Skip to content
Artwork for Egernklubben

Egernklubben

Sandra

🐿️ 

Egernklubben – en podcast med hjerte, humor og egernhjerner



To kvinder i deres bedste alder – 41 og 51 – inviterer dig med ind i Egernklubben, hvor tankerne springer som en flok hyperaktive egern, og hvor intet emne er for stort, småt eller skørt.


Her taler vi om alt det, der rører sig i livet: kærlighed, kaos, familie, hormoner, grin, hverdagsgenvordigheder og alle de øjeblikke, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde… så vi gør som regel begge dele.


Egernklubben er fyldt med gak og gøgl, varme samtaler og ægte venskab – et sted hvor man kan mærke både hjertet og humoren. Perfekt til dig, der elsker ærlige snakke, livsklogskab i uldne sokker og den slags hjerner der hurtigt bliver distraheret af en god historie (eller en nød).


Hop med i træet, grib en kop kaffe og bliv en del af Egernklubben.

Det bliver hyggeligt, ærligt – og temmelig egernet.



Play
  • 29 episodes
  • weekly
  • Avg 48 min
  • Danish
Counted on this page — what you have heard stays on this device, so it is not something the list can be paged by.
  • S2 · E23
    June 11 · 44 min

    Plastikkirurgi, læge Simon Yde og selvfølgelig forræder finale og hotel Romantik

    Send us Fan Mail 🎙️ Egernklubben x Simon – Mennesket bag skalpellen Han har opereret Sandra fem gange efter hendes store vægttab. Men hvem er egentlig manden bag kitlen? I dette afsnit møder vi Simon – ikke kun som plastikkirurg, men som menneske. Vi taler om vejen til et af de mest omdiskuterede fag i sundhedsvæsenet, om at arbejde med menneskers største usikkerheder, og om hvad der egentlig driver ham til hver dag at hjælpe mennesker med at forandre deres krop. Vi kommer også ind på de svære spørgsmål: Kan man operere sig til mere selvtillid? Hvornår siger man nej til en patient? Og hvad gør det ved én at se mennesker i deres mest sårbare øjeblikke? Samtidig bliver det både personligt, ærligt og underholdende, når Simon fortæller om sit eget liv, sine værdier, sine usikkerheder – og afslører nogle af de mest absurde ønsker og forespørgsler, han nogensinde har mødt i sit arbejde. Et afsnit om identitet, selvværd, skønhed, ansvar og det at turde stå ved sig selv – krydret med grin, skæve spørgsmål og historier, du næppe har hørt før. 🎧 God fornøjelse med Egernklubben. En podcast om mennesker, deres historier og alt det, der gør os til dem, vi er.

    • Transcript
  • S2 · E22
    June 4 · 59 min

    Silkeborgs borgmester Helle Gade

    Send us Fan Mail Afsnit 22 – På besøg hos Silkeborgs borgmester Helle Gade I dette afsnit af Egernklubbens Podcast besøger vi borgmesterkontoret i Silkeborg, hvor vi får en hyggelig og uforpligtende snak med Silkeborgs borgmester, Helle Gade. Helle fortæller åbent om sin vej ind i politik, og hvordan hun efter 23 år som graver tog springet ind i den politiske verden. Hun er ikke bange for at fortælle om sig selv, og gennem hele samtalen møder vi et menneske, der er både ærligt, jordnært og ligefremt. Vi lærer også personen bag borgmesterkæden bedre at kende. Helle deler generøst ud af sine erfaringer, holdninger og oplevelser, og hendes lattermilde væsen er med til at skabe en varm og afslappet stemning. Der bliver grinet godt igennem undervejs, og samtalen flyder naturligt mellem alvorlige emner og sjove anekdoter. Vi finder blandt andet ud af, at Helle ikke er den store boglæser, men langt hellere tænder for Netflix, når der skal kobles af efter en travl dag. Et ærligt, nærværende og underholdende afsnit, hvor du kommer tættere på mennesket Helle Gade – ikke kun borgmesteren. 🎙️🐿️

    • Transcript
  • S2 · E21
    May 28 · 52 min

    Fri-tisseri, skilsmissebryster og selvbrunerkatastrofe

    Send us Fan Mail I afsnit 21 af Egernklubben er der igen dømt kaos, kropsfunktioner og kollektiv ydmygelse – præcis som vi kan lide det 🌲🐿️ Malene har officielt givet Sandra et nyt navn: Fritisser. Ikke fordi Sandra lever et frit og ubekymret liv… men fordi hendes blære tilsyneladende gør. Naturen er nemlig blevet hendes personlige toilet, og der findes efterhånden ikke den skovsti, mark eller grøftekant, der er sikker længere. Sandra er dog hurtig til at understrege, at selvom fri-tisning er blevet en livsstil, så sætter hun grænsen ved fri-skidning. Der skal trods alt være lidt værdighed tilbage. Samtidig vågner Malene op til et decideret brystdrama. I løbet af natten har hendes bryster tilsyneladende valgt hver deres retning i livet og gennemgået en følelsesmæssig skilsmisse. Det ene vil sydpå, det andet søger nye eventyr mod øst, og Malene prøver bare at holde sammen på familien med en sports-bh og lidt håb. Og som om det ikke var nok, så fortsætter Malenes kamp mod selvbruner. Endnu engang har hun forsøgt at opnå den der lækre “solkysset gudinde”-glød, men ender i stedet med at ligne en halvgrillet kylling med dårlig pigmentfordeling. Resultatet er så ujævnt, at hun nærmest kunne bruges som verdenskort. Sandra deler også et vaskeægte identitetschok, da hun bliver spurgt, om hun er mor til Nanna Georgi. Et spørgsmål der rammer så hårdt, at hun pludselig mærker et flashback til alle de gange, folk troede, Malene var hendes mor. Karma arbejder hurtigt, brutalt og uden nåde i det her afsnit. Kort sagt: Et afsnit fyldt med tis i naturen, svigtende bryster, selvbruner-traumer og generationsforvirring. Det er pinligt, kaotisk og alt for relaterbart – præcis som et ægte møde i Egernklubben skal være 🐿️

    • Transcript
  • S2 · E20
    May 22 · 32 min

    Egernklubben i cirkusvogn, og Folketinget som cirkusartister. Hvem er hvem?

    Send us Fan Mail 🎪 Afsnit 20 af Egernklubben – et lille jubilæum! 🐿️ Egernklubben er draget på tur til Holmely ved Brædstrup, hvor vi overnatter i en gammel cirkusvogn med knirkende hygge, bål i mørket og kaffe brygget på trangia. Der bliver bagt brownie over flammerne, mens samtalerne stikker i alle retninger – præcis som de skal i Egernklubben. Vi kaster os også over Folketinget som et vaskeægte cirkus, hvor nogle politikere mest af alt minder om artister, linedansere og klovne i manegen. Især Lars Løkke og Troels Lund får roller som de rutinerede cirkusklovne, der både kan skabe kaos, underholde og på mystisk vis altid ende midt i forestillingen igen. Derudover taler vi om, hvad der gør en medarbejder ved kassen virkelig god, hvorfor folk i servicefag fortjener mere respekt, og så vender vi selvfølgelig både Forræder og Hotel Romantik. Et hyggeligt, kaotisk og lidt jubilæumsagtigt afsnit med ild, kaffe og store tanker fra cirkusvognen i skoven. ✨

    • Transcript
  • S2 · E19
    May 14 · 38 min

    Eurovisionen, ildelugtende tid og social pli

    Send us Fan Mail I afsnit 19 af Egernklubben kommer vi vidt omkring — fra Eurovision-feber og asparges-tis til sociale regler for, hvornår man bør fortælle folk, at de har noget siddende i tænderne. Vi bliver enige om, at birkes mellem tænderne og en fjer på kinden skal nævnes med det samme… men dårlig ånde og sved må folk selv opdage. Vi vender også de små hverdagskatastrofer, blandt andet hvordan Sandra Båbe har fået ødelagt både sofa med sekundlim og ovnplader i keramikovnen. Derudover snakker vi selvfølgelig også om både Forræder og Hotel Romantik. Ugens helt er Trine Dyrholm — fordi hun quite simply er en af Danmarks mest vanvittigt dygtige skuespillere. Hun kan få selv den mindste scene til at føles ægte, og vi elsker, hvor kompromisløs og stærk hun altid er på skærmen. Og så sender vi et kæmpe high five til, at en kvinde over 50 får lov til at have en stor hovedrolle. Mere af det, tak.

    • Transcript
  • S2 · E18
    May 7 · 53 min

    Skavanko banko, en halv gris og live toiletbesøg

    Send us Fan Mail 🎙️ Egernklubben Podcast – Afsnit 18 I dette afsnit tager vi en ordentlig plade fuld af alt det, der gør Egernklubben til Egernklubben. Vi dykker ned i det legendariske koncept Skavanko Banko – bankospillet med overgangsalder-symptomer – og kommer vidt omkring i bankoens forunderlige verden. Der bliver snakket præmier, spillehaller og nostalgiske historier om dengang man kunne vinde en halv gris. Vi vender også konfirmationer og finder gamle minder frem om, hvordan Sandra og Malene så ud på deres store dag – med alt hvad det indebærer af modevalg og teenagebeslutninger. Derudover bliver der dissekeret et helt vanvittigt afsnit af både Forræder og Hotel Romantik, og selvfølgelig kan vi ikke undgå lidt Grand Prix-snak inden Sørens deltagelse i Eurovision i næste uge. Og som en ekstra bonus kommer lytterne helt tæt på, da vi midt under optagelsen tager med Sandra på toilettet. Ja… det stikker lidt af. Som det plejer. 🐿️

    • Transcript
  • S2 · E17
    May 1 · 54 min

    Del 2 om Sandras operationer, og lidt snak om hotel romantik og forrræder

    Send us Fan Mail 🎙️ Egernklubben – Ugens afsnit 🐿️ I denne uge følger vi op på sidste afsnit, hvor Sandra delte sin stærke og personlige historie om livet efter vægttab og de mange operationer. Responsen fra jer har været overvældende – og derfor har Sandra valgt at åbne endnu mere op. Hun svarer på jeres spørgsmål og giver et ærligt indblik i både det fysiske og mentale forløb. Det er en sårbar samtale, men også en vigtig én. Forhåbentlig kan det skabe genkendelse og hjælpe andre, der står i eller overvejer et lignende forløb. Derudover vender vi selvfølgelig også ugens afsnit af Forræder og Hotel Romantik – med vores tanker om drama, relationer og alt det, vi ikke kan lade være med at tale om. En episode med både dybde, ærlighed og lidt let TV-snak 🎧 Lyt med dér, hvor du plejer ❤️

    • Transcript
  • S2 · E16
    April 24 · 41 min

    Sandras operationer, hotel Romantik og forræder i tv

    Send us Fan Mail 🎙️ Egernklubben – Ugens podcast 🐿️ I denne uge tager vi fat på nogle af de mest omtalte TV-programmer lige nu – Forræder og Hotel Romantik. Vi vender dramaet, relationerne og alt det, der får os til at blive hængende foran skærmen. Men episoden rummer også noget langt mere personligt. Sandra deler sin stærke og ærlige historie om livet efter et stort vægttab – og de i alt 7 operationer, hun har været igennem. Det er en fortælling om både fysiske og mentale kampe, om sårbarhed, styrke og om at finde sig selv igen. En episode med både grin, refleksion og dybde ❤️ Lyt med dér, hvor du plejer

    • Transcript
  • S2 · E15
    April 17 · 42 min

    Raksokker og røg i skorstenen

    Send us Fan Mail I dette afsnit tager vi jer med gennem en god blanding af drama, hverdag og små absurde øjeblikke. Vi starter med en ret vild historie om en skorstensbrand hjemme hos Malenes far – og hvordan sådan noget egentlig føles, når det pludselig bliver virkelighed. Derudover deler Sandra sin oplevelse hos en usædvanligt sød optiker, og vi kommer (naturligvis) forbi en snak om noget så random som at have sex med raksokker på – ja, det bliver lige så mærkeligt, som det lyder. Som altid får vi også vendt de store spørgsmål i livet: Hvilket realityprogram ville vi egentlig helst deltage i? Og hvad tænker vi om dronningens fødselsdag? Et afsnit med lidt af det hele – grin, nostalgi og de der samtaler, der stikker i alle retninger. Og så præsenterer vi et nyt koncept i egernklubben. Vi skal hylde nogen eller noget, og du skal hjælpe os.. Skriv til os, med hvem du synes der skal hyldes❤️

Showing 21–29 of 29 episodes