straf i sag om musikstreamingbedrageri. Og hvilken betydning kan den få for AI-området? • Første europæiske dom om AI-genereret deepfake pornografi. • Forfatter sagsøger anmelder – hvor langt rækker ytringsfriheden? • Artpusher-sagen og Irma-pigen – kunstnerisk frihed vs. ophavsret og varemærkeret. • Hollandsk dom: Hvor tydelig skal et opt-out fra text og data mining være? Krediteringsliste: Diverse underlægning fra Noizeworks

  • Mar 4, 2025 · 1 hr 6 min

    Episode 57: Influencermarkedsføring

    Podcaststudiet er godt fyldt op i denne episode af Entertainmentretten, hvor influencermarkedsføring endnu engang står på dagsordenen. I december 2024 gav Forbrugerombudsmanden, Torben Jensen, vores lyttere et unikt indblik i institutionens seneste indsatser på bl.a. influencerområdet, da han deltog som gæst i podcasten. I denne omgang drøftes samme vigtige tematikker, men synsvinklen skiftes ud, idet Jakob Plesner og medvært, advokatfuldmægtig, Johanne Gershøj Bruhn, får besøg af influencer og virksomhedsstifter, Rasmus Kolbe (‘Lakserytteren’), journalist og skønhedsblogger, Katja Moikjær, samt marketingschef og forfatter, Katrine Mølgaard Thielke. Sammen vender og drejer disse tre veteraner inden for det danske influencerbranche, hvilke retlige udfordringer de mener, at branchen står over for i lyset af de nugældende markedsføringsregler. I episoden drøftes blandt andet: • Hvad der er roden til bekymringerne i den danske influencerbranche om overholdelse af markedsføringsloven? • Hvor går grænsen mellem at være erhvervsdrivende og privatperson på de sociale medier? • Hvornår foreligger der en kommerciel hensigt når det drejer sig om indhold på sociale medieplatforme? • Skjult reklame og grænserne for reklamemarkering. • Hvordan reglerne er for produktanmeldelser, hvor anmelderen får et gratis eksemplar som led i en anmeldelse. • Forskellene i markedsføringsreglerne for traditionelle medier versus influencerbranchen. • Reklamering overfor børn og unge. • Betydningen af den teknologiske udvikling.

  • Feb 4, 2025 · 1 hr 6 min

    Episode 56: Legal tech and AI

    In this special English-language episode of Entertainmentlaw, the usual host Jakob Plesner Mathiasen is joined by co-host Tue Goldschmieding, partner at Gorrissen Federspiel, to discuss the role of legal tech and AI. AI legal tech has the potential to enhance the quality and efficiency of legal professionals’ work by enabling faster data processing, optimizing workflows, and even assisting in answering more complex legal questions. With the latest developments in AI, there has been tremendous progress in this area in a short time. However, AI legal tech also raises several questions of a legal, regulatory, security, and ethical nature. We have invited two representatives of Scandinavia's leading AI legal tech services to the studio. These are Max Junestrand, CEO and co-founder of the Swedish AI service Leya, and Michael Herbing, Nordic AI Content Lead from Karnov Group (which has developed the AI service KAILA). We discuss how AI legal tech can assist lawyers and legal professionals in their daily work by providing practical solutions and use cases. The conversation also adresses, among other things: • Challenges, such as hallucination, as seen in cases from the USA where improper use of AI services has led to critical issues in legal proceedings. • Whether the output from AI services can be trusted. • Good practical use cases for users. This episode is relevant for anyone working with law and AI and who wants a better understanding of the (practical) potential of AI legal tech.

  • Jan 22, 2025 · 23 min

    Episode 55: Overblik over reguleringen af AI - med professor Henrik Udsen

    I denne episode af Entertainmentretten sætter vi fokus på AI og de omfattende retlige rammer, der omgiver udvikling og brug af kunstig intelligens. Hvordan reguleres AI på EU-niveau? Hvad betyder eksisterende og kommende lovgivning for virksomheder og borgere? For at give os indblik i disse spørgsmål har vi inviteret professor i IT-ret Henrik Udsen i studiet. Vi deler drøftelsen af AI-lovgivningen og de retlige problemstillinger op i fire kategorier: 1. Ansvarsregulering 2. Risikoregulering 3. Rettighedsregulering 4. Afgørelsesregulering Siden optagelsen af episoden er der kommet nye guidelines fra EDPB, som du kan læse her: https://www.edpb.europa.eu/system/files/2024-12/edpb_opinion_202428_ai-models_en.pdf. Vi nævner i episoden, at de er på vej.

  • Dec 3, 2024 · 57 min

    Episode 54: Forbrugerombudsmanden bag kulissen - markedsføring under lup

    Morten og Jakob får i denne episode besøg af Forbrugerombudsmanden Torben Jensen. Torben giver et unikt indblik i Forbrugerombudsmandens daglige virke. Vi drøfter bl.a.: - Hvordan udvælger Forbrugerombudsmanden hvilke sager der skal prioriteres? Forbrugerombudsmanden modtager ca. 7.000 – 8.000 henvendelser om året. - Hvordan håndteres sagerne i praksis – f.eks. Forbrugerombudsmandens politianmeldelser? - Forbrugerombudsmandens overvejelser om indsatsen på influencerområdet, som har skabt stor bevågenhed på det seneste. Særligt i forhold til markedsføring overfor børn og unge. - Hvilke værktøjer har Forbrugerombudsmandens i sin værktøjskasse (fra indskærpelser til straffesager)? - Hvordan er virksomheders mulighed for at få forhåndsbesked om planlagte markedsføringstiltags lovlighed? - Forbrugerombudsmandens indsats på greenwashing-området. - Hvordan skrider Forbrugerombudsmanden ind overfor ulovlige tjenester og tiltag fra udlandet – herunder erhvervsdrivende udenfor EU? - Fremtidsudsigterne i forhold til AI og markedsføring.

  • Nov 21, 2024 · 30 min

    Episode 53: Retoucheret virkelighed, computerspil og seneste nyt fra Entertainmentretten

    I denne episode af podcasten får Morten og Jakob besøg af professor i IT-ret Henrik Udsen til en snak om de seneste markante sager inden for entertainmentretten. Det drejer sig bl.a. om: 1) Nyt lovforslag om obligatorisk mærkning af retoucherede billeder og film, der anvendes i reklamer. Formålet med lovforslaget er at øge gennemsigtighed og beskytte børn og unge mod de skadelige virkninger af redigerede billeder, f.eks. kropsidealer og trivsel. Lovforslaget gælder for erhvervsdrivende, herunder også influencere. 2) Nintendos søgsmål mod spiludvikleren Pocketpair for påstået krænkelse af patenter relateret til spilmekanikker i spillet "Palworld". 3) Ny EU-dom der tager stilling til om snyderkoder i computerspil er en ophavsretskrænkelse. 4) Forbrugerombudsmandens skærpede regler for influencer marketing. 5) Ny EU-dom om møbeldesign og dens internationale betydning. 6) Der er blevet sat punktum i den lange juridiske kamp mellem Ed Sheeran (sangen "Thinking Out Loud") og rettighedshaverne til Marvin Gayes sang "Let's Get It On". 7) Det første kunstværk skabt af en AI-robot er blevet solgt til et millionbeløb. Hvilke perspektiver giver dette anledning til?” Krediteringsliste: - Pal World "Lilys Intro" Fremført af: Tatsuya Yano Skrevet af: Tatsuya Yano Produceret af: Tatsuya Yano Udgivet af: Pocketpair - Pal World "The Beginning" Udgivet af: PocketPair - Pokemon Gò "Capture Sound" - Ed Sheeran "Thinking Out Loud" Fremført af: Ed Sheeran Skrevet af: Amy Wadge & Ed Sheeran¨ Produceret af: Jake Gosling Udgivet af: Atlantic Records UK, BDi Music Limited - Marvin Gaye "Lets Get It On" Fremført af: Marvin Gaye & Rene Hall Skrevet af: Edward Townsend & Marvin Gaye Produceret af: Marvin Gaye& Ed Townsend Udgivet af: Motown - Ed Sheeran x Marvin Gaye "Lets Get Thinking Out Loud" MASHUP Fremført af: Ed Sheeran & Marvin Gaye Produceret: 1171Karl Udgivet af: 1171Karl - Blurred Lines Acapella Snippet "Hey Hey Hey" Fremført af: Pharrell Williams, Robin Thicke & T.I. Skrevet af: Pharrell Williams, Robin Thicke & Clifford Harris Produceret af: Pharrell Williams Udgivet af: The Neptunes, Regard Music, Sony Music Publishing - Noizeworks Foley Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize - DJ Noize ”Diverse underlægning” Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

  • Oct 6, 2024 · 48 min

    Entertainmentretten episode 52: Agenter, AI-musiksvindel og Trumps ophavsretlige problemer

    I denne episode af Entertainmentretten tager vi fat i otte nye juridiske sager indenfor mode-, musik- og den politiske verden. Som altid er det, Jakob og Morten, der guider jer igennem sagerne. Vi dykker ned i: 1. Ganni vs. Steve Madden: Hvad er reglerne for beskyttelse af ballerina-sko og hvad kom retten frem til i sagen mellem Ganni og Steve Madden? 2. Wild West af onlinekonkurrencer: Kan virksomheder kræve, at du tagger dine venner for at deltage i en giveaway? Vi ser nærmere på Forbrugerombudsmandens afgørelse, der sætter grænser for, hvad virksomheder kan tillade sig på sociale medier. 3. AI-musiksvindel for millioner: En person fra USA har angiveligt tjent millioner på AI-genererede sange. Vi dykker ned i sagen og ser på de større konsekvenser for musikbranchen, streamingtjenester og ophavsretten. 4. Internet Archives kostbare fair use-lektion: Kan man kopiere og dele e-bøger gratis? Det mente Internet Archive, men retten var uenig. Vi ser nærmere på sagen og dens betydning for fremtiden. 5. Trumps ophavsretlige problemer fortsætter: At spille "Electric Avenue" til et rally kan få konsekvenser. Vi ser nærmere på, hvordan Donald Trump endte i juridiske problemer ved at bruge musik uden tilladelse, og hvad dette betyder for politikere, der låner en melodi eller to. Derudover ser vi på Højesterets sag om hemmelige agenter og dagbøger, retssagen om Google og Jobindex samt seneste sager om musikefterligninger. Morten og Jakob tager også et “deep dive” ned i Googles nye AI-værktøj Notebook LM. Krediteringsliste: - JAY-Z, Kanye West, Frank Ocean & The-Dream "No Church In The Wild" Fremført af: Frank Ocean, JAY-Z, Kanye West & The-Dream Skrevet af: Phil Manzanera, Terius Nash, Charles Njapa, Gary Wright, James Brown, Joseph Roach, Kanye West, Lonnie Breaux, MIKE DEAN & Shawn Carter Produceret af: Kanye West, 88-Keys, MIKE DEAN & Om’Mas Keith Udgivet af: Roc Nation/ RocAFella/IDJ, Universal Music Publishing & Warner Chappell Music - Eddy Grant "Electric Avenue" Fremført af: Eddy Grant Skrevet af: Eddy Grant Produceret af: Eddy Grant Udgivet af: Ice Records - Miley Cyrus "Flowers" Fremført af: Miley Cyrus Skrevet af: Gregory Aldae Hein, Michael Pollack & Miley Cyrus Produceret af: Kid Harpoon & Tyler Johnson Udgivet af: Columbia, Concord Music Publishing, Pulse Publishing Administration & Warner Chappell Music - Bruno Mars ”When I Was Your Man" Fremført af: Bruno Mars Skrevet af: Andrew Wyatt, Ari Levine, Bruno Mars & Philip Lawrence Udgivet af: Atlantic Records & Concord Music Publishing - DJ Noize ”Diverse underlægning” Fremført af: DJ Noize Produceret af: DJ Noize

Showing 1–20 of 21 episodes